Min jesus er en hvid mand, med en halv meter langt tykt bølgende lyse-brunt hår. Hans ansigt er meget ædelt og mandigt, og sidder på krop der er rank og ca. 1,80 meter høj. Hans højre arm strækker sig ud imod mig, på armen er der en åben tom håndflade , der er vender opad. Jesus er iklædt en lang helt hvid spindelvævstynd kjortel , der er så ren, at den lugter af sæbe.
Min hvide Jesus ligner ikke en mand fra mellemøsten, men mere en af engelsk afstamning.

Billeder siger mere end ord, så det var den måde, man i underviste mig i kristendom på, før jeg kunne læse .

Dette billed af Jesus, bærer jeg stadig i min hjerne.

Min voksne hjerne siger mig, at dette billed af Jesus er en stor løgn.
Og at de kristne der formidlede løgnen i en god mission, desværre holdt deres falskneri hemmeligt over for mig.

En åndelig filosofi, bør ikke fremlægges for et barn, uden der føres et skudsikkert bevis, for de påstande der fremføres er korrekte.

Det er stærkt umoralsk og grænser til åndeligt pædofili at forføre børns tankegang og hukommelse til evige billeder af løgn, på et så alvorligt og område som tro.

Med venlig hilsen
Keld

PS jeg kan nøjes med at have et forkert billed af Jesus udseende, men mange børn tror at GUD er af hankøn og kalder ham for Herren.
Gad vide hvad der i grunden foregår inde i hovedet på mennnesker, der glade missionere deres falske budskaber videre til evig gene for deres efterkommere.

citat:
Skabte Gud ikke først manden, altså i sit billede. Og først senere kvinden

who knows

Problemet opstår, fordi der er flere skabelsesberetninger i Bibelen. De to mest kendte står i starten af Genesis (begyndelse) som vi på dansk kalder 1. Mosebog. I den ene, som står fra 1. Mos 1,1-2,4 står der om menneskets skabelse:
1. Mos. 1, 26-27 Gud sagde: »Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os! De skal herske over havets fisk, himlens fugle, kvæget, alle de vilde dyr og alle krybdyr, der kryber på jorden.« v27 Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem.

Her står meget klart, at både manden og kvinden er skabt i Guds billede, og manden og kvinden er skabt sammen.
I den anden skabelsesberetning står der:
1. Mos. 2,7: Da formede Gud Herren mennesket af jord og blæste livsånde i hans næsebor, så mennesket blev et levende væsen. og: 1.Mos 2, 18-24: Gud Herren sagde: »Det er ikke godt, at mennesket er alene. Jeg vil skabe en hjælper, der svarer til ham.« v19 Så formede Gud Herren alle de vilde dyr og alle himlens fugle af jord, og han førte dem til mennesket for at se, hvad han ville kalde dem, og det, mennesket kaldte de levende væsener, blev deres navn. v20 Sådan gav mennesket alt kvæget, himlens fugle og alle de vilde dyr navn, men han fandt ikke en hjælper, der svarede til ham.

v21 Da lod Gud Herren en tung søvn falde over Adam, og mens han sov, tog han et af hans ribben og lukkede til med kød. v22 Af det ribben, Gud Herren havde taget fra Adam, byggede han en kvinde og førte hende til Adam. v23 Da sagde Adam:
»Nu er det ben af mine ben
og kød af mit kød.
Hun skal kaldes kvinde,
for af manden er hun taget.«
v24 Derfor forlader en mand sin far og mor og binder sig til sin hustru, og de bliver ét kød.



I denne beretning skabes manden ganske vist før kvinden, og kvinden skal være en "hjælper", men dermed er der ikke sagt noget om Guds køn. For mig at se må en almægtig Gud nødvendigvis være uden køn.

Med venlig hilsen
Henoch

Hej Henoch -

Jeg fandt lige et godt svarpanel-svar (synes jeg) på spørgsmålet: Er Gud af hankøn?

kristina

Hej Kristina og alle

Jeg er ret enig med Jørgen Sejergård her. Gud er ikke hankøn i menneskelig forstand, og han har heller ingen race.
Hvad mener i om Jesus. Var han "hvid"? Vi er vel enige om, at Jesus var jøde. Hvordan så en jøde ud på den tid? Jeg tror på jomfrufødslen, men hvordan forestiller I jer egentlig, at det har påvirket Jesu udseende. Stammede hans gener fra Josef og Maria eller kun Maria (hvor kom y-kromosomet så fra) eller fra Helligånden og Maria (og hvordan ser Helligånden ud?).

Med venlig hilsen
Henoch

Hej Henoch

Ja, Jesus var jøde, det kan der ikke være nogen tvivl om. Hvordan en jøde så ud den gang ved jeg ikke, men der var noget med tøj med kvaster, mener jeg at kunne huske.

Jeg tror ikke at jomfrufødslen på nogen måde har påvirket Jesu udseende.
I Es 53 står der:
Hans skikkelse havde ingen skønhed,
vi så ham, men vi brød os ikke om synet.
Foragtet og opgivet af mennesker,
en lidelsernes mand, kendt med sygdom,
én man skjuler ansigtet for,
foragtet, vi regnede ham ikke for noget.

- så jeg tror bestemt, ikke han har set ud af noget særligt på nogen måde ..

Og han kom til sin hjemby og underviste dem i deres synagoge, så de blev slået af forundring og spurgte: »Hvorfra har han denne visdom og kraften til at gøre mægtige gerninger? Er det ikke tømrerens søn? Hedder hans mor ikke Maria og hans brødre Jakob og Josef og Simon og Judas? Bor alle hans søstre ikke her hos os? Hvor har han så alt dette fra?« (Mat. 13 ..)

.. men kun har gjort sig bemærket ved den ganske særlige autoritet og myndighed, som han fremstod med og udtrykte sig med.

Jomfrufødslen: Jeg har meget tit undret mig over, at mange har svært ved at acceptere tanken om lige jomfrufødslen - de samme mennesker, som uden problemer kan tro på Gud som skaber og opretholder af alt og Jesus som frelser og forsoner ..

Kromosomer: Jeg kan ikke forestille mig, at Josef kommer ind i billedet her, kan du? Hvordan dog?

Helligåndens udseende: jeg tror ikke Helligånden har noget udseende, men er ren ånd ... ligesom Gud Fader ..

Jesus tror jeg derimod er af kød og blod, som vi.

kristina

Hej Kristina

Jeg ved godt, at vi ikke kan forklare et mirakel som en jomfrufødsel. Det var bare det her med Jesu race, der fik mig til at tænke over det. Hvis jomfrufødselen fungerede ligesom en kloning, så Marias gener var der "dobbelt", så kunne han vel ikke blive en mand. Og hvis vi skal forestille os, at der kom gener fra Helligånden, så kan vi vel ikke tale om, at Jesus kan have tilhørt nogen bestemt race? Kan vi i det hele taget forestille os Helligånden som havende bestemte menneskelige egenskaber, som Jesus kunne arve? Det med at Jesus blev omtalt som tømrerens søn af indbyggerne i Nazaret kunne vel tyde på, at han har lignet Josef. Tror du Gud kan have skabt ham "som om" han var Josefs søn, således at han arvede Josefs egenskaber uden at Josef havde haft noget med undfangelsen at gøre.

Med venlig hilsen
Henoch

Jesus var højst sandsynligt korthåret med kraftigt skæg.. Meget mørke øjne og arabisk af udseende..

Det har ikke været umuligt, at han lignte Osama bin Laden eller måske Saddam Hussain som unge

Mvh

Hej Henoch - jeg er ked af at sige det, men jeg må melde pas til dette her.
Jeg har hvidt papir inde i hovedet - hvis du forstår hvad jeg mener - og har ikke noget fornuftigt bud på det.

Ikke engang et ufornuftigt ... Beklager!

kristina

Hejsa.
Jeg syndtes bare at det er mere og mere mystisk, hvor mange ting der ikke stemmer overens med biblen og nu gud´s "look"

Der er så mange ting der er helt hen i vejret, hvad angår modsigelser, og ting der bare ikke KAN hænge sammen, så jeg syndtes, man skal være mere og mere naiv for at tro på et såddan langskægget væsen, som sidder oppe i skyerne, og beder for os.

Jennes, hvis du kender du nogen, der tror, at der sidder et langskægget væsen oppe i skyerne, kunne du så ikke lokke vedkommende til at give sig til kende og skrive og forklare lidt om væsenet her i debatten?

Det kunne være spændende - jeg har aldrig selv truffet nogen, men jeg har tit hørt om dem ...

kristina

Hej kristina!

Det billede af Gud, der stiger frem i hukommelsen, når der tales om hans udseende er jo denne hvide, skæggede, alfaderlige og strenge skikkelse, som er portrætteret utallige gange i billedbibler, børnebibler og malerier. Fx Michelangelos maleri 'Creation of Sun and Moon':



At han er en mand har da været god latin i alle kristnes omtaler af ham i flere tusind år.

Og når du henviser til Jørgen Sejergaards artikel med bl.a. ordene:

"Det er altså ikke kun manden, der ligner Gud. Det gør kvinden også."

... så har jeg altså svært ved at se, hvordan Han/Hun ser ud. Samt hvorfor "Og det skyldes altså Guds faderlighed." ikke viser, at Gud er en mand.

Jerry

Kære Keld

Jeg tror mange kan læse dit indlæg, som noget de kender til og måske kæmper med. Det er især rart at fornemme, du ikke har givet slip på troen, på trods af, at vi præsenteres for et falsk billede af Jesus.

Det rører ikke mig så meget, at Jesus er blevet afbilledet, med udgangspunkt i mennesketyper, som kunstneren har haft nem adgang til og at man mange gange, har benyttet lokale modeller, når man ville afbillede bibelske motiver. Som sådan afviger billedet ikke så meget fra, at opføre små spil, eller tabloer, som gengiver en fortælling, der skal vække til eftertanke.

Jeg mindes et nyere alterbillede, som viser en lokal høstarbejder, eller hvad han nu var, omkranset af en flok børn fra egnen, med et typisk Jydsk hedelandskab i baggrunden. Det er så dansk, som noget kan være, og jeg nød dets kvalitet da jeg kunne komme til at se det. Det er påfaldende at se Jesus fremstillet som en Jyde. I billedet kan man tydeligt fornemme troen på en Jesus, som er nær hos os i hverdagen, når vi lever i hans ånd og gerning. Det kan være helt i orden at gøre sådan, hvis man er ude på at fortælle, at Jesus kan tage skikkelse i hvem som helst og vi alle er Guds elskede børn.

Selvom jeg er helt bevidst om, at jeg også har billed fremstillingerne af Jesus på nethinden, så er det ikke så meget billederne i sig selv jeg finder skadelige. Billederne viser jo det ikke er Jesus, men Mennesket, som for vore øjne kan forvandles til Guds Søn, når det sande indre Lys findes frem og bringes til at lyse.

Jeg oplevede endnu i mine unge barneår, at dét Jesus billede som missionen præsenterede mig for, ikke er sandt. Det var kraftløst og jeg tænkte; at de ikke ville genkende ham, om han så stod lige ved siden af dem. Det slog mig dengang, at man kan blive døv og blind overfor Jesu evangelium, ved at gøre ham til en gud. Man gjorde ham fjern og ophøjet, gennem at dreje det hele, så det kom til at handle om dét billede de havde af ham.
Jeg oplevede vores bøn, på en anden måde en de og af ordene i bibelen, hørste jeg noget andet end hvad de hørte. Jeg oplevede deres uvidenhed om det, som gav sig til kende i frygt og afvisning, når vi efterfølgende talte om hvad der var kommet til os. Forskellen var, at medens andre gengav den lutherske lære i deres oplevelse, søgte jeg at finde et spirituelt fokus, når det var min tur. Jeg synes jo, at jeg var et helt andet sted under bønnen og jeg mente jo, at ordene i skriften havde langt mere initierende funktion, end at vi blot skulle føle os syndig og nedværdige os, når nu Gud har ladet os kende Vejen.

Måske er det på grund af en tidlig afsløring, jeg ikke selv synes min forståelse af Jesus blokeres af billederne og jeg faktisk nyder at se på billeder i dag. Billederne, skulle jeg da mene, er det synlige tegn på, at det da i hvert fald ikke er en gud vi skal tilbede.

Jeg ved godt, at billederne får nogen til at forsøge på, helt at droppe tro og måske endda bekæmpe de gudebilleder de måtte støde på. Jeg kan også godt forstå, at nogen føler billederne er med til at gøre det sværere at tro, fordi de leder til det mest utrolige.
For dem der ikke går forbi, er billederne en prøvelse.
De faldbydes og forfører mange ind i en passiv betragten, hvor troen gøres gold og lyset går ud. Det der er tilbage, det er kun at kæmpe for billederne og teorien(tankebilledet) om disse billeder.

Der er en grund til, at det andet bud, handler om; ikke noget billede...

Det er i sin enkelhed dette, at sådanne billeder kan få vores fine forståelsesprocesser til at stivne. De dækker over dét Lys, som bor udi Mennesket, og de holder forløsningen tilbage. Men det er ikke billedgengivelserne der forfører, det er dem som siger til andre; tilbede dem; som er forført.

Læg mærke til, hvordan de, som har gjort sig sådanne billeder, tager fra jer, hvad der er Faderens og ofrer det til billederne.

Den som er i Hellig Ånd, giver dét som er fra Faderen til jer.
Hvad betyder det....?

Må Faderen lade sit Lys, skinne på dit Ansigt.
Det er ikke udefra, men indefra.
Det sande Menneske, som er Guds Billede, komme til syne på dig.

Når mennesker begynder at vandre på Vejen, og altså det ikke længere har nok i billederne og snakken, så vil man se, at de kommer til at ligne det indholdsmæssige vi trods alt måske kan nyde i billederne. De kommer måske til at minde os om Jesus, men de vil være trådt ud i deres egen Cirkel, hvori Menneskesønnen træder frem dem. De kan måske give os en forståelse for, hvem Jesus var og måske, hvordan han kunne have set ud....


Pax & Bonum

Vandrer

Hej Kristina ...
De må undskyle at jeg ikke har givet klarhed over mine synspunkter...
Men det er ikke nogen hemmelighed at det er " jeres ærbødige"
Jennes der har denne "utrolige holdning til jeres tro"

Jeg er denne "vedkommende" som har dette "utrolige langskægget væsen " præget i min bevisthed "

Jeg som blev "kidnappet som baby" til at blive døbt, har haft denne utilfredstillende følelse af afmagt over for voksne mennesker, der altid vidste bedre end mig:

Du er blevet døbt Jennes, så derfor er du katolik.

NEJ jeg er ej men de voksne var altid de stærkeste i " TROEN"
og i virkeligheden. så hvis jeg havde en anden mening så "vankede der"

Så nu når jeg er blevet stor og stærk nok selv, så ville jeg gerne vide hvad det er for et langskægget væsen jeg har måtte se mig overmandet over i min barndom.

Jennes

Hej Henoch.

Det er da nogle meget gode spørgsmål. Hvor kom y-kromosomet fra? Og hvis Jesus blev til ved kloning, kunne han vel ikke blive en mand?
Jeg har et forslag: Y-kromosomet må vel være blevet skabt ud af intet?
Jesus blev undfanget ved Helligånden, skaberånden, som var med til at skabe verden ud af intet i sin tid. Så det må vel være forklaringen, når nu der ikke var en mand inde i billedet.
Så vidt jeg husker, er der flere, der har set en parallel mellem Åndens svæven / rugen over vandene på skabelsens morgen og Åndens overskyggelse af Maria - en tanke, jeg gerne vil tilslutte mig. Der var tale om en helt exceptionel skaberhandling her.

Men dybest set er det jo et mysterium.

Mvh. Anne.

Øhhhh: Jeg har et forslag: Y-kromosomet må vel være blevet skabt ud af intet?


?????????

Hej Jennes.

Ja, jeg mener, Y-kromosomet må være skabt ud af intet i Jesu tilfælde. Det plejer jo at komme fra faderen, men Jesus havde ingen jordisk far, men blev født af en jomfru. Det er det, den kristne kirke tror.
Men det er jo ikke sikkert, at Gud var afhængig af sådan noget som Y-kromosomer i dette helt særlige tilfælde.
Vi kan ikke grave til bunds i mysteriet, vel heller ikke biologisk. Men jeg tror på, at Jesus, som var Guds søn fra evighed af, blev menneske ligesom os, helt og fuldt, samtidig med at han blev ved med at være Guds søn helt og fuldt.
En person kan have en biologisk far og en adoptivfar, men ikke to biologiske fædre. Hvis Jesus var Josefs og Marias biologiske søn, ville han ikke virkeligt være Guds søn, men kun pr. adoption.
Men da han virkeligt var Guds søn,og blev født af jomfru Maria, var Josef hans adoptivfar.

Håber det virkede nogenlunde opklarende, ellers må du spørge igen.

Mvh. Anne.

OK, Jennes, jeg tror jeg begynder at ane, hvad det er du har på hjerte. Og hjerne.

Hvad der har rørt sig i de voksne, der var i dit liv da du var barn, så de fik dig til at føle dig afmægtig og forkert og ikke accepteret, når du ikke troede som dem, det kan jeg jo ikke vide.

Måske har de gjort dig bange for ham den hvidskæggede, hvad ved jeg. Måske har de prædiket for dig i bedste mening - det gør voksne som regel over for deres børn - men det bliver det ikke bedre af.
Set fra et barns synspunkt snarere værre, for så kan barnet blive bange og få det virkelig dårligt med ikke at kunne leve op (eller ned ) til de voksnes forventninger og være sådan som dem, man er afhængig af.

Men nu er du ikke mere noget barn, og du skal til at finde dine egne fødder og gøre dit oprør, og forsøge at gøre dig fri af følgerne af de overgreb, som du vist har været udsat for. Det er meget lettere at sige end at gøre. Det er svært at klippe sig fri af sin fortid - det kan være en meget lang og svær, men nødvendig proces.

Det langskæggede uhyre finder du aldrig. Det pågældende væsen, som du vil konfronteres med og forsøge at nedkæmpe, har nemlig ikke nogen eksistens andre steder end i dit eget sind, og skyggeboksning kan være dødeligt udmattende.

Nu kender jeg jo ikke dig og dit liv, og måske har jeg trådt helt ved siden af med disse ord.
Hvis jeg har, håber jeg du vil protestere.

kristina

hehe...måske har du ret