Ja hva det dket aligevel kan man jo aldrig sige, men i mit tilfælde, er det Gud eller bare min personlige udvikling, ha r skrevet før til personlig,
for 3 år siden var jeg på metadon på 7 år,tog heroin og hash ved siden af ja og metadonen sprøjtede jeg, var utilfreds med mit arbejde, var ensom ja livet var en stor nedtur. ja så begyndte jeg i frikirken, alfa kursus og bibel celle og det begyndte at gå godt, jeg kom af med metadon og blev døbt, men røj stadig hash og var ensom ja arbejdet var stadig kedelig, så keg fjernede mig fra gud ca !/2 år.
men så begyndte jeg at bede igen komme i kirke og en ny bibel celle ja og med et fik jeg nyt arbejde, fandt en sød dame og stoppede med misbrug ja og sisdte uge holdt jeg op med at ryge ( hash og smøger) ja mit liv blev med et velsignet.
er det guds kraft?
min egne vilje styrke?
på en måde er jeg bange for den fremgang eller skal jeg bare ligge mig tilbage, takke gud og nyde rejsen

Hej sjoni

Hvor er det godt at læse om din befrielse fra misbruget og dit nye liv. Som kristen vil jeg altid give Gud æren og takke ham for den slags. Også selvom du sikkert kunne finde mange andre forklaringer på, at det er gået som det er. Så ja - selvfølgelig skal du takke Gud og nyde rejsen

Men jeg tror til gengæld ikke, at du bare skal læne dig tilbage. Selvom Gud har grebet ind i dit liv og ændret det for dig, så betyder det ikke, at du ikke selv har ansvaret for at komme videre. Hvis du bare lader stå til, så er det meget sandsynligt at du får tilbagefald - både på den ene og på den anden måde.

Når du har taget imod troen på Gud og lukket hans Ånd i dit liv, så har du også fået dig en ny modstander, nemlig Satan. Og han vil gøre hvad han kan for at tage troen fra dig igen. Det oplever du, når du mærker fristelsen til at vende tilbage til noget af det liv du har lagt bag dig. Eller fristelsen kan være mere raffineret: at få dig til at tro på, at du kan klare dig selv uden Guds hjælp. At du i sidste ende kun kan takke dig selv for din lykke. (Det er nok sådan Satan narrer de fleste).

Så derfor kære sjoni: Bliv ikke overmodig eller "doven", for så kan du nemt miste det hele igen. Og så er det ikke Gud du skal takke, men dig selv. Men nu skal du takke Gud for din lykke og arbejde på at holde fast i det gode du har fået. Det er noget du og Gud skal samarbejde om!

Hej sjoni

Det er fantastisk, når tingene pludselig vender for een, og jeg kan godt sætte mig ind i tvivlen; om det er een selv, der har fået det til at ske. For hvis man ikke har meget selvtillid eller har rygsækken fuld af succesoplevelser, så tør man ærlg talt ikke sætte sin lid til, at man selv kan få det til at blive ved at glide. Jeg tror på, at du selv kan tage æren for en del af det - du har jo først og fremmest været åben overfor forandringerne, overfor Guds hjælp. Jeg tror godt, du kan slappe lidt af og nyde livet lidt, når nu der er noget at nyde. Du ved jo, hvilke veje, du ikke skal gå - dem som fører til tilbagefald. Jeg kender godt til misbrug bare af en anden art. Men det er de samme ting, man nok skal tage sig i agt for. Hvis man ryger ned i humøret og bliver deprimeret skal man gå LANGT udenom alt andet og gå til Gud straks.

Held og lykke. :-)