Hvorfor er det godt at tro på Jesus? Det er det spørgsmål, som jeg har allermest lyst til, at vi diskuterer herinde i dette debatforum.

Vi lever i vores samfund, hvor man ofte i forbindelse med et eller andet tænker: ”Hvad får jeg ud af det?”, og derfor er det meget vigtigt, at vi kan fortælle kirke-fremmede, hvorfor det er godt at tro på Jesus – og det er mit ønske at vi med dette debatoplæg kan udveksle tanker, ideer og formuleringer hvorfor vi/du/jeg er glad for at tro på Jesus, så vi kan fortælle om det til andre.

Jeg er med i en åben bibelstudiegruppe, hvor vi taler om disse ting. I det nye Testamente mener jeg der står noget om, at vi altid skal være klar til at kunne gøre rede for, hvad vi tror på. Så ja, lad os hjælpe hinanden til at snakke om og blive klogere på, hvorfor det er godt at tro på Jesus.

Min egen baggrund er at jeg kommer i Vejle IMU. Men jeg besøger også Apostolsk kirke i Vejle og Pinsekirken i Vejle – her taler vi ikke om indbyrdes forskelle – men om det vi er fælles om – Jesus Kristus.

Jeg glæder mig meget til at høre Jeres indlæg – andre formuleringer af glæden ved Jesus osv. osv. På forhånd 1.000 1.000 tak.

Jeg ønsker dig Guds rige velsignelse, fred og kærlighed. At du må opleve et nært fællesskab med ham og drage dig nærmere ham.
Michael


Her er mit indlæg på, hvorfor det er godt at tro på Jesus:
Først og fremmest er jeg glad for at tro på Jesus, fordi jeg tror på, at det der står i bibelen er sandt.

Guds vigtigste mål med dit liv er, at du skal komme op i himlen. Derfor sendte han sin søn, Jesus Kristus, herned på jorden for at tage straffen for de ting du og jeg gør forkert i vores liv. Jesus tog vores straf, da han døde på korset. Jesus betalte prisen for dig og mig. Han ofrede sit eget liv, også for os mennesker, som lever 2000 år efter.

Og ved du hvad? Jesus overvandt døden, han genopstod, han lever i dag, og han siger: ”Jeg støder ingen bort, som kommer til mig”. Jesus siger: ”Se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.” Jesus lever, og han ønsker fællesskab med dig. Du skal ikke leve op til nogen krav. Du skal bare komme som du er og give Jesus en chance i dit liv.

Det er en glæde at vide, at Jesus interesserer sig for dig og mig, Jesus elsker dig, og han ønsker at være din bedste ven. Han ønsker at give os velsignelser, en glæde og en fred indeni os selv. Det er dejligt at vide, at vi altid kan komme til ham.

En anden ting er den glæde vi oplever, når Gud besvarer og opfylder en af vores bønner. Det giver en stor frimodighed og glæde, at vi ved, at han er med os både i de små og store ting. Bøn er at komme til Jesus. Det eneste du skal gøre er at sige til Jesus, hvilke problemer du har. Der er ikke noget han hellere vil, end at hjælpe dig.

Jesus har lovet os, at hvis vi tror på ham, så er livet ikke slut, når jeg fx dør som 80-årig. I troen på ham, så får vi evigt liv. Så kommer vi op til Gud for evig tid – prøv at tænke dig – evig tid – og i himlen er der jubel og glæde altid. Der er ikke bekymringer, der er ikke sorg, der er ikke konflikter.

I himlen er alting dejligt. Oppe i himlen kan du være sammen med dem du elsker alt det du vil. Jesus ønsker at få netop dig med op i himlen. Og det eneste man skal gøre for at komme op i himlen, det er at tro på Jesus.

Det er også en stor glæde at komme i det kristne fællesskab, at lære nye mennesker at kende –ligesom her i dag - og glæde os over det, som vi alle er fælles om.

Kort sagt: Det som virkelig giver livet fundament og kræfter til at gå sejrende igennem kampene og kriserne her i livet, det er troen på Jesus Kristus.

Så jeg kan kun sige til dig, man taber ikke noget ved at tage imod Jesus. Jeg kan ikke love dig, at alle dine problemer vil forsvinde. Men personligt kan jeg sige, at jeg tog imod Jesus for 1 år siden, og det er det bedste, der er sket for mit liv. Jeg har fået en større glæde i hverdagen, jeg har fået en fred indeni mig selv, jeg har fået mange nye venner, og jeg har flere gange oplevet, at Gud har opfyldt nogle af mine bønner, og at Gud har hjulpet mig, når jeg havde brug for hjælp.

Nogle mennesker vil måske sige ”Er du sikker på, at det var Guds hjælp og at det ikke bare var held”. Hertil kan jeg kun sige, at mange mennesker kan berette om bønnesvar.

Jeg ved ikke hvor mange af jer, der så udsendelsen på TV2-Zulu for et par år siden fra Jesus-kirken i Ringkøbing. Her var der en mand som på baggrund af en trafikulykke led af dobbeltsyn, så hans syn var sløret og han så to ting af alting. På TV så man, at en mand ved navn Charles Ndifon helbredte ham i Jesu navn ved bøn midt under Gudstjenesten. TV-programmet fulgte manden til hospitalet, hvor man efter en undersøgelse måtte erklære, at han var blevet rask uden lægernes indgriben, og et år senere lavede man et opfølgende program, hvor han stadigvæk kunne se normalt.

Derudover er der fx også skrevet en bog, der hedder ”Miraklernes tid”, der omhandler konkrete begivenheder, hvor Gud har grebet ind i denne verden og besvaret bøn.

Så det med Jesus er ikke bare en historie, som vi godt kan lide at fortælle andre om. Mange generationer før os har også haft en tro på Jesus. Prøv også at tænke på at i Danmark, Tyskland, Italien, Spanien, USA, Australien og mange andre steder i verden holder vi jul fordi Jesus blev født – Vi fejrer jul fordi Gud sendte sin søn Jesus Kristus herned på jorden for 2000 år siden.

Jeg tror godt jeg kunne leve et ”okay-liv” uden Gud, så længe jeg bare havde min familie. Jeg synes ikke jeg har haft et decideret dårligt liv inden jeg blev personlig kristen. Men i dag hvor jeg har valget, og har prøvet at opleve et liv uden Gud og et liv med Gud, så er jeg slet ikke i tvivl. Med et liv uden Gud vil man gå glip af en masse gode velsignelser, bønnesvar, glæde og meget mere.

Jeg tror vi alle kender den befrielse der ligger i at blive tilgivet, og her vil jeg gerne fortælle dig noget godt. Den højeste pris, som nogensinde er betalt, det var, da Jesus betalte prisen for dig og mig. Derfor er det er godt, at vi kan komme til ham, og kalde tingene for, hvad de er og sige ”tilgiv mig Gud, vil du give mig en frisk start”, og ved du hvad? Det har han gjort for mig, det har han gjort for mange mange andre, og det har han gjort for min familie, og det ønsker han også at gøre for dig.

Der var engang en præst som sagde: ”Jeg har aldrig mødt nogen mennesker, som har fortrudt, at de har taget imod Jesus i deres liv.” Så uanset hvad din situation er, så vil jeg sige til dig ”kald på Jesus Kristus, giv ham en chance i dit liv.”

Nu vil jeg kort ridse op, hvad man får ud af et liv med Jesus? Fred med Gud, glæde i hjertet, mening med livet, kærlighed til Gud og din næste, et kristent fællesskab, trøst i ulykken, et håb om evigt liv og tilgivelse for de ting vi gør forkert i vores liv.

Det er godt at tro på Jesus. Jeg ønsker dig denne rigdom, denne lykke.

Hej Michael

Hvor er det dejlig opløftende og bekræftende at læse dit vidnesbyrd. Tak for det.

Med venlig hilsen
Malli

Hvorfor? – er det sikker så mange, som tænker. Hvorfor kan vi ikke se ham? Hvorfor taler han ikke til os, så vi kan høre ham? - så var det meget lettere at tro. Jeg tror, at uanset om vi kunne se, høre eller tale med ham ligesom med mennesker, så ville vi ikke tro, at han virkelig er Guds søn. Gud skaber troen i os. Vi kan ikke bare sige: ”Nu vil jeg tro”, hvis ikke Gud skaber troen, men det er netop det, han for alt i verden ønsker at gøre. Han ønsker, at vi søger og tager imod ham som vor eneste Herre og Frelser. Vi får lov til at tage imod hans tilgivelse og kærlige væsen. For at komme til tro på Jesus, må du først lære ham at kende. Den bedste måde at lære ham at kende på er, ved at møde kristne, hvor Guds kærlighed ”stråler” igennem dem. Jeg har mødt nogle, hvor jeg ønskede at være sammen med dem resten af mit liv og gennem min tro, får jeg lov til at håbe på, at vi mødes sammen med Gud engang. Vi må som kristne bede Gud, om han vil bruge os til at hjælpe andre med at møde ham. For mig er det godt at tro på Jesus, fordi jeg er og bliver en synder. En overgang troede jeg, at som kristen da ville jeg kunne arbejde mig frem til at kunne styre mine tanker, handlinger og ord, men jeg blev klogere. Jeg er og bliver en synder, der dagligt gør dumme og onde ting. Jeg må vedkende det hele, at sådan er det bare og huske at fortælle det til Jesus. Da vil han tilgive mig samt vejlede og gøre mig stærkere. Jeg tror ikke på den gamle bedstefar med skæg, som sidder oppe i skyerne eller den blinde ubarmhjertige Gud, som ikke griber ind i jordens elendighed. Jeg tror på en Gud, der er meget, meget større. Han giver mig en synsvinkel, så jeg får indsigt i Guds egne tanker. Gennem bøn når jeg ham. Han leder mig igennem svære perioder af mit liv, så jeg ikke ”falder og bliver liggende”. Han giver mig sin kærlighed til andre mennesker, også når tingene ikke lige går, som jeg havde regnet med. Vi kan fortælle om Gud på mange forskellige måder, men ordet Gud har mistet sin egentlige betydning og bruges ofte i daglig tale. Den sande og eneste Gud, som jeg tror på, er ren og hellig. Vi kan som kristne fortælle nok så meget om Jesus til andre, men det er intet i sammenligning med virkelig at møde ham personligt.
M.v.h. MDA

Hej MDA

1.000 tak for dit indlæg.

Her er lige et indlæg mere på, hvorfor er det godt at tro på Jesus.

Jeg tror på, at Gud har en mening med dit liv. Derfor vil jeg fortælle lidt om Gud, og hvorfor det er godt at tro på ham.

Jeg tror på, at der er mere mellem himmel og jord, end vi bare lige kan se. Ligesom millioner af mennesker verden over tror jeg på, at Gud har skabt dig og mig. Her den anden dag læste jeg, at der på verdensplan er solgt næsten 2 mia. Bibler gennem tiden, og det gør den til verdens mest solgte bog. Tror du, at Bibelen kunne have fået denne store udbredelse, hvis det ikke var sandt, det der står i den?

I Bibelen kan jeg læse om, at Guds søn, Jesus Kristus, gik her på jorden for 2000 år siden og helbredte de syge. Og der er en ting, der er dejligt. Gud er den samme dengang som nu. Gud griber også ind i vores liv i dag. Det er den Gud, der elsker dig så højt, at han ofrede sin egen søn på korset for at kunne være sammen med dig. Det er en personlig Gud. En personlig Gud som har skabt dig og som ønsker at frelse dig.

Når nu Gud er så stor, mægtig og kærlig og har gjort så mange ting for dig, så er der en ting, der er helt sikkert: Jeg er nød til at tage stilling – man kan ikke bare være ligeglad, jeg må undersøge, hvad det er Gud tilbyder mig gennem Jesus Kristus – og så må jeg sige ja til Jesus eller sige nej.

Vi har alle sammen gjort noget forkert. Vi har alle sammen sagt og gjort nogle dumme ting. Den eneste måde du kan få fred med Gud er ved at tage imod Jesus i dit liv. At du siger Ja til, at Jesus bærer din straf på korset for de ting, du har gjort forkert i dit liv.

Og i forbindelse med det at tage imod Jesus i dit liv kan jeg sige til dig:
Det koster ikke noget
Du skal ikke gøre dig fortjent til noget
Du skal bare komme som du er og bede om, at Jesus må komme ind i dit liv
Du mister ikke noget – du kan jo stadig fortsætte med dit arbejde, din uddannelse og så videre
Du behøver ikke kende nogen, som kender nogen

Mange mennesker savner en mening og et formål med deres liv – mange længes efter et fast holdepunkt. Og spørgsmålet er: Hvordan skal vi leve i vor tids forvirrede og angstfyldte verden?

Jeg tror hurtigt mit liv vil føles tomt, hvis mit liv kun drejer sig om: Hvor mange venner jeg har, hvor stor min lejlighed er, hvor hurtigt min bil kan køre, og hvor mange penge jeg har i banken.

I dag ved vi, at når vi vælger, så fravælger vi også noget andet. Mange mennesker siger vi lever i en ”zapper-kultur” og vi kender sikkert alle udtrykket, når vi får en invitation, så siger vi: ”Det kan jeg godt, hvis ikke der kommer noget andet og mere spændende i vejen”.

Hvad er meningen med livet? For at kunne svare på det spørgsmål må vi ha’ en rettesnor her i livet. Vores liv går op og ned, og derfor må vi have et fundament, som kan bære os igennem alle livets faser, igennem ægteskabskriser, økonomiske kriser, problemer med arbejde og udannelse osv. osv.

Og her skal vi vide, at der er et fast holdepunkt udenfor os selv, og som ikke rokkes, og det er Gud. Vi ved, at vi ikke er alene på vandringen – Gud – han går med os. Midt i vores problemer kan vi holde fast i håbet. I mørket lyser Guds kærlighed til os. Det lyser op i mørket. Det rammer noget i os. Det giver os noget at tænke over.

Guds kærlighed er kommet til os i Jesus Kristus. Jesus ønsker at give dit liv mening – Jesus ønsker at fylde dig med kærlighed og glæde. Han er den person, som hvert eneste hjerte har brug for. Så mit ønske er, at du vil kalde på Jesus.

Han ønsker at trøste dig, når du har det svært – Han giver dig styrke, når du kæmper med problemer – Han giver dig visdom og vejleder dig, når du er ved at fare vild. Jesus kan give dig den fred, som du ikke kan finde andre steder.

Dette personlige fællesskab med Jesus Kristus er det vigtigste af alt her i livet. Det er det, vi inderligt længes efter: meningen med livet – et fast holdepunkt – noget som kan give trøst, når alt andet svigter. Alt dette finder du i Jesus.

Jeg håber mange flere, der også har en personlig tro på Jesus vil deltage i denne debat – det er vel også sundt at overveje og dele med andre, hvilke fordele der er ved at være kristen. på forhånd tak

Må Gud velsigne dig så rigt
Michael

Hej!
Det er skønt at læse dit indlæg. Må Gud også velsigne dig så rigt.

Jeg kom til at tænke på det der stor om, at Gud går med os.

Da jeg var lille og skulle prøve noget nyt, var jeg altid spændt og meget genert. Hvis jeg spurgte min mor eller far, om de ikke nok ville gå med mig, gik det hele meget lettere. Jeg havde en at støtte mig til, og ansvaret var taget af mine små skuldre. Hvis bare min far eller mor var i nærheden, så gik det nok ikke helt galt. Jeg havde hele tiden en livline, og hvis jeg ”fald” i, så ”hev” mine forældre mig bare op igen. Sådan er Gud også – han er faktisk meget bedre, for alt det, som du og jeg gennemgår i vores hverdag, det har han selv prøvet. Han går foran os, så vi altid kan bruge ham som ”mur” imod det farlige, det uvisse eller det uoverskuelige. Jesus har prøvet at blive mobbet. Han har prøvet at blive ydmyget i en stor forsamling. Han har også prøvet at blive svigtet af sine venner. Han har prøvet som menneske at være ensom, bange, usikker og endda blive beskyldt for noget, han aldrig har gjort. Gennem bøn til sin far kunne han som menneske på denne jord overleve alt dette.
Hvis vi har en ven, ønsker vi at lære ham eller hende meget bedre at kende. Vi ønsker at lære deres tanker at kende og virkelig være så meget sammen med dem som mulig. Sådan har jeg det også med Jesus. Jeg ønsker af hele mit hjerte at lære ham bedre at kende. Hans kærlighed, hans visdom, hans indsigt, hans kraft og hans hellighed. Vi har så enorm meget at takke Gud for og tænk på – hver gang du bliver opmuntret af en anden person, er gaven sendt fra Gud. Hver gang du vinder en kamp eller mærker solens varme gennem vinduet, da er det en gave fra Gud. Dagen er fuld af gaver også på de dage, hvor vi meget hellere ville løbe så langt væk som muligt fra vore daglige problemer. Det er en stor Gud, vi har med at gøre, og han bekymrer sig for alle mennesker og dyr. Han har omsorg for netop dig og dine spekulationer. I Bibelen står der et sted, at hvis vi råber til ham, svarer han, og hvis vi søger ham, vil han lade sig finde, men kun hvis vil sætter ham på førstepladsen og hvis vi gør det af hele vort hjerte.
M.v.h. MDA

---

hvis vi søger ham, vil han lade sig finde, men kun hvis.....

---

Guds kærlighed er betingelsesløs.
Når han finder os, så holder han sig ikke tre skridt væk og lover at komme resten af vejen, hvis...
Han finder os bare.
Da den fortabte søn kom hjem og havde forberedt sin angertale, så fik han ikke lov til at tale ud.
Ligesådan med os. Gud kender godt alle vores gode hensigter og vores 'helhjertethed', og han ved at det holder ikke en meter. Hvis der skulle knyttes betingelser til, så kunne vi godt opgive.
Betingelsesløst - der er ikke noget, vi selv skal komme med.

Det er kernen i kærlighed, og det smitter.
Betingelsesløst

Det er en væsentlig grund til, at jeg selv er glad for at jeg er kommet til tro.
Selvom 'glad' ikke er det ord, jeg ville vælge. Jeg kan faktisk ikke finde noget ord, der dækker.

Måske er det væsentligste, at uanset hvordan jeg møder Gud - om det er med tilllid, vrede, mistænksomhed, sorg, vantro - ja, uanset, hvordan, så er Han der og viser mig, at livet er meget, meget større, end jeg troede. Han viser mig, at jeg aldrig kan være så vred, så mistænksom, så vantro, at han ikke har både tid og tålmodighed til at blive hos mig indtil jeg har besindet mig og kan se, at jeg ikke kan jage ham væk med noget som helst menneskeligt.
Han viser mig, at evigheden er vævet ind i livet allerede nu og åbner (glimtvis) for en kærlighed, som jeg ikke kan beskrive. En nærhed og intensitet i det at høre til - høre betingelsesløst til.
En kærlighed som gør, at hver gang jeg prøver at være 'god nok' opdager jeg, at jeg allerede er elsket langt mere, end jeg kunne forstille mig var muligt.

Når jeg fortæller om min tro, så mangler jeg et sprog.

1.000 tak til MDA og Eva for jeres indlæg.
Det var en stor berigelse at læse - jeg håber flere vil deltage i debatten.

Her er jeg tilbage på banen med et nyt indlæg:
Hvorfor er det godt at tro på Jesus? Jeg tror på, at Gud kunne oplyse hele himlen og med stor stemme råbe: ”Jeg er Herren din Gud, din skaber – omvend dig – giv dit liv til Jesus og få fred med mig”.

Men det gør han ikke. Gud giver os den frie vilje til at kunne sige ja til Jesus eller til at sige nej. Hvis Gud viste sig for alle mennesker på jorden på en og samme tid, ville vi ikke rigtig have noget valg, for så kunne alle se, at det var sandt og ingen turde sige nej.

I Bibelen kan jeg læse om, hvordan Gud er. I Johannes’ åbenbaring kapitel 7 vers 9-12 står der noget om, hvordan det er i himlen.

”Derefter så jeg, og se, der var en stor skare, som ingen kunne tælle, af alle folkeslag og stammer, folk og tungemål; de stod foran tronen og foran Lammet, klædt i hvide klæder og med palmegrene i hænderne. De råbte med høj røst: Frelsen kommer fra vor Gud, som sidder på tronen, og fra Lammet. Og alle englene stod i kreds om tronen og de ældste og de fire levende væsener, og de faldt ned på deres ansigt for tronen og tilbad Gud og sagde: Amen! Pris og lov og visdom og tak og ære og magt og styrke er vor Guds i evighedernes evigheder Amen!”

Og i Johannes’ åbenbaring kapitel 6 står der, at der i himlen er nogen der uden ophør dag og nat siger: Hellig, hellig, hellig er Herren, Gud den Almægtige, han som var og som er og som kommer. Værdig er du, vor Herre og Gud, til at få pris og ære og magt; for du har skabt alle ting, af din vilje blev de til og blev skabt.

Prøv at tænke dig. Prøv at tænke dig. Den Gud, som jeg lige har omtalt. Det er den Gud, der ønsker at være din Far. Det er den Gud, der elsker dig over hele jorden. Det er den Gud, der elsker dig så højt, at han ofrede sin egen søn på et kors for at være sammen med dig.

Når jeg læser ovenstående højt – får jeg du ved de der ”gysninger” omme på ryggen – jeg bliver fyldt med beundring og taknemmelighed – og siger: Hvilken mægtig Gud vi har - Det er dig Gud al æren skal ha’. Amen

Hvorfor er det godt at tro på Jesus? Der er mange mange ting, der gør, at jeg er glad for at tro på Jesus. Nogle gange er jeg så glad, at jeg bare bryder ud i sang derhjemme og priser Gud og takker ham fordi han er så god ved mig.

En anden ting fx også den glæde jeg har ved at gå til nadver og modtage vinen og brødet. Jeg føler at det ligesom giver mig ny energi – både fysisk og åndeligt – noget som strækker ud over – at jeg bliver mindet om, at Gud slår en streg over mine synder. Det er lidt svært at forklare – men det nærmeste jeg kan komme det med nadveren er vel, at jeg får en følelse af, at Jesus kommer ind i mit hjerte og fylder mig med fred og kærlighed – at han vil sidde til bords sammen med mig. Jeg tror også nok, at der er nogen der kalder det at være til nadver en forsmag på, hvordan det er oppe i himlen.

I johannesevangeliet kapitel 15 vers 13 står der: Større kærlighed har ingen end den at sætte sit liv til for sine venner. Jeg har en ven, som er død for mig. En trofast og kærlig ven, som med sin død på korset har betalt for alle dine og mine synder. En ven som er med mig i min hverdag.

Jesus ønsker at være herre og frelser i dit liv. Intet mindre end at være den der betyder allermest i dit hjerte.

Så derfor vil jeg gerne at DU lige i 20 sekunder tænker over spørgsmålet: Hvad er meningen med livet? …………… Hvad er meningen med livet?

Hvem i hele verden kan give mig svaret på spørgsmålet: Hvad er meningen med livet? Er det kirken, præsten, professorerne eller filosofferne. Nej, ingen af disse kan give svar på mit spørgsmål. Kun en eneste kan fortælle os, hvorfor vi lever, nemlig ham, som kaldte os til livet, og som har skabt os.

Kun Gud, som har skabt os, kan sige, hvad han har skabt os til. Derfor må Gud sige det til mig gennem bibelen. Bibelens svar på meningen med livet er, at: Gud har skabt os for at vi skal være hans børn.

Gud ønsker, at vi skal blive hans børn, som taler med ham, og som han kan tale med, som elsker ham, og som elskes af ham.

Du begynder først rigtigt at blive menneske, når du bliver et barn af den levende Gud. Derfor er spørgsmålet over alle spørgsmål: Hvordan bliver jeg den levende Guds barn? ……… Hvordan bliver jeg den levende Guds barn?

Udover dåben giver Bibelen os et helt klart svar på, hvordan man bliver et barn af den levende Gud: Kun gennem troen på Jesus Kristus.

Der er nemlig en mur mellem Gud og os. Muren blev skabt, da mennesket tog af den frugt, der hedder ”Jeg vil selv bestemme, jeg kan leve uden Gud”.

Det er synden i vort liv, der holder os adskilt fra Gud. Kun Gud kan bryde igennem den mur. Og Gud HAR brudt igennem muren og er kommet til os i Jesus.

Man bliver altså et Guds barn ved at tage imod Jesus. Og derfor vil jeg spørge: Kender DU Jesus? Er Jesus i dit hjerte? Bibelen fortæller, at Jesus længes efter at være sammen med dig.

Vi ser det gennem Johannes åbenbaring kap 3 vers 20, hvor Jesus siger: Se jeg står ved døren og banker på; hører nogen mig og åbner døren, vil jeg gå ind til ham og holde måltid med ham og han med mig.

Vi ser det også gennem johannesevangeliet kap 14 vers. 6, hvor Jesus sagde: Jeg er vejen, sandheden og livet, ingen kommer til faderen uden ved mig. Kender I mig, vil I også kende min fader.

Vi ser det også ud fra Johannes’s første brev kap 1 vers 9: Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os for al uretfærdighed. Læg mærke til jeg siger ”ER han trofast og retfærdig”, dvs. det er nutid. Jesus er nutid. Vi har en levende frelser i Jesus Kristus i blandt os i dag.

Når du har taget imod Jesus har du fundet meningen med dit liv. Så bor Jesus i dit hjerte og fylder dig med den kærlighed og fred, som kun han kan give dig.

Jesus overvandt døden. Det er derfor det er så vigtigt, at vi tror på Jesus, fordi han er den korsfæstede og opstandne herre Jesus Kristus, og den eneste vej til et evigt liv i Himmelen sammen med Gud, som elsker os så højt og som længes efter fællesskab med os.

Så derfor er det ikke nok, at man lægger planer for sit liv frem til graven. Man må også spørge sig selv: Hvad kommer efter døden?

Der er mange mennesker, der er usikre på, hvordan man kommer i himmelen. Men hvad siger Guds ord i bibelen. I første johannes brev kapitel 5 vers 13 står der: Dette har jeg skrevet til jer, der tror på Guds søns navn, for at I skal vide, at I har evigt liv.

Så derfor må vi ikke komme ind på tankerne: Jeg ved ikke om jeg bliver frelst eller jeg er ikke god nok. Det har nemlig slet ikke noget med det at gøre. Fordi så lever vi mere på vores følelser end på Guds ord. Så derfor kan jeg kun understrege: Det er troen på Jesus, der frelser. Og ja, Jesus elsker alle mennesker, og Jesus er derfor også død på korset for at netop DU kan komme i himmelen.

Hvad får jeg ud af et liv med Jesus? Utrolig meget. Lad mig nøjes med at nævne en ting her nemlig: Du kan lære at blive mere positiv og kærlig overfor de mennesker du elsker – din mor og far og dine søskende.

Lad mig blive lidt mere konkret. I johannesevangeliet kap 13 vers 34. Jesus siger: Et nyt bud giver jeg jer: I skal elske hinanden. Som jeg har elsket jer, skal også I elsket hinanden.

Hvordan lærer vi så det? Vi får en god hjælp, hvis vi ser i Peters første brev kapitel 3 vers 10-13, som siger:
Den som vil elske livet
og se lykkelige dage,
han skal vogte sin tunge for ondskab
og sine læber for at tale svig
han skal holde sig fra det onde
og gøre det gode
søge freden og stræbe efter den
For Herrens øjne hviler på de retfærdige,
hans ører hører deres råb om hjælp
Herrens ansigt er vendt mod dem,
der øver ondt.

Disse vers fortæller, at Gud har kaldet os til at leve sådan, at vi hele tiden velsigner vores medmennekser gennem ord og handling. Velsignelse i ord og handling kræves især af os som svar på enhver form for dårlig opførsel eller fornærmende tale. Når du bruger det princip i fx dit familieforhold, må du forstå, at du aldrig har ret til at tale hånende, vredt eller falsk til den anden part. Det at andre opfører sig dårligt overfor dig, kan aldrig overfor Gud undskylde, at du også gør det.

Gennem et par kristne bøger har jeg også læst et godt råd: Du bør altid undgå at give andre mennesker dårlig samvittighed, og du må gøre dit yderste for at have et tilgivende sind. Det er til glæde for både dine medmennesker og dig selv.

Men gevinsten ved at velsigne bliver også helt klart udtrykt: Gud vil sørge for, at vi bliver velsignet af Ham, uanset hvad de andre gør, at vi vil elske livet og opleve lykkelige dage; at han vil beskytte os på en særlig måde, og at han vil høre og besvare vore bønner.

Forfatteren Barbara Cartland udtrykker det således: Søg efter den ægte kærlighed, den kærlighed som kommer fra Gud, og som er en del af Gud, og hvis du finder den kærlighed, vil du være evig lykkelig.

Jeg vil gerne slutte af med et af mine ynglingsvers fra bibelen, som står i efeserne kap. 2 vers 8-10: For af den nåde er I frelst ved troen på Jesus Kristus. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. Det skyldes ikke gerninger, for at ingen skal have noget at være stolt af. For hans værk er vi, skabt i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud forud har lagt til rette for os at vandre i.

Må Jesus fortsat bo og brænde i Jeres hjerter
Michael

Hvorfor er det en stor glæde at leve med Jesus i sit hjerte?

Kong David havde stor glæde af Gud i sit liv. Kong David var i størstedelen af hans liv en mand efter Guds hjerte. Gud velsignede ham på mange områder i hans liv.

I Bibelen i 2. Samuelsbog kapitel 22 har jeg udvalgt et par vers, hvor David udtrykker sin glæde over, at have Gud med i sin hverdag.

Herren er min klippe, min borg, min befrier
min Gud, mit bjerg, hvor jeg søger tilflugt,
mit skjold, min frelses horn, min fæstning,
min tilflugt og min frelser,
som redder mig fra vold
I min nød råbte jeg til Herren,
jeg råbte til min Gud.
Han hørte mig fra sit tempel,
mit råb nåede hans ører.
Han rakte ud fra det høje og greb mig,
han trak mig op af de vældige vande.
Han førte mig ud i det åbne land,
han befriede mig, for han holder af mig.
Du er min lampe, Herre.
Herren spreder lys i mit mørke.
Du giver mig din frelse som skjold,
din hjælp giver mig styrke.
Herren lever! Lovet være min klippe,
min Gud, min frelses klippe, er ophøjet.

Vi som tror på Jesus kan også have det svært nogen gange. Men her har vi en stor trøst og tillid i, at Gud vil hjælpe os. Jeg kiggede lige kort i Salmernes Bog og fandt i kapitel 84 vers 6 og 13 følgende:

Lykkelige de mennesker,
der har deres styrke i dig,
Lykkeligt det menneske, der stoler på dig!

I salmernes bog kapitel 1 vers 1-3 står der
Lykkelig den, som ikke vandrer
efter ugudeliges råd,
som ikke går på synderes vej
og ikke sidder blandt spottere,
men har sin glæde ved Herrens lov
og grunder på hans lov dag og nat.
Han er som et træ,
der er plantet ved bækken;
der bærer frugt til rette tid,
og dets blade visner ikke.
Alt, hvad han gør, lykkes for ham.

Det er mit ønske, at vi må opleve og forstå den glæde og velsignelse det er at være sammen med Jesus.

I Johannesevangeliet kapitel 8 vers 32 står der: Og I skal lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre jer frie.

Efter jeg har lært kristendommen og Jesus at kende føler jeg mig fri. Jesus har gjort det, som jeg ikke selv kunne. Jesus overvandt synden og døden for mig. Vi er døde fra synden, døde fra den synd, der styrer vores liv. Vi har fået et andet og nyt værdisæt – en ny retning.

Vi har Guds nåde til at hjælpe os. Vi kan bede om Jesu kraft til at lade os forvandle – til at lade os fylde af Jesu kærlighed – af Jesu sindelag – at leve et liv Gud til ære. Det vil blive til stor berigelse i vores liv. Vi skal ikke tilpasse vores liv til verden, men tilpasse verden til Guds ord.

Mange mennesker har i dag den indstilling: ”Man vil ha’ det hele, uden at ofre noget”. Selvom man måske har et forholdsvist godt liv med denne indstilling, tror jeg alligevel, at man går glip af meget.

Der var engang en forfatter der sagde: En ny tankegang, en ny livsform - Det fås ikke gratis. Det koster noget. Det fås kun gennem stor tålmodighed og kraftanstrengelse. Jeg tror, at de mennesker her i verden som har haft vedvarende succes og medgang i deres forhold til Gud og andre mennesker kan fortælle om de omkostninger der har været – om de kræfter de har brugt til at komme dertil, hvor de er nu – om hvilke ting de har valgt fra.

Der var en mand, der engang sagde: Vi bli’r, hvad vi tænker. Så lad os fylde vores liv med de ting der virkelig betyder noget, og lad os skille det væsentlige fra det uvæsentlige. Lad os bygge vores liv på de evige værdier.

Vores motivation skal være, at jeg ønsker at leve det liv, som Gud har kaldet mig til. Jeg vil ha’ fat i det – min egen længsel efter at se Guds virkelighed i mit liv – en længsel efter at få fat i mere – spørge Gud – Hvad er det du vil med mit liv?

Det jeg personligt har haft en stor berigelse ved er at læse kristne bøger om kærlighed, familieforhold, adfærd i almindelig osv. Det kan jeg anbefale dig af hele mit hjerte. Jeg kan mærke, at Jesus har inviteret mig med på en rejse, jeg er kun lige begyndt – men af det som jeg har set indtil nu – ser jeg frem til, hvad han vil vise mig og lære mig på livets vej.

Hvorfor er det godt at tro på Jesus?: Fordi han vil hjælpe mig på denne rejse. Jesus vil være med mig hele vejen – Han er drivkraften – og målet med denne rejse – er at komme tættere ind på Jesus og til sidst møde ham hjemme i himlen.

Samtidig med at jeg har et godt liv her på jorden,
så glæder jeg mig til at komme i himlen
ingen har større kærlighed end den at sætte sit liv til for sine venner
Jesu kærlighed er større og stærkere end noget andet
Jesus døde for vores skyld, da han tog vores straf
og det giver mig styrke og kræfter, så jeg kan fortsætte
og jeg ved, at hans kærlighed vil bringe mig hjem en dag
hjem til min himmelske far, der hvor jeg hører hjemme
og han vil tage imod mig med åbne arme.
Det er dig Gud al æren skal ha’.

Må Gud så rigt velsigne Jer
Michael

Hej!
Jeg blev meget glad for at læse dit indlæg – især versene fra Salmernes Bog i Bibelen og det, at Jesus er drivkraften og målet med vor ”livsrejse”.
Det er en stor glæde for mig kende Jesus. Han er min helt, og jeg kan aldrig få nok at af lære ham bedre at kende. Jeg ønsker at dele denne glæde med andre, for man kan ikke forestille sig hvilken forandring, det er. Glæden er stor og den bliver større hver gang Gud åbenbarer en lille smule mere af hans herlighed. Det er en ubeskrivelig glæde, der overskygger sorg, usikkerhed og ubehagelige situationer. Glæden beror på den fortrolighed og tryghed, som samværet med andre kristne kan gi´, samtidig med at se Gud virke i det daglige. Det er en gave i sig selv at opdage dagens pudsige episoder, der på en uforklarlig måde, lægger sig til rette. Det er en glæde så dyb og stor, at den midt i sorgen ikke forsvinder fra ens hjerte. Glæden beror ikke på, hvad vi til daglig oplever af gode og dårlige ting, men jeg tror, at hvis man er kristen, føler man sig som et helt menneske. Det at vide, at der findes en Gud, som har en enorm stor kærlighed til os alle, er meget stort for mig. Selv en lille spurv i naturen holder han øje med. Jeg har engang læst om en dame, der altid begyndte at læse den sidste side af en bog, før hun begyndte at læse den fra starten. Grunden var, at hun var meget interesseret i, hvordan forfatteren strukturelt havde opbygget bogen. Det samme gælder Guds planer med denne Jord. Bibelen fortæller om Jordens ”livshistorie”. Vi kan læse, hvordan det hele ender, og den oplysning gør mig også glad. Jeg har et mål, at jeg engang gerne vil møde Jesus og være sammen med ham, men hver dag beder jeg altid om ”hans vilje må ske”, for det er så let at komme væk fra Gud igen. Jeg ønsker at alle må lære glæden i Jesus at kende - den er værd at søge efter.
M.v.h. MDA

Hej MDA

Som altid er det en fornøjelse at læse dine indlæg.

Hvorfor er det godt at tro på Jesus? Til dig der læser dette lige nu: Hvis du har læst nogle af de andre indlæg kan du se, at der er mange fordele ved at tro på Jesus. Nedenstående vil fortælle om den beskyttelse, glæde, lettelse og den hjælp der er ved at tro på Jesus.

Jeg håber nogle flere vil deltage i spørgsmålet om: Hvorfor er det godt at tro på Jesus - eller ja, hvilken glæde der er ved kristendommen. Det vil jeg glæde mig til.

På forhånd 1.000 tak
Michael


I 1. johannesbrev kapitel 5 vers 13 står der: Dette har jeg skrevet til jer, der tror på Guds søns navn, for at I skal vide, at I har evigt liv.

Vi er frelst af Guds nåde. Frelsen skal vi ikke gøre os fortjent til, Vi har fået frelsen som en gave.
Vi er frelst af trosretfærdighed og ikke af gerningsretfærdighed. Det er en kæmpe lettelse for mig at vide, at jeg ikke behøver at gøre et vist antal gode gerninger hver dag for at forsøge at sikre min egen frelse – og så stadig vide, at det ikke er godt nok.

Men i Bibelen står der, at jeg allerede er frelst. Det er allerede sket. Derfor er det vigtigt at vi får øjnene op for at frelsesplanen allerede er fuldført. Husk altid på det Jesus sagde på korset: Det er fuldbragt, og fordi det er fuldbragt, har vi evigt liv.

Ja, det er troen på Jesus Kristus der frelser, og i Romerbrevet kapitel 10 vers 17 fremgår det, at troen kommer af at læse og lære om Jesus.

Nogle mennesker har en stærk og andre har en svag tro, og nogle gange går det op og ned. Hvis din tro er svag og skælvende, skal du vide, at også den svage tro er frelsende. Selvom du synes, at du i troen bare har fat i et lille stykke af hans kappe, så er det dog nok. For Jesus skammer sig ikke over den svage tro. Det ser vi overalt i evangelierne. Dog vil Gud gerne gøre din tro modig og stærk ved sit ord.

Det at lære Jesus at kende sker gennem bøn, kirke, forkyndelse og det kristne fællesskab. Det er der vi henter vores byggesten til at styrke vor tro – det er her hvor vi kan opsøge Gud. Derfor skal vi flytte fokus fra verden og os selv og over på Gud. Hold blikket på Gud, det er et fast punkt som aldrig flytter sig.

Gud har skænket os nådemidlerne for at gøre din tro stærkere. Nådemidlerne er dåben, ordet og nadveren. Gud har lovet at du skal finde Jesus i nådemidlerne. Om nådemidlerne siger Gud: Der vil jeg komme dig nær, der vil jeg velsigne dig. At læse i Bibelen og gå til nadver oppe i kirken er således et udtryk for, at du lukker dit hjerte op, så Jesus kan komme ind med hele sin frelse. Jesus siger som bekendt i Johannesevangeliet kapitel 6 vers 56 om nadveren: Den, der spiser mit kød og drikker mit blod, bliver i mig og jeg i ham.

I dag er os en frelser født – sang englene ude på marken. Jesus er en person. Og en person kan ikke deles op og deles ud i portioner. Enten har du Jesus, eller også har du ham ikke. Og har du Jesus, så har du hele Jesus. Jesus er den samme for alle. Han kommer ikke fattig og uden frelsesfylde til nogen og rig til andre. Nej, han gør ikke forskel på folk. Den stærke tro kan ikke gribe mere end Jesus. Den svage tro kan ikke gribe mindre end Kristus.

Jeg ser med glæde hen til den dag, hvor vi skal være sammen oppe i himmelen. Men lige så vigtigt er det, at vi får øjnene op for, hvad vi allerede har fået i Jesus Kristus.

Det er nemlig kristendommens ubegribelige store nåde, at Jesus er i os og vi er i Jesus. Jesus kommer til os og taler til os i ordet, og vi svarer ham i troen og bønnen.

Han bor i dit hjerte ved troen,
og du er i troen i hans hjerte, og du lever og røres i ham – se fx Johannesevangeliet kap. 14 vers 20.

I kender sikkert alle begivenheden om Paulus omtalt i apostlenes gerninger kapitel 9 vers 4, hvor Paulus under en forfølgelse af de kristne jøder bliver standset af den opstandne herre Jesus Kristus som siger ”Saul, Saul, hvorfor forfølger du mig?”

Læg mærke til, at Jesus ikke siger Saul, Saul, hvorfor forfølger du de kristne jøder?
men derimod, ”Saul, Saul, hvorfor forfølger du mig”?

Du og Jesus er som nævnt forenet i troen. Derfor gælder det også, at alle angreb du kommer ud for, er angreb på Jesus. Det er farligt, at ville forføre en af Herrens udvalgte. Det var bedre, at det menneske aldrig var født, siger Jesus. Derfor er alle, som vil angribe de kristne med i det mest håbløse af alle angreb. De skal knuses som bølgen, der slås i stykker mod klippen. I salmernes bog kapitel 46 vers 11 råber Herren i sin nåde sin advarsel til dem: ”Hold inde og kend, at jeg er Gud”.

Der ligger således en enorm velsignelse og beskyttelse i Jesus Kristus. Derfor er det så vigtigt, at vi søger, påkalder og klynger os til Jesus.

Og Paulus skriver i Romerbrevet kapitel 8 vers 15: I har jo ikke fået en ånd, som giver trællekår, så at I atter skulle leve i frygt, men I har fået den ånd, som giver barnekår, og i den råber vi Abba, fader!

og Paulus fortsætter i Romerbrevet kapitel 8 vers 31-32: Hvad er der mere at sige! Er Gud for os, hvem kan da være imod os? Han, som ikke sparede sin egen søn, men gav ham hen for os alle, vil han ikke med ham skænke os alt.

Og Paulus slutter i Romerbrevet kapitel 8 vers 38-39: For jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.

Evangeliet skal lyde igen og igen: Herren er os nær. Må Jesus derfor blive vores ven, herre og frelser i vores liv.

Hej!
Jeg har tænkt på, hvad det egentlig er, vi ønsker at blive beskyttet fra. Er det sorger, ulykker, savn, døden eller er det Helvedet? Hvordan vil vi kunne sige, hvad det er, vi gerne vil undgå, når vi alligevel ikke kan se ind i fremtiden? Gud har overblikket og det er ham, der har magten til at beskytte os fra det, som kan adskille os fra ham. Jeg er simpelthen så bange for at bede Gud om noget, der går imod hans planer. Dvs. jeg beder ham om det, jeg tror er bedst for alle parter, men vi bliver nødt til at huske at bede …ske din vilje Herre! For nogle dage siden, var jeg bange for, at der ville komme en storm igen, som den i 2000. Jeg kom til at tænke på, at hvis det var Gud, der beskyttede mit hjem fra et hårdt uvejr, var det samtidig den samme Gud, der sendte stormen og havde styr på situationen. Hvad havde jeg at frygte. Alt er lagt i Guds stærke hænder og vi har intet at frygte, hvis vi bare holder os nær til Jesus – hver dag.
M.v.h. MDA

Hvorfor er det godt at tro på Jesus? Fordi Jesus besvarer bøn

Bønnens hensigt og mening er at forherlige Guds navn. Bønnen er indrettet for at give Jesus adgang til at bruge sine overjordiske frelseskræfter. Og dertil ønsker han at benytte os. Vi skal gennem vor bøn give Jesus adgang til vor sjæl, til vort legeme, til vort hjem, til hele den vide verden.

Bruger vi bønnen, ikke til at fremtvinge fordele for os selv og vore nærmeste eller til at unddrage os lidelser og vanskeligheder, men til at bede for os og for andre om det som forherliger Guds navn, da skal vi opleve bønhørelser i en grad, som vi aldrig selv havde tænkt os muligheden af.

I første Johannesbrev kapitel 5 vers 14-15 står der: Hvis vi beder om noget, som er efter hans vilje, hører han os. Og når vi ved, at han hører os, hvad vi end beder om, så ved vi også, at vi allerede har fået det, vi har bedt ham om.

Det betyder altså, at beder vi om noget efter Guds vilje, da har vi allerede i bønnens øjeblik det, som vi beder om. Det er sendt fra Himlen og befinder sig på vej til os. Men tidspunktet for ankomsten ved vi ikke i bønsøjeblikket.

Således opfordres vi til, at man i sin bøn efter at have ytret et ønske for Gud tilføjer ”Hvis det forherliger dit navn”, som også kan udtrykkes ”Lad din vilje ske”.

At bede er at lukke Jesus ind til vor nød. Og først ved at bede netop på den nævnte måde vil det lykkes for os at lukke op for Jesus. Så får Jesus adgang til at bruge sine kræfter, både som han vil, og når han vil. Da bliver der fred og stilhed i hjertet.

Gud ønsker at vi skal få et tæt forhold til ham og at vi taler med ham om alt i det daglige liv. I Filipperbrevet kapitel 4 vers 6 står der: Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak.

Vi skal ikke være bange for at udtale et bestemt ønske for Gud, selv om vi i bønnens øjeblik er i tvivl om, hvad der egentlig nu er det rigtigste at bede om. Vi skal bede om det vi føler mest trang til at sige til Gud. Men samtidig skal vi som Jesus omtalt i Lukasevangeliet kapitel 22 vers 41 bagefter tilføje: Dog, ske ikke min vilje, men din.

Jesus hører og besvarer dit råb om hjælp.

Din hjælpeløshed er din bedste og stærkeste bøn. Den råber fra dit hjerte ind i Guds hjerte bedre end alle dine ord og bønner. Gud hører dette råb, og han bøjer sig ned over sit hjælpeløse menneskebarn for at hjælpe det.
Det er ikke din bøn, som sætter Gud i bevægelse for at frelse dig. Nej, din bøn er en frugt af, at Jesus har banket på dit hjerte og sagt dig, at han vil ind til dig i din nød.

Men hvorfor svarer Gud mig ikke? spørger du måske.
Gud har svaret på din bøn. Han er gået ind til dig gennem den dør, du i din hjælpeløshed har åbnet for ham. Han bor allerede i dit hjerte og gør sin gode gerning derinde. Du har blot ikke forstået hans svar endnu. Men der ligner du alle os andre bedende mennesker. Vi beder og får svar, men forstår ikke svaret, ofte forstår vi det først længe efter - på samme måde som Jesus under fodvaskningen siger til Peter i Johannesevangeliet kapitel 13 vers 7: Hvad jeg gør, fatter du ikke nu, men senere skal du forstå det.

Gud ønsker at give os meget mere, end vi beder om. Et eksempel på dette ser vi i Johannesevangeliet kapitel 11 om Lazarus. De to søstre Marta og Maria sender bud til Jesus om, at Lazarus er syg. I vers 6 står der: Da han nu hørte, at Lazarus var syg, blev han endnu to dage, dér, hvor han var. I mellemtiden blev Lazarus’ tilstand forværret og han gik hen og døde. Da Jesus kommer hen til Marta og Maria bliver han mødt med de bebrejdende ord: ”Herre, havde du været her, da var vores bror ikke død.”

Jesus havde fra første stund bestemt sig for at hjælpe dem. Men han havde også straks bestemt sig til at give dem mere, end de bad ham om. Derfor ventede han med at komme, indtil Lazarus var død og begravet. Han ville opvække ham fra de døde. Hvorfor ventede Jesus og ville opvække Lazarus fra de døde fremfor at skynde sig hen til deres hus, for at have helbredt ham inden han døde og blev begravet?

For det første som det er omtalt i vers 40, for at de skulle se mere af Guds kraft og herlighed, og derved få deres tro og tillid til Jesus styrket og udvidet. For det andet ønskede Jesus, at lære dem ydmyghed ved at de skulle indse deres utålmodighed og bebrejdende ord overfor Jesus.

Må Gud så rigt velsigne dig, og må vi se blot en smule af Guds herlighed
Michael

Her er noget om sammenhængen mellem bøn og tro.

Jeg synes det er rart at få afklaret nogle ting om bøn, som os der er nye i troen ikke er bevidste om.

Bønnen består i at fortælle Gud, hvor det er, vi føler os hjælpeløse. Og her har vi brug for bønnens ånd. Bønnens ånd understreger vor hjælpeløshed for os, så vi føler, hvor afmægtige vi er både til at tro, elske, håbe, tjene, ofre, lide, til at læse og bede og stride imod lysterne.

Det hænder vel ofte, at vi glider ud af denne hjælpeløshedens salige stilling til Gud. Den gamle selvtillid og selvhjulpenhed rejser hovedet. Og følgen er, at vi kommer bort fra hjælpeløsheden. Så bliver vi fyldt med angst og forvirring. Alt kommer i uorden for os. Syndsforladelsen bliver uvis. Freden forsvinder fra hjertet. Verdslighed, træghed og åndelig interesseløshed lægger sig kvælende over sjælelivet. Synden overmander os i det daglige liv, og den uvillige ånd trænger ind i vor tjeneste.

Alt dette kan ske indtil vort hjerte bliver bearbejdet, så vi igen finder os i at være den hjælpeløse synder elsket og frelst af Guds nåde, så vor hjælpeløshed igen kan bringe orden i forholdet til Gud og mennesker – så vi indser det som Jesus siger i johannesevangeliet kapitel 15 vers 5: Skilt fra mig, kan I slet intet gøre.

Et af bønslivets ømmeste punkter for os mennesker er sammenhængen mellem tro og bønhørelse. Jesus siger i Matthæusevangeliet kapitel 21 vers 22: Alt, hvad I beder om i jeres bønner, skal I få, når I tror. Når så man føler at bønhørelsen udebliver bliver man angst og bange for at Gud ikke kan høre ens bøn pga. ens tvivl og manglende tro. Måske har man tvivl om bønhørelsen både inden, under og efter bønnen.

Men så slemt står det ikke til. Du har mere tro end du aner. Du har tro nok til at bede, ja tro nok til at blive bønhørt. Troen er jo en mærkelig ting, som ofte gemmer sig bort, så vi hverken kan se eller finde den.

Troen er at komme til Jesus. Synderen har intet uden sin synd og sin nød. Det har Guds ånd vist ham. Og troen ytrer sig nu enkelt og ligetil deri, at synderen i stedet for at løbe fra Gud og sit eget ansvar, som han gjorde før, nu går frem i lyset for Kristus med al sin synd og sin nød. Den synder, som gør dette, han tror.

Der står jo skrevet i Johannesevangeliet kapitel 6 vers 37: Den som kommer til mig, vil jeg aldrig støde bort.

Det var akkurat sådan, at de gjorde, de, som kom til Jesus, blev helbredt og fik Jesu eget ord, inden de gik: Din tro har frelst dig. De gjorde intet andet end at komme til Jesus og meddele ham deres nød, enten det nu var legemlig eller åndelig nød eller det var begge dele.

Læg mærke til troens enkle, men tydelige livstegn. Den ser sin nød, den indrømmer sin hjælpeløshed, den går til Jesus og siger ham, hvor galt det er fat, og lægger sin sag i Jesu hånd. Så kan man i bønnen starte med at fortælle Jesus om sin tvivl og sin svage tro. Da bliver det både enklere og tryggere at bede. Vi har tro nok til at bede, når vi vender os til Jesus i vore hjælpeløshed.

Dette indlæg har til formål at gøre bønnen lettere for os – at vi ikke ser bønnen som en opgave der fx bare skal overståes – men at vi ser bønnen som en lettelse – en lettelse ved, at nu er sagen lagt i Jesu hænder, og jeg ved, at han ønsker at hjælpe dig.

En af årsagerne til, at bøn kan virke så anstrengende for os er, når vi i samtale med Gud går ind og argumenterer eller kommer med forslag til, hvordan han skal opfylde vor bøn. Vi siger fx: Kære Gud, Jeg beder dig om det og det – jeg ved, det er vanskeligt, men du kan blot gøre sådan og sådan, så klarer du det nok.

På denne måde kan vi nemt risikere at få et forkert Gudsbillede af en Gud, som sidder og holder alle sine gaver og velsignelser tilbage – og at det for os, så nærmest bliver en kamp mellem os og Gud, for at han skal give os gaver og velsignelser, og at vi forventer, at Gud opfylder bønnen på den måde, som vi har foreslået. Hvis det er tilfældet, bliver bønnen meget trættende.

Vi skal blot bede. Gud skal klare bønhørelsen og opfyldelsen alene. Et eksempel på dette ser vi i Johannesevangeliet kapitel 2 om Brylluppet i Kana, hvor Jesu moder viser sig som en, der kender bønnens mening. Da hun får at vide, at vinen er sluppet op, går hun hen til Jesus og siger: ”De har ikke mere vin”.

Lad os kort se på denne situation. For det første går hun det rigtige sted hen: hen til Jesus. For det andet skal vi lægge mærke til, hvad hun siger til Jesus. Blot disse få og enkle ord: ”De har ikke mere vin.” Det er, hvad bøn er. At bede er at fortælle Jesus, hvad vi mangler. Og forbøn er at fortælle Jesus, hvad vi ser, at andre mangler. For det trejde skal vi lægge mærke til, at hun ikke gjorde mere. Hun vidste, at når hun havde fortalt Jesus om sin nød, behøvede hun ikke at gøre mere – heller ikke komme med forslag til, hvordan det kunne løses. Hun vidste, at nu var denne nød lagt i de rette hænder – nu var ansvaret lagt over på Jesus, og ingen er så villig til at hjælpe som han.

For de fleste af os er bønnen så tung, fordi vi ikke har lært, at bøn består i at fortælle Jesus det, som vi eller andre mangler. Vi synes ikke, at vi kan nøjes med det. Vi mener rent instinktivt, at så enkelt kan det ikke være. Men det forholder sig sådant, og det er det bønnens ånd, som er omtalt i Johannesevangeliet kapitel 16 vers 14 skal lære os.

Efterhånden som dette kendskab til Jesus befæstes i vores sjæl, vil vor bøn blive en stille, fortrolig samtale med ham, vor bedste ven, om de ting, som ligger os på hjerte, enten det er vor egen eller andres nød. Vi vil opleve en underfuld tryghed og ro ved at måtte lægge vore store og små vanskeligheder på hans hjerte. Vi får fjernet det, som hvilede på os, når vi har talt med Jesus om sagen. Han har taget sagen i sine hænder og er nu ved at opfylde vor bøn, og vi kan sige til os selv: Nu skal det blive interessant at se, hvordan han løser denne vanskelighed.

Det fredsfyldte, sejrende, muntre kristenliv lykkes for dem, som har lært den daglige fornyelses inderste hemmelighed: uafladeligt at vende sig til Gud for at få ny frisk kraft fra den evige verden. Bønnen er sjælens åndedræt.

Bønhørelsen kommer i Guds time. Så jo mere du kan lægge alt det med tiden og timen fra dig, jo mere let og oplagt vil du være til bøn. Når vi har sagt bønnen til Jesus, behøver vi ikke gøre mere.

Jeg vil anbefale dig, at du beder Gud om at give dig bønnens ånd, og der er ikke noget Gud hellere vil end at give os den. Bønnens ånd vil åbenbare for dig, at jo mere hjælpeløs du er, jo bedre bliver din bøn, og desto flere bønhørelser skal du opleve. Derved vil vi opleve en opfyldelse af skriftens ord: Bed, så skal I få.

Hej!
Jeg nyder virkelig at læse dine indlæg.

Du skrev, i et af indlæggene om bøn: ”Det betyder altså, at beder vi om noget efter Guds vilje, da har vi allerede i bønnens øjeblik det, som vi beder om. Det er sendt fra Himlen og befinder sig på vej til os”. Hvor er det forunderlige, sande løfter.

Jeg har selv oplevet i de sidste par dage at få en form for bønnesvar, og jeg kan se, hvordan det hele lægger sig til rette med hensyn til min fremtid. Noget, som jeg for mange år tilbage bad om, hvor jeg dengang ikke rigtig troede på det, det kan jeg nøje se nu, at det er lagt til rette af Gud.

Jeg har et sted læst, at hver gang vi beder, så glæder det Gud.

Jeg tror, at når der nogle gang går mange år, før vi får bønnesvar, da er det fordi, Gud først vil gøre os rede til at modtage gaven, så vi får den fulde glæde af opfyldelsen. Gud tænker på en helt anden måde end vi gør. Gud ønsker at give os det allerbedste hver gang, men vores horisont overbeviser os nogle gange om, at det vi forestiller os, ér det bedste.

Vi mener, at det er det eneste rigtige, og vi sætter os på højde med Guds tanker uden held. Nogle gange siger Gud vent, og så gælder det om at have en meget god tålmodighed, men hvis vi ønsker det bedste, vil vi måske også få evnen til at vente lige så lang tid, som det kræver.

Mange tak for dine gode indlæg Michael.
M.v.h. MDA

Hvor kan jeg kun give dig ret MDA.

Jeg har opgivet at tælle hvormange gange jeg har haft den tanke at det var NU Gud skulle gribe ind, men hver gang har det vist sig, at Gud griber ind på Sit tidspunkt og det har været til så stor velsignelse at glædens tåre kommer frem.

For nogle måneder siden, blev det der står i Hebr. 11, 1 klart, så velsignelsen i bønnen er blevet en hel anden og det har fjernet bekømringerne og erstattet det med en tryghed og glæde i det der er i vente.

Det er bare for skønt.

K.h.
Kim

Hej!
At være en kristen vil sige, at man lægger sit liv i Guds stærke hænder. Det handler om et tillidsforhold mellem den enkelte kristen og Jesus. Jo mere man ”afprøver” Guds løfter des større bliver tilliden til ham og sjælen får fred.

Gud tænker på en helt anden måde end vi mennesker. Hos ham handler det ikke om at være den bedste, være den smukkeste, smarteste, dygtigste, rigeste eller lignende. Hos ham gælder kun én ting, som for mit vedkommende absolut er en livslang kamp – at bygge sit liv op omkring hans vilje. At lytte til hans ”befalinger”, hans trøst og hans uendelige kærlighed. Det handler om at have fred i hjertet midt i ”stormen”.

Vore tanker bygges evigt og altid op om det at undgå fare, sorg og ulykker, men Guds tanker er meget større. Han ønsker at give os del i hans egne tanker. Han ønsker, at vi i hvert enkelt tilfælde beder ham om vejledning og hjælp.

Ofte kan vi kun forstå andres smerte, hvis vi selv har følt den på egen krop. Smerte medfører næstekærlighed, da vi forstår hinanden bedre. Det handler om et sprog alle kan forstå. Et sprog som nogle gange ikke kræver ord.

Vi lever i et rastløst samfund, hvor der ikke er tid til stilhed, men ofte er det nødvendigt at være stille og helt alene sammen med Jesus. Han møder os i vor nød for….

”thi jeg ved, hvilke tanker jeg tænker om jer, lyder det fra Herren, tanker om fred og ikke om ulykke, at jeg må give jer fremtid og håb. Kalder I på mig, vil jeg svare jer; beder I til mig, vil jeg høre jer; leder I efter mig, skal I finde mig; såfremt I søger mig af hele jeres hjerte.” (Jeremias´ bog kap. 29 vers 11-13).

En maler har engang illustreret hans forestilling om hvile med følgende motiv: Et tordnende vandfald og foran vandfaldet et skrøbeligt lille birketræ. I træets grene malede han en rødkælk i sin rede, våd af skumsprøjtet.

Joni E. Tada har engang skrevet følgende: Kristi indre liv var som en blikstille vandoverflade. Dér var den store ro. Mennesker kunne når som helst gå til ham og få del i den sande hvile, han bar inden i sig…..i dit hjerte er der blikstille, når du hviler i Jesus.

M.v.h. MDA

Hej MDA
først tak for dit indlæg !

---

At lytte til hans ”befalinger”, hans trøst og hans uendelige kærlighed. Det handler om at have fred i hjertet midt i ”stormen”.

---

Netop dette at gøre Jesus til Herre i ens liv er alfa og omega. I biblen står at "den der bekender Jesus som Herre og i sit hjerte tror at han opstod fra de døde skal blive frelst". Vi bekender til frelse!

For at blive i frelsen må vi netop overgive alt til Herren! Og sikke en kamp, vi vil jo selv. Men jeg oplever at jo flere ting jeg får overgivet, jo flere "rettigheder" jeg giver slip på - des tættere føler jeg Guds nærvær. Og dette er sandelig en velsignelse.

Med venlig hilsen

Malli

Hej!
Tak for dit indlæg. I dag læste jeg følgende: "Men de, der bøjer sig for Guds vilje, lever i fuld harmoni med sig selv, hvordan Gud end former dem." (JET).

Guds vilje gør mig lykkelig midt i "stormen", og jeg har også oplevet velsignelsen ved, bagefter at kunne se meningen med det, der skete i de svære situationer. Det er en stor Gud vi tror på, og han ønsker, at vi hver dag lever nær ved ham og hans ord.

M.v.h. MDA

---

"Men de, der bøjer sig for Guds vilje, lever i fuld harmoni med sig selv, hvordan Gud end former dem."

---

Den kunne jeg godt tænke mig at få uddybet, sammenholdt med Paulus' konstante konflikt: "For det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg"

Meget interessant oplæg.

Den henvisning som du referere til, høre fuldstændig sammen med de 2 efterføglende kapitler. Forstået på den måde, at det er omkring vores opvækst (liv) med Jesus.

Situationen er at mange kristne lever et kristentliv ud fra det kapitel (Rom. 7) og kommer ikke videre. Deres liv er så fokuseret på kap. 7, at de aldrig læser de næste 2 og lader det blive en del af deres liv også, så de får den del af velsignelsen også.

K.h.
Kim

Hej Eva

Nu ville jeg vente med at skrive noget for at give MDA mulighed for at besvare...men

"Men de, der bøjer sig for Guds vilje, lever i fuld harmoni med sig selv, hvordan Gud end former dem."

MDA skrev

---

"Men de, der bøjer sig for Guds vilje, lever i fuld harmoni med sig selv, hvordan Gud end former dem."

---

Og du, Eva skrev

---

"Den kunne jeg godt tænke mig at få uddybet, sammenholdt med Paulus' konstante konflikt: "For det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg ."

---

Såvidt jeg husker slutter Paulus hele jammerdalen med et Gud ske lov og tak for vor Herre Jesus...Og hvorfor nu det? Fordi vi når vi er i kamp mod kødet, i kamp mod "magter og myndigheder", i prøvelser til enhver tid kan vende os mod Frelseren og få tilgivelse og fred. Men dette er en process med prøvelser af en enhver art og omvendelser, overgivelser, dermed Guds fred. Det er Guds ånd der drager os ind til korset. Guds ånd i os.

"Men I er ikke i kødet, I er i Ånden, så sandt som Guds ånd bor i jer. Den, der ikke har Kristi ånd, hører ikke ham til. v10 Men når Kristus er i jer, er legemet ganske vist dødt på grund af synd, men ånden har liv på grund af retfærdighed. v11 Og når hans ånd, han som oprejste Jesus fra de døde, bor i jer, skal han, som oprejste Kristus fra de døde, også gøre jeres dødelige legemer levende ved sin ånd, som bor i jer." (Rom 8,9-11)

Guds ånd bor i os, betyder det så at vi er små guder? NEJ!!!!!, men at Helligånden arbejder i os mhp at fjerne alt overflødigt, således vi fuldt ud kan tjene Gud og vores næste (i stedet for vores egne små egoer)

I processen vil vi få en frelsesvished som langsomt vil blive integreret i os. Paulus beskriver det så smukt

"For jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter v39 eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre" .(Rom. 8,37-39)

Betyder det så at kampene slutter? Nej ikke så længe vi er i live ! Men vi bliver ved Guds nåde bedre og stærkere i kampene - netop når vi holder fast i Herren, og oplever oaser af Guds kærlighed ind imellem. Det må vel være dette der menes med fuld harmoni med sig selv

Med venlig hilsen

Malli

Jeg har lagt mærke til, at når Romerbrevet er til drøftelse, mener nogle, så vidt jeg kan se også du, at nogle andre har det med at blive hængende i kapitel 7 og aldrig har læst - eller taget hensyn til - kapitel 8 p.p.

Det er da nok muligt . Men der er altså også nogle, synes jeg, der har det med at springe kapitel 7 helt over - eller betragte det som "forældet". Lad os tage HELE Romerbrevet med i vores bibellæsning. Kapitel 7 er altså ikke sat ud af kraft !

kristina

hmmmmmm jeg har egentlig ikke lyst til at skrive dette, da jeg mener at det som Paulus i kapitel 7 beskriver hører med til en kristens liv. Det gode gamle "allerede/endnu ikke" at vi på en gang er sat fri og er tilgivet, men samtidig og alligevel kæmper med synd i vore liv.

MEN!
hvis man læser kapitel 7 i Romerbrevet grundigt er det for mig tydeligt at Paulus her taler om sit liv før(!!!) han blev kristen. Bare så vi læser dette skriftsted rigtigt. Men dermed ikke sagt at Paulus ikke siger at det er en kamp når man er kristen, det siger han utallige af andre steder, bare ikke lige her.

håber ikke at jeg har ødelagt alt for manges trøst i dette skriftsted.... der skulle en del overbeviselse til før jeg ville acceptere at det måtte læses sådan, -for det er et skriftsted jeg selv har klynget mig til i min magtesløshed.

Gud velsigne jer overvældende meget!!!!
-serner

Halleluja.

Kære Serner, hvilken velsignelse at læse dit indlæg. :-)

Det er lige der pointen ligger, at vi som kristne har været i den situation og stadig er det, men vi er kommet længere i vores kristenliv, så vi ikke fokusere vores liv på det der står i kap. 7, men det i kap. 8 og 9..

Hvis vi springer kap. 7 over, så starter vi jo ikke ved roden af det kristne liv, hvor vi erkender at vi har de problemmer og at det kun er Jesus der kan hjælpe. Når vi har det på plads, vokser vi op og ser hen på Jesus og ikke os selv, for hvad kan vi i.f.h. til Jesus Kristus, når vi i troen på ham har ladet os begrave, så Han kan leve i os. (Kap. 8)

K.h.
Kim

Hvorfor er det godt at tro på Jesus? Fordi han kan fylde mig med sin kærlighed.
Denne kærlighed fra Jesus ønsker jeg skal fylde mit hjerte - og lade det velsigne min hverdag. Det er sådan jeg vil leve mit liv - jeg ved ikke, hvad du vælger.
At gøre noget for andre for ingen anden grund end at man er fyldt med Guds kærlighed - At vise dem: Jeg savner dig - du betyder noget for mig - jeg vil aldrig glemme, da du besøgte mig i fængslet. Jesus havde en enorm og dyb følsomhed. Han så aldrig en syg, som han ikke ønskede rask. Han gav håb til dem uden håb.

Han havde en forståelse og villighed til at give nåde. Hvorfor vaskede Jesus disciplenes fødder? Discipel er svær at stave til, men det er endnu sværere at blive det. Hvis du lærer Jesus at kende vil han give dig styrke og fylde dig med kærlighed. Din følsomhed overfor andre vil blive stor og din medfølelse vil blive styrket. Ting der før betød meget for dig vil måske få en meget mindre betydning, og det der vil komme til at fylde meget vil være din kærlighed til Gud og andre mennesker.

Jesus er en personlig ven. Han ønsker, at du skal kende ham, som din ven. Han spørger dig:Hvad er dit navn?Hvordan er du havnet her, fortæl mig din historie? Uanset hvor du er, kan du fortælle alt til Jesus. Han lytter, og senere vil du kunne høre, hvad han siger - hvis vi er stille og giver ham plads i vores liv, så vi kan høre, når han hvisker til os.

Vi sender en hilsen til den person, der har haft størst indflydelse i verdenshistorien, Jesus Kristus, født i Betlehem i Israel for 2000 år siden i bevidstheden og glæden over, at ikke nok med at vi kendte dig, men vi vandrede med dig.

Det er så godt at være en kristen fordi

uanset om det er morgen, middag eller aften, kan vi altid leve højt på, at Jesus har sejret over synden i fortiden, nutiden og fremtiden.

Når vi tænker på år 2002 og ønsker, at vi kunne have gjort tingene på en helt anden måde, så må vi tro på, at Gud også var med os i året, der gik. Han vil være med os i år 2003, hvad det så end vil byde på.

Gud sender muligheder på vor vandring gennem livet, men det er op til os selv at gribe dem.

I dag læste jeg lidt i en meget gribende bog om en dame, som har det meget svært. Bogen hedder: En vej gennem smerten (Jane Grayshon). Hun skrev bl.a. følgende: Han (Gud) har bedt mig stole på ham i en sådan grad, at jeg accepterer smerten, men dog stadig bliver i forventningen om hans helbredelse; føler trøst, selv om jeg stadig har al grund til frygt; tror hans løfter midt i en fortvivlelse, der ikke vil få ende; er overbevist om aktiv sejr gennem passiv overgivelse til hans vilje.

Hvorfor er det godt at lade Gud råde? Det er det, fordi Gud tager aldrig fejl og han tænker på en meget mere hellig, klar og uforståelig måde end vi gør. Det er vidunderligt at se en lille bid af Guds herlighed.

Jeg har besluttet mig for, at jeg i det nye år vil samle på alle de små diamanter, som Gud sender på min vej hver eneste dag. F.eks. en opmuntring, som jeg får gennem et andet menneske.

Glæder er udefinerbare, men hver lille diamant fra Gud har stor værdi i sig selv for modtageren. Vi bliver nødt til at uddannes som guldgravere, for at kunne se Guds nye gaver hver dag. F.eks. et brev fra nogle, som skriver netop de ord, som jeg i dag har så hårdt brug for. En sætning fra en bog eller et bibelvers, som giver svar på mine mange spørgsmål.

Vi bliver nødt til ikke at tage noget for givet, men med tak modtage alt fra ham, som har skabt det alt sammen. Ham, som holder hele universet oppe - stadig den dag i dag.

I Bibelen står der et sted følgende vidunderlige vers: Vær ikke bedrøvede, for glæde i Herren er jeres styrke! (Nehemias´ bog 8, 10b).

Godt nytår!

M.v.h. MDA

Kan Jesus hjælpe mig, hvis jeg er vred?

Det er godt at tro på Jesus fordi han er den eneste, der kan rense mit hjerte for de onde ting. Jesus kan hjælpe mig, når jeg er vred, eller når jeg føler mig trådt på. Han kan hjælpe mig til at rense ud i mine tanker, så jeg er i stand til at slippe de dårlige tanker og et eventuelt had eller nag til andre, så jeg i stedet for kan bruge mine kræfter til noget positivt. Jesus hjælper mig til, at jeg ikke stirrer mig blind på min egen selvretfærdighed, han kan give mig en overbærenhed overfor andre, som har anderledes ønsker, behov og tanker end mig.

Jeg kom til at tænke på, at da Jesus gik her på jorden blandt de mennesker, som andre ikke ville have med at gøre, de udstødte, de syge, alkoholikere osv. har Jesus nok hørt og set mange ting, som ville sætte din og min tålmodighed på prøve, hvis vi havde oplevet det samme. Jesus rakte hånden ud til disse mennesker i sin store kærlighed.

Der er jo heller ikke nogen, der kommer og klapper os på skuldrene fordi de synes det er godt, at vi er vrede. Der er ingen og mest af alt nok os selv, der har nogen glæde af, at man går rundt der hjemme og er vred, irriteret og surmuler over, at nogen måske har fornærmet en. I disse situationer tror jeg det er vigtigt at be til Gud, for at slippe disse negative tanker og onde kræfter, der er i os mennesker.

Først og fremmest gælder det om at kunne tilgive sin næste. Jesus lærte os bønnen, som bl.a. siger: Forlad os vor skyld, som også vi forlader vores skyldnere. Jesus fortæller os netop her, at vi skal være indstillet på, at selvom det nogen gange kan være meget svært, så skal vi give slip for vreden og tilgive de mennesker, som har gjort noget overfor os, som vi ikke bryder os om.

Det at slippe vreden - og give plads til Jesus, dette giver frihed, dette giver glæde og det giver overskud til at mærke den varme og kærlighed, som Jesus vil fylde os med.

I ønskes alle et godt nytår
Michael

Hej!
Det er så godt at tro på Jesus, fordi han giver livet perspektiv, og det bliver meget spændende og afvekslende.

M.v.h. MDA

Hej!
Jeg synes det er så godt at tro på Jesus, for han er min helt.

Mange spillefilm handler om mennesker, der til sidst vinder en kamp eller sejr, men inden må de gå så meget ondt igennem. Vi bliver betaget af denne drømmeverden, men tror ikke på at den findes i virkeligheden.

Jeg har fundet ham, der kan gøre drømme til virkelighed.

Jeg har læst følgende af Leif Andersen: - hele Guds usynlige kærlighed blev demonstreret i Jesu liv på netop den måde, der gør stærkest indtryk på os: Et dødeligt, lidende menneskes uendelige, tålmodige og medlidende omsorg over for andre mennesker - lagt ind i en hverdag, der ligner vor egen så forbløffende. Ingen - troende eller vantro - kan undgå at betages eller undres, når Jesus mildt hovedrystende underviser Nikodemus (en person fra Bibelen), tager børnene op på skødet, taler og spiser med de mest forknytte og foragtede, beder for sine bødler, tager skrupforvirrede mennesker til sig som venner og apostle, græder med de sørgende og fryder sig over børns og disciples hvalpeklodsede kærlighed. (Fra bogen: Gud, hvorfor sover du?)

Han er værd at tro på.

M.v.h. MDA

Hej!

Det er så godt at tro på Jesus fordi:

Det er noget helt specielt at tro på Jesus og møde ham.

Jeg har læst følgende fra bogen vedr. fællesskab skrevet af G. Elstad:
Men nærhed og kontakt kan man opleve både i sport, i et orkester og i en pensinistforening. Det er ikke nødvendigt at være med i et kristent fællesskab for at opleve det. Det er noget andet, der giver det kristne fællesskab sit særpræg: Kontakten med Jesus. Den er vigtigere end den kontakt, vi oplever med hinanden. Han vil dele sit ord med os. Han vil opmuntre og formane os. Han vil forny vort kald til tjeneste. Han vil lære os at have omsorg for hinanden.

Der er noget helt specielt ved Jesus - derfor.

M.v.h. MDA

Jesus siger: Jeg er den gode hyrde. Derfor er det godt at tro på Jesus.

I Johannesevangeliet kapitel 10 vers 11-16 står der:
Jeg er den gode hyrde. Den gode hyrde sætter sit liv til for fårene. Den, der er daglejer og ikke er hyrde og ikke selv ejer fårene, ser ulven komme og lader fårene i stikken og flygter, og ulven går på rov iblandt dem og jager dem fra hinanden; for han er daglejer og er ligeglad med fårene. Jeg er den gode hyrde. Jeg kender mine får, og mine får kender mig, ligesom Faderen kender mig, og jeg kender Faderen; og jeg sætter mit liv til for fårene.

Jesus siger: Jeg er den gode hyrde. Jesus siger ikke: Jeg er en god hyrde. Han siger: Jeg er DEN gode hyrde. Disse ord sagde Jesus, da han for 2000 år siden stod nede i Israel på tempelpladsen foran præsterne og de skriftkloge. Jeg er den person, som I kan læse om I det gamle testamente, den person som er sendt af Gud til at befri mennesker. Det er mig, siger Jesus.

Jeg er den gode hyrde. De vildfarne får vil jeg lede efter. De bortkomne vil jeg føre tilbage. Selvom du glemmer Jesus, så glemmer han ikke dig. De kvæstede vil jeg forbinde siger Jesus. Der er så mange sårede mennesker. Der er noget, som har sat sig fast indeni os. Måske er det ikke noget udenpå - men indeni. Jesus ser dine sår, dem som ingen andre ser eller de sår, som de andre har glemt.

Nogle gange er vi mennesker også stærke, utrolig stærke. Selv når det går godt er Jesus den gode hyrde.

I lignelsen hører vi om daglejeren, der er sat til at passe får. Han ejer ikke selv fårene, men får blot løn for at passe dem. Men da ulven kommer er han ligeglad med fårene, han skynder sig væk og lader fårene i stikken.

Men hyrden derimod, han ejer fårene. Han er ikke ligeglad med fårene. Jesus er det modsatte af ligeglad. Jesus har omsorg for dig - Du betyder uendelig meget for ham. At du har ham, og han har dig. Du betyder så meget, at han satte sit liv til for dig.

Jesus siger: Jeg kender mine får, og mine får kender mig. Det handler om venskab, nærhed og fællesskab. At kende betyder at være forenet med noget. Det evige liv er at være forenet med Jesus. Et så dybt og kærligt forhold til Jesus. Sådan er jeg forenet med Jesus. Så tæt kan vi ikke engang være forenet med vores ægtefælle eller vores børn. Selvom man føler sig utrolig tæt sammen, så vil der altid være en afstand i vores indbyrdes forening. Aller inderst inde i hjertet vil du altid være alene. Der er jeg kun mig selv, der er ensomheden. Der hvor jeg er inderst inde, der hvor jeg altid er overladt til mig selv, helt helt derinde er han, den gode hyrde, fællesskabet, der ønsker Jesus at dele livet med dig, og bryde denne grundlæggende ensomhed. Helt derinde, ønsker Jesus at være sammen med dig, så du ikke føler dig alene.

Ulven kommer i lignelsen og løber ind i fåreflokken. Den griber et får i munden, og ulvens tænder trænger ind. Det får, det er hjælpeløst. Det lam, det er mig. Ulven det er fordærvelsens magt her i verden. Det er synden, det er døden, det er djævelen, denne verdens fyrste. Vi er dens bytte. SÅ, kommer hyrden, flår fåret ud af munden på ulven og stiller sig imellem ulven og fåret. Ulven vender sig nu mod hyrden, og angriber hyrden. Ulven angriber og sætter tænderne i struben på hyrden. Det var det der skete, da Jesus døde på korset. Det var hyrden, der satte sit liv til for os. For at vi skulle gå fri fra syndens, dødens og djævelens magt.

Jeg sætter mit liv til for fårene, sagde Jesus. Det var frivilligt. Jesus valgte det selv. Hvad betyder det? Det betyder kærlighed. Fordi han ville dig. Så meget betyder du for ham, så høj en pris var han villig til at betale, han gjorde det for at få dig. Jeg ønsker at være din gode hyrde gennem livet. Jeg har givet mit liv for dig. Jeg ønsker at være sammen med dig. Alt dette siger Jesus, når han siger: Jeg er den gode hyrde.


Må Gud så rigt velsigne jer
Michael

Hej!
Ja, han er den gode hyrde.

Vi er dyrt købte. Jesus har gjort det muligt, for hvert menneske at vælge evigheden. Du kan vælge evigheden ved erligt og dagligt at bede Jesus om hans vejledning og hjælp.

M.v.h. MDA

Hej allesammen

Alle gode og inspirerende indlæg!
Man bliver glad bare at se dem! =)

For mig er forskellen stor fra mit tidligere liv i jehovas vidner og nu, fast jeg er temmelig ny i det. Man oplever en fred uden ord, freden er meget større end du kan beskrive. Den fylder hele ditt liv og hele dit sind og hjerte og betyder alt.
Guds Hellige Ånd bobler i dig og jeg føler den meget stærkt hver dag nu, også fast jeg stadig er ufuldkommen og begår mange fejl. Det hjælper mig at have overseende med andres fejl og at betragte dem i det rette lys.
Jeg føler Ånden da jeg ska sove, da jeg læser i biblen så bobler det indeni og jeg føler, at skriften har åbnet sig for mig og jeg kan forstå de dybere sandheder lettere og sandheder slår mig pludseligt med en voldsom kraft. Og du bliver så glad, du ved, at uanset hvad og uanset "whatever"- så VIL Han hjælpe og være med dig. Du kan føle Ham. Som at Han står ved din side. Det er meget stærkt og det gør en verden til forskel. Og det oplever du KUN ved at vende dig til Jesus!
Jeg har åbenbart haft nogle ting, der sat i min krop, og en aften var det som noget skyllede igennem mig, jeg forstod jo, at det var Guds Ånd, og bagefter så føler jeg mig så let og at noget er blevet renset væk! Det var noget tugnt ved hjertet og jeg har det kanon bagefter! Så Gud kan hele dig uanset hvad! Det er så fantastiskt og jeg ville dele det med jer alle, da jeg også ved, at andres oplevelser styrker!
Og andre ting har også blevet klarere. Sindet er renset med. Jeg føler at det eneste jeg har brug for er Ham. Mvh. Josefin

Hej!

Jeg har lige læst noget dejligt, som jeg simpelthen måtte dele med jer andre.

Fra bogen: Gud, hvorfor sover du? af Leif Andersen:
"Jeg ville ikke bytte kristenlivet med alverdens glæder; men det er nu først og fremmest, fordi jeg elsker Jesus. "Mening med tilværelsen", "Harmoni, glæde og fred" i almindelig religiøs forstand kunne mange andre religioner sikkert også give mig - måske endda bedre..."

Det er Jesus, der gør forskellen! Han er vejen til det evige liv og derfor er det så godt at tro på ham.

M.v.h. MDA

Umiddelbart står jeg tvivlerne overfor din konklusion vedrørende Romernes Kapitel 7, hvorfor jeg gerne vil have en uddybning af hvordan du ser dette kapitel som Pauli beskrivelse af livet før han blev kristen, da jeg selv altid har set kapitel 7 som en beskrivelse af den kamp vi er i her og nu, blandt andet fordi kapitel 8 understreger pointerne i kapitel 6 og 7.

Hej Grev Lindgren,

- her er jeg enig med dig. Paulus skriver jo helt klart i nutid her - han viser slet ikke tilbage til den gang han var Saulus.

Men denne debat har jo kørt og kørt og vil nok fortsætte med at køre - vi kan nok
ikke overbevise hinanden, men måske kan jeg bringes til at begribe, hvordan i alverden nogen kan læse som fortid, det som er skrevet i nutid.

Mon ikke det hænger sammen med, at mange kristne er sikre på, at de, som frelste, ikke mere er syndere?

kristina

Mon ikke det hænger sammen med, at mange kristne er sikre på, at de, som frelste, ikke mere er syndere?
Jeg kan godt følge mistanken, men jeg håber ikke at det er hvad folk tror, for da er de ført bag lyset, og loven har åbenbaret dem som falske. Men måske du har ret, men håber mere afvisningen af kapitel 7 som værende i nutid er et forsøg på at slippe uden om kapitel 6,7 og 8s krav om lydighed mod Kristus, og klare forkyndelse af mennesket som en frelst synder, og ikke en synder der er gjort syndfri og derigennem frelst. Er vel et eller andet sted det samme.

/Lindgren

Hej!

Jeg har ventet meget længe med at svare, fordi jeg ikke helt vidste, om det jeg skriver, ville blive misforstået, hvis jeg ikke svarede på den rette måde.

Jeg har skrevet "Men de, der bøjer sig for Guds vilje, lever i fuld harmoni med sig selv, hvordan Gud end former dem."

Jeg mener, at når jeg hver morgen beder Gud om hans vilje må ske med mig og klynger mig til, at det er ikke længere mig der lever, men Jesus lever i mig, så har jeg også ret til at tro, at Gud holder sine løfter om, at i din magtesløshed udfolder min kraft sig helt. Jeg må bede: Kære Jesus, det må være dig, der leder mig hele dagen "det må være dig, der tager på arbejde", "dig der tager hjem igen", og "dig, der leder mig fremad". Hver morgen er jeg helt der ude, hvor jeg ikke magter noget som helst, for jeg ønsker så inderligt at gøre Guds vilje.

Jeg kan ligesom Jane Grayshon i bogen EN VEJ GENNEM SMERTE ærligt sige: Jeg er nået til det punkt, hvor selv underbevidstheden siger: "Ske ikke min, men din vilje, Herre".

Mit indlæg har aldeles ikke været tiltænkt, at give indtryk af, jeg var syndfri, men i Jesus ser Gud den troende, som om han aldrig havde syndet, og derfor er vi alene retfærdiggjort ved tro på Guds søn.

Jeg tror på, at jo mere vi klynger os til Helligåndens nærhed, hans trøst, hans opmuntring, hans forbøn for mig med uudsigelige sukke, des mere vokser vi i hellighed.

Helliggørelse er et ufuldstændigt arbejde, som ikke vil blive afsluttet før i evigheden.
Helliggørelse er en fremadskridende proces, hvor vi hele tiden ændrer os, og Kristus vokser i vort hjerte.
Helliggørelse knytter sig til vores karakter og den moralske status i vores hjerte. Den er Guds gerning inden i os, og den kommer til udtryk i vores holdninger og handlinger.
Helliggørelse er vores forberedelse til livet i evigheden.

Stræb i dag efter at blive hellige og stræb efter at være "Jesu hænder", "Jesu mund", "Jesu øjne" og brug det over for din næste.

Frans af Assisi har engang skrevet: ...For det er ved at give, at vi modtager, det er ved at tilgive, at vi tilgives, og det er ved at dø, at vi fødes til evigt liv.

Jeg ved ikke, hvorfor jeg ikke magter at begynde på en ny dag uden Guds hjælp, men mit ønske om at gøre Guds vilje er uden tvivl Helligåndens værk. Jeg har engang prøvet "at gribe og klynge mig til et enkelt reb, der hang og dinglede over en budløs afgrund", og da jeg oplevede, at bønnen SKE IKKE MIN, MEN DIN VILJE var til mit eget bedste, har jeg aldrig fremover turdet at bede om andet i Jesu navn. Jeg fik en enorm stor tillid til Gud, så jeg indså hans gode vilje med os alle sammen. Jeg fik en dyb og fast tillid til ham, som jeg håber, aldrig mere vil forsvinde fra mig, og jeg er nærmest skrækslagen for at komme væk fra ham igen.

Som fra sangen "Du som gir os liv":
...du (Gud), som holder af os, som vi er....uden dig var alle hjerter kolde...uden dig må glæden gå på krykker, uden dig må livet gå i stykker...uden dig går folket fra forstanden, hele verden går mod ragnarok...du som åbner døren gennem døden.

M.v.h. MDA

Kære Kristina

---

Mon ikke det hænger sammen med, at mange kristne er sikre på, at de, som frelste, ikke mere er syndere?

---

Ej UNDSKYLD. Men NU går det da galt....der er da ikke for alvor kristne, som mener at de ikke er syndere mere, nu da de er frelste ?

Tror du ikke de mener at de ikke mere er underlagt synden..fordi de er klar over dens tilstedeværelse..og dermed kan de måske bedre undgå at falde i ? Dvs. at de dermed nok falder ned i synd, men ikke LEVER I synd.

- Hvilket dog ikke gør sagen bedre..jeg mener bestemt at enhver er en synder, uanset om man lever i, eller "blot" falder i synd.


Kristi fred
søster B

Kære MDA

---

Stræb i dag efter at blive hellige og stræb efter at være "Jesu hænder", "Jesu mund", "Jesu øjne" og brug det over for din næste.

Frans af Assisi har engang skrevet: ...For det er ved at give, at vi modtager, det er ved at tilgive, at vi tilgives, og det er ved at dø, at vi fødes til evigt liv.

---

Amen.

søster B

Hej Søs B

Biblen sondrer tydeligt mellem "verdens børn" (synderne) og Guds børn ! Synderen kender ikke Gud, Satan har blændet hans øjne. Som frelste har vi barnekår ved Gud, vi er hans børn ! Dette er forskellen. Når vi tager imod frelsen ved Jesus Kristus bliver det gamle slettet ! Dette at blive frelst har intet med vore handlinger at gøre - i tro tager vi imod frelsen !

Ved frelsen bliver vi sat fri fra Djævelens domæne:

"Han slettede vort gældsbevis med alle dets bestemmelser imod os; han fjernede det ved at nagle det til korset; v15 han afvæbnede magterne og myndighederne, stillede dem offentligt til skue og førte dem i sit triumftog i Kristus. (Kol 2,14 – 15)"

Dette er IKKE ensbetydende med at man som frelst ikke kan begå synd,...og endnu værre falde ud af nåden, eksempelvis Judas. At være i frelsen er en benhård kamp, for Satan vil hele tiden friste og så har vi jo vores "kød", der jo står Ånden imod.

Forstår du forskellen?

Mkh Malli

Hej Malli

ok. Så vi er enige om at vi stadig er syndere, os som er kristne ?

mvh søster B

hej :-)

---

Mon ikke det hænger sammen med, at mange kristne er sikre på, at de, som frelste, ikke mere er syndere?

---

hmmmmmmmmm gjorde ellers meget ud af, i mit indlæg, at sige at det IKKE var det jeg mente, synes jeg..........

Guds fred,
-serner

Hej Søs B

Nej, jeg mener at der er et væsensforskel i at være et "Guds barn" og "synder". Der er himmel og helvede til forskel ! Hvis vi stadig var "syndere" havde vi som kristne stadig Djævelen til far, men i og med at Jesus døde på korset blev Satan gjort magtesløs! Når vi i tro tager imod dette budskab, bliver vi "nye skabninge" - vi flytter, eller rettere BLIVER flyttet fra Djævelens domæne over til Guds domæne - AF NÅDE!

Dette er ingenlunde tale om at vi er synd-fri. For så snart jeg åbner mine øjne om morgenen bør jeg i princippet bede om tilgivelse, for jeg ved at jeg inden for de næste 5 min. vil tænke dårligt om min næste! "for i mit kød bor intet godt". Således tænker synderen ikke, han mener ikke at have gjort noget noget forkert - Djævelen hvisker ham i øret, at det har han aldrig, og derfor er han fortabt! Når og hvis synderen bliver opmærksom på synden, vil han aldrig gå til Jesus og bede om tilgivelse. HVIS synderen overhovedet har kendskab til Jesus Kristus, vil Djævelen anklage ham, bilde ham ind at han er for uren og syndig til at Gud vil have noget med ham at gøre! Djævelen fortæller ham at han skal gøre en masse (urealistisk) for at "fortjene" nåden ved Jesus Kristus. Dette er løgnen over alle løgne. Kvit og frit får vi tilbuddet om frelsen ved Jesus Kristus "Jeg er døren".

Når vi går igennem døren, sker der en ændring, vi kan ikke længere leve som før....vi kan fornægte det, vi kan undertrykke det, men Guds Ånd vil igen og igen pege på at "der er noget galt". Dette vil Gud fortsætte med i meget lang tid, for han ønsker virkelig at bevare os. Først når vi får bedt om tilgivelse, kommer vi ind under Jesu rensende blod, og al bliver visket bort, og vi kan atter vandre med Herren! Dette er at være et Guds barn.....men en fuldstændig ukendt verden for synderen.

Mkh Malli

---

hmmmmmmmmm gjorde ellers meget ud af, i mit indlæg, at sige at det IKKE var det jeg mente, synes jeg..........

---

Kære Jonas, nej, det var skam heller ikke dig jeg havde mistænkt for ikke at (tro at) være en synder
Men jeg kender faktisk nogle stykker, som sidder med sammenkneben mund og nægter at være med i syndsbekendelsen og bøn om tilgivelse, for det mener de altså ikke at have brug for .. hmmmmmmmmmmm - og de refererer netop hele tiden til Rom.8 !.

kristina

Ok, Malli.
Jeg har bare en anden definition af ordet "synder" end du har. Derfor forstod jeg ikke, men det gør jeg nu.

mvh søster B

hej

Det afgørende argument efter min mening, er at der er en del henvisninger til "kødet", som er så radikale, at skulle der være tale om et kristent menneske, så har frelsen ikke gjort nogen virkning. Paulus siger i v. 14, at han er solgt under synden. Det vil sige er i et fænglset forhold til synden. Han er total magtesløs overfor synden. Synden har hele vejen igennem grebet om ham. Han kan ikke bære frugt for Gud, som han havde en programerklæring om i v.4. Hvor Krist død har udvirket et død på os, så vi er døde for loven, og dermed ikke længere tilhører loven men Kristus, så vi kan bære frugt for Gud. Muligheden for at bære frugt synes helt væk i v. 14-20. At den kristne skulle var solgt under synden synes i hel modsætning til at de nu tilhører en anden - Kristus. I v. 8 siger han, at de kristne er løst fra loven og død fra det han tidligere levede i. Denne tilværelse kalder han for "i kødet". I Rom.8,9 der siger Paulus til dem er er i Kristus Jesus (8,1), at de ikke længere er "i kødet".
Rom. 7 og Rom. 8 er kontrastvirkeligheder. Det ene er et liv under loven, og det andet er et liv i Ånden. Paulus skitserer to tilværelseformer, som er uforenelig. Det ene er et liv før døden i Kristus, den anden er et liv efter opstandelsen med Kristus. Rom. 7 handler ikke så meget om synden. Det var hovedtilsigten i Rom. 6. Rom. 7 er en behandling af loven.

Guds fred,
-serner