Hej alle.
Jeg sad og kom til at tænke på at det kunne være lidt spændende at høre hvad folket herinde tænker om den danske folkekirke.
Hvor er den på vej hen, og hvor langt vil man som bibeltro kristen være villig til at gå med? Jeg er selv i tvivl, og har foreløbigt valgt den lette løsning med med bare at finde mig et sted at komme med en præst jeg kan stå inde for, men hvordan skal jeg forholde mig til hele kirken som Kristi legeme, når der efterhånden foregår så mange mildest talt mystiske ting i den, f.eks. i Tårbæk?
For mig at se, er det et tegn på at der er noget grundlæggende galt i kirken når der allevegne skyder frikirker og valgmenigheder op, det fører vel bare til mere splittelse og ufred? Hvad skal vi stille op med kirken, ville det være en løsning at få den skilt fra staten som f.eks i Sverige?
Hvad tænker I?

Hej Schjelde,

jeg ved, at der stadig er gode, bibeltro, konservative præster i Folkekirken. Mit korte råd vil være, at man kommer i kirke hos en af dem. Hvorfor? Fordi Folkekirken er den kirke, der har størst kontakt med de ikke troende i Danmark. Det er ikke få mennesker, der kommer til gudstjenste ved dåb og bryllup og begravelser, det er faktisk rigtig, rigtig mange. Og dem kan man ikke på samme måde nå ud til, hvis man melder sig ud og kommer i en frikirke. Desuden har frikirkerne (specielt de karismatiske af slagsen) selv deres problemer med læren, som jeg dog ikke skal komme nærmere ind på her, da det er en debat om Folkekirken og ikke frikirkerne.

Jeg synes, at man skal blive i Folkekirken, så længe man har samvittighed til det, man skal blive og kæmpe for kirken, fordi man derved kæmper for Gud. Og det gør man, fordi man tjener Hans sag, når man bliver og er med til at opretholde den kirke, hvor flest ikke troende sætter deres ben. Ingen andre steder ser man det vælte ind søndag morgen med kirkefremmede mennesker. Derfor er Folkekirken værd at bevare. Fordi den kan bygge bro på en helt unik og enestående måde. Noget som ikke selv de bedste frikirker har formået indtil videre i hvert fald.

Det var min mening.

Mvh Tau.
PS. Jeg har selv forladt Folkekirken, men det var fordi, jeg følte, at Gud kaldte mig til noget andet. Det var ikke i utilfredshed med Folkekirken som sådan. Jeg fandt bare noget, der for mig var rigtigere. Min samvittighed, bl.a., bød mig at kæmpe Guds sag fra den Romersk katolske Kirke.

Hej.

Folkekirken - ja hvad skal jeg sige.
En kirke med mange fortræffeligheder, men også en kirke der efter min mening lader meget tilbage et ønske.
Jeg har selv kommet en del i folkekirken tidligere i mit liv, men da jeg nåede en alder hvor jeg begyndte at spekulere en del over hvad er kirken for en størrelse, blev jeg mere og mere i tvivl. Der foregår ting på højt plan i kirken jeg ikke kan have med at gøre, snakken om vielser af homoseksuelle, accept af præster der ikke er troende, de til tider meget hårde og fordømmende udtalelser fra nogle præster om andre kirker (frikirker) mm.
Jeg tog konsekvensen af det for ca. et halvt år siden og meldte mig ud af den danske folkekirke og ind i en af landets frikirker hvor min familie og jeg har fundet vores åndelige hjem.

Så hvad sker der med folkekirken ? Efter min overbevisning så vil den, hvis den fortsætter den kurs den har lagt, nogle år fra nu mest have besøg af folk der skal have forrettet dåb og konfirmation, og det kun på grund af traditionen. Så ja som Tau sagde så kommer der mange ikke troende i folkekirken hver søndag, men langt langt de fleste kommer udelukkende fordi de er inviteret ifm. dåb, konfirmation, bryllup og begravelse.

Jeg tror at de bibeltro kristne der indeligt længes efter at se Gud vil forlade folkekirken, og gå ind i frimenigheder og frikirker, hvor der ikke er et folketing der vil diktere hvordan man er kirke, men hvor vi kan 100% lade bibelen fortælle os hvordan vi skal være kirke.
Jeg hørte i gå en folkekirkepræst udtale at forbøn er manipulation det er godt nok ikke rigtigt.
Jeg vil også lige påpege at jeg IKKE slår alle folkekirkepræster over en kam. Det er ikke mange uger siden jeg var til barnedåb, og den helt unge præst der var der på stedet, hun prædikede til UG

mvh
JF

Hej Jesusfreak,

ja Folkekirken er ikke fejlfri, men hvilken kirke er dét??? Ingen kirke. Heller ikke de karismatiske frikirker, som jeg vil mene, til tider skader Evangeliet langt mere, end en dårlig folkekirkepræst kan gøre det. Men jeg gider ikke debattere frikirker i denne her tråd, det er ikke dem, det handler om..

Men når du så siger, at du er enig med mig i, at der kommer rigtig mange ikke troende i Folkekirken hver søndag, er du så ikke enig i, at de har en chance for at der bliver sået et frø i dem ved prædikenen? Det sagde du ikke noget om, men jeg synes ikke, at man kan se bort fra det. Det er en vigtig grund til, at Folkekirken har sin berettigelse.
Og så må vi jo ikke glemme, at Folkekirken har båret kristentroen i DK, efter at den katolske Kirke måtte forlade landet. (Den, RKK, er så siden kommet hertil igen, men det ændrer jo ikke på, at troen blomstrede ud fra Folkekirken i mellemtiden).

mvh Tau.

Hej Tau.

Jeg kan godt se, hvad du mener, der kommer en del kirkefremmede i kirken om søndagen til barnedåb, og desuden til bryllupper, begravelser og højtider.
Der er mange, der bruger det som argument for at blive i Folkekirken. Også missionsfolk.
Jeg synes bare, der er visse problemer i det.
Fx. er der ofte nogle, der får det til at lyde som om, at hvis man går ud af Folkekirken og fx. laver valg- eller frimenighed, så kan man nærmest ikke drive mission. Det tror jeg altså ikke på. (PS jeg ved godt det ikke er det, du siger, men det er noget, jeg ofte hører, i det mindste antydet). Der er jo mulighed for at drive mission på mange andre måder end at folk kommer til barnedåb mv, og jeg vil nok også sige, at der var bedre måder at nå de mennesker på, end at de skal høre på en enkeltstående prædiken med års mellemrum. Og tænk også på alle de dåbsgæster mv., som kommer og hører falsk forkyndelse.
Nok kommer der mange til de traditionsmæssige højdepunkter, men spørgsmålet er bare, om man når de folk bedst ved sådan en gudstjeneste, som der vel oftest ikke bliver fulgt op på bagefter. Jeg tror, det er bedre, eller i hvert fald mindst lige så godt, med den mission, der foregår ved tiltag, der er specielt beregnet til det - eller "bare" ved ganske almindelige kristnes vidnesbyrd blandt dem, de møder i hverdagen. Den berøringsflade er langt større end dåbsgæsterne, og den har alle (eller har mulighed for at få), uanset hvilken kirke man tilhører. Vi skal ikke tro, at missionsmulighederne afhænger af, hvor stort et apparat vi har i ryggen. Det kan endda være en farlig tanke for mig at se. Hvis det rigtigste ville være at gå ud, skulle Gud vel nok lægge væksten til, hvis det var.
Og hvis det rigtige var at gå ud, kunne missionsmuligheder vel ikke være et argument i sig selv? Der er jo også dem, der mener, at vi når flere, ved at fjerne visse dogmer, som nutidsmennesket ikke kan tro på ifølge dem. (Måske en dårlig sammenligning, men alligevel.)
Frikirkerne kan jo også sagtens drive mission, de gør det måske bare på en anden måde.
Jeg er selv medlem af en folkekirke, men tanken om at være medlem af en frimenighed er ikke utænkelig for mig. Jeg kunne meget vel forestille mig, at det kom til at gå sådan engang.
Jeg forstår godt, at der er folk, der ikke har samvittighed til at blive i Folkekirken, og de, som ikke har det, synes jeg bør gå ud. Det tror jeg ikke man skal være så bange for, som der ofte har været en tendens til i fx. IM (men det er også ved at ændre sig noget nu).
Nogle er bange for, at man så får sekteriske tendenser, men det behøver vel ikke være en naturlov. Så må man jo arbejde på, at det ikke bliver sådan.
Man kunne måske ligeså godt indvende, at der var den samme fare i missionshusmiljøerne, hvor man samles om den bibeltro forkyndelse og afgrænser sig i forhold til andre i folkekirken? Det er i hvert fald ikke nogen ukendt tanke, at missionsfolk tror, de er bedre end andre... Men den fare får os jo ikke til at opgive missionshusarbejdet, for vi tror, at det er vigtigt.
Der er jo også farer ved at blive, fx. at man bliver fristet til at gå på kompromis med sin samvittighed, eller til at glide ud på visse punkter. Det skal man heller ikke være blind for.
I øvrigt mener jeg også, at man bør skille kirken fra staten.

Mvh. Anne.

Hej Annepande,

kæmpefint indlæg du har skrevet. Der ér for og imod at blive i Folkekirken, det stod vist ikke helt klart i mit indlæg, der meget talte for at blive der. For og imod, helt klart.

Mht. om kirken og staten skal skilles fra hinanden, er jeg lidt vaklende.
Det der taler for et ja, er at så kan kirken formentlig bedre bestemme over sig selv. Biskopperne kan få mere magt.

Det der taler for et nej, er at jeg synes, at det er godt, at den kristne kirke understøttes økonomisk osv. af staten. Vi er trods alt et kristent land. Kulturen osv. er kristen.

Noget helt andet er, at jeg mener, at universiteternes monopol på at uddanne folkekirkepræster skal ophæves. Der skal oprettes særlige præsteseminarer/skoler, hvor de kommende præster lærer alt muligt om bøn, spiritualitet, meditation (kristen meditation forstås), sjælesorg osv. osv. osv. Ligesom de gør på de katolske præsteskoler i udlandet.
Dette vil ruste præsterne meget bedre til deres opgaver, og det vil formentlig få nogle af de ikke troende eller vranglærende kommende præster til at falde fra, fordi de indser, at det slet ikke er dem alligevel.
Endvidere burde biskopperne, som hos os, have tilsyn med, hvem der kan blive kaldet til præst. Ikke enhver bør kunne uddanne sig og så være hyrde.

mvh Tau.

Hej Tau.

Jo, der er mange meninger om sagen, helt sikkert.
Det med missionsmuligheden som argument er noget, jeg har hørt tit og tænkt en del over, og diskuteret med andre.
Der er både for og imod ja, og det er ikke altid så nemt. Men jeg tror også, det er godt, at IM synes at være mere åben for, at folk kan vælge andet end sognekirken, enten af lokale grunde eller generelle samvittighedsgrunde eller andet.

Det er rigtig nok med den kristne kulturarv. Men jeg hælder alligevel mest til, at folkekirken får foden under eget bord. Jf. også debatten om homoseksuelle vielser, hvor der var snak om, at man fra statens side kunne gå ind og fastsætte ved lov, at der skulle være sådanne vielser (eller måske tager jeg fejl?) Men en del biskopper siger jo også ja til det, så det...

Og jo, universitetsmonopolet skulle helt sikkert ophæves. Men vi kan da indtil videre glæde os over, at MF har fået en teologisk bachelor-uddannelse. Man skal stadig på uni, hvis man skal være cand. theol., men det er alligevel et væsentligt skridt.
Og udover det har det jo også været muligt at følge undervisning på MF (og DBI) i en del år, mange præster og teologer derfra har helt sikkert fået en åndelig ballast, som de ikke ville have fået på uni. Jeg er selv meget glad for MF. Sidder og skriver der nu.

I Folkekirken ordinerer biskopperne nye præster, når disse har fået stilling i et sogn. Jeg tror, det er hvad der kræves, og så at man er cand. theol., men jeg ved ikke om man i dag ville nægte nogen ordination pga. lærespørgsmål... det kunne egentlig være interessant at vide.
Selvfølgelig burde det helt klart være sådan, men virkeligheden er desværre ofte anderledes.

Mvh. Anne.

Hej AnnePande.

citat:
Og jo, universitetsmonopolet skulle helt sikkert ophæves. Men vi kan da indtil videre glæde os over, at MF har fået en teologisk bachelor-uddannelse. Man skal stadig på uni, hvis man skal være cand. theol., men det er alligevel et væsentligt skridt.

Ikke at forglemme, at vi på DBI (Dansk Bibel Institut) for halvandet år siden havde de første teologer færdige på bacheloruddannelsen, og at vi til sommer har den første færdiguddannede teolog på overbygningen - helt uden indblanding fra universitetet. Mange flere følger ... jeg selv er færdig om ca 1½ år.

Universitetsmonopolets undergang har været i gang længe!

Hvad angår folkekirken, så synes jeg det er værd at lægge mærke til, at det er de nye frikirker og valgmenigheder, som har størst succes med at skabe kontakt og få nye med i kirke ... selvom de ikke har den naturlige berøringsflade med sognets beboere. Dette er for mig et klart vidnesbyrd om at det ikke udgør nogen ulempe rent missionsstrategisk at fravælge den lokale folkekirke. Der sker derimod en bevidstgørelse om de kristnes ansvar om evangeliets udbredelse når man står i den situation, at man bliver nødt til selv at skabe kontakt til mennesker.

Derfor havde jeg heller ingen betænkeligheder med at melde mig ud folkekirken.

citat:
Men jeg tror også, det er godt, at IM synes at være mere åben for, at folk kan vælge andet end sognekirken, enten af lokale grunde eller generelle samvittighedsgrunde eller andet.

Dog ikke så åbne, at de kan se, at deres IM-arbejde bliver overflødiggjort straks der opstår et godt menighedsarbejde. IM opfordrer stadig folk til ikke at vælge missionshuset fra selvom man kommer i en valgmenighed eller andet ...

Jeg synes det er interessant at se hvordan IM bevæger sig væk fra organisationens oprindelige formål, nemlig at støtte kirkens arbejde ved at være et nært og bibeltro fællesskab.

Sådan fungerer det stadig de steder hvor der ikke findes en menighed, som udfylder behovene. Men der hvor der er en god præst og et godt menighedsarbejde (sogne-, valg- eller frimenighedsarbejde), er IM-arbejdet en konkurrent og modarbejdelse af disse kristne fællesskaber. Det oprindelige formål med at støtte og opbygge menighederne er erstattet med en nedbrydning ...

KH Søren.

Hej Schjelde

Hvor går kirken hen? Den går "mod fuldkommenhedens vår", som vi synger i Ronald Fangens dejlige salme "Guds menighed er jordens største under".
Med de løfter, vi har fået af vor Herre Jesus, mener jeg ikke, der er grund til at være pessimist. Tværtimod. Vi må frimodigt kæmpe for Guds Riges sag. "Er Gud for os, hvem kan da være imod os?" (Rom. 8,31).

Jeg tror ikke, Jesus eller Paulus ville have opfordret os til at isolere os i frikirker og -menigheder. Jeg tror ikke, Folkekirken får nogen gavn ud af, at gode, troende kristne forlader den. Derfor mener jeg, at vi må blive og kæmpe frimodigt.
Selvfølgelig kan en kirke nå et punkt, hvor den ikke længere kan kaldes en kristen kirke, og hvor det bliver vanskeligt at forkynde evangeliet rent og purt. I sådan en situation kan man være nødt til at ryste støvet af sine fødder og gå. Men sådan en situation står vi altså ikke i i Folkekirken. Guds ord forkyndes fortsat søndag efter søndag i hver eneste folkekirke i Danmark. Hvis ikke gennem prædikenen, så i hvert fald gennem tekstlæsninger, bønner og salmer.

Mht. forholdet til staten: Både politisk og kirkeligt mener jeg, at kirken skal løses (befries) fra staten; uden tvivl.

mvh
Nikolaj

Hej Nikolaj!
Jeg oplevede én gang jeg var til gudstjeneste i Folkekirken, at præsten forkyndte (lærte), at bare man er døbt har man billetten til Himlen. Pedellen på efterskolen jeg gik på dengang og jeg var enige om, at det den ovenfor nævnte præst forkyndte var forkert. Hvis nu jeg havde min gang i en kirke, hvor de forkyndte og blev ved med, at forkynde dette: At hvis bare man var døbt havde man billeten til Himlen eller de forkyndte en anden forkert vej til frelse. I begge sådanne tilfælde ville jeg holde op med, at komme i sådan en kirke. Jeg er ikke enig med dig i følgende citat:

citat:
Guds ord forkyndes fortsat søndag efter søndag i hver eneste folkekirke i Danmark

. Jeg tvilvler på, at Guds ord forkyndes i Lyngby-Tårbæk, hvor Thorkild Grosbøl er præst.
Mvh. Jonathan

Hej Jonathan, du skrev:

citat:
Jeg oplevede én gang jeg var til gudstjeneste i Folkekirken, at præsten forkyndte (lærte), at bare man er døbt har man billetten til Himlen. Pedellen på efterskolen jeg gik på dengang og jeg var enige om, at det den ovenfor nævnte præst forkyndte var forkert. Hvis nu jeg havde min gang i en kirke, hvor de forkyndte og blev ved med, at forkynde dette: At hvis bare man var døbt havde man billeten til Himlen eller de forkyndte en anden forkert vej til frelse. I begge sådanne tilfælde ville jeg holde op med, at komme i sådan en kirke.

Lad mig bare begynde med at sige, at den præst for så vidt havde ret i at sige, at dåben er en billet til Himlen. Det, du er uenig med ham i, er vel nærmere, om man kan miste den billet, eller om man er tvunget til at "nå toget". Der kan vi to nok være enige om, at det desværre ikke nødvendigvis er alle med billet, der kommer med. Hvis han har sagt det modsatte, har han været med til at føre sin hjord vild (og i øvrigt at overflødiggøre sin egen forkyndergerning).
Jeg ville nok heller ikke vælge at komme hos en forkynder, der sagde sådan – ikke fast i hvert fald. Heldigvis har vi forskellige ordninger i Folkekirken – sognebåndsløsning, valgmenighed, tilkaldepræst – så alle kan komme hos en præst, man har tillid til.

citat:
Jeg tvilvler på, at Guds ord forkyndes i Lyngby-Tårbæk, hvor Thorkild Grosbøl er præst.

Det tvivler jeg ikke på. Guds ord forkyndes hver evig eneste søndag af Thorkild Grosbøll i Tårbæk Kirke, ligesom i alle landets andre folkekirker. Måske siger han noget værre vrøvl i prædikenen, men derudover læses de bibelske tekster og bønnerne, salmerne synges og sakramenterne forvaltes – helt i overensstemmelse med Guds Ord.

mvh
Nikolaj

Hej Nikolaj!
Jeg er helt uenig med dig i dit sidste indlæg. Det er fordi efter hvad jeg kan se siger bibelen intet om, at dåben frelser. Jeg mener, at hvis der ikke prædikes i overensstemmelse med bibelen (uanset hvilke kirkesamfund, der er tale om) er det falsk forkyndelse, især hvis det er evangeliet der er tale om. Mundheldet "En halv sandhed er en løgn". En hel sandhed er en sandhed.
Mvh. Jonathan

Hej Jonathan, du skriver

citat:
Det er fordi efter hvad jeg kan se siger bibelen intet om, at dåben frelser.

Jo, der står faktisk noget om det:

Pet. 3,21: Det vand er et billede på den dåb, som nu frelser jer;

Tit 3,5: Men da Guds, vor frelsers, godhed og kærlighed til mennesker blev åbenbaret, frelste han os, ikke fordi vi havde gjort retfærdige gerninger, men fordi han er barmhjertig; det gjorde han ved det bad, der genføder og fornyer ved Helligånden

Matt. 28,19:
Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn .

Jeg tror på, at den hellige dåb, som er indstiftet af Jesus, indvier os til livet med Gud.

Ordet, som vi møder i læsning og forkyndelse af Guds ord, styrker og opretholder det Kristusfællesskab, som er stiftet i dåben.

Dåben er således fødslen til livet i Gudsriget, hvor den døbte renses for sin medfødte synd, indpodes på vintræet (Jesus Kristus) og modtager Helligånden.

Men hvis den døbte ikke får åndelig næring, er der stor risiko for, at vedkommende falder af vintræet som en vissen gren og dør bort fra gudsriget. PÅ samme møåde som vi dør fysisk fra denne fysiske verden, hvis vi ikke får mad og drikke ...
så dør vi også åndeligt uden Guds ord og sakramenter.

Sådan tror jeg.

Noget helt andet er, at jeg er enig med dig i, at det er meget alvorligt, at der prædikes halve - eller endda hele - løgne i nogle af vore kirker.

Heldigvis har vi mulighed for at løse sognebånd til en troende præst, som prædiker Guds ord rent og purt - det skulle være muligt overalt i landet at finde en sådan præst uden at skulle bevæge sig ret langt hjemmefra ..

Og heldigvis hører vi hver søndag i samtlige folkekirker de obligatoriske bibeltekstlæsninger, salmerne og bønnerne, og vi kan deltage i den hellige nadver, hvor vi modtager Jesu sande legeme og blod til styrkelse i troen og til vore synders forladelse ..

kristina

Hep hey alle..

Jeg synes ikke at det kristne fællesskab, der bør være i folkekirken er til stede. Man kommer og går, det er ikke et kristen fællesskab jeg har lyst til at komme i! Der burde være noget opsamling bagefter. Jeg mener ikke den kirkekaffe, som er nogle steder er opsamling, det kan godt være et forsøg på at skabe fællesskab, men tror ikke det virker efter hensigten. Den udstråling at vi har noget sammen, og er stolte af Jesus Kristus, at vi har sandheden i livet har jeg svært ved at få øje på.

En menighed burde også engagere sig for opgaverne i kirken, samt der er en masse ikketroende i nabohuset, som alle har brug for frelse. Jeg savner en aggressivitet i forkyndelsen for ikke at få det til at lyde hårdt og brutalt, så blot en brænd lyst i folks hjerter til at gå når Kristus kalder.

Der er så mange mangler i folkekirken, at jeg mener det bedste ville være at melde sig ud og starte en kirke hvor brænden eksistere, hvor man havde et fælles mål med sin kirke. For mig er formerne ligegyldig, hvis blot dem som kommer i kirken har det godt med det. Som andre allerede har nævnt er der også problemer med uddannelsen, som går igennem universitet, der er heldigvis forskellige alternativer.

Folkekirken har sin berøringsflade som mange nævner, men det er også tæt på at være en enlig styrke. Der er nogle, som nævner så længe Guds ord bliver forkyndt i salmer og bibellæsning, så flyder der kristen undervisning fra kirkerne hver søndag. Det er jeg dybt uenig i selvfølgelig er det rigtigt det der står, men det er præsten man som ikketroende sætter sin lid til, og ENHVER kirke har brug for en stærk hyrde ellers overlever den ikke.

Til sidst, dem der sidder i byrådene og forskellige biskopper vil ikke nødvendigvis kristendom eller Jesus. Biskopperne tror alle de gør det rigtig, men det gør man ikke ved gøre bibelens radikale og enestående forkyndelse til en blød mellemvare, der ikke tør skære igennem når noget er forkert. Der står i bibelen vi skal udstøde det onde af vores midte! Noget af det første, der sker i apostlenes gerninger er at Ananias og Safira udånder fordi de er uærlige.

KraUGer

Hej Simoho!
Tak for dit gode indlæg i tråden her. Jeg har det, som du skrev i citatet nedenunder:

citat:
Jeg synes ikke at det kristne fællesskab, der bør være i folkekirken er til stede. Man kommer og går, det er ikke et kristen fællesskab jeg har lyst til at komme i! Der burde være noget opsamling bagefter. Jeg mener ikke den kirkekaffe, som er nogle steder er opsamling, det kan godt være et forsøg på at skabe fællesskab, men tror ikke det virker efter hensigten. Den udstråling at vi har noget sammen, og er stolte af Jesus Kristus, at vi har sandheden i livet har jeg svært ved at få øje på.

En menighed burde også engagere sig for opgaverne i kirken, samt der er en masse ikketroende i nabohuset, som alle har brug for frelse. Jeg savner en aggressivitet i forkyndelsen for ikke at få det til at lyde hårdt og brutalt, så blot en brænd lyst i folks hjerter til at gå når Kristus kalder.

Der er så mange mangler i folkekirken, at jeg mener det bedste ville være at melde sig ud og starte en kirke hvor brænden eksistere, hvor man havde et fælles mål med sin kirke. For mig er formerne ligegyldig, hvis blot dem som kommer i kirken har det godt med det. Som andre allerede har nævnt er der også problemer med uddannelsen, som går igennem universitet, der er heldigvis forskellige alternativer.

Folkekirken har sin berøringsflade som mange nævner, men det er også tæt på at være en enlig styrke. Der er nogle, som nævner så længe Guds ord bliver forkyndt i salmer og bibellæsning, så flyder der kristen undervisning fra kirkerne hver søndag. Det er jeg dybt uenig i selvfølgelig er det rigtigt det der står, men det er præsten man som ikketroende sætter sin lid til, og ENHVER kirke har brug for en stærk hyrde ellers overlever den ikke.

Til sidst, dem der sidder i byrådene og forskellige biskopper vil ikke nødvendigvis kristendom eller Jesus. Biskopperne tror alle de gør det rigtig, men det gør man ikke ved gøre bibelens radikale og enestående forkyndelse til en blød mellemvare, der ikke tør skære igennem når noget er forkert. Der står i bibelen vi skal udstøde det onde af vores midte! Noget af det første, der sker i apostlenes gerninger er at Ananias og Safira udånder fordi de er uærlige.

Mvh. Jonathan

Hejsa

Det er et spørgsmål man til stadighed skal tage op. Jeg vil dog heller stille spørgsmålet.

Hvor Bør Folkekirken bevæge sig hen. Det samme spørgsmål stillede TV2 Østjylland.
http://www.tv2regionerne.dk/reg2005/player.aspx?id=261076&r=7

Jeg Håber at de aktive kristne folkekirker følger efter valgmenigheden.

Nå men nu til realiterne. Jeg tror at der flere veje som kirken vil gå.

1: Den er passive folkekirke hvor der ikke sker noget som helst. Prædiken er tomhed og uden indhold. Thorkild Gråsbøl vil helt klart passe ind her.

2: Grundvindsk folkekirker. Dåben er indgangen og så skal man ikke gøre mere. (Det som Snedsted præsten gjorde oprør mod.-og blev afskediet ved Præsteretten) Det var en dybt urretfærdig dom der skete der.

3: Troens folkekirke.
Jeg tror at flere og flere følger den karismatiske fløj. Sommeroase er blevet fordoblet i deltagerantal i løbet af 4-5 år.

Det er mit bud på folkekirkens udvikling.

Hilsen

Bjarne

Hej Simoho.

citat:
Jeg synes ikke at det kristne fællesskab, der bør være i folkekirken er til stede. Man kommer og går, det er ikke et kristen fællesskab jeg har lyst til at komme i! Der burde være noget opsamling bagefter. Jeg mener ikke den kirkekaffe, som er nogle steder er opsamling, det kan godt være et forsøg på at skabe fællesskab, men tror ikke det virker efter hensigten. Den udstråling at vi har noget sammen, og er stolte af Jesus Kristus, at vi har sandheden i livet har jeg svært ved at få øje på.

Jeg kan kun sige, at dette findes ganske godt i min kirke. Som jeg ser det, så er det lokale IM-arbejde kun med til at modarbejde enheden i kirken.

Men jeg er da slet ikke i tvivl om, at der er mange steder, hvor er kun søndagens gudstjeneste med tilhørende kirkekaffe, og der er jeg helt enig med dig: Det er slet ikke nok!

Min pointe med sidste indlæg var, at gøre opmærksom på, at nogen steder går IM-arbejdet imod den oprindelige intention.

KH Søren.

Hey Søgende...

Jeg ved godt det fungere godt få steder. Jeg mener dog stadig at det var bedre at man slog sig sammen i en større organisation, som havde kontakt og retningslinjer. Vi ville kunne blive mere udadvendte og stå stærkere, hvis man gik målrettet efter det udenfor folkekirken!!

MVH. KraUGer