Jeg har her en tanke, som jeg synes jeg ville vende med jer. For jeg kan nemlig ikke forstå, at hvis Gud virkeligt ønskede at vi alle kom til ham - og Han er en superperfekt intelligens - hvorfor klarer Han så det job så dårligt?

Hvis Gud virkelig havde skabt en mening i livet der galdt for alle mennesker, hvorfor har han så ladt os søge efter den i flere år? Og som et samfund flere tusind år? Og hvis du siger at Gud ikke lod os søge, men gav os svaret, hvorfor gav han så ikke svaret på en måde hvorpå vi alle nemt kunne forstå det, og ved en formular hvor vi alle kunne være enige? Kunne dette virkeligt være så svært for en almægtig superintelligens? Nej. Og hvis du mener, at Gud alligevel har gjort det, så har du ikke set på verden for nylig.

Hvis Gud havde en plan - hvis Gud havde en mening designet ind i planen - hvorfor sørger Gud så ikke for at dette budskab når ud til alle? Mange når at dø inden dette budskan når dem, og så er det ellers til Helvede.
Igen, mange af jer tænker sikkert "jamen, Gud gav os jo meningen med livet" og hvis det er sandt, så gjorde Gud ikke et særligt godt arbejde der. Fordi hvis du kigger omkring dig var der ikke mange der rigtigt fattede det. Krig, sult, død, magt, fattigdom ... det er hvad vi finder i verden i dag i stride strømme.

Okay, ja, nogle mennesker har forstået det. De kender meningen med livet, og det er bare alle de andre der ikke forstår det.
Jamen, det er selvfølgelig også hvad alle de andre religioner påstår. Alle disse religioner lærer os, at de kender meningen med livet, og hvis vi følger dem bliver vi frelst.

Det lyder da rart. Men på den anden side ... hvis du ikke følger lige netop denne religions regler vil du blive forkastet til Helvedets evige flammer.

Dette ville ikke have været så svært, hvis det ikke var fordi der var hundreder af organiserede religioner der gjorde krav på dette.

Kunne Gud virkeligt have fejlet så markant? Hvis Gud virkeligt havde stablet en mening med livet op, en vej at følge, og at han virkeligt ønskede for os at vi kendte den vej, tror du så ikke at Gud nemt ville kunne kommunikere den til os på en måde hvorpå vi nemt kunne forstå det?

Er det muligt, at grunden til vi ikke kan finde meningen, og at vi aldrig kan blive enige om den, at der rent faktisk ikke er nogen?

hehe....gud indrømmer jo selv at der er flere guder end ham selv.....I de 10 bud er der skrevet...: Du må ikke have andre guder end mig...

Go figure...

GUD er ufejlbarlig, men tro er bærer af fejl.

I dit indlæg sporer jeg en undertone af, at ville stille en del beviser op for, at man er fejlagtig, når man tror på Biblens tekster, og det er man også.

Tro opstår når man ikke ved noget, men gisner. Når man så har fået viden, tror man ikke mere.
De mennesker der nyder at være uvidende, kan få et kick af at tro, jo mere de tror, desto højere bliver deres velvære. Det er udelukkende et psykologisk trick, der bruges, for at skabe psykisk veltilpashed. Ligesom en langdistanceløber opnår en fysisk glæde ved at stoffer i hjernen udløses, hvorfor skulle man ellers løbe lange distancer idag.

Når man glædes over at troen skaber et velvære, er man derfor nød til at forsvare det man tror på, for ellers ville fornøjelsen ved selvglæden forsvinde.

Biblens tekster bør nok mere opfattes som forløberen, for den danske lovgivning vi alle følger idag. Hvis vi følger de dansk love, har vi også en mindre psykisk glæde , ved ikke at være bange for at blive straffet.

Biblen ændres dog ikke, trods ny viden, det gør dansk lovgivning.

Så uanset om du er troende eller ej, vil du få en glædesfølelse, stor eller lille, af at følge samfundets regler, som udspringer af tankerne om GUDs ufejlbarlighed


VH
Keld

Hej Andreas, du skriver <blockquote><font class="small_citat">citat:</font><br>Tro og viden er ikke absolut modsætninger, og tro udelukker ikke viden, og viden udelukker ej heller tro. </blockquote><font class="post"> Jeg tror(!) du er inde på noget her, der både er rigtigt og vigtigt at forholde sig til.

Kristen tro opfatter jeg ikke som en "det-tror-jeg-nok"-tro, men som en overordnet ubeviselig viden. Tro er, som du også skriver, tillid. Fast tillid til det, der håbes.

I daglig tale er det anderledes: F.eks."hvad dato er det i dag?"
"Øhh, jeg tror at det er den 16. - eller måske 17.? september."

Her er det helt klart bedre at vide. I skolen måtte vi jo også tit høre, når vi stod der med røde ører og ikke rigtig havde fået læst på det, og sagde: "øhh jeg tror det var i 1948 .. " - og naturligvis måtte tåle lærerens svar: "Du skal ikke tro, du skal vide!

Med kristen tro er det helt anderledes. Den kan rumme al almindelig tilgængelig viden - så langt nu vores hjerner rækker - og så et meget langt stykke videre: tillid til Gud. Sådan mener jeg det er.

kristina

Det ser ud til du er ude på et sidespor.

Tro er ikke pludselig viden, fordi i "tro fatter [vi], at verden er blevet skabt ved Guds ord". Dit eget bibelcitat siger jo også direkte, at "Tro er fat tillid til det, man håber, overbevisning om ting, man ikke ser" - så selv med denne definition er tro netop modsætningen af viden.

Når man ved noget om X, tror man ikke længere dette om X.

Når man tror noget om X, ved man ikke dette om X.

Det undrer mig: hvad er formålet med at forvanske og dermed ødelægge begreberne således? Er det at fasttømre (din) kristen tro som decideret viden?

Hvis "at fatte" skal opfattes som "at vide", så er det nævnte bibelcitat en ganske selvstændig selvmodsigelse. Først definerer citatet tro til at være troen på det, man ikke ser og det, man håber - og derefter går det videre til at konkludere, at Guds skabelse er viden og ikke tro... og hvis "at fatte" ikke skal opfattes som "at vide", så har du jo ikke ret i din fortolkning/forståelse af citatet, som du selv bringer.

kristina....øhhhhhh???

Hvordan kan du VIDE at hvad du TROR på er rigtigt...
Har jesus sat sig på din sengekant og sagt, her er jeg, tro på mig.....

Hej Kristina, du skriver til Andreas:

citat:
Kristen tro opfatter jeg ikke som en "det-tror-jeg-nok"-tro, men som en overordnet ubeviselig viden. Tro er, som du også skriver, tillid. Fast tillid til det, der håbes.

Jeg er bange for, at dette er en selvmodsigelse. "Ubeviselig viden" er ikke viden, så det går ikke at karakterisere troen - religiøs eller ej - som viden.

Visse ting kan vi vide om uden at bevise dem. Som for eksempel den matematiske operatør "plus" - eller vores eksistens, identitet og bevidsthed. Det gør sig ikke gældende for en så kompliceret konstruktion som eksempelvis bibelen.

Jeg håber også du vil give mig ret i, at der er meget stor forskel mellem på den ene side reglen "plus" og begrebet "bevidsthed" - og på den anden side den kristne bibel?

citat:
Med kristen tro er det helt anderledes. Den kan rumme al almindelig tilgængelig viden - så langt nu vores hjerner rækker - og så et meget langt stykke videre: tillid til Gud. Sådan mener jeg det er.

Jeg mener ikke kristen tro er anderledes - overhovedet! Jeg ser det faktisk omvendt, netop fordi dele af den kristne tro taler imod det, vi ved om verden og universet. Selvom vi accepterer at tro er en slags viden, så er den viden i flere tilfælde beviseligt forkert; og følgeligt netop ikke ubeviselig. Tværtimod.

Tillid vil jeg medgive er en anden sag end tro. Men "kristen tillid til Gud" er jo ikke "kristen tro på Gud"... håber jeg? Hvis der er, er der endnu et for mig velkendt begreb, der simpelt hen ikke gælder - eller betyder noget helt, helt andet indenfor kristendom.

Hej Claus .. det er svært, det her, men jeg prøver med et par ord. Du skriver:

citat:
"Ubeviselig viden" er ikke viden, så det går ikke at karakterisere troen - religiøs eller ej - som viden.

Nej, du har vist ret, det går nok ikke at sige det på den måde. Jeg forsøgte bare at finde en formulering, som måske kunne give en antydning af forståelse af, hvordan det er at have en kristen fast overbevisning.

Men når du skriver, at "ubeviselig viden" ikke er viden, så må du mene, at "viden" består af klippefaste kendsgerninger, som aldrig aldrig korrigeres? Er det rigtigt forstået?

Hvad du mener med "den matematiske operatør plus" ved jeg ikke - men jeg ved godt hvad du mener med eksistens, bevidsthed og identitet.
Noget med "jeg tænker, derfor er jeg" eller "jeg sanser, derfor er jeg" (sidstnævnte en reklame fra en parfume-fabrikant! ).

Så skriver du noget, som det er vigtigt at overveje og tage stilling til:

citat:
... dele af den kristne tro taler imod det, vi ved om verden og universet. Selvom vi accepterer at tro er en slags viden, så er den viden i flere tilfælde beviseligt forkert; og følgeligt netop ikke ubeviselig.

Hvis dele af den kristne tro taler imod det, som vi véd om verden, så er der en regnefejl et eller andet sted, enten i tolkningen af den kristne tro, eller også i det, som vi mener at vide om verden.

Vi er her i denne verden, som vi kristne mener at Gud har skabt og opretholder, så derfor kan der pr. definition ikke være uoverensstemmelse mellem faktuel viden om verden og vores kristne tro, uden at der er et eller andet galt ... og så må vi have fat i lommeregneren og begynde forfra. Det skal simpelt stemme, det der kommer til at stå på bundlinjen!

citat:
Tillid vil jeg medgive er en anden sag end tro. Men "kristen tillid til Gud" er jo ikke "kristen tro på Gud"... håber jeg?

Jeg har jo netop skrevet, at tillid er det samme som tro!
Og så "medgiver" du, at det er det ikke?
Nu er jeg forvirret!

Igen: "Tro er fast tillid til det, der håbes!"

Din tur!

kristina

Hej Kristina, du skriver:

citat:
Nej, du har vist ret, det går nok ikke at sige det på den måde. Jeg forsøgte bare at finde en formulering, som måske kunne give en antydning af forståelse af, hvordan det er at have en kristen fast overbevisning.

I dét lys er det lettere at forstå en fast kristen overbevisning. Det er bare meget sværere at sætte sig ind i, når begreberne jo betyder noget andet. Men jeg prøver da at tolke korrekt - noget du også kommer ind på med:

citat:
Men når du skriver, at "ubeviselig viden" ikke er viden, så må du mene, at "viden" består af klippefaste kendsgerninger, som aldrig aldrig korrigeres? Er det rigtigt forstået?

Personligt opfatter jeg viden som kendsgerninger, enhver kan undersøge og finde sande selv. Alt andet lige ændrer viden sig derfor i takt med det, vi kan undersøge

Så vidt jeg ved er det også den objektive definition af begrebet "viden". Hvis det ikke er, er det et tegn på at jeg må revidere min opfattelse.

citat:
Hvis dele af den kristne tro taler imod det, som vi véd om verden, så er der en regnefejl et eller andet sted, enten i tolkningen af den kristne tro, eller også i det, som vi mener at vide om verden.

Helt enig! Med det forbehold at "tolkningen af den kristne tro" også kan dække over tolkningen af selve essensen af religiøs tro.

Jeg er dog meget uenig med dig om hvorvidt det er virkeligheden eller troen, der ikke stemmer. Det er min faste overbevisning, at virkeligheden "ikke lyver", så at sige. Hvad vi kan observere findes, så hvis vi tror noget andet er det troen, gættet, der er fejlagtigt.

Kender du Zenons Paradoks om Akilles og skildpadden? Prøv kort at læse det, før du går videre i denne tekst

Når virkeligheden ikke stemmer med logikken, er virkeligheden fejlbarlig - dette var Zenons konklusion. Og den var selvfølgelig forkert. Tro er jo i mange tilfælde blot et rationelt forsøg på forudanelse (det mener jeg selvfølgelig ikke om religiøs tro), og troens - eller logikkens for den sags skyld! - udformning ændrer ikke på virkeligheden, kun omvendt.

citat:
Vi er her i denne verden, som vi kristne mener at Gud har skabt og opretholder, så derfor kan der pr. definition ikke være uoverensstemmelse mellem faktuel viden om verden og vores kristne tro, uden at der er et eller andet galt ... og så må vi have fat i lommeregneren og begynde forfra. Det skal simpelt stemme, det der kommer til at stå på bundlinjen!

Det er så vidt jeg har forstået og lært hele problemet i den kristne tro - man har sat ord på et tilsvarende begreb, kognitiv dissonans. Hvis man som individ ikke er "enig med virkeligheden", skal denne konflikt løses - alternativet er nedbrydningen af vores forbindelse til virkeligheden.

Denne konflikt lader sig dog kun løse på én måde. Virkeligheden lader sig ikke ændre og den er ikke fejlbarlig (så vidt vi ved - med hele diskussionen om "viden" in mente). Det er derfor kun muligt at ændre individet - eller i dette tilfælde fortolkningen.

Der er som du skriver, ingen anden udvej.

Jeg mener virkeligheden er ufejlbarlig - i den forstand at den ikke kan benægtes, når den "sker". Og jeg mener også, at vi ikke evner at ændre virkeligheden i et omfang der gør, at denne karakteristik også ændres...

Din tur

Hej Claus, tak for dit svar, som jeg blev glad for at læse.

citat:
citat (kristina)
Men når du skriver, at "ubeviselig viden" ikke er viden, så må du mene, at "viden" består af klippefaste kendsgerninger, som aldrig aldrig korrigeres? Er det rigtigt forstået?
Claus: Personligt opfatter jeg viden som kendsgerninger, enhver kan undersøge og finde sande selv. Alt andet lige ændrer viden sig derfor i takt med det, vi kan undersøge

Nu begynder det at blive spændende! Viden ændrer sig altså over tid, det tror jeg du har ret i. Viden er, hvad enhver kan iagttage her og nu, og er foranderlig.

Viden er således ikke den samme i går og i dag og i morgen, enig. Her kommer tiden ind i billedet. Vi siger at vi lever i tiden, men det gør vi jo sådan set ikke.
Vi lever i "nuet". Men hvad er "nuet"?. Det er der slet ikke! For fortiden er gået, og fremtiden er ikke kommet endnu, og nuet er uden tidsmæssig udstrækning. (Det er lidt skildpadde-agtigt - jo jeg kendte den godt!)

Lige som et punkt ikke har nogen udstrækning i rum eller flade, og kun eksisterer som en abstraktion, er et nu uden for tiden. Ikke desto mindre er det det, vi befinder os i.

“Giv mig et fast punkt,” sagde Archimedes, “og jeg skal bevæge jorden!”
Sådan et fast punkt har jeg som kristen at forholde mig til, nemlig Gud! (Jeg skal nok lade være med at bevæge jorden! )

Gud befinder sig primært uden for den tid og det rum, som han har skabt og givet os at leve og sanse i. Han har dog givet sig til kende i Kristus som qua menneskeinkarnationen også er med os i tiden og rummet, som vi kan sanse.

citat:
Jeg er dog meget uenig med dig om hvorvidt det er virkeligheden eller troen, der ikke stemmer. Det er min faste overbevisning, at virkeligheden "ikke lyver", så at sige. Hvad vi kan observere findes, så hvis vi tror noget andet er det troen, gættet, der er fejlagtigt.

Hmm? Jeg er ikke helt med. Selvfølgelig er virkeligheden virkelig, men måske er vi ikke enige om, hvad der er virkelighed. Her har jeg jo nemlig mit faste punkt at forholde mig til. Hvem var det nu der sagde "Alting flyder" .. det var vist også en af de gode gamle grækeske filosoffer?

Du skriver, at hvad vi kan observere, findes. Mnjerg ... jeg kan huske fra mit uni-linjestudie i psyk., (perceptionspsykologi som speciale) at jeg rodede mig ud i en masse interessante (synes jeg selv) overvejelser om sansning, og skrev en opgave, som jeg fik en del positive og negative kommentarer til. De er desværre blevet væk .. og formentlig mener jeg heller ikke det samme idag. Men jeg mener stadigvæk, at det, vi kan observere ikke nødvendigvis findes andre steder end i vores egne sanseapparater. Jeg kunne godt forestille mig visse kollektive sansebedrag.
På samme måde har jeg har heller ingen problemer med at tro på, at der findes noget, som ikke er observerbart, nemlig Gud.

Nu er jeg ved at køre sur i det, så jeg stopper her - jeg fik ikke svaret på hele dit indlæg, og det blev vist noget rod, det jeg fik bikset sammen denne gang. Du må meget gerne holde mig fast i det jeg mangler at kommentere, men jeg er brugt op for i dag, kan jeg mærke ..

kristina

Hej Kristina,

Det er gået op for mig, at jeg har glemt at besvare et spørgsmål der har forvirret dig:

citat:
Jeg har jo netop skrevet, at tillid er det samme som tro!
Og så "medgiver" du, at det er det ikke?
Nu er jeg forvirret!

Igen: "Tro er fast tillid til det, der håbes!"

For nemheds skyld mener jeg med "tro" kristen tro i det følgende. Det er bare så kedeligt at skrive det samme ord igen og igen og igen

Jeg vil nødig lyde som en ordkløver, men så er tro jo ikke tillid generelt. Så er tro "fast tillid til det, der håbes". Jeg forsøgte blot at adskille de to, fordi du definerede tillid som en komponent i troen eller håbet og ikke som hele troen. Sådan forstod jeg det. For klarhedens skyld et eksempel - man har som kristen tillid til budskabet men tror på treenigheden. Nu ved jeg at bibelen siger, at Gud er Ordet - men der menes næppe, at Gud er bibelen, så objektet for tilliden og objektet for troen er, så vidt jeg kan se, forskellige. Og det er den forskel, der gør at jeg ikke opfatter troen og tilliden som identiske.

Det kom også, fordi vi startede med at være uenige om, hvorvidt troen er en form for viden. Og det er tillid jo i høj grad ikke, så det fjernede de to endnu længere fra hinanden inde i det grå bag mine øjne - og da vi allerede var blevet (delvist, i hvert fald) enige om troen overfor viden, så... ja, derfor

Hej Kristina,

citat:
Hej Claus, tak for dit svar, som jeg blev glad for at læse.

I lige måde!

Først og fremmest må jeg nok hellere lige give den her en grundig tanke til i morgen. Det kniber lidt med koncentrationen, men det lader til at være en uhyre vigtig pointe som jeg meget gerne vil fortsætte med - hvis vi kan styre den fri af ren skepticisme:

citat:
Du skriver, at hvad vi kan observere, findes. Mnjerg ... jeg kan huske fra mit uni-linjestudie i psyk., (perceptionspsykologi som speciale) at jeg rodede mig ud i en masse interessante (synes jeg selv) overvejelser om sansning, og skrev en opgave, som jeg fik en del positive og negative kommentarer til. De er desværre blevet væk .. og formentlig mener jeg heller ikke det samme idag. Men jeg mener stadigvæk, at det, vi kan observere ikke nødvendigvis findes andre steder end i vores egne sanseapparater. Jeg kunne godt forestille mig visse kollektive sansebedrag.

Det er en meget interessant tanke... jeg får nogle indskydelser omkring sådan et bedrags omfang og gaaaaamle diskussioner om sanser. Den vil jeg lige tygge lidt på.

citat:
På samme måde har jeg har heller ingen problemer med at tro på, at der findes noget, som ikke er observerbart, nemlig Gud.

Det skal få min fulde opmærksomhed i morgen. Lige nu lokker sofaen og der er kolde Colaer i køleskabet - ægte lørdag!

Tro er viden for fundamentalisten.
Angst og frygt for for at stå alene i livet, gør at man acceptere at leve i usandhedens lykkelige paradis.

VH
Keld

Hej igen Kristina,

citat:
Lige som et punkt ikke har nogen udstrækning i rum eller flade, og kun eksisterer som en abstraktion, er et nu uden for tiden. Ikke desto mindre er det det, vi befinder os i.

Nu er det muligt vi kører ud på et sidespor - eller helt mister evnen til at forholde os til tanken...

Netop fordi vi er tidsbundne væsener, der befinder sig i et nu men bruger fortiden som pejling, er vores "faste punkt" de observationer, vi har gjort i tiden indtil "nuet". Det er i hvert fald mit faste punkt, og det er slet ikke hen i vejret at sige, at alt hvad jer er drejer omkring dette faste punkt.

Problemet er, at det der synes fast (fortiden) ikke er det samme i morgen - hvis man ser på summen. Når der blot lægges én erfaring til, er det muligt at hele fortidens "sum" ændres. Det er også hele essensen af den mængde informationer, vi kalder viden. Når der lægges til, ændres resultatet. Jeg opfatter det som ganske enkel mekanik...

citat:
“Giv mig et fast punkt,” sagde Archimedes, “og jeg skal bevæge jorden!”
Sådan et fast punkt har jeg som kristen at forholde mig til, nemlig Gud! (Jeg skal nok lade være med at bevæge jorden! )

Gud befinder sig primært uden for den tid og det rum, som han har skabt og givet os at leve og sanse i. Han har dog givet sig til kende i Kristus som qua menneskeinkarnationen også er med os i tiden og rummet, som vi kan sanse.

Jeg er bange for, at min fantasi ikke strækker sig så langt som til at forestille mig hvordan noget skulle kunne eksistere udenfor den mængde stof, vi kalder universet. Endnu mindre hvordan det ville være ikke at være bundet af tiden. Alt fortæller mig, at såfremt noget ikke er en del af universet, vores virkelighed, kan vi ikke tilskrive det så meget som én eneste af alle de flittigt brugte betegnelser vi giver ting: levende, mobil, fast, intellektuel, fysisk - eller bare virkelig.

Det er for mig ikke et forsøg på rent argumentativt at "bevise", at Gud ikke eksisterer. Mit problem er i sin kerne, at jeg ikke kan retfærdiggøre overfor mig selv, at de begreber vi bruger kan gælde udenfor vores univers, vores virkelighed. Man ville være tvunget til at opfinde helt nye terminologier - og, er jeg bange for, helt nye rammer for hvad "viden" er og kan være.

Så længe vi ikke er i den situation føles det næsten selvdestruktivt på mit faste punkt, observationerne i tiden op til nu, at forsøge at bringe mig selv i den situation. Jeg tvivler på, at jeg personligt nogensinde vil kunne forstå det. Og jeg har absolut ingen idé om, hvordan det skulle konceptualiseres. Jeg tror slet ikke, jeg havde forsøgt at sætte ord på...

citat:
Hmm? Jeg er ikke helt med. Selvfølgelig er virkeligheden virkelig, men måske er vi ikke enige om, hvad der er virkelighed. Her har jeg jo nemlig mit faste punkt at forholde mig til. Hvem var det nu der sagde "Alting flyder" .. det var vist også en af de gode gamle grækeske filosoffer?

Heraklit

Påpegelsen af uværgelig og nødvendig difference svarer fuldstændigt til konstateringen af, at identitet er lig med forskel fra "alt andet" (pyha, den er svær at fordøje... og det bliver ikke lettere).

Hvis det skal uddybes: identitet forklarer, at "A er A". Men det forklarer også samtidig, at "B ikke er A". Uden B lader det sig ikke gøre at have identitet - uden B er alt A: alting flyder, alt er ens.

citat:
Du skriver, at hvad vi kan observere, findes [...] Men jeg mener stadigvæk, at det, vi kan observere ikke nødvendigvis findes andre steder end i vores egne sanseapparater. Jeg kunne godt forestille mig visse kollektive sansebedrag.
På samme måde har jeg har heller ingen problemer med at tro på, at der findes noget, som ikke er observerbart, nemlig Gud.

Jeg kan også forestille mig et kollektivt sansebedrag. Men det rejser et alvorligt spørgsmål - nemlig om dele af virkeligheden i så fald netop er 100% kollektive bedrag. Hvis ikke bedraget er fuldstændigt, er der mulighed for at afgøre, at det er et bedrag - og hvis det er fuldstændigt, er der ikke mulighed for at afgøre, at der overhovedet er et bedrag.

Hvis der er et bedrag, er det et vi endnu ikke har kunnet afsløre. På baggrund af det ovenstående er det derfor rimeligt at antage, at der ikke er et bedrag eller at bedraget ganske enkelt er det, vi kalder "virkelighed" - og derfor slet ikke et bedrag. Hvis B ikke må være A - sandhed ikke må være bedrageri - så kan vi ikke sige, at vores virkelighed er et sansebedrag. Hvis vi gør, siger vi lige præcis, at "alting flyder"...

Gud er fejlfri

Han har valgt at gøre sig afhængig af os mennesker til at få det enkelte budskab ud om Jesus Kristus som verdens Herre og frelser.

Grunden til at der ikke er konstant vækkelse skyldes at vi mennesker ikke er villige til at gøre det vi skal. Vi skal gå i forbøn så vækkelsen bliver bedt igennem

Og vi skal leve et liv totalt overgivet til Ham. Da vil vi få vækkelse.

Hej Jan,

citat:
Gud er fejlfri

Han har valgt at gøre sig afhængig af os mennesker til at få det enkelte budskab ud om Jesus Kristus som verdens Herre og frelser.

Smart. Gud selv er fejlfri, men han vælger åbenbart fejlbarlige redskaber. Tankevækkende...

citat:
Grunden til at der ikke er konstant vækkelse skyldes at vi mennesker ikke er villige til at gøre det vi skal. Vi skal gå i forbøn så vækkelsen bliver bedt igennem

Det er meget muligt, men nu er det jo ikke alle der kritikløst accepterer, at vækkelsen overhovedet er et ønskeligt mål.

Så skriver du også - kan jeg udlede - at (for)bøn kan skabe vækkelse. Hvis det var tilfældet, hvorfor så slå på tromme for penge, dyrt tøj og store biler - for til sidst at opfordre til økonomisk støtte til missionen?

Du skaber ikke ligefrem tiltro til de midler, du tilsyneladende end ikke bruger konsekvent. Skal man bede eller skal man give, eller skal man blot tro på sin tro?

citat:
Og vi skal leve et liv totalt overgivet til Ham. Da vil vi få vækkelse.

Ligesom vi vil få ondt i hovedet, hvis vi lever et liv totalt overgivet til at banke hovedet ind i muren?

Hej Mark

Du skrev:
"Jeg har her en tanke, som jeg synes jeg ville vende med jer. For jeg kan nemlig ikke forstå, at hvis Gud virkeligt ønskede at vi alle kom til ham - og Han er en superperfekt intelligens - hvorfor klarer Han så det job så dårligt?"

Det er ikke ham, men mennesker der klarer det job så dårligt. Han har givet os vores handlefrihed og tvinger ingen til hverken at gøre godt eller ondt. Han inspirerer og tilskynder os til det gode, men tvinger aldrig. Vi er handlefrie væsener, derfor kan Gud ikke tillægges skylden for at en person begår et bankrøveri eller fyrer en terrorbombe af i hans navn. Det er menneskers egne handlinger, og pga. denne handlefrihed vil de komme til at stå til ansvar for hvordan de har brugt den på den yderste dag.

Du skrev:
"hvorfor gav han så ikke svaret på en måde hvorpå vi alle nemt kunne forstå det"

Fordi vi prøves ved tro. De indre motiver betyder noget. Derfor virker Gud ikke igennem fysiske beviser. Kristus skjulte f.eks. åndelige sandheder ved at tale i lignelser, således at kun de der var rene af hjertet kunne forstå dem. Vi prøves ved tro i dette liv, hvad vi selv vil vælge ud fra vore inderste motiver.

Du skrev:
"Hvis Gud havde en plan - hvis Gud havde en mening designet ind i planen - hvorfor sørger Gud så ikke for at dette budskab når ud til alle?"

Gud har talt igennem profeter lige siden jorden blev skabt, og har sendt vidner ud med det budskab han sendte igennem profeterne. Nogle lyttede til dem, andre gjorde ikke.
Måske har han allerede sørget for det. Hvis der kommer nogle personer til din dør, som siger at de har et budskab til dig fra Gud, så tænk dig om en ekstra gang inden du måske pga. fordomme skynder dig at lukke døren. Sandheden om formålet med livet er måske der hvor du ikke regnede med at den var.

citat:
På den Tid udbrød Jesus og sagde: "Jeg priser dig, Fader, Himmelens og Jordens Herre! fordi du har skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige. (Matt. 11:25)

Du skrev:
"Mange når at dø inden dette budskan når dem, og så er det ellers til Helvede."

Ja, det er den almindelige tro i mange kirker idag, men vi tror på, at mennesker der tilfældigvis levede et sted hvor de aldrig havde muligheden for at tage imod Herrens evangelium, vil få muligheden på den anden side af dødens slør. Ellers ville Guds retfærdighed være mindre end vor, og det kan naturligvis ikke passe.

Du skrev:
"Igen, mange af jer tænker sikkert "jamen, Gud gav os jo meningen med livet" og hvis det er sandt, så gjorde Gud ikke et særligt godt arbejde der. Fordi hvis du kigger omkring dig var der ikke mange der rigtigt fattede det. Krig, sult, død, magt, fattigdom ... det er hvad vi finder i verden i dag i stride strømme."

Det er trist, men jeg tror på, at de dårlige tilstande på jorden, hvad de så består af - krig o.lign., er en konsekvens af menneskers selviske handlinger og magtbegær. Gud har aldrig ønsket noget sådant for en eneste af os, men han respekterer den handlefrihed, som han har givet os, så vi kan drage vore egne erfaringer. Han vil aldrig tvinge os til at være gode, eller tvinge os til at lade være med noget dårligt. Tvang er ikke et evangelisk princip.

Du skrev:
"hvis du ikke følger lige netop denne religions regler vil du blive forkastet til Helvedets evige flammer."

Vi tror ikke på at der findes et sådant konkret helvede med evige flammer der piner mennesker i al evighed. Det er en vranglære.

Du skrev:
"Dette ville ikke have været så svært, hvis det ikke var fordi der var hundreder af organiserede religioner der gjorde krav på dette."

Det har du ret i, især i betragtning af at Bibelen taler om én tro, én dåb osv., ikke mange forskellige tro, mange forskellige dåb mm. Så du har ret i at de mange forskellige kirker og trosretninger forvirrer folk. Men sådan må det være, eftersom Guds modstander, den store imitator, gør alt hvad han kan for endog at føre de udvalgte på vildspor.

Du skrev:
"Er det muligt, at grunden til vi ikke kan finde meningen, og at vi aldrig kan blive enige om den, at der rent faktisk ikke er nogen?"

Nej! Herrens kirke er på jorden idag. Han taler igennem profeter idag, som han gjorde i fordums tid.

Mvh
John