Jeg vil faktisk helst helt have adskilt de to religioner

Jeg oplever for mange kristne, der udtaler sig om jødedom, alene på baggrund af nt, hvilket jeg mener er dybt forkert.. Ligeså vel, som jeg heller ikke udtaler mig om kristendom på vejne af Talmud... Jeg har endnu (kan jo komme ), argumenteret kristendom på baggrund af Talmud..

Du må jo spørge, hvis der er dele af termonologien, du ikke forstår.. Jeg har indtil videre prøvet at forklare dig, at Torah ikke kan oversættes med ordet "lov", men bør oversættes med "lære" eller "vejledning", hvis overhovedet oversættes...

Jeg vil bare gerne forstå hvilke dele af Bibelen (ikke nt), du/I bygger jeres holdninger og meninger på...

Mvh

Hej Andreas, ja, jeg er ganske rigtigt købt fri af loven!
Det har jeg skal bibelsk belæg for at være, når jeg tror på Jesus (jfr. mine tidligere bibelcitater)

Når jeg tror på Jesus, så lever jeg af Guds nåde og kærlighed mit liv i Ånden. og så længe jeg gør det, er konsekvensen at jeg så naturligvis hverken kan eller vil tilbede andre guder osv ... og at jeg intet hellere vil end leve efter Guds bud. Jesus er min Frelser, og han er også min Herre og min vejleder!

Jesus siger, at loven kan sammenfattes i dette: ›Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.‹ Det er det største og det første bud. Men der er et andet, som står lige med det: ›Du skal elske din næste som dig selv.‹ På de to bud hviler hele loven og profeterne

Kan du til fulde opfylde de to bud? Jeg kan ikke.

Men jeg kan stille mig under Jesu beskyttelse, han som siger: Den som kommer til mig vil jeg aldrig vise bort.

Loven siger: Du skal elske!
Evangeliet siger: Du er elsket!

Jeg har med tak modtaget indbydelsen til at være med i Guds rige - og så længe jeg lever, kan jeg frit fortryde mit ja og trække det tilbage.
Ren teori, for det kommer ikke til at ske!

kristina

Hej AFA.

Jo, der står i teksten om mad, der er berørt med urene hænder.
Men nu siger Jesus jo faktisk, at der er intet, som kommer ind i et menneske udefra, der kan gøre det urent, og at alt det, som kommer ind i et menneske udefra, ikke kan gøre det urent. "Intet" og "alt" betyder ikke "intet / alt, undtagen kød fra urene dyr iflg. loven". Det kød kommer jo også ind udefra.
Ellers ville Jesus nok have talt videre om håndvaskningen i stedet for rask væk at tale om alt og intet.
Og al slags mad erklæres ren. Ikke bare "al slags ren mad, uanset hvilke hænder der har rørt ved det". Mad bliver jo ikke pludselig til en anden slags, fordi nogen har rørt ved det uden at vaske hænder.

Mvh. Anne.

Andreas, jeg prøver lige en gang til.
Du skriver:

citat:
Jamen loven gælder jo ikke mere, så hvorfor skulle jeg elske? Altså andre end mig selv? Jeg kan jo lige så godt benytte mig af en klam fidus til at svindle mig til en stor formue. Jeg skal bare sørge for at de verdslige myndigheder ikke fanger mig.

Det forholder sig sådan, at så længe du er Guds nådebarn, er du ikke i stand til at gøre som du anfører her!

Hør en lille historie:
___________________________________________________________________

Der var en gang en slave, som sled og slæbte for sin ejer. En dag kom en rig mand forbi, han fik kærlighed til den udslidte slave og gik hen og købte ham af ejeren for en høj pris. Så gik han hen til slaven og sagde: Jeg har købt dig fri! Du kan gå hvorhen du vil - eller du leve som en søn i mit hus. Her har du hvad du skal bruge til at leve et godt liv i frihed.
Slaven faldt på knæ og græd af glæde og sagde: Er det sandt? Er det virkelig sandt?? Har du købt mig fri??? Så jeg kan gå hvorhen jeg vil, og gøre hvad jeg vil???
Jamen så vil jeg bede om, at du vil give mig lov til tjene dig så længe jeg lever ... og jeg vil hver dag takke dig, fordi jeg aldrig mere i mit liv skal være under trællelåg! ____________________________________________________________________

Rom 6,14: ... for I er ikke under loven, men under nåden.

Ja, vi er Guds elskede børn - Jesu medarvinger!

kristina

Sød lille historie Kristina, men den ændrer stadig ikke på Andreas pointe ..

At ifølge dine argumenter, og historien, så behøves man ikke gøre noget.. Uanset hvad, så er man fri og kan gøre hvad man vil..
Man vil selvfølgelig se den løskøbte med sympati, i og med at han vælger at vise taknemmelighed.. Men historien kunne lige så godt lyde:

Der var en gang en slave, som sled og slæbte for sin ejer. En dag kom en rig mand forbi, han fik kærlighed til den udslidte slave og gik hen og købte ham af ejeren for en høj pris. Så gik han hen til slaven og sagde: Jeg har købt dig fri! Du kan gå hvorhen du vil - eller du leve som en søn i mit hus. Her har du hvad du skal bruge til at leve et godt liv i frihed.
Slaven faldt på knæ og græd af glæde og sagde: Er det sandt? Er det virkelig sandt?? Har du købt mig fri??? Så jeg kan gå hvorhen jeg vil, og gøre hvad jeg vil???
Jamen, tak for det mester... Så tror jeg, at jeg vil smutte ud og drikke mig en kæp i øret, finde mig en masse søde tøser at hygge mig med... Du skal ikke vente oppe, vi tager selv noget når vi kommer hjem..

Mvh

Ja, Kefas, sådan kan historien også få en sørgelig slutning, og i det virkelig liv sker det sandelig også rigtig tit.

Hvis den frikøbte slave vil klare sig selv, står det ham frit for ...

Jesus siger (Lukas 13,34-35):
Jerusalem, Jerusalem! du, som slår profeterne ihjel og stener dem, der er sendt til dig. Hvor ofte har jeg ikke villet samle dine børn, som en høne samler sine kyllinger under vingerne, men I ville ikke.

Se, jeres hus bliver overladt til jer selv. Jeg siger jer: I skal ikke se mig mere, før den dag kommer, da I siger: Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn!«


kristina

Hej AFA.

Jo, jeg kan godt finde et temaskifte i teksten.
I det første lange stykke af Mark.7 handler det om hændernes renhed.
Men i Jesu forklaring til skaren og disciplene, v.15-19, bliver det udvidet til også at dreje sig om madens renhed. Det blev der ikke talt om før.
Selv om rene og urene dyr ikke er direkte nævnt, må de være inkluderet i "alt", hvad der går ind i mennesket, ned i maven og ud igen. Ellers må du vise mig, på hvad måde mad, der er uren iflg. Moseloven, ikke "kommer ind i mennesket udefra, går ned i maven, og ud igen".

Selv om der kun skulle være tale om lyserøde tomater som i dit eksempel, så ville en senere omtale af "alle grønsager" nødvendigvis også inkludere grønne agurker, selv om de ikke var direkte nævnt. Det ville være misvisende at forstå "alle grønsager" som "alle lyserøde tomater, men ingen grønne agurker".

I øvrigt er Paulus også klar på dette område, han, der ellers havde kunnet rose sig af at være lovtro farisæer, omskåret på 8.dagen mv.
Rom.14 handler om, at vi ikke må binde hinandens samvittigheder eller vække anstød pga. mad, hverken ved at forbyde eller påbyde bestemt slags mad.
V.20: "Ødelæg ikke Guds værk på grund af mad. Alt er rent."
Dvs. alt. Ikke bare mad, spist med uvaskede hænder.
Kol.2,16: "Lad derfor ikke nogen dømme jer på grund af mad eller drikke, eller på grund af fester eller nymåne eller sabbatter. Det er kun en skygge af det, der skal komme, men legemet selv er Kristus."
Igen er det mad og drikke generelt, det drejer sig om.

Jeg kan derfor ikke se, at dette skulle være en fuldstændig vilkårlig tolkning.

Mvh. Anne.

Sørgelig og sørgelig...

Det er, som Andreas også påpeger, en lykkelig slutning for den tidligere slave.. Han er jo købt fri, så han er jo glad.. Han har fået et nyt sted at bo, hos en person der giver ham alt hvad han vil have, uden at han skal gøre noget igen.. Han kan faktisk være et rigtigt dumt svin, uden det gør noget... I følge historien og dine argumenter

Mvh

Hej Andreas - vi er ikke så langt fra hinanden i det du skriver her. Du skriver til sidst:

citat:
Loven og budet har ikke længere noget krav på os, så længe vi forbliver under Guds herredømme. Men budet og loven gælder stadig. Lovens eneste formål er alene at vise os hvad der er Guds vilje og hvad der ikke er Guds vilje. Guds lov fortæller os hvad der er synd.

Ja, lovens formål er at vise os hvad der er Guds vilje - det er en rettesnor for vores liv - og den viser os også, at det er umuligt for os selv at opfylde den, og at vi derfor har brug for en Frelser der vil tilgive og forløse og udfri os.

Men De som er under lovgerninger, er under forbandelse (Gal 3,10)
De er slaver under verdens elementer (Gal 4,3-5) og kan kun udfries af lovens tyranni ved at lade sig lede af Ånden (min fremhævelse) (Gal 5,18).

Uden Ånden er loven dræbende og dømmende!
Er vi ledt af Ånden, vil vi ikke kunne lade være med efter evne at bekæmpe den synd i os selv, som Guds lov har vist os.
Lader vi ikke lede af Guds Ånd, er vi heller ikke under Hans nåde!

kristina

Hej Andreas - du spørger: Hvorfor sørgelig?

Jo, fordi den pågældende altså ville klare sig selv, og derfor vil køre i afgrunden uden sin Frelser. Ikke fordi han ikke kan overholde alverdens lov (det kan han ikke - men altså ikke derfor!) men fordi han ikke vil være under sin løskøbers beskyttelse.

Historien skulle vise, at den konkrete løskøbte slave, som min historie handler om, ikke kunne lade være med at elske og ære og få lyst til at tjene ham, som havde købt ham fri ... Han var i Ånden!

Mange andre løskøbte går det anderledes. Og det ER da sørgeligt, synes jeg.

kristina

Hej Andreas

citat:
Så du mener altså så alligevel ikke at nåden giver os frihed til at synde som vi lyster? Vi har alligevel ikke frihed til at bryde Guds lov efter eget forgodtbefindende?

Selvfølgelig mener jeg ikke, at vi uden konsekvenser kan fjerne os fra Guds kærlige vilje!!!

Min historie skulle helt enkelt illustrere, at der er forskel på at bestræbe sig på at følge Guds vilje med os af pligt , og at gøre det af lyst og med glæde - fordi i Ånden ikke kan lade være! "Tjen Herren med glæde"!

Artiklen er jeg enig i - loven er både en rettesnor og et spejl - en konfrontation med, at vi er syndere.

Jeg regner med, at du også er enig i Bibelens ord om, at vil vi forsøge os med selvfrelse - frelse ved at opfylde loven. Hvis det er det vi vil, er det ude med os, for så skal vi netop dømmes efter loven ...

Men vi skal ikke synde på nåden - med tilgivelse som forventet efterbevillling! Naturligvis ikke! En sådan tankegang er fremmed for Guds folk.

Havde du mig mistænkt for at mene noget sådant?

kristina

Altså Kefas - nu har vi udvekslet en million indlæg - nåja, mange i hvert fald - og så tror du at jeg tror at ...

Nej vel? Helt ærlig ..

Hvis ex-slaven synder med vilje betyder jo da naturligvis, at han fjerner sig fra fællesskabet med Gud og må klare sig selv.

Han kan ikke samtidig være i Guds varetægt og ikke være der ... han kan ikke bo i Guds hus uden at ønske at tjene Ham og ønske at gøre Hans vilje.

kristina

Andreas:

citat:
Hvis vi skal fortsætte mere med dette emne, bør vi vel flytte til en ny selvstædnig tråd?

Ja, god ide! Jeg stopper i hvert fald for i aften, og desuden er kvoten på 100 indlæg nu overskredet, så jeg tror ordstyreren lukker og slukker næste gang han kommer denne vej forbi ... men tak for denne gang!

kristina

Jeg tror ikke noget Kristina, jeg tager bare fat i dine argumenter...

Det er søde historier, men de når altså sjældent til enden... Konsekvenserne...

Noget andet er, angående spørgsmålet om rene eller urene dyr...

Siger Jesus, at man ikke skal tænke på hvad man spiser i Markus, så bryder han Torah og dermed kan han altså ikke opfylde Torah...

Husk også hvad han siger i Bjergprædikenen: Den der lærer andre at bryde bare det mindste bud, skal kaldes den mindste...

Så er jeres (Anne og Kristina) udlægning sand, at Jesus forsøgte at ophæve budene om hvad man måtte spise, så brød han Torah.. Ergo: Jesus ikke = Messias... Siger I så tilgengæld, at han "bare" sagde at andre ikke behøvede at overholde budene, men selv holdte dem, så er Jesus den mindste i Himmelen..

Mvh

Kære kristina

Selvom det nemt kunne blive en gentagelse af, hvad der er sagt i dagens debat, at forsøge og give dig et svar, vil jeg alligevel prøve.

V: ApG 10, 28. Peter siger: men mig har Gud vist, at jeg ikke skulle kalde noget menneske vanhelligt eller urent. Han ser det tydeligvis som en lignelse, et syn der skal tolkes.
K: Ja, jøder måtte nu gerne måtte omgås hedninger, og spise sammen med dem, og al mad er erklæret ren, så det er alle tilladt at spise alt.

Kefas har fuldstændig ret, når han siger: Fuglende og al føden, som i synet blev gjort rent, var et symbol på jordens folkeslag.. Ikke et syn om, at al mad er ren...

Peters henrykkelse ApG10,10., er formentlig en skældsættende oplevelse for ham, personligt, eftersom en væsentlig del af alt dét Jesus havde lært ham, først begynder at gå op for ham på et langt senere tidspunkt... I vers 34, efter Kornelius havde fortalt, hvorfor han havde ladet Peter kalde, går det med ét op for Peter: Nu forstår jeg i sandhed, at der hos Gud ikke er personsanseelse; men i hvert Folk er dén, som frygter ham og øver retfærdighed, kærkommen for ham; v36 ... ; Han er alles Herre.
Skulle Peter ikke tidligere have bemærket, hvad Gud havde talt ved Jesus, så må henrykkelsen have sat en personlig proces igang hos ham, hvor han ligefrem må ændre menneskesyn. Ikke nok med dét, Peter må ændre gudssyn; Gud ér Alles Herre!

Men hvad med religionerne, vil du måske spørge, og der kan vi nu svare med Peters ord: i hvert Folk er dén, som frygter ham og øver retfærdighed, kærkommen for ham.
Dét var, hvad Peter måtte fatte...

Om føde
Det synes at svipse for dig, når du er for fikseret på, at bruge synet til, nærmest at erklære alt spiseligt for rent. Det er ubetænksomt. Selv med vore nutidige bekvemmeligheder og kontrol af fødevarer, er sundheden og egnetheden endnu relativ. Det ér af væsentlig betydning, at betragte fødens egnethed, i forhold til Klima og Ressourceområde, samt menneskets legeme, som samspiller med disse.

Vi kan f.eks. tage forholdet til svinekød.
Der er en grund til, at svinet er mindre egnet end anden føde. Svinekød skulle virke syredannende og der er flere folkeslag, som undgår at spise svin. I kolde verdensdele, har det efter sigende den betydning, at syredannende kost gør mennesket mindre kulderesistent.

I Grønland, med dets klima, har befolkningen levet uden svinekød, måske siden de tidlige stammer udvandrede fra folkeslagene i Asien. Måske har de gjort det, lige indtil den oprindelige fangerkultur nu nedbrydes, ved at fødevaremarkedet dumpes med produkter, som ikke hører hjemme i dét klimaområde. Alergier og andre fødevarerelaterede sygdomme, er blevet en fast del af deres dagligdag, medens de uundgåligt bevæger sig ind i en ny tid...

I vor kultur, er det nærmest som om man hører samme røst, hos den gode svineavler, som du gør dig til talsmand for; al mad er erklæret ren.
Vi ser det gennemført, i udnyttelsen af muligheden for, at kunne effektivisere produktionen af svin, i et sådan omfang, at man må spørge sig selv; om vi har været værdige til at bryde med dét tabu...?

Det kan næsten synes, som om det rummer ekkoet fra tidlige tiders kirkelige opgør med hele den jødiske tanke.

K: Hele analogt med omskæringen: Jøderne skulle ikke, som de første jødekristne regnede med, tvinge hedningerne ind under loven, for at de kunne blive jøder, før de blev kristne.

I stedet for, at knytte denne renheds lære omkring føden, så tæt sammen med en frelseslære, er det måske værd at holde fast ved Peters vision, nemlig; at der hos Gud ikke er personsanseelse. Det handler om; den frygter ham og øver retfærdighed.

ikke kalde noget menneske vanhelligt eller urent
Budskabet erklærer, som hos profeten Mika; Thi alle folkeslag vandrer hvert i sin guds navn, men Vi vil vandre i Herren vor Guds Navn for evigt og altid.
Dét er Freden, som Gud forkyndte ved Jesus den Salvede.

Dét brød igennem hos Peter, må man formode.
Peter fandt ud af, at Kornelius faktisk, allerede vandrede med Gud, endnu medens han var i sin egen religion, en hengiven mand; hengiven for din og min Gud; og vel anset blandt Jøder.
Hvad er det, vi kan forstå og måske begribe ud af det vi har fået overleveret. Kan vi øjne Guds gennemgribende storhed og dybe kærlighed til hver eneste af os.

I dyb modsætning til denne Vision, eller skulle jeg tale om disse Visioner, står de kristne kirkers påberåbelse af kristendommen, med alle dens dogmer og unyttige spekulationer, at omvende alle og tvinge dem til at blive kirkekristne, før de blev Guds tjenere.

Mika bringer faktisk frem, at alle Folkeslagene har viden, som kan bruges i Guds Freds arbejde. Alle religionerne rummer den Visdom, hvor gudfrygtige og retfærdige mennesker, har været i Hans tjeneste. Det er f.eks. viden om føde, viden om kroppens funktioner og viden om, hvordan vi skaber gode omstændigheder, for at Livet og Lykken kan udbrede sin velsignelse over vore samfund og vor sundhed.

K: Jøderne kunne lade sig omskære eller lade være, de kunne spise som de ville, men afgørende var dette: Hvis de troede, at loven skulle holdes for deres frelses skyld , så havde de ikke taget imod evangeliet, men var stadig under loven og skulle dømmes efter loven. Dvs. gå fortabt.

Du går ganske enkelt for vidt i din fordømmelse, i det du selv er ganske godt klar over, hvad du ligger i begrebet at gå fortabt.
Peters syn er pist væk.
Jeg vil spare på mine ord, for ikke at nævne hvad det er du gør...!

K: Og hvis nogen af hensyn til deres frelse lod sig omskære, eller ikke ville acceptere, at al mad er af Herren er klæret ren, så var de helt voldsomt på vildspor. Det ville være det samme som at ville føje noget til Jesu fuldkomne gerning for os ...

Jeg sidder her og prøver på at finde ud af, hvordan vi komme væk fra den der med voldsomt på vildspor ....

Jo, jeg kan jo fortælle...
Da Gud kaldte mig til at gå ud på Vejen, blev jeg også hurtigt klar over, at jeg ikke længere var min egen. Min Fader vidste bedst, hvilken tjeneste Han ledte mig i. Eftersom Mennesket ikke er til for Loven/Læren, men Loven er til for Mennesket, så må jeg også konkludere, at når hans tjenere bliver lukket ind i et Hus og Verten sætter maden frem, da sømmer det sig ikke at vrænge på næsen af det, som jo er deres tilberedning. Jeg plejer at bede en stille bøn, og så plejer dét at være klaret....

Se, hvad der virkelig er vidunderligt, det er, at vi kan mødes og tale sammen, som Guds Børn, uden der er nogen som skal skræmme os....

Pax & Bonum

Vandrer

Kære Kristina

K: Uden Ånden er loven dræbende og dømmende!


Det kommer jo så an på de briller man ser med...!

Fred og Alt Godt

Vandrer

Heg Vandrer, jeg er oprigtig ked af, at jeg må lade dit indlæg, hvor du så omhyggeligt har gjort rede for din tro, ligge næsten ubesvaret.
Jeg kan desværre ikke overkomme det.

Jeg er jo med med min evangelisk-lutherske kristentro meget langt fra din - det har vi nok begge fundet ud af for længe siden - og det ville vist kræve mere end en hel vinters Bibel-Marathon at få sat klare ord på alle vores uenigheder. Og selv da er det nok ikke sandsynligt, at de ville blive bragt ud af verden dermed. Som kristen tror jeg jo, at Jesus er Vejen , Sandheden en og Livet - altså ikke én af vejene, én af "sandhederne" ... og at ingen kommer til Faderen uden ved Ham - min Herre og min Frelser.

Dog vil jeg lige sige dette ene: Den bibelske tale om rene og urene dyr tror jeg ikke siger noget om, om de er ernæringsmæssigt sunde - sygdomsbefængte - fedende ell. andet i den retning - det er noget rent rituelt og ikke noget med fødevarekontrol, kost-anbefalinger og kritisabel svineproduktion etc.

På samme måde som det loviske påbud om at vaske hænder næppe havde spor mere med hygiejne at gøre end dåben og det katolske vievand ..

Men hvor ville jeg dog ønske, at min dag var dobbelt så lang som den er, og at jeg havde overskud af tid og kræfter til at gå i dybden og give et ordentligt kristent svar på det du skriver ...

kristina

Kære kristina

Jeg synes det er rigtigt af dig, at ønske studietid og livstid, til at lære hvad din religiøse retning kan lægge på bordet for dig. Du vil sætte dig bedre ind i den evangelisk-lutherske lære, som jeg fra min barndom har forholdt mig til. Det lader til, at du begiver dig ind i, hvad jeg fandt utilstrækkeligt, hæmmende og passiverende.
Jeg måtte forlade den, for at følge Menneskesønnen.
De talte om ham, men det gik op for mig at kendte ham ikke og kunne ikke fatte ham. Han var dem ganske enkelt for underfuld.

Jeg giver dig et ordentligt kristent svar på det du skriver ...
Det kan godt være, at det netop er fordi, jeg har været inde og se, hvad de lærer i kirken og jeg har måttet træffe det meget svære og smertefulde valg, at forlade den, at du synes vi står langt fra hinanden. Det som er væsentligt, det er at det ikke er den evangelisk-lutherske lære, jeg skal stå inde for længere, jeg har kun Herren, Vor Gud og Fader.

Vore uenigheder vil nok ikke forsvinde af sig selv, men når vi begge elsker Gud og Han leder os ved Kristus, så vil vi også kunne finde frem til den enkle sandhed, som Peters Vision lod os vide; Gud er Alles Herre.

Fred og Alt Godt

Vandrer

Ja, Vandrer ... du skriver i et andet indlæg: Det sete afhænger af de øjne der ser.

Men ikke engang det kan vi blive helt enige om, ikke hvis det sete er Gud, for Hans væsen afhænger ikke af vores syn på Ham!
Han er og var og forbliver den samme fra evighed til evighed!
Gud er Gud, om alle mand var døde!

Men vores opfattelse afhænger ganske rigtigt af vores øjne:

Det, som du har fundet utilstrækkeligt, hæmmende og passiverende har jeg, lige omvendt, fundet ovenud tilstrækkeligt, fyldestgørende og glædeligt, i så høj grad at mit bæger flyder over. Og på alle måder befriende og sandelig også aktiverende ... min sjæl hvad vil du mer' ..

(Jeg sender i øvrigt tit tanker tilbage til dengang jeg i min egen livsforståelse (mis-forståelse!) mente at være kommet hinsides hvad Bibelens lærer os om Jesus Kristus.)

Sådan er mennesker så forskellige!

kristina

Hej AFA.

Det er rigtigt, at til farisæerne og de skriftkloge taler Jesus om de gamles overleveringer. Det er ikke til dem, han siger, at "al mad er ren".
Det siger han først til skaren, dernæst til disciplene alene, da disse spørger om meningen. Men til dem siger han det netop også.
Der er stadigvæk tale om først hændernes renhed, dernæst madens renhed.
Og al mad betyder stadigvæk al mad. Ovenikøbet al mad, der går ned i maven og ud igen. Det gør flæskestegen altså også.
Selv om man vil afvise evangeliernes tekster om emnet, så står Rom.14 og Kol.2 stadig tilbage: Alt er rent, og vi må ikke lade nogen dømme os pga. mad.

At du mener, det ikke er ret i forhold til Gud at spise svinekød, er en ting, men at det er "væmmeligt", må vist stå for din egen regning. Det synes jeg så ikke, det i sig selv er.
Jeg synes derimod, gammel stinkende smuldre-ost, der har vand i hullerne, og som kommer, når man kalder - det er væmmeligt.
Men noget bud kan jeg vanskeligt gøre ud af det.

Mvh. Anne.