Hej Claus et. al.

Jeg brygger stadig på den biologiske forklaring på ondskab, men det har som så mange af mine andre projekter (bl.a. at redegøre for den historiske Jesus) grebet om sig. Selvom jeg har arbejdet hele weekenden og min næse løber af snot og forkølelse så er jeg dog snart færdig... Ser frem til at poste den!

Hej Kristina

Du skrev:

citat:
Za: Du kan vælge at tænke, eller du kan vælge at føle. Tænkning må, for at man kan fæste lid til dens resultater, følge visse regler; logikkens. Dem bryder du. Du kan derfor på ingen måde fæste anden lid end håbets/følelsens lid til din antagelse. Det er fjong med mig. Men du er ikke ’tvunget’ til den opfattelse; du må ikke ”bøje” dig for den tanke.

kr: Sig mig, vælger du selv hvad du vil tænke, og hvad du vil føle? Eller om du vil vælge at tænke og fravælge at føle? Og omvendt?
I så fald må jeg sige, at jeg er imponeret!

Jeg vælger da i hvert fald selv hvor megen vægt jeg tillægger mine følelser, når jeg skal konkludere ditten eller datten. Hvis jeg er ulykkeligt forelsket i en pige nytter det ikke noget ikke at tage hendes følelser med i betragtning. Dvs. jeg er nødt til at ræssonnere og benytte mine følelser som ét blandt mange input.

For overvejelser angående emner, der har med den objektive, døde verden at gøre kan man overhovedet ikke bruge følelser (andet end måske intuitionen -- men den skal jo stadig kvalificeres af tænkning).

Jeg ser ikke grund til at være imponeret over min evne til at skelne mellem og kontrollere tænkning og følelser. Jeg har svært ved at se alternativet? Handler du automatisk på, hvad du føler? Kan du ikke vælge, hvad du vil tænke? Det lyder underligt, så jeg må vel have misforstået, hvad du mener.

citat:
Za: Tænkning må, for at man kan fæste lid til dens resultater, følge visse regler; logikkens. Dem bryder du. Du kan derfor på ingen måde fæste anden lid end håbets/følelsens lid til din antagelse. Det er fjong med mig. Men du er ikke ’tvunget’ til den opfattelse; du må ikke ”bøje” dig for den tanke.

kr: På en måde har du ret. Jeg føler mig fuldstændig fri, nemlig. Og så alligevel ikke! Selvmodsigende? Hmmm .. hvis du nu f.eks. er flyttet ind hos verdens dejligste kvinde, som du elsker, og som elsker dig - - ja, så er du jo fri til uden videre at forlade hende. Du kan bare gå ud af døren og bestille en enkeltbillet til Maldivierne. Men på en måde er det jo ren teori, for hvorfor skulle du dog gøre noget så absurd?

Ja, fordi jeg ikke har lyst. Men her taler vi jo så også om en person, hvis eksistens er svær at drage i tvivl. Du vælger at tro på en usynlig, almægtig, algod faderfigur.

Når jeg skriver ”tvunget” og ”bøje” er det ikke fordi jeg mener at du er tvunget, men fordi, du selv skrev:

citat:
kr: Så når jeg alligevel tror på Jesus - og ikke er i stand til at lade være med det - så må jeg må jo bøje mig for tanken om, at det handler om en åbenbaring ovenfra

Nej, det må du ikke. Du har andre valg. Du kan fx tænke logisk over sagerne. Men du vælger at stole på dine følelser.

citat:
Za: Du prøver at definere dig ud af ansvaret for dine udtalelser ved at påstå, at du ikke debatterer eller ikke argumenterer. Det er irriterende. Så kunne vi lige så godt tage ørepropper i og står og råbe vore holdninger ud på gaden uden mindste interesse i responset.

kr: Jeg har ikke påstået at jeg ikke debatterer - det gør jeg jo, når jeg skriver indlæg i et debatforum. Men jeg har skrevet, at jeg ikke "argumenterer" - for det indebærer, som jeg forstår ordet, at jeg forpligter mig til at forsøge at bevise et eller andet. Enig?

Overhovedet ikke.
Jeg synes ærligt talt det er et småbarnligt forsøg på at slippe for at begrunde dine udtalelser ved ordkløveri. Hvorfor skulle dét at argumentere indbære at man begrunder sine påstande, mens dét at debattere ikke skulle?

citat:
kr: Ørepropper? Ja, det er jo en mulighed - eller måske hellere bind for øjnene? Man kan lade være med at deltage her i Café Thomas. Hvad får dig egentlig til at blive ved med at debattere? Det er jo helt frivilligt! Du er hjertelig velkommen til at gøre det - jeg undrer mig bare, siden du altså synes, at det er irriterende ..

Det er din facon, der til tider er irriterende. Det er ikke alle herinde, der undlader at begrunde deres påstande Men nok om det.

citat:
kr.: ... mellemregningerne er så måske forkerte, grundet min manglende fantasi eller af andre årsager. Men slutfacittet er i hvert fald en kendsgerning.

Za: Ubetvivleligt. Men det er dårligt argument.

kr: Det er ikke et argument, det er en kendsgerning!
(min efterfølgende fremhævelse, Za)

Læs det lige igen. At din tro nu er en kendsgerning er et dårligt argument for, at din tro er begrundet.

citat:
Za: Den første bemærkning gik på dine forsøg på at karlde det, du laver noget andet end debat; det, du skriver noget andet end argumenter for derfor at slippe for at forsvare dem.

kr: Nej! Jeg skelner mellem debat og argumentation, og jeg er ikke forpligtet til at forsvare mig - det er ingen doktorafhandling det her!

Jeg synes det er almindelig høflighed, ikke mindst på et debatforum, at bakke sine påstande op med begrundelser og argumenter. Alternativet beskrives vel bedst som missioneren. Det var ikke en mærkat, jeg ville bryde om at have siddende på mig. Men sådan er vi jo så forskellige.



Mvh
Zaphod

Hej Søren

Du skrev:

citat:
Za: Du [kristina, Za] henviste til at kejser Augustus var nævnt i Bibelen.
Paris er nævnt i ”Da Vinci mysteriet.” Paris eksisterer. Ergo er ”Da Vinci mysteriet” ”skrevet ind i historie og geografi,” som var dit argument for Bibelens troværdighed. Samme troværdighed kan altså udstrækkes til ”Da Vinci mysteriet,” som vi nok begge kan blive enige om er fiktion. Således er det at der er historisk korrekt beskrevne hændelser eller personer i en bog ikke i sig selv være argument for dens historicitet.

sø: Nej, ikke i sig selv, men med lidt viden om samfundet, som teksterne er opstået i, så vil det være tydeligt, at historiske romaner, som består af en blanding mellem fakta og opdigtede hændelser, er særligt populære og kendetegnende for nutiden.

Jo, men der eksisterer jo også biografer, delvist selvbiografiske bøger, og historiske romaner, der baserer sig på historiske personers liv.

citat:
sø: Hvis man derimod sætter sig ind i det daværende jødiske samfunds forhold til overlevering og præcision (især af religiøse tekster), så vil det blive helt tydeligt, at den jødiske traditions tekster er langt mere pålidelige end Da Vinci Mysteriet.

Ja, klart. Så der har aldrig været mere end én gud i den hebræiske Bibel, vel? Jøderne flygtede fra Egypten og blev ikke smidt ud? Moses talte virkelig med en brændende busk? Og hele jorden blev oversvømmet af vand. Alle Jordens dyr kunne dog være i et træskib, bygget og vedligeholdt af syv personer.
[ironi]Det kan jeg godt se.[/ironi]

citat:
sø: Derudover beskriver Bibelen (især NT) hændelser, som kun går en generation tilbage, og hvor øjenvidner er garantier for kerrektheden i teksterne, en stor forskel til Da Vinci Mysteriet, som beskriver en tempelherreorden og hemmelig gral, som forfatteren har ekstremt ringe kendskab til, og som ligger meget længere tilbage i tid end forfatterens skildring.

Det er vel så et spørgsmål, om de kun går en generation tilbage, mindst en generation, i hvert fald. Men GT går angiveligt 6.000 år tilbage. Det er jo (selv omkring år 0) længere en ’Da Vinci mysteriet.’ Måske ’Blair Witch Project’ er en bedre sammenligning, så?

citat:
sø: Sidst, men ikke mindst, er der stor forskel på hvordan teksterne præsenterer sig selv. Da Vinci Mysteriet siger godt nok, at alt, som er beskrevet, har sit udgangspunkt i virkelige hændelser og ting (ikke at beskrivelsen om disse ting er historisk korrekte og virkelige!), mens evangelierne præsenterer sig som historisk korrekte gengivelser af hændelserne, dog med et bestemt formål.

”Dog”? Formålet er mission! Jeg er da ligeglad med, at evangelierne ”præsenterer sig som historisk korrekte gengivelser af hændelserne.” Vi ved ikke engang hvem forfatterne er. Jeg ville heller ikke stole på Lenins ’historisk korrekte gengivelser af hændelserne,’ da hans projekt også var mission.

citat:
sø: Desuden fortæller evangelierne om sine kilder til den information, som er samlet, og i nogle tilfælde om forfatteren selv som øjenvidne.

Hvilket evangelium tænker du her på?

citat:
sø: Jeg synes alt ialt, at der er stor forskel på Da Vinci Mysteriet og Bibelen selvom Da Vinci mysteriet nævner Paris og andre historisk korrekte steder.

Muligvis fordi du tillægger de ukendte forfattere en aprioritroværdighed, du ikke tillægger Dan Brown? Eller fordi illusionen virker bedre på 2.000 års afstand?

Mvh
Zaphod

Zaphod skriver:

citat:
Jeg ser ikke grund til at være imponeret over min evne til at skelne mellem og kontrollere tænkning og følelser. Jeg har svært ved at se alternativet? Handler du automatisk på, hvad du føler? Kan du ikke vælge, hvad du vil tænke? Det lyder underligt, så jeg må vel have misforstået, hvad du mener.

Nej, jeg handler ikke automatisk på, hvad jeg føler! (Nogle af mine medmennesker har grund til taknemmelighed! )

Og nej, jeg kan ikke vælge, hvad jeg vil tænke, desværre!
Hvis jeg altid kunne styre mine tanker, ville jeg ikke have et problem mere i denne verden .. jeg ville aldrig bekymre mig over noget som helst, aldrig være anfægtet ...

citat:
Men her taler vi jo så også om en person, hvis eksistens er svær at drage i tvivl. Du vælger at tro på en usynlig, almægtig, algod faderfigur.

Her er det så, vi taler forbi hinanden, jeg "vælger" ikke at tro på en usynlig, almægtig, algod Gud i højere grad end jeg "valgte" at tro på min jordiske udkårnes.

Guds kærlighed forekommer mig mere sikker, og mere tydelig, end noget medmenneskes, som jeg rent fysisk kan se og høre ...

citat:
Kr.: Så når jeg alligevel tror på Jesus - og ikke er i stand til at lade være med det - så må jeg må jo bøje mig for tanken om, at det handler om en åbenbaring ovenfra - selv om jeg aldrig har haft nogen åbenbaringsoplevelse.
Z.: Nej, det må du ikke. Du har andre valg. Du kan fx tænke logisk over sagerne. Men du vælger at stole på dine følelser.

Jeg har skam tænkt over tingene. Det er ikke mine varierende, vaklende følelser jeg tror så meget på - det er Guds Ord!

citat:
Jeg synes ærligt talt det er et småbarnligt forsøg på at slippe for at begrunde dine udtalelser ved ordkløveri. Hvorfor skulle dét at argumentere indbære at man begrunder sine påstande, mens dét at debattere ikke skulle?

Jeg kan ikke argumentere for/begrunde mine påstande! At debattere betyder i min forståelse at tale sammen, at vi beretter for hinanden hvad vi mener, fortæller hvad vi finder vigtigt og rigtigt.

citat:
Det er din facon, der til tider er irriterende. Det er ikke alle herinde, der undlader at begrunde deres påstande Men nok om det.

OK, men så vil du måske få mere glæde og mindre irritation ved at debattere med nogle af de andre?

citat:
At din tro nu er en kendsgerning er et dårligt argument for, at din tro er begrundet.

Det er ikke et dårligt argument, det er slet ikke noget argument. Som sagt, jeg kan ikke på tilfredsstillende måde begrunde min tro, eller argumentere for den. Kun fortælle hvad den går ud på.

citat:
Jeg synes det er almindelig høflighed, ikke mindst på et debatforum, at bakke sine påstande op med begrundelser og argumenter. Alternativet beskrives vel bedst som missioneren. Det var ikke en mærkat, jeg ville bryde om at have siddende på mig.

Det er ikke for at være uhøflig eller ordkløverisk, men jeg ville for mit vedkommende ikke have noget imod en sådan mærkat.
Hvad er der i vejen med at være missionsk??? Jeg bruger kun ord og er ikke spor voldelig, så frygt ikke!

Der står jo skrevet: "Formålet med JesusNet er at missionere for troen på Jesus Kristus ud fra en evangelisk-luthersk forståelse af kristendommen!"

kristina

Kære Tau :-)

Tak for dine svar...

Noget som jeg ikke helt forstår er at du skriver at din tro i starten var baseret på følelser - det at mærke og opleve - hvorfor er det ikke nok til at bære din tro ??

Jeg er på det stadie hvor det er præcis sådan som du beskriver du havde det i starten - jeg har det nu - det er mine følelser - mine oplevelser og det jeg kan mærke der gør at jeg tror. Naturligvis også en kristen opdragelse - men hvis jeg ikke følte som jeg gør - ville jeg heller ikke have min tro .....

Knuz
Marianne

Hej Kristina

Ja, man kan selvfølgelig undre sig over, jeg bliver ved, når nu du har gjort det helt 100% klart, at du ikke ønsker ved fælles indsats at blive klogere eller sammen at bevæge os i retning af større erkendelse, men blot lejlighed til uforstyrret at sprede dine holdninger, ønsker og tro uden tanke på, interesse for eller stillingtagen til svar-indlæg. Mine indlæg må i den sammenhæng vel nærmest opfattes som dine tænkepauser med en smule inspiration til nye emner, du kan docere over.

Jeg kan ikke selv svare på, hvorfor jeg dog ikke stopper... Men eftersom du ikke ønsker at argumentere, begrunde eller underbygge dine mange fantastiske påstande, kan jeg nærmest ikke gøre andet end blot at kommentere dem af hensyn til evt. tredjemand, der så forhåbentlig selv kan danne sig en mening ud fra vore respektive døve indlæg.

Du skrev:

citat:
kr: Og nej, jeg kan ikke vælge, hvad jeg vil tænke, desværre!
Hvis jeg altid kunne styre mine tanker, ville jeg ikke have et problem mere i denne verden .. jeg ville aldrig bekymre mig over noget som helst, aldrig være anfægtet ...

???
Selvfølgelig springer tankerne da nogle gange, men du kan da ikke for alvor mene, at du er uden indflydelse på, hvad du tænker?

citat:
Za: Men her taler vi jo så også om en person, hvis eksistens er svær at drage i tvivl. Du vælger at tro på en usynlig, almægtig, algod faderfigur.

kr: Her er det så, vi taler forbi hinanden, jeg "vælger" ikke at tro på en usynlig, almægtig, algod Gud i højere grad end jeg "valgte" at tro på min jordiske udkårnes.

”[J]eg "vælger" ikke at tro på en usynlig, almægtig, algod” Napeoleon ”i højere grad end jeg "valgte" at tro på min jordiske udkårnes.”

citat:
Guds kærlighed forekommer mig mere sikker, og mere tydelig, end noget medmenneskes, som jeg rent fysisk kan se og høre ...

Napeoleon s ”kærlighed forekommer mig mere sikker, og mere tydelig, end noget medmenneskes, som jeg rent fysisk kan se og høre ...”

Dette er absurd i yderste potens. Man kan ikke afvise eksistensen af et menneske, man står over for, uden enten at udtrykke tvivl om omverdenens eksistens eller sit eget mentale helbred. Der er ingen tvivl mulig!

At påstå, at man ikke har noget valg mht. om man tror på en usynlig og almægtig Napeoleon og at denne uforklarlige tro er én indgivet af selvsamme Napeoleon, hvis eksistens er mere sikker end selve éns omverden... Det er mig fuldstændigt uforståeligt, at man i denne grad kan være fanget af sit eget sind. At man stoler på éns indre verden uden den mindste sammenhæng med den ydre, rigtige verden, som ikke én eneste gang tillades vetoret.

Jeg håber mit valg af Napeoleon illustrerer absurditeten i denne position, når den ikke er rettet mod en af tre (?) almindeligt accepterede usynlige guddomme.

citat:
kr: Jeg har skam tænkt over tingene. Det er ikke mine varierende, vaklende følelser jeg tror så meget på - det er Guds Ord!

Jeg har ikke læst én eneste holdbar eller logisk konsistent begrundelse, forklaring, beskrivelse eller hvad du nu kalder det fra din side. Min foreløbige konklusion er derfor at din megen tænkning er defekt. Muligvis fordi du ikke er i stand til at styre dine tanker og derfor måske heller ikke om du vil acceptere åbenlyst urimelige, ulogiske, ja ligefrem umulige konklusioner på din tænkning.

citat:
kr: Jeg kan ikke argumentere for/begrunde mine påstande! At debattere betyder i min forståelse at tale sammen, at vi beretter for hinanden hvad vi mener, fortæller hvad vi finder vigtigt og rigtigt.

Det fremgår. Jeg var bare ikke klar over, at du heller ikke følte at det var et problem; at du nærmest satte en ære i at komme med udokumenterede påstande, usammenhængende beretninger og dårlig logik.

Jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke ser en kvalitet i at tage ørepropper i, og så læse op af hvert sit manuskript. Det synes jeg er ekstremt uambitiøst.

citat:
Za: Det er din facon, der til tider er irriterende. Det er ikke alle herinde, der undlader at begrunde deres påstande Men nok om det.

kr: OK, men så vil du måske få mere glæde og mindre irritation ved at debattere med nogle af de andre?

Muligvis. Men typisk starter jeg, når jeg har læst endnu en ubegrundet påstand fra din side. I min bog er ubegrundede påstande et skridt på vejen mod den åbenlyse løgn. Når man kommer med en påstand, kommer man i virkeligheden med to:
Dels éns primære påstand; dels at man ved at den er sand. Hvis man lyver er begge disse påstande falske. Når man kommer med en ubegrundet påstand, er den sidste falsk. Så er der ikke langt igen.

citat:
kr: Hvad er der i vejen med at være missionsk??? Jeg bruger kun ord og er ikke spor voldelig, så frygt ikke!

Mission er fraværet af dialog. Mission er den døve doceren. Mission er visheden om at man har fundet sandheden.

Mission er ufred.


I øvrigt troede jeg, du debatterede.



Mvh
Zaphod

Hej Zaphod

citat:
Jeg håber mit valg af Napeoleon illustrerer absurditeten i denne position, når den ikke er rettet mod en af tre (?) almindeligt accepterede usynlige guddomme.

Til dit spørgsmålstegn i parantes vil jeg sige, hvis nogen skulle være i tvivl, at kristendommen er en monoteistisk religion: Vi kristne tror på én Gud, i hvem der er tre personer: Faderen, Sønnen og Helligånden. Usynlige, ja, her og nu. Men Sønnen, Jesus Kristus, har i sin inkarnation i egenskab af synligt menneske i kød og blod åbenbaret Guds væsen.

citat:
Napeoleon s ”kærlighed forekommer mig mere sikker, og mere tydelig, end noget medmenneskes, som jeg rent fysisk kan se og høre ...”

Dette er absurd i yderste potens. Man kan ikke afvise eksistensen af et menneske, man står over for, uden enten at udtrykke tvivl om omverdenens eksistens eller sit eget mentale helbred. Der er ingen tvivl mulig!

Nu skrev jeg ikke om Napoleon, men om Gud, som ved Jesus Kristus har udtrykt sin kærlighed til os mennesker meget tydeligt. Og Han lever og har lovet at være med os "alle dage indtil verdens ende". Det løfte tror jeg på.

Jeg vil for mit vedkommende afslutte denne udveksling med et Bibelcitat, nemlig 1. Kor. 1,18-25, som jeg synes passer så godt i sammenhængen. Det handler om forargelse, om dårskab, om svaghed og om krav om tegn (beviser!)
Og om Kristus som Guds kraft og visdom.

For vel er ordet om korset en dårskab for dem, der fortabes, men for os, der frelses, er det Guds kraft – der står jo skrevet:
De vises visdom vil jeg ødelægge,
de kloges klogskab vil jeg tilintetgøre.
Hvor er de vise henne, hvor er de skriftkloge, hvor er denne verdens kloge hoveder? Har Gud ikke gjort verdens visdom til dårskab?

For da Gud i sin visdom ikke ville, at verden skulle kende ham gennem sin egen visdom, besluttede Gud at frelse dem, som tror, ved den dårskab, der prædikes om. For jøder kræver tegn, og grækere søger visdom, men vi prædiker Kristus som korsfæstet, en forargelse for jøder og en dårskab for hedninger; men for dem, der er kaldet, jøder såvel som grækere, prædiker vi Kristus som Guds kraft og Guds visdom.

For Guds dårskab er visere end mennesker, og Guds svaghed er stærkere end mennesker.

kristina

Med "tre (?) almindeligt accepterede usynlige" venner mente jeg den kristne, den jødiske og den muslimske gud.

Jeg takker for din bekræftelse af begge mit indlægs pointer ved dels fuldstændigt at ignorere alt hvad jeg skriver, dels at messe uddrag fra dit hellige skrift. Jeg kunne nok ikke have fundet på en bedre illustration selv.

citat:
For vel er ordet om korset en dårskab for dem, der fortabes, men for os, der frelses, er det Guds kraft – der står jo skrevet:
De vises visdom vil jeg ødelægge,
de kloges klogskab vil jeg tilintetgøre.
Hvor er de vise henne, hvor er de skriftkloge, hvor er denne verdens kloge hoveder? Har Gud ikke gjort verdens visdom til dårskab?

Man kan ligefrem mene, at der går en direkte linje fra disse sætninger til din videns- og logikfornægtelse. Det står jo lige ud i dit skrift, at dit skrift trodser al logik og visdom. At "ordet om korset" er uforståeligt med mindre man først tror på det. Så enhver selvmodsigelse i Bibelen er en bekræftelse af dens sandhed? Og enhver frelse uddelt af Gud som i et globalt lotteri -- da man jo ikke kan læse og overbevises af Bibelen, ej heller selv beslutte sig for at tro, men skal have troen skænket af Gud selv?!?

Ja, jeg kan stadig overraskes



Mvh
Zaphod

Zaphod, du skriver

citat:
Med "tre (?) almindeligt accepterede usynlige" venner mente jeg den kristne, den jødiske og den muslimske gud.

OK! - så er jeg med! -jeg misforstod dig og troede, at du mente Faderen, Sønnen og Helligånden ..

citat:
-- da man jo ikke kan læse og overbevises af Bibelen, ej heller selv beslutte sig for at tro, men skal have troen skænket af Gud selv?!? ...

Jo, man kan sandelig godt komme til kristen tro ved Bibellæsning, det er der rigtig mange, der gør, og det er jo ifølge min overbevisning netop i Bibelen vi møder Guds Ord. Så det ser jeg i sig selv som Guds indgriben ...

Jeg er ked af, hvis du føler, at jeg har ignoreret dine udsagn, det var bestemt ikke min mening. Jeg har læst og forstået dem, og mit anliggende har kun været at forklare, hvad jeg selv tror på.

Jeg kan egentlig godt forstå, at du undrer dig - det gør jeg også tit selv.
Kristendommen bliver aldrig en selvfølge for mig, som har levet det meste af mit liv uden.
Den gang syntes jeg, jeg havde et godt og tilfredsstillende liv, men set i bakspejlet tager det sig ganske anderledes ud.
Bare jeg kunne leve det forfra i kristen tro!
(Wishful thinking ...)

kristina

kristina skrev:

citat:
Za: ...da man jo ikke kan læse og overbevises af Bibelen, ej heller selv beslutte sig for at tro, men skal have troen skænket af Gud selv?!? ...

kr: Jo, man kan sandelig godt komme til kristen tro ved Bibellæsning, det er der rigtig mange, der gør, og det er jo ifølge min overbevisning netop i Bibelen vi møder Guds Ord. Så det ser jeg i sig selv som Guds indgriben ...

citat:
kr: Stephen Roberts-citetet er helt logisk for mig, og et meget tydeligt udtryk for den kendsgerning (ja, jeg synes jeg det er en kendsgerning!), at det ikke kan lade sig gøre at beslutte sig for den kristne tro.

Ifølge kristina
- er Bibelen uforståelig for den der ikke tror
- kan man ikke beslutte sig for den kristne tro
- gives troen ved Helligånden

Hvis man ikke tror er det altså Guds skyld -- eller hvad? Man kan ikke selv gøre fra eller til, og Helligånden skænker én troen.


-Zaphod

Så er vi desværre nået den øvre grænse for hvor mange indlæg vi ønsker i en enkelt debatstreng. Tak om I i løbet af kort tid vil oprette nye emner og evt. videreføre debatterne dér.

Hej Zaphod, du spørger:

citat:
Hvis man ikke tror er det altså Guds skyld -- eller hvad?

Det mener jeg naturligvis ikke det er, og jeg ville ønske, jeg kunne formulere en ordentlig forklaring, men det kan jeg ikke. Det ville blive noget meget spekulativt, for jeg kan slet ikke rumme det.

Det er et mysterium for mig, at alle, uden undtagelse, er indbudt til Guds rige .. og at nogle så ikke mener at være det ...

Måske kunne du spørge i svarpanelet ?

Lige en lille ting, du citerer mig for dette:
"Stephen Roberts-citetet er helt logisk for mig, og et meget tydeligt udtryk for den kendsgerning (ja, jeg synes jeg det er en kendsgerning!), at det ikke kan lade sig gøre uden Guds indgriben at beslutte sig for den kristne tro." De tre ord med rødt har jeg indføjet nu, for jeg må indrømme, at på en vis måde er der alligevel en beslutning: Når man har modtaget en indbydelse, kan man beslutte sig for at sige nej, eller ja, eller evt. lade være med at svare.

For mig at se ligger det svære, som jeg ikke er i stand til at forklare, i, at nogle altså ikke selv mener at have hørt eller set noget til nogen indbydelse ... selv om vi alle har fået den - i Bibelen, bl.a.! Og kirkerne ligger der jo også rundt omkring, og er næsten alle åbne om søndagen!

kristina

Hej Maadot

det er ikke nok at føle og opleve, for når man så ikke gør nogen af delene i lange perioder, hvor bliver så troen af ? Derfor kan disse ikke bære troen i længden.

mvh Tau.

Så har jeg lukket denne tråd og vil bede jer videreføre debatten i nye emnertråde.