Mange ved ikke hvordan de skal modtage Guds løfter i tro.

Men bibelen har en klar opskrift på det:

Markus 11:23-24 lærer os om at vi skal tro på det vi siger og at vi skal tro på at når vi beder om noget , så skal vi tro at vi har fået det, så SKAL vi få det.

Så når vi beder om noget, da skal vi tro at vi fik det i samme øjeblik vi bad om det. Og derefter skal vi takke Gud for at vi har fået det og bekende at vi har fået det. Da vil troen rejse sig i os, og pludselig har vi hjertetro for det. Og når vi bekender noget med hjertetro, da virker Guds kraft og miraklet sker.

Uanset hvor lang tid der går fra vi bad og til vi ser det fysisk, da skal vi ikke give op. Når troens er bygget op, da sker der. Mange giver op ligefør de har fået alt tvivl ud og det er en skam. Og man skal kun bede om det 1 gang. For man fik det første gang man bad.

Uden tro er det umuligt at have Hans velbehag siger bibelen. Så uden tro kan man intet modtage fra Gud. Derfor er det altafgørende at man har tro for at kunne modtage fra Gud.

Hej Jan.

Ja, det er stort at vi har lov til at have tillid til vores himmelske Fader. Troen er netop denne barnlige tillid. Ikke noget, vi presser frem eller præsterer.
Med til det barnlige forhold til Gud hører også, at vi gerne må bede om det samme mere end én gang. Han bliver ikke træt af os.
Det sted, du citerer, nævner ikke noget om, at vi kun må bede én gang. Derimod står der flere steder opmuntringer til at være udholdende i bøn. Fx. lignelsen om enken, der blev ved med at råbe til den uretfærdige dommer (Luk.18,1-8). Den lignelse fortæller Jesus, for at vi altid skal bede og ikke blive trætte. Enken bad om det samme - ret overfor sin modpart - igen og igen. Og hun er altså sat op som eksempel for os. Det ville være et dårligt eksempel, hvis man kun måtte bede 1 gang.
At bede om det samme flere gange, behøver bestemt heller ikke være vantro. Hvis man ikke troede det virkede, var der jo ingen grund til at bede. Det kan netop være udtryk for tro på den Gud, som har opfordret os til at være udholdende i bøn, og som har knyttet store løfter til bønnen.
Jesus bad den samme bøn 3 gange i Getsemane. Hvordan kan det så være forkert? De 2 sidste bønner var ikke tak og bekendelse.
Jeg tror vi har lov til at tro på og takke for, at Gud virker, når vi beder, også selv om vi ikke kan se det. Men der står ingen steder, at vi skal bekende tro, og så får det vi bekender, som om vores ord kunne skabe, hvad de nævnte.
Og ligesom Jesus må vi også bede: Ske din vilje. Det er ikke altid, vores egen vilje er i overensstemmelse med Guds, eller det er godt for os at få det, vi har bedt om.
Nogle gange lader Gud os også vente - måske fordi han vil lære os noget i ventetiden.
Andre gange får vi langt mere, end vi havde bedt om eller forestillet os - og langt mere end vi havde haft tro for.
Så man kan ikke sætte tingene op i et sort / hvidt skema. Gud er heldigvis større end det.
Jeg beder ofte om den samme ting flere gange. Ikke fordi jeg ikke tror Gud hørte efter første gang, men fordi han har opmuntret mig til udholdenhed i bøn, og fordi det er godt vedblivende at tale med Gud om tingene - i stedet for at løsrive sig og sige: Nu kan jeg selv. Uden Jesus kan vi intet gøre.

I øvrigt, hvad er "hjertetro"? Er det forskelligt fra andre slags tro? Og hvad er det for andre slags (som tilsyneladende ikke rigtigt virker)?

Mvh. Anne.

Forkert

Hvis man har et løfte i Guds ord om noget, feks frelse, helbredelse, økonomisk velsignelse, da skal man kun bede en gang

beder man igen, da er det vantro for så troede man jo ikke på man fik det første gang man bad

Nu findes der mange slags bønner, og det jeg snakker om er Troens bøn

Der hvor man skal have udholdende bøn og bede uden at blive trætte det er forbøn, takkebønner og tilbedelsesbønner osv

når man beder en troens bøn, da må man kun bede en gang, og så tro på at man fik det første gang, derefter følger der så bekendelsesbønner og takke bønner

Jeg kan blot henvise til Kenneth Hagins trosundervisning som er noget af verdens mest fantastiske undervisning

Hej Jan.

"Beder man igen, da er det vantro, for så troede man jo ikke på, man fik det, første gang, man bad".
Det er da ikke sikkert. Og hvis man fx. har bedt om at blive rask, er det da i orden at blive ved med at bede, indtil man bliver det. Hvis man påstår, at man er rask uden at være det, er det jo løgn. Så vidt jeg har forstået på dig, bryder du dig jo heller ikke om løgn. (Hvor er det nu, løgn plejer at komme fra...? )
Enken i lignelsen havde også et løfte - Gud har mange steder lovet at tage sig af enkerne og de faderløse. Men hun blev ved alligevel. Også selv om det hverken var forbøn, tak eller tilbedelse! Det var en bøn for hende selv.
Der står simpelthen ingen steder, at man ikke må bede mere end én gang.
Var Jesus vantro i Getsemane? Han bad jo hele 3 gange om det samme, og det, selv om han vidste, at Faderen altid hørte ham! Joh.11,43.
Den kanaanæiske kvinde bad om det samme - udfrielse for sin datter - flere gange. Og netop fordi hun var udholdende, sagde Jesus: "Kvinde, din tro er stor, det skal ske dig, som du vil." Matt.15,21-18.
Ja, det var naturligvis forbøn, kunne man sige - men også bøn for hende selv - hun siger jo: "Forbarm dig over / hjælp mig." Og i forhold til dit syn er det da påfaldende, at den udholdende bøn bliver udtryk for stor tro.
Esajas 62,6-7: "Jerusalem, på dine mure stiller jeg vægtere; aldrig skal de tie, hverken dag eller nat. I, der påkalder Herren, und jer ikke ro, og und ikke ham ro, før han genrejser Jerusalem, og før han gør den til lovprisning på jorden."
Altså ikke noget med at bede 1 gang og derefter kun bekende. Men udholdende bøn - også indtil man ser bønnesvaret - er helt i samklang med Bibelen her.

Forbøn må vel også være troens bøn, for mig at se - ja, det må al bøn være.

Jeg tror jeg vil betakke mig for Hagins undervisning. Det er efter min bedste overbevisning falsk lære. (Jeg forholder mig til hans lære og ikke hans person.)
Og jo, det tør jeg godt sige.

Mvh. Anne.

Kære Jan Sloth

JS: Forkert
Det lyder måske lidt kækt, at give afgjorte svar på et sådan tidspunkt af en debat. AP havde ellers rakt hånden ud til dig. Det kan godt være du har en pointe, med det du giver os, men altså det smutter helt for mig ved sådan et udtryk...
Jeg finder det overflødigt... lige så overflødigt som når nogen sætter sig med sin egen lille version af kristendommen og fortæller; dét er kristendom, eller dét er ikke kristendom... osv...

JS: Hvis man har et løfte i Guds ord om noget, f.eks. frelse, helbredelse, økonomisk velsignelse, da skal man kun bede en gang
Jeg kan da godt forstå du siger dette, for hvem ville bede Gud om noget, man ikke forventer Han allerede har givet... Det er bare lige, hvordan det kommer til udtryk! Jeg længes efter flere nuancer i dit syn, blandt andet nogen, hvor du søger at nærme dig den du debatterer med, for du kan få hende over og se det fra din side.

Er det velstand man søger, kan det godt være man finder det. Men jeg synes det kan være svært at skelne; hvornår man kun beder om noget en gang, og hvornår man render ham på dørene, med sin takkebøn for noget som man altså bare må have, så kan man gøre hans vilje, så meget desto mere... eller hvad grunden nu skulle være... hvor man "rytmisk" minder sig selv og ham på det. Efter at have set mange udgaver, synes jeg ikke der er den store forskel, i forhold til at bede om det mange gange.

Det er for mig at se, den terapeutiske side der er værd at bemærke, nemlig at man tror bare så meget, at man sætter sig i bevægelse, hen imod det man søger og forventer.

Jeg kunne tænke mig, at du i et lille indlæg vil fortælle, hvad du særligt forstår ved de kendte ord:
Bed om hvad som helst i mit navn...


Fred og Alt Godt

Vandrer

Det er ikke løgn at bekende at man er rask selvom man føler noget andet. Sandheden er Guds ord, og Guds ord siger vi er helbredt. Så derfor er det løgn at vi er syge, selvom vi føler os syge.

Når vi bekender Guds ord som er sandheden ind over vores liv, da kommer omstændighederne til at forandrer sig og sygdommen må bøje sig.

Læg mærke til at vi faktisk er et produkt af det vi siger. Ord er skabende. Taler vi nederlag, da får vi nederlag, taler vi sejr, da får vi sejr.

Vi kommer til at se Guds løfter manifistere sig i det synlige når vi bliver ved at bekende Guds ord. Hagins undervisning er ikke falsk lære. Det er nok den bedste bibelundervisning man kan få.

Hej Jan

citat:
Læg mærke til at vi faktisk er et produkt af det vi siger. Ord er skabende. Taler vi nederlag, da får vi nederlag, taler vi sejr, da får vi sejr.

Jan, det er forfærdelig forkert, det du skriver her - ja, jeg ved godt, at der er en del mennesker, der er faldet for den tanke, men hvis vi ser os om i verden ser vi noget helt andet.

Vi kan få sejr, selv om vi taler nederlag, og vi kan få nederlag, selv om vi taler sejr.
Tænk f.eks. på Hitler, han ville heller ikke se virkeligheden i øjnene, men proklamerede sin sejr, lige til han tog livet af sig. Han var også syg (i hovedet).

Selv om alt for længst var brudt sammen for øjnene af ham, nægtede han at indse det.

Du skriver, at ord er skabende.
Nej, Jan, kun Guds Ord er skabende!!
Vores ord er ikke skabende, vi må møjsommelig dyrke vores marker og bage vores brød - eller hen på tanken og hente det! - vi kan ikke skabe den mindste krumme ved vores ord. Og det tror jeg egentlig vi skal være glade for!
Kender du verset:
"Gik alle konger frem på rad
i deres magt og vælde,
de mægted' ej det mindste blad
at sætte på en nælde .. "

Og netop sådan er det: Vi kan ikke skabe!

Vi er alle "produkter" af Guds skaberord, og vi kan rende rundt og gøre en hel masse ting, men der er sandelig forskel på Gud og os skabninger, som kun eksisterer fordi vi er skabt af Gud og opretholdes af Ham. Jan, vi kan ikke selv!

Kender du beretningen om syndefaldet? Det var jo slangen (=Djævelen), der fristede mennesket med at bilde det ind, at det kunne blive som Gud ... ?
Vi skal bede i den bøn, Jesus har lært os at vi skal bede: ..."led os ikke i fristelse!"

Lov mig nu at tænke en gang til over, hvad det er du er blevet fristet og forført til at tro på, så tror jeg godt du kan indse, at den er gruelig gal ...

kristina

Hej Jan.

Så du mener, at man kan være "rask" med nøjagtig de samme symptomer, som den, der er "syg", og forskellen er bare det, man siger?!
Så er det stadigvæk løgn. Guds ord siger ikke, at hver eneste af os er helbredt. Og hvad skal man også med den "helbredelse", du lover, hvis der principielt ikke behøver at være forskel på en "syg" og en "rask" i hvordan man har det?
Vi er ikke et produkt af det vi siger.
Jan, har du nogensinde læst Jobs bog eller Salmerne? Der er masser af klage i dem, hvor de fortæller Gud præcis som de føler det, og ikke "bekender sejr" eller andet.

Jeg er, ligesom Kristina, alvorligt bange for, at du er blevet vildført ind i noget, der kan betegnes som "de stærkes" religion - og som har knust rigtig mange mennesker gennem tiden.
Nu har du anbefalet mig Hagins bøger, så jeg vi også anbefale dig en bog: Torbjörn Swartlings "Åndelig manipulation og hjernevask". Swartling har selv været inde i trosbevægelsen, ligesom du, men fandt ud af, at det var et bedrag og slap væk i tide.
Må det samme også ske for dig.
Det er i hvert fald min bøn.

Mvh. Anne.

Sådan en bøn vil Gud ikke hører.

Hagins undervisning er ikke bedrag

Sandheden er at vi er raske og sandheden står over omstændighederne

Omstændighederne forandrer sig når vi bekender i tro at vi er helbredt

Hej Jan.

Hvad vil du så sige til de mange, der har troet og bekendt i lange tider, men alligevel ikke er helbredt - eller har fået "forandret omstændighederne"? Skal de så bære på den yderligere byrde, at det var deres egen skyld, for deres tro var ikke stærk nok? Jeg ser frem til dit konkrete svar på dette konkrete spørgsmål.
Det, du siger, er jo faktisk, at det vi oplever og sanser, er illusion og ikke virkelighed (fx. en svulst eller en dårlig ryg). Et verdensbillede, som mere ligner buddhismens end kristendommens, for mig at se. (At verden med dens lidelse og sanseindtryk egentlig kun er en illusion.)

Hagins undervisning er ikke bedrag, siger du.
Jeg vil gerne nævne et konkret eksempel for dig, måske kender du det.
Hagin fortæller, at han en gang havde en samtale med Jesus, hvor en dæmon kom ind og begyndte at forstyrre ved at hoppe, råbe og lægge røgslør. Hagin forventede, at Jesus ville befale den at gå bort, men det skete ikke.
Til sidst blev Hagin så træt af den, at han befalede den at tie stille og gå sin vej. Det gjorde den.
Da han så spurgte Jesus, hvordan det kunne være, at han ikke havde gjort noget, fik han svaret, at Jesus ikke kunne gøre noget - han var simpelthen ikke i stand til det!
Jamen hvorfor? spurgte Hagin.
Fordi Jesus ikke selv har nogen autoritet længere - han har overgivet den til de troende!
Det må da kaldes et bedrag af de større, og en lære der er helt i strid med Guds ord. Derfor kan det ikke have været en ægte åbenbaring af Jesus.
Jesus siger jo: Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Matt.28,19.
Han siger ikke, at han har givet magten fra sig til kirken. Han sender os ud, han har lovet at være med os - men magten er stadigvæk hans.
En sådan lære gør Gud magtesløs og menneskene til små guder!

Hvordan forholder du dig til denne lære? Hvordan får du den til at stemme med det, Jesus her siger?
Jeg vil gerne høre, hvad svar du har på dette helt konkrete spørgsmål, i stedet for blot en gentagelse af, at "Hagins lære er ikke bedrag". Det må du vise ved Skriften.

Mht. hvilke bønner Gud vil høre, det tror jeg han selv kan sortere i.

Mvh. Anne.

Jeg ved godt at jeg ikke er den der plejer at give AFA ret men....det har han