Hej Café,

måske nogen af Jer har nogle tanker, I vil dele med mig om dette emne, Gud som Far, Himmelsk Far.

Når jeg beder til Gud, kalder jeg Ham for Gud eller Herre. Jeg har af en eller anden grund svært ved at kalde Ham Far. Jeg ved ikke hvorfor, for Jesus siger jo, at det skal vi bare sige til Ham. Altså, vi kan roligt kalde Gud for Far, for det er Han.

Jeg tænker lidt, at det føles forkert, fordi jeg er så lille i forhold til Gud. Jeg er et skrøbeligt og syndigt menneske, og Han er den Almægtige Gud, Universets Skaber og Herre og Opretholder.

Jeg kan næsten ikke få mig til at kalde den Almægtige for Far.
Måske er det fordi, jeg er katolik? Måske er vi i vores tradition ikke gode nok til at tage de barnekår til os, som er os givet ved Kristus? (Se der var et til eksempel, ikke "Jesus" men "Kristus"!)

Nogen der vil dele deres tanker?
Jeg føler mig lidt dum, for jeg ved jo godt, at vi gerne må sige Far, men jeg kan bare ikke.

mvh Tau.
PS. Min jordiske far kalder jeg altid og gerne for far, så det er ikke noget med det at gøre.

PPS. Se blot min signatur, som stammer fra Gloria (liturgisk element), som er at finde i den katolske salmebog, som bruges i Messen. Den siger heller ikke "Far"....

Hej Tau

Nu ved jeg jo ikke hvor lang tid du har været kristen.

Jeg selv, har været så heldig at jeg så lang tid jeg kan huske tilbage, så har jeg, ja haft min barnetro.
Barnetro kan godt sommetider, få en negativ klang.
Det ligger ligesom i luften, at så er man ikke kommet længere, mhs. omvendelse mm.
Men jeg vil godt slå et slag for barnetroen.
Det er netop den utrolig enkle/"naive" tro.
Troen på at Gud er min Himmelske Far. Som er så almægtig og stor at Han kan alt, han vil. Som er så barmhjertig, at han vil mig det allerbedste. At han sendte sin Søn, Jesus for at frelse mig. Ved blot, at jeg be´r Ham om forladelse for det jeg gør forkert.

Så enkel/naiv er min tro.
Og jeg føler mig utrolig priviligeret. At jeg må kalde Gud for min Far.

Måske er det pgra. min tidlige tro, jeg har så nemt ved det?? Jeg tror det.

MVH Helle

Hej Helle

det kan godt være, at det har noget at gøre med, at du har haft troen altid, og jeg først har fået den for fem år siden, da jeg var ca. 20 år.
I min tradition, den katolske, bruger vi sjældent titlen "Far" men oftere "Herren" og "Den Almægtige". For nu at tage nogle typiske eksempler.

Spørgsmålet er så, hvordan man kommer videre og udvider traditionen.

mvh Tau.

Hej tau - ja, det kan være forskelligt hvordan vi har det med at kalde Gud for far.
Nogle har det virkeligt dårligt med det, hvis f.eks. deres jordiske far var en dårlig far for dem ..

Jeg selv har tilbragt det meste af mit liv uden kristen tro, men jeg må sige, at jeg har det virkelig godt med at kalde Gud for min far - min himmelske far.

Paulus skriver i sit brev til romerne: I har jo ikke fået en ånd, som giver trællekår, så I atter skulle leve i frygt, men I har fået den ånd, som giver barnekår, og i den råber vi: Abba, fader! Ånden selv vidner sammen med vores ånd om, at vi er Guds børn. Men når vi er børn, er vi også arvinger ..

Og "Abba" betyder vel oven i købet noget i retning af "farmand" - det er jo netop barnesprog!
Og vi skal jo blive som børn ... !

Jeg synes det er trygt og godt, at vi må få lov til at opfatte os selv som børn af en kærlig himmelsk far, som har omsorg for os og hjælper og trøster os på alle måder, når vi kommer til ham.
Intet er for småt, og intet for stort til at vi kan lægge det frem for ham i bøn ... og vi kan oven i købet tillade os at skælde ham ud og klage og jamre uden at risikere at blive smidt ud hjemmefra - læs bare Jobs bog!

Helt anderledes er det for muslimerne, de ville sikkert finde det helt utilbørligt og anstødeligt at betragte Gud på den måde - de underkaster sig, og Gud er for dem fjern og ophøjet og ret ukendt - vist helt umulig at forholde sig til på samme måde som et barn forholder sig til sin far ...

Men hvis du har det dårligt med at se på Gud på den måde, så skal du da bestemt ikke føle, at det er noget du absolut skal! Jeg tror du er hans elskede barn, uanset hvad du kalder ham!

kristina

Hej kristina

min jordiske far ser jeg meget op til, han er bestemt et forbillede for mig. Han har betydet meget for mig, og vi har et rigtig godt forhold stadigvæk. Så det har ikke noget med det at gøre, at jeg ikke kan kalde Gud for "Far". Bare for lige at slå det fast.

Jeg er glad for, at du siger, at jeg ikke behøver at kalde Gud for Far, for det har jeg nok på en måde følt, at jeg pinedød skulle kunne. Men alle Hans andre titler er jo lige så rigtige, Han er jo netop også Herren og den Almægtige. Så der er vel i og for sig intet forkert i at bruge disse titler.

Tak for dit svar.

Mvh Tau.

Jeg har det på samme måde. Jeg går også hjemme (som du?) og har derfor hele dagen til at gå og småsludre med og lytte til Jesus. Ja, det er både hyggeligt og rigtigt at gøre det. Så jeg nyder det også.

Du har ret, det betyder mindre, hvilken titel vi bruger om Gud, det vigtigste er, at vi henvender os til Ham i alle ting. Og det synes jeg, jeg gør. Ikke for at fremhæve min åndelighed altså.

mvh Tau.

Tak for din åbenhed omkring dine sygdomme og lidelser.

citat:
At man fortæller om sine daglige rutiner i forbindelse med vores tro, samt at aflægge forskellige vidnesbyrd anser jeg ikke for fremhævelse af egen åndelighed. Jeg synes det er godt og dejligt at høre om hvordan andre har det i deres (helst) daglige kontakt med vores Herre og Frelser, der har givet så meget for vores frelse.

Godt. Så forstod du mig rigtigt. Jeg tænkte bare, at jeg lige måtte imødegå den tanke, at jeg evt. fortalte for at fremhæve min åndelighed. (Som i øvrigt ofte lader noget tilbage at ønske!)

mvh Tau.

Hej Tau,

Af respekt for det højere væsen plejer jeg at sige Fader - himmelske Fader, istedet for far, som jeg føler er lidt mere på lige fod, hvis man kan sige det sådan. Det er jo noget personligt, og jeg tror ikke at det gør så meget, men det er nu sådan at jeg gør. Se også:

Mat 5:16: Lader således eders Lys skinne for Menneskene, at de må se eders gode Gerninger og ære eders Fader, som er i himmelen .

Mat 5:48: Værer da I fuldkomne, ligesom eders himmelske Fader er fuldkommen.

Mat 6:6: Men du, når du beder, da gå ind i dit Kammer, og luk din Dør, og bed til din Fader , som er i Løndom, og din Fader, som ser i Løndom, skal betale dig.

Mat 6:9: Derfor skulle I bede således: Vor Fader , du, som er i Himlene! Helliget vorde dit Navn;

Herren har givet os mønsteret hvorefter vi skal bede:

Mat 11:26: Ja, Fader! thi således skete det, som var velbehageligt for dig.

Mat 26:39: Og han gik lidt frem, faldt på sit Ansigt, bad og sagde: " Min Fader..

Joh 17:24: Fader jeg vil, at, hvor jeg er, skulle også de, som du har givet mig, være hos mig

Herren kalder os for sine brødre (søstre):

Heb 2:17 Derfor måtte han blive sine Brødre lig i alle Ting, for at han kunde blive en barmhjertig og trofast Ypperstepræst over for Gud til at sone Folkets Synder.

Mit personlige vidnesbyrd er at vi helt konkret har en kærlig himmelsk Fader i himmelen, og at tiltale ham som sådan, i vore bønner, er den største ære for ham, for han elsker os alle, som sine børn.

Mvh
John

Hej John

titlen "Fader" er virkelig OFTE brugt i katolske kredse. Det er brugt meget oftere end "Far". Så det vil jeg nok også have det bedre med at bruge. Af de grunde som du fortæller om, så jeg er enig med dig.
Tak for dit svar.

mvh Tau.

Hej AFA

Jeg ved godt at dette er lidt off-topic, men jeg vil bare sige at jeg nu da jeg hører hvad du fejler og at du længe har kæmpet med et voldsomt temperament, så skal du vide at jeg føler med dig og håber det bedste for dig.

Jeg har arbejdet i flere år med både fibromyalgi og parkinsonpatienter og det er nogle lede sygdomme. Din adfærd giver meget mere mening i det lys.

Tusind tak for din åbenhed og ærlighed Andreas!

Hej tau

citat:
titlen "Fader" er virkelig OFTE brugt i katolske kredse

OK, ja, og katolikker beder jo også også Fadervor. Men måske ikke ved alle Gudstjenester?

I bruger vist forresten også titlen "fader" om jeres præster - eller nogen af dem -"Fader NN"- tror jeg?
Det gør vi så ikke i vores folkekirke - der er vi dus og på fornavn med vores præster, og det afspejler vist vores lidt forskellige opfattelse af de gejstlige ...

kristina

Hej kristina

jo vi beder skam Fadervor i enhver Messe, både om søndagen og i hverdagsmesserne, som er lidt mindre liturgiske.

Mht. præsterne, så kalder vi dem ansigt til ansigt bare for deres fornavn. Medmindre vi tilhører de særligt konservative katolikker eller den del af de katolikker, der har udenlandsk baggrund, så siger vi enten "far" eller "pater NN".

I avisen som Bispedømmet Danmark (det katolske Bispedømme forstås) udgiver, "KO = Katolsk Orientering" kaldes præsterne for pastor eller pater NN. Det gør de også i rundskrivelser og andre skrifter.

Men jeg selv kalder bare præsten for sit fornavn, når jeg tiltaler vedkommende. Hvis jeg henvender mig til en udenlandsk katolsk præst, skriver jeg (på engelsk som regel) "father" eller "father NN" , father kan forkortes "Fr."
De udenlandske præster finder man fx. på diverse katolske internetsteder, chatrum osv.

mvh Tau.

Hej igen kristina

jeg glemte lige at skrive, hvorfor jeg tiltaler udenlandske katolske præster som "father" eller "father NN". Det gør jeg, fordi de er vant til at blive tiltalt på denne måde. Ude i verden er man mere formel, det ved du sikkert, og derfor kalder man dem ikke bare deres fornavn, ligesom du også ville sige "Mr." og "Mrs." foran efternavnet til en person, du ikke var ven eller i familie med. Derfor.

Og så er der paven, han kaldes heller ikke ved fornavnet (alene). Han kaldes på dansk for Hans Hellighed, Hellige fader (med lille "f") eller pave Benedict XVI.

Mvh Tau.

Hej Tau

Det er ikke fordi, jeg vil fordømme jeres måde at tiltale jeres præster på, jeg kom bare i tanke om noget:
Matt. 23,9: "I må ikke kalde nogen på jorden jeres fader; for én er jeres fader, han, som er i himlen."
Dermed ikke sagt, at det er forkert at kalde præster for fædre, for man skal selvfølgelig tage hensyn til kontekst osv., men jeg kunne egentlig godt tænke mig at vide, hvis du ved det, hvad jeres begrundelse for titlen "fader"/"pater" er.

mvh
Nikolaj

Hej Nikolaj

kender godt skriftstedet. Der er andre, som før har givet mig det og spurgt mig, hvorfor vi så kalder paven og præsterne for pater/fader.

For det første, vi kalder jo også vores jordiske far for far/fader, og det ser ingen vel noget mærkeligt i. Det siger du så også vel egentlig noget om, idet du siger, at vi skal tage hensyn til konteksten. Men ok, jeg siger det nu alligevel.

Hvorfor vi kalder præsterne for fader/pater? Jeg ved faktisk ikke hvoraf det kommer, men jeg tror, at det kommer af følgende to ting:

1# Præsten har menigheden som sine børn. Sognebørn. Ved det at han ingen familie har selv, så er vi, og også derfor, hans (sogne)børn.

2# Præsterne er Guds stedfortrædere på en særlig måde, selvom vi egentlig alle er dét. Derfor er Guds børn også præstens børn.

Jeg har aldrig spurgt en præst, hvorfor vi egentlig kalder ham for pater/fader, men altså jeg tror det kommer af ovenstående grunde. Håber det er svar nok. Ellers kan du spørge på www.katolsk.dk , der svarer pater Michael og Thomas på spørgsmål.

mvh Tau.