Nu har jeg siddet og læst mange af de indlæg, der er blevet skrevet herinde om "The Passion", og de har berørt mig dybt.
Jeg synes, nogle af jer har givet den meget hårde ord med på vejen, og at jeres kritik er fuldstændig uberettiget.
Gud er stor, og hans måde at føre os til tro er mangfoldig. Nogle er opflasket med det kristne budskab fra fødslen, andre vokser lige så stille ind i troen, endnu andre tiltrækkes af fællesskabet i menighederne og lærer så Jesus at kende af den vej osv. osv. Der er absolut ingen grænser for, hvordan folk møder Jesus, og ingen måde er forkert! Uanset hvor stor "fåreflokken" er, søger Gud efter det bortløbne lam.

Jeg selv blev kristen som voksen for 6 år siden. Sidste år, skærtorsdag, tog jeg med min mand og min 18-årige datter (begge "ikke-kristne") ind og se The Passion. Jeg ville så gerne vise dem, hvad det egentlig var, påsken handlede om. Filmen var voldsom og barsk - men også et kærlighedsepos af dimensioner. Aldrig har jeg følt så tydeligt, hvor meget Gud/Jesus elsker mig. Den største og vigtigste scene for mig var, da Jesus selv kravler op og lægger sig på korset. Han bli'r ikke båret, han bli'r ikke hjulpet, han bli'r ikke lagt med magt ... han kravler selv derop - for min skyld! Først der forstod jeg til fulde, hvaor stor Guds kærlighed til mig er.

Da vi kom hjem, var min datter meget stille, hvilket absolut ikke lignede hende. Næste dag, Langfredag, tog hun ind og så filmen igen med en veninde, hvilket undrede mig meget, da hun normalt hadede, nedgjorde og hånede alt mit "kristne ", gik klædt i sort (gothic), lyttede til black-metal musik, ofte drak sig fuld og havde en " you" holdning til hele verden. Efter at ha' set filmen både skærtorsdag og langfredag tog hun alene hjem til sig selv ... og alt blev nyt. Hun ringede hjem og bad om at komme med mig i kirke påskesøndag og spurgte samtidig om at blive konfirmeret! Jeg fattede jo ikke en brik, men hun sagde bare: "Mor, Jesus kaldte på mig".

Fra da af tog Ånden over. Hun blev personlig kristen "over-night" og er i dag et ufatteligt vidnesbyrd for mange, mange mennesker. Hun "brænder" af tro, og overalt hvor hun kommer, bli'r folk "smittede". Det er nu 1 1/2 år siden, og på Oaselejren i sommer fortalte hun så sin historie til en masse andre unge på Base-camp. Der blev brugt både musik, private billeder, videoklip fra The Passion, digte osv. undervejs, mange græd åbenlyst og efter vidnesbyrdet stod de unge i kø for at få forbøn og nye kom til tro.

Måske brød du dig ikke om filmen. Måske fandt du den ligegyldig og overflødig. Måske synes du filmen var historisk ukorrekt og alt for voldelig. Måske ønsker du, at filmen aldrig var blevet lavet.
Til dig vil jeg sige, at den film - lavet på lige præcis den måde - er den største, bedste og vigtigste film jeg nogensinde har set. Den gav ikke bare livet til min datter, men også til mange, mange andre efter hende.
Når man kaster en lille sten i vandet, vokser ringene nemlig og bliver til en bølge på en anden kyst.

Venlig hilsen og God bless fra Pegasus

dejligt vidnesbyrd

Gud velsigne dig

Ole

Hej Pegasus,

"Dersom du tror, skal du blive frelst - du og dit hus"!
Noget i den stil står der et eller andet sted i et af evangelierne, din historie bekræfter det.

1000 tak for at du delte det med os andre. Det gjorde mig bare så glad, langt ind i hjertet.

Jeg har ikke selv set filmen. Den står på hylden her ved siden af mig, og har gjort i et års tid. Jeg har ikke kunnet finde ud af om jeg skulle se den eller ej.

Efter at have læst din beretning ved jeg det. Jeg SKAL se den!

Hej Lars

Tak fordi du responderede på mit indlæg om The Passion.

Det er bare så dejligt, at få lov til at fortælle dette utrolige vidnesbyrd om, hvordan Gud valgte at møde min datter.
Hver gang jeg hører om, hvordan Gud møder mennesker, bliver jeg bare så utrolig opløftet - det er så trosbekræftende!

The Passion er uden tvivl den mest barske, rå og blodige film jeg har set, men lige præcis det ustandselige og voldsomme bombardement af sanser og følelser har jo vist sig at være det, der skulle til for at nå min datter. Hun mødte ikke Jesus på den stille måde - nej, hun hørte Hans vedholdende kalden gennem larm og skrig og med alle sanser helt åbne. Han ramte hendes hjerte med en "forhammer".

Igennem flere år havde hun end ikke ønsket at kalde mig mor eller ved navn, så stærk var hendes afstandtagen til mig og min tro, men i filmen er der en scene, hvor Jesus falder med korset på ryggen på vej til Golgatha. Hans mor, Maria, ser skrækslagent til ude af stand til at hjælpe og trøste, og via flashback vises nu en scene hvor Jesus som lille dreng falder, hvorefter Han løftes op af sin mor og kærligt bli'r favnet helt tæt. Den scene blev en af de mest afgørende og skelsættende for min datter (samt den hvor Jesus selv og helt frivilligt kravler op på korset).

Den påske, hvor hun mødte Jesus og Hans betingelsesløse kærlighed, var Gud så nådig, at hun også mødte mig og gav mig lov til at være mor igen!

Jeg ønsker dig al Guds velsignelse, og beder om at Han må være dig ganske nær, når du skal se filmen.

Kærlig hilsen Sus

P.S: Og så er det en god ide at ha' en pakke Kleenex indenfor rækkevidde

Kære Pegasus

Rigtig mange tak for dit dejlige vidnesbyrd. Ja, Gud er god og mægtig til at gribe ind og frelse mennesker som ellers ikke vil have med ham at gøre, det er stort

Jeg har også set The Passion of the Christ og blev meget bevæget over den, jeg har den også på DVD og har også set den siden den gik i biografen...ingen tvivl om, at den film har bevæget mange mennesker.

Jeg selv blev omvendt og kom til personlig tro for 21 år siden efter at have set filmen "Jesus af Nazaret" og ligesom i The Passion så blev jeg også bevæget over Guds kærlighed til mig, at den er så stor at Jesus frivilligt gik i døden for mig, det kan og må vi aldrig blive færdige med at takke ham for, det er virkelig forunderligt og stort.

Knus fra Maijannes

Hej Pegasus

tak for din beretning om din datter. Det var meget bevægende at læse om, hvordan hun, som havde taget helt afstand til dig, sin mor, igen lod dig blive hendes mor, og samtidig ikke mindst kom til tro på Jesus.!! Tak for din åbenhed.

Jeg er også helt vild med den scene, hvor Maria trøster Jesus som barn, hvor hun siger:

citat:
Jeg er hos dig.

Det er virkelig bare så stort, den kærlighed hun har til Ham, den kan vi alle lære noget af. Selvom Han nu som voksen og Himmelfaren selvfølgelig ikke har brug for vores trøst mere, men vi for Hans. Så er det stadig den stærke kærlighed, der binder os sammen. Den skal vi tage til os og lære af.

mvh Tau.