jeg bestræber mig for at leve et kristen liv, har indtil for 3-4 år siden levet i misbrug og takket være gud og et kristen fælles-skab kom jeg på ret kurs, men her for en 2 måndeder traf jeg en sød kvinde som næsten er min nabo og vi har det rigtig godt sammen ( hun er ikke kristen jo alm folke-kirke men som mange andre dansker passiv mellem) her forleden fortalte hun mig at hun er svinger-pige ( sex-klub) og dyrker det ca hver 3 mrd og dyrker lidt pige-sex og laver tel.-sex. jeg sagde at jeg ikke vil og kan det, men er meget glad for hende skal jeg bare lukke øjne og ører for hendes livs-stil er meget glad for hende og hun for mig. jeg ved godt jeg ikke kan for hende ind i kristen livs-stil og holdninger, men betyder det egenlig noget når 2 mennesker er glade for hinnanen

Kære Sjoni

Uha.. det blir´ svært..
Jeg skal ikke fortælle dig hvad du skal gøre, men jeg kan da fortælle dig mine erfaringer med det.

Jeg faldt selv selv i et forhold med en ikke kristen, og jeg var sikker på at hvis man bare holdt nok af hinanden så overvandt man alle forhindringer.
Men realiteten er at man hele tiden må gå på kompromis... og til sidst, når man har gjort det mange gange så opdager man pludselig endag at man har mistet hele sin identitet og tro...

Tænk dig MEGET godt om.. Jeg tror ikke det kommer noget godt ud af det..

Jeg har idag fundet en dejlig pige der er kristen, og nu kender jeg forskellen, og tro mig .... den er enorm !!!!

Kh
Gentle

Hej
Jamen det lyder da bare herligt: JESUS HAR FORANDRET DIT LIV! skønt Og nu hvor du har fået denne nye ven (Jesus) som aldrig vil forlade dig, sy's jeg du ska' passe rigtig godt på ham
Generelt kan man konkludere at der på et tidspunkt vil opstå komplikationer i et forhold mellem en kristen og en ikke-kristen med en tydelig anden livsstil. Derfor vil det altid være en udfordring, som ikke alle bør ta', at indgå et sådant forhold. Det sker nemlig oftest at den ikke-kristne hiver sin kristne kæreste/mand/hustru ud af sin tro i stedet for at de begge kan dele et kristenliv. Kristendommen er en meget radikal religion og jeg mener det ville være forkert at vælge en kvinde som gi'r sin krop til andre. Det er jo for det første absolut et liv i meget bevidst synd og også for dig er det jo utroskab (allerede før I starter forholdet) og således mener jeg just ikke at I har noget stabilt at bygge et forhold op på....
Og hvis hun Virkelig også er glad for dig, så burde hun kunne smide det hen for din skyld!

Hej sjoni - allerførst et stort til lykke med, at du er fået et nyt liv i troen på Kristus. Det er den største gave nogen kan få, og der er al grund til at gøre simpelthen alt for ikke at miste den.

Jeg kan se, at du ikke har dybe rødder i kristentroen, du har (ligesom jeg) levet det meste af dit liv uden, og især derfor vil jeg mene, at det ville være voldsomt hasarderet af dig at knytte dig til hende, du fortæller om ...

Hvis du virkelig, virkelig holder af hende, så er jeg overbevist om, at det bedste du kan gøre for hende er at gå den tunge gang og forklare hende, at Jesus har første prioritet i dit liv, at du respekterer at hun har truffet et helt andet valg, og at du derfor med stor sorg må give afkald på fællesskab med hende.
Hvem ved - måske kan du derved så et lille frø i hendes sind, som hun engang - måske om mange år - vil huske og tænke videre over. Det kan vi ikke vide ..

Du skriver, at du ikke tror, du kan hjælpe hende til kristen tro. Det tror jeg heller ikke. Mange i lignende situationer - specielt når man bliver forelsket - tror, at det går nok efterhånden. I de allerfleste tilfælde lykkes det alligevel ikke, men ender med, at den troende mister sin tro - eller i hvert fald ikke helhjertet bevarer den. Vi har brug for åndelig føde hver eneste dag! Og det er nu engang tungere at løfte nogen op end at puffe dem ned!

Jeg har læst din profil, og jeg tror du har en stor og vigtig opgave i livet ved at komme ud på skoler og andre steder og fortælle om dit liv som misbruger - og hvordan du kom ud af det. Måske træffer du derved inden længe en kristen kvinde, som med glæde vil følges med dig på Vejen ..

Det vil jeg bede til!

kristina

Jeg mener det er forkert at påstå at hun lever i bevidst synd. Det ville kræve at hun anderkendte at hendes handlinger var syndfulde.

Jeg mener f.eks ikke at der er nogen handlinger der er syndfulde, så jeg ville aldrig bevidst leve i synd.

Jeg ville måske foretage handlinger andre ville betegne som syndige (hvis de andre er kristne så gør jeg garanteret det da de kristne regler er sat op så alle er syndere, men det er en anden diskussion), men jeg vælger stadig ikke bevidst at synde - jeg vælger blot at udføre en handling - (eller tænke en tanke - det er jo også hurtigt syndigt ifølge de kristnes regler)

/Søren

Hej Søren, ja det er da rigtigt, at hvis man ikke er kristen, og ikke anerkender, at der overhovedet findes noget, der er syndigt, så kan man ikke tale om bevidst synd. Ordet synd er nok et meningsløst ord for ikke-kristne - eller bare et ord, som man kan bruge for sjov - f.eks. hvis man midt under sin slankekur kaster sig over den syndigt lækre chokolademousse ... (her er der nærmest noget positivt!).

Men for kristne er synd dybt alvorligt - nemlig det, som skiller os fra Gud ...
Og "reglerne" er jo ikke lavet af mennesker, men er Guds kærlige vejledning til os.
Stadig ifølge kristen tro.

Det, som vi kristne kalder for synd, overlapper nok ellers i ganske høj grad det, som ikke-troende bare vil kalde for umoralsk adfærd: mangel på næstekærlighed ...
Men der er jo mere til det end som så.

kristina

Hej kristina

citat:
Men for kristne er synd dybt alvorligt - nemlig det, som skiller os fra Gud ...

Det har jeg også hele mit kristenliv (fem år, hahaha) sagt og troet. Men så skriver Netmissionæren i et svar i brevkassen, at det netop ikke er sådan. Det er ikke synden i sig selv, men vores manglende vilje til at indrømme og bede om tilgivelse for synden, som skiller os fra Gud.
Jeg vil mene, at det betyder, at vi fjerner os fra Gud, vi lukker ørerne for Hans tale, fordi vi ikke vil høre det. Vi vil fortsætte med at synde (somme tider), og det vil vi, fordi vi har trang til at gøre det forkerte. Igen, somme tider, for andre gange gør vi jo det gode, som vi egentlig også gerne vil.

Står der ikke i Prædikerens Bog, noget om at vi er skabt, som vi skal være, men vi har så mange underlige ting for. ?
Det er jo ganske rammende sagt.

Hvem har egentlig skrevet prædikerens bog?

mvh Tau.

Hej kristina

øh nu har jeg lige selv fundet ud af, hvem der har skrevet Prædikerens Bog. Det er jo Davids søn, kongen. Ikke Kong Davids søn, men Davids søn SOM (åbenbart ?) var konge på det tidspunkt. Så blev man så klog. Tihi.

mvh Tut (Ikke Kong Tut - bare Tut).

Helløw

Uanset om du er kristen eller ej, så harmonerer det sjældent, at finde sammen med en, man ikke deler livstil og værdier med..

Det betyder ikke, at I ikke kan være venner, men chancen for, at I på sigt, vil få et seriøst og stabilt forhold, der vil holde, er meget lille...

Jeg er ikke selv kristen, men ville ikke selv finde sammen med en pige, der havde den livstil.. Det ville mit hjerte ikke holde til... Hun er sikkert en sød pige og man vil da gå langt for en sød pige , men jeg tror, ud fra hvad du fortæller, at det smarteste vil være, at holde dig fra hende...

Mvh

hej tau - tut - m.m.m.! ...

Davids søn?

Her i mit leksikon står der:
"Forfatteren kalder sig selv qohelet; ordet ender i en femininsform og betegner formodentlig et embede, som indebar ansvaret for at kalde forsamlingen sammen. "Prædikeren" synes derfor at være en rimelig gengivelse."

kristina

Hej Kristina

Min eneste lille pointe var blot at et bevidst liv i synd ikke er mulig for os der ikke tror på at noget er syndigt.

Det er selvfølgelig en spørgsmål om semantik, men jeg synes det er en vigtig forskel. Som ikke troende beskyldes man ofte for at bevidst at nægte en eller anden gud, at nægte at tage imod frelsen, lukke øjnene for det indlysende, at hade og misunde gud etc. Alt det er selvfølgelig noget vrøvl - hvis man ikke tror på nogen guder, så nægter man ikke bevidst at følge de tilfældige moralske imperativer guderne udstikker.

Så når man siger at en vælger at leve i synd, så virker det som om der er noget galt med personen - i virkeligheden prøver personen jo blot at leve et fuldt og tilfredsstillende liv, lige som alle os andre. Det er den kristne der kalder det synd.

Jeg selv har en rem af huden - i mine hyppige prædikerner mod de farlige tendenser i USA til at lyve for børn og unge, og med åbne øjne være medvirkende årsag til at USA har så høj rate af aborter, teenage graviditeter og kønssygdomme blandt unge, så er det jo ud fra mine egne overbevisninger om at man skal sikre børn og unge så meget som muligt, og ikke fylde dem med løgn om f.eks prævention. Der er jeg godt klar over at andre ser det som en nødvendighed at lyve og fortie ting for de unge, fordi formålet på sigt er at redde deres udødelige sjæle.

Så når jeg hører at en ikke troende "vælger at leve i synd", så svarer til når jeg påstår at hvisse kristne grupper vælger at lade deres børn snarere en at undervise dem reelt i hvordan de beskytter sig selv.

Med hensyn til syndsbegrebet og umoralsk adfærd, der er jeg ikke helt så overbevist, et eksempel er de ti bud hvor jeg kun vil anse omkring halvdelen som fornuftige moralske begreber. Jeg anser det som moralsk forkastelig at opstille så restriktive og tilfældige regler som den kristne tro foreskriver. Specielt er jeg forarget over tanken om at en gud skulle skabe liv og sætte så restriktive regler op for det at det i praksis er umuligt at overholde - så resultatet angiveligt skulle være at flertallet - mig inklusive - kommer til at tilbringe en evighed i helvedets flammer. Der er rendyrket grusomhed - men der er vi nok uenige

/Søren

Hej tau, du skriver:

citat:
Det har jeg også hele mit kristenliv (fem år, hahaha) [at det er synen der skiller os fra Gud] sagt og troet. Men så skriver Netmissionæren i et svar i brevkassen, at det netop ikke er sådan. Det er ikke synden i sig selv, men vores manglende vilje til at indrømme og bede om tilgivelse for synden, som skiller os fra Gud.

Netmissionæren har ret! Men det har jeg også!
For sagen er jo, at når vi har lagt vores synd frem for Gud og bedt om Hans tilgivelse ... så er den jo sonet og udslettet - og er der altså så ikke mere!
Og kan ikke mere skille ikke mere synderen fra Gud.

Se Davids dejlige salme 103,12-14:
.. så langt som øst ligger fra vest,
så langt har han fjernet vore synder fra os.
Som en far er barmhjertig mod sine børn,
er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham.
For han ved, at vi er skabt,
husker på, at vi er støv.

kristina

Hej Søren - ja, jeg er enig med dig i det meste af det, du skriver her.
Det håber jeg også allerede fremgår af det indlæg, du svarer på. Det er for mig at se himmelråbende urimeligt at anklage en ateist for at leve i bevidst synd, at nægte at tage imod frelsen, lukke øjnene for det indlysende, at hade og misunde gud etc. Jeg krøller mine tæer i skoene, når jeg hører sådan noget vrøvl.

Evangeliet er i øvrigt på ingen måde indlysende - det er i klar modstrid med vores medfødte natur at tro på det ...

Men, som du har gættet, jeg er ikke enig med dig i det du skriver i sidste afsnit.
Mht. de ti bud, se evt. her

kristina

Hej kristina

gå ind på www.bibelen.dk og slå op i Bibelen under "Præd. 1, 1," så vil du se i den første linie, at forfatteren står som Davids søn, kongen.

mvh Tau.

hej...

kan godt se det er en svær situation du står i...
jeg tror det vil være klogest at lade være med at få et forhold...ved godt at det er let for mig at sige når jeg ikke selv står i situationen, men tror bare at det må være utrolig svært som kristen (du er kristen ikk?) at have en kærete/hustru som ikke deler det vigtigste i ens liv...altså troen på jesus..

og en ting er at personen ikke tror, men hvis hun heller ikk er åben overfor at prøve det, og lever et ret vildt liv, tror jeg bare at det vil være utrolig svært at leve sammen og at du vil få svært ved at holde fast i din tro....men det er selvfølgelig også bare min mening...

håber at du må finde den rigtige løsning...husk at gud elsker dig

Hvis du elsker hende er der kun en ting at sige: GO FOR IT!
Se så at komme videre, du er troende OK - hun er passiv OK men kærligheden har i tilfælles. Hendes besøg i svingerklubben vil med sikkerhed stilne af hvis du kan opfylde hendes seksuelle behov. Noget andet er om hun har et behov for pigesex, der kan du jo ikke rigtig være med - så må du finde ud af om du kan leve med hendes små seksuelle fantasier eller din jalouxi blive for stor. En anden tanke var at du måske kunne være med - mange mænd drømmer om sex med to piger og måske de begge syntes det ville være frækt! Men elsker du hende og hun dig så ligger fremtiden for jeres fødder. Husk "Størst af alt er kærlighed".