Hej AnderZ
.. jeg har lige fundet et svarpanel-svar om emnet
her. Men jeg har på fornemmelsen, at det egentlig ikke lige er det, der er dit problem her og nu, siden du ikke er gift?
Er det ikke snarere, at du føler, at synd i al almindelighed skiller dig fra Gud? Det er sådan set også rigtigt, at det kan være sådan, men det behøver ikke at være sådan. Du har nemlig det til fælles med hver eneste af os, at vi er syndere.
Men hvis vi ikke forliger os med at være det, men beder om Guds tilgivelse, når vi falder i (og det gør vi alle, hver eneste dag, i tanke, ord eller gerning!) så tilgiver han os
al synd! Det står i Bibelen!
Selv Jesu apostel Paulus måtte erkende, at "det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg". Sådan har vi det alle! Vi er af natur bortvendt fra Gud. Men Jesus har sonet al synd for os, og når vi holder os til Ham er vi tilgivne syndere!
Men vi skal alligevel huske, at syndernes forladelse ikke er det samme som syndernes tilladelse! Vi beder i Fadervor "forlad os for skyld, som også vi forlader vores skyldnere".
Der står ikke: "tillad os, men altså "forlad os" - altså "tilgiv os"!
Så hvis der er kristne, der råber "synder" efter dig, kan du rolig svare: "Det kan I selv være!" Vi kan nemlig ikke være andet - ikke en eneste af os!
Men vi kan holde os til Jesus, som tilgiver os, når vi beder om det, og vi kan bestræbe os på at holde alt det, som han har befalet os!
God kamp!

kristina