Hej Shania
jeg ved ikke helt, hvad det er, du søger, men jeg kender noget god litteratur, noget kristen litteratur, som du måske kan få nytte af.
Forfatteren hedder Wilfrid Stinissen, og han er kristen præst og munk. Han leder ofte retræter, hvor han har med søgende mennesker at gøre. Han har skrevet en serie bøger, som kaldes for "bønnens vej" bind 1-?
Han har også skrevet en god bog, der hedder Veien til sanningen. Findes desværre kun på svensk, men den handler om vandringen med Gud og vejen til Gud. Den kristne Gud altså. JHVH.
Endelig er der "Idag er Guds dag"; som er en andagtsbog, en bog med én side til hver dag i året. Der er datoer på hver side. Den er genial, superåndelig, enkel og overskuelig.
Bøgerne forhandles af katolsk forlag og Stenobutikken på Vesterbrogade i København. Nogle af dem fåes også hos Gråbrødrenes Bogcafé, Frederiksborgvej 11, 4000 Roskilde. De kan også bestille hjem fra Stenobutikken, hvis du beder dem om det. Der er forresten også en kristen boghandel i Århus, men jeg kan ikke lige huske, hvad den hedder.
Et nyttigt link, hvis du bor langt fra butikkerne, jeg har nævnt:
www.katolskforlag.dk - sælger et bredt udvalg af kristne bøger, men blandt de vigtigste er Wilfrid Stinissens bøger.
Hvis du søger en, der kan vejlede dig åndeligt, kan du også skrive til pater Wilfrid selv her:
Karmelitbröderna
Att. Pater Wilfrid Stinissen
Norraby 1299
S-260 22 Tågarp
SVERIGE
Mvh Tau.