0 registrerede () og
12
gæster online.
|
2536 Brugere
23 Fora
7154 Tråde
116398 Indlæg |
|
#53192 - 22/10/2005 10:15
Må politiet slå ihjel......
|
Anonym
Anonym
|
Vil først lige sige at jeg har sendt dette spørgsmål ind til menneskerne bag denne side og håber at få svar fra dem snart, men ville også lige høre jer brugere om hvad i mener om dette spørgsmål. Jeg er selv kristen og på politiskolen men møder dette spørgsmål med flere, og kunne godt tænke mig at høre jeres svar. Som politimand kan man komme ud i mange ubehagelige situationer hvor man er nødsaget til at skulle foretage nogle valg som sagtens kunne tolkes som værende forkert at gøre. - Vi kan komme i en situation hvor vi bliver slået, men som betjent kan vi jo ikke vende den anden kind til... - Vi kan jo også i yderste situation skulle tage et andet menneskes liv, og det er jo ifølge de ti bud fx.(Matt 5, 21-26) ikke tilladt. står der dessuden noget i biblen om politi? Hilsen politimanden
|
|
Til toppen
|
|
|
#53193 - 22/10/2005 11:27
Re: Må politiet slå ihjel......
|
Ordstyrer
Bruger
Reg.: 12/10/2001
Indlæg: 13970
Sted: Nivå, Karlebo sogn
|
Hej Jimmy - velkommen til!
For at begynde med dit sidste spørgsmål: Ordet "politi" er ikke nævnt i Bibelen.
Men politiet er jo en del af et lands myndighed, og som politimand er man ikke civil, men i princippet indsat af Gud til at sørge for mest mulig orden og retfærdighed i landet, og har derfor lov til at bære våben og, om nødvendigt, bruge våben.
Dette fordi mennesker ikke kun er gode og retfærdige!
Man kan ikke engang ud fra Bibelen hævde, at dødsstraf nødvendigvis er forkert. Men kan så naturligvis være modstander af dødsstraf af andre grunde (det er jeg selv).
Og selv om der står skrevet: "Døm ikke ... " er det ikke imod Guds vilje, at dommeren dømmer! Det er hans gudvillede opgave!
Man kan heller ikke sige, at det er imod Guds vilje at gå i krig, hvis man indkaldes dertil af sit lands myndighed.
Når alt det er sagt, så vil jeg tilføje, at det er særlig vigtigt for øvrighedspersoner at gøre hvad de kan for at undgå at skade andre, og at de har et ganske særlig stort ansvar for at træffe de kærligst mulige valg. De er jo i den situation, at de tit må vælge mellem at gøre noget der er forkert og noget andet, der er endnu mere forkert.
Derfor har de meget brug for forbøn, og vi beder vi hver søndag i kirkebønnen (i hvert fald i den kirke hvor jeg kommer) for landets myndigheder: at Gud må give dem indsigt og visdom til at træffe gode og rigtige beslutninger til styrkelse af fred og retfærdighed.
Men - tag dette som en foreløbig kommentar (jeg er ikke teolog) - lad os se, hvad man i svarpanelet har at sige som svar på dit vigtige spørgsmål.
Men jeg er på forhånd ret sikker på, at ingen vil mene, at vores politi skal stå uden magtbeføjelser - jeg er gammel nok til at kunne huske, hvordan det var herhjemme, da vores politikorps sad i KZ-lejr .. !
kristina
Sandheden tro i kærlighed! (Ef. 4,15)
|
|
Til toppen
|
|
|
#53194 - 23/10/2005 03:15
Re: Må politiet slå ihjel......
|
Bruger
Reg.: 18/11/2002
Indlæg: 832
Sted: Susaalandet
|
Kære Jimmy
Først en borgerlig kommentar til dit spørgsmål Politiet må selvfølgelig ikke slå ihjel, ligesom Staten må ikke slå ihjel, fordi de ikke står over Borgeren, men de er Folkets tjenere. Det kan man vist ikke minde sig selv nok om...
Når det alligevel sker, at vi hører om episoder, hvor mennesker bliver slået ihjel af politi, så berører det formentlig os alle. Vi må nemlig, til en hver tid kunne have tillid til politiet, som selv ønsker at fremstille sig, som en samlet "uniformeret" organisation, der står bag hinanden. En uheldig situation for meget, eller en rådden politimand, kommer derfor til at koste velfortjent dyrt, i forholdet til hvordan Folket opfatter hele politiet.
Jeg har engang overvejet, om politigerningen var en mulighed for mig. Det er fordi jeg mener politiet kan have en rolle, helt tæt på borgeren, hvor de kan være med til at få tingene til at fungere og fremme trygheden i nærsamfundene.
I dag kan min sympati overfor politiet ligge på et meget lille sted, nemlig hos dén politimand, som er tro i den sande politigerning.
Lige så snart, politiet bevæger sig ud af denne gerning, forvandler de sig til bøller, kriminelle og voldsmænd, som dem de kommer til at ligne. Jeg har været øjenvidne til for mange grimme politiaktioner, hvor man har optrådt i civilt, som ivrige oppiskere til uroligheder, blot for at bane vejen for troldelignende stormtropper, der kunne komme væltende for at sprede frygt og rædsel. Gentagne forsøg på, at give indtryk af opstramninger inden for politiets tropper, er endt i at gøre dem utroværdige, fordi det ikke bliver bedre af at det dukker op igen og igen.
Hvad angår episoder, hvor politiet har slået ihjel eller lemlestet borgere, kan jeg komme på flere episoder forårsaget af unødvendig magtanvendelse, end episoder, som præsenterer det nødvendige drab for os.
For mig at se, må politiet ikke slå ihjel. Det er som om, muligheden for at slå ihjel, bringes med ind i de helt forkerte situationer, hvor politiet enten skulle have ladet andre komme til, eller hvor de blot er brikker i et slet politisk spil. Som en god Borger, mener jeg at politiet er langt uden for noget der bare ligner et guddommeligt mandat. Jeg forventer selvfølgelig at politiet opfører sig ordentligt, men gør de ikke det, så har de heller ikke nogen berettigelse og er mere til skade for samfundet og samfundsordenen, end gavn.
Det er således vigtigt, at der også er gode troende mennesker, som beslutter sig for at komme inden for i politiet... Man kan kun med gys forestille sig, at det kan blive hårdere og mere råt, både at være politi og befolkning, hvis ordenlige folk ikke kom ind og med gode eksempler styrkede en positiv forestillingen om politiet.
Fred og Alt Godt
Vandrer
- Så stor en Glæde at finde i Stilheden Gud - עבד יהוה
|
|
Til toppen
|
|
|
#53195 - 23/10/2005 09:14
Re: Må politiet slå ihjel......
[Re: Vandrer]
|
Ordstyrer
Bruger
Reg.: 12/10/2001
Indlæg: 13970
Sted: Nivå, Karlebo sogn
|
Hej Vandrer - nej, selvfølgelig må politiet ikke slå ihjel - det fremgik også af Jimmis indlæg, det var han godt klar over, men så i øjnene, at der kunne opstå en situation, hvor det alligevel skete - og hvad så med samvittigheden? Det var sådan jeg opfattede spørgsmålet.
I øvrigt er det en risiko enhver bilist lever med: Vi kan komme til at dræbe et andet menneske.
Det ville ganske rigtigt være forfærdeligt, hvis det hovedsagelig var stridslyste kamphaner, der søgte ind i politiet. Men jeg er nu ikke enig med dig i din generelle vurdering: at en politimand, der er "tro i sin sande politigerning" er en sjældenhed - selv om der jo er brådne kar i politiet så vel som alle andre steder.
Vi skal nok passe på, at vi ikke som civile borgere oppisker en negativ stemning og lægger politiet for had. Vi kan ikke undvære dem, og de kan ikke udføre deres vigtige arbejde uden befolkningens opbakning og velvilje - så ville der i hvert fald blive mange flere voldelige episoder!
Jeg er sikker på, at det er de færreste, der søger ind i politiet for at få lejlighed til at afreagere voldstendenser.
kristina
Sandheden tro i kærlighed! (Ef. 4,15)
|
|
Til toppen
|
|
|
#53196 - 23/10/2005 15:28
Re: Må politiet slå ihjel......
|
Anonym
Anonym
|
Hej Jimmy.
Du efterlyser helt almindelige (kristne) menneskers holdning til politiet, og hvad politiet ellers står for.
Jeg har været kristen omkring et års tid, og min far arbejder som kriminalbetjent. Derved har jeg naturligvis hørt en del om, hvad politiet faktisk må stå model til.
Jeg er imponeret over, at folk stadig lader sig uddanne til politibetjente i dagens Danmark, hvor miljøet netop er blevet så råt, og linierne er trukket så stærkt op.
Som kristen mener jeg ikke, vi kan/skal udskrive os fra den verden vi lever i, men deltage med de normer en kristen besidder som udgangspunkt.
Jeg mener derfor, det er i orden for kristne at udtjene værnepligt (evt. krig) samt at udøve erhvervet som politimand, med hvad det nu måtte kræve.
Du nævner, at en politibetjent derved kan komme ud for, at måtte overtræde et af de 10 bud.
Jeg vil dertil svare dig, at du til gengæld kan gøre en forskel for så mange andre mennesker igennem dit arbejde, at det er værd, at tage denne risiko med.
Jeg håber, du kan bruge mit svar til noget, ellers må du vende tilbage.
Må Gud være med dig i din tjeneste. De varmeste hilsner fra kriminalbetjentens datter
|
|
Til toppen
|
|
|
#53197 - 25/10/2005 05:38
Re: Må politiet slå ihjel......
|
Anonym
Anonym
|
Hej igen Jimmy.
Under bibellæsning her til morgen, kom jeg til et afsnit, som du måske kan bruge til noget. Romerbrevet 13,1-7:
v1 Alle skal underordne sig under de myndigheder, som står over dem, for der findes ingen myndighed, som ikke er fra Gud, og de, som findes, er forordnet af Gud. v2 Den, som sætter sig op imod dem, der har en myndighed, står derfor Guds ordning imod, og de, der gør det, vil pådrage sig dom. v3 De styrende skal jo ikke skræmme dem, der gør det gode, men dem, der gør det onde. Vil du slippe for at frygte myndighederne, så gør det gode, og du vil blive rost af dem; v4 for de er Guds tjenere til dit eget bedste. Men gør du det onde, må du frygte. Ikke for ingenting bærer myndighederne sværd; de er Guds tjenere og skal lade vreden ramme dem, der gør det onde. v5 Derfor skal man underordne sig, ikke kun for vredens, men også for samvittighedens skyld. v6 Derfor betaler I jo også skat, og de styrende er Guds tjenere, når de tager vare på det. v7 Giv alle, hvad I skylder dem: den, der har krav på skat, skat; den, der har krav på told, told; den, I skylder frygt, frygt; den, I skylder ære, ære.
Hvis du har Bibelværk for menigheden (bind 13), skulle du prøve at læse udlægningen, det er virkeligt godt.
Hvis du ikke har Bibelværk for menigheden, og ønsker jeg referer herfra, kan du sige til, så skal jeg glædeligt gøre det.
De varmeste hilsner Søs.
|
|
Til toppen
|
|
|
#53198 - 01/11/2005 10:16
Re: Må politiet slå ihjel......
|
Bruger
Reg.: 15/10/2001
Indlæg: 1191
Sted: Silkeborg
|
Hej
Jeg tænkte også netop på følgende, som SØS refererede: Ikke for ingenting bærer myndighederne sværd; de er Guds tjenere og skal lade vreden ramme dem, der gør det onde.
Det vil jeg mene dækker politi og militær ganske udemærket, hvor man selvfølgelig (mest i sidste tilfælde) samtidig selv er ansvarlig for at forvalte "sværdet" rigtigt.
I øvrigt til Jimmy's spørgsmål:
- Vi kan komme i en situation hvor vi bliver slået, men som betjent kan vi jo ikke vende den anden kind til...
Joe, det syntes jeg for det meste politiet gør i almindelighed, i Danmark i hvert tilfælde. Det er jo sjældent politiet bare vælter ud af patruljevognen og begynder at tæske løs på omkringværende, når de er kaldt ud til slagsmål. Politiet bruger ofte (om en nogle gange meget kortvarigt) diplomatiske evner til at dysse en situation ned, før de trækker stavene. Men de behøver jo ikke vente, til gerningsmanden har slået dem to gange, før de lægger ham i håndjern. Det tror jeg er en misforståelse af at "vende den anden kind til".
- Vi kan jo også i yderste situation skulle tage et andet menneskes liv, og det er jo ifølge de ti bud fx.(Matt 5, 21-26) ikke tilladt.
Det er ikke tilladt for "almen-mand" at gøre det nej. Men der står flere anvisninger i GT på hvordan "politiet" skal forholde sig overfor forbrydere. Disse er ganske vist så gamle, at de ikke længere kan bruges til ret meget i dag. Men som Søs henviste til i Romerbrevet 13,1-7 så gælder der særlige regler for "myndighedspersoner" - altså politi og militær.
Slutteligt kan man drage tvivl om, om buddet om ikke at slå ihjel også dækker de opgaver, politi og militær kommer ud for. Når bare de ikke slår ihjel for at slå ihjel. Men jeg mener ikke der er noget forkert (ifølge bibelen) i, at en politimand skyder en flugtbillist eller en soldat skyder en fjende, hvis forholdene gør, at det ikke kunne være meget anderledes.
Undskyld ulejligheden
|
|
Til toppen
|
|
|
|