Når man bliver født påny (frelst), da får man et mål af Guds tro. Den tro kan man så udvikle ved at høre Guds ord gennem bibellæsning, forkyndelse og bekendelse. Da får man en stærk tro.

Og den tro skal man så vælge at tro på. Man skal tro på sin tro som man har fået af Gud. Ellers er man i vantro og vantro er synd.

Så derfor er det vigtigt at man tror på sin tro.

Hej Jan

Du skriver, at vi skal tro på vores tro. Joh - jeg ved ikke rigtig - det tør jeg faktisk slet ikke! Sommetider er den stærk, sommetider svag og anfægtet og vaklende, og sommetider synes jeg slet ikke den er der ...

Hvis det var den der skulle bære mig, hvis det var den, jeg skulle leve og dø på, så var der grund til bekymring!

Men jeg tror på Jesus Kristus! Det er Ham jeg ser hen til, det er Ham, der holder mig fast, hvis alt andet ramler! Og hvis jeg skulle miste resterne af min forstand, er det Ham, der samler mig op og bærer mig igennem, for jeg døbt til at være Hans barn, og jeg er overbevist om, at han ikke svigter mig, selv om jeg selv skulle svigte og falde.

Når vi kigger indad, på vores egen tro, kan vi nemt komme i tvivl: Er min tro nu stor og stærk nok, er den nu rigtig nok, og kan den nu holde ...

Men jeg er helt enig med dig i, at vi hele livet har brug for åndelig føde:
Guds ords forkyndelse - og Jesu stærke løfte: "Den som kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort!" Hvis vi bare kan huske, og stole på, disse få ord, når vi kommer i vanskeligheder, er det vist alt nok! Det tror jeg i hvert fald!

kristina

Hej Kristina

Du skriver at du er døbt til at være et Guds barn

Man kan ikke blive et Guds barn gennem dåb. Det bliver man ved at tage imod Jesus Kristus som sin personlige Herre og frelser.

Hej kristina

citat:
Du skriver, at vi skal tro på vores tro. Joh - jeg ved ikke rigtig - det tør jeg faktisk slet ikke! Sommetider er den stærk, sommetider svag og anfægtet og vaklende, og sommetider synes jeg slet ikke den er der ...

Hvis det var den der skulle bære mig, hvis det var den, jeg skulle leve og dø på, så var der grund til bekymring!

Enig. Vi skal se på Kristus, som du også skriver længere nede i dit indlæg. Troen er ikke altid stærk, og derfor kan Gud bære os,når troen ikke kan bære. Det kan den nemlig ikke altid.

citat:
Og hvis jeg skulle miste resterne af min forstand, er det Ham, der samler mig op og bærer mig igennem, for jeg døbt til at være Hans barn, og jeg er overbevist om, at han ikke svigter mig, selv om jeg selv skulle svigte og falde.

Sådan tænker jeg også. Det er mig en stor støtte og hjælp og trøst i svære tider, at skulle jeg ende med ikke at vide, hvad der er op og ned, så er jeg stadig Guds barn. Jeg er frelst.!!!

mvh Tau.

Hej Jan
Der står to steder i biblen udtrykkeligt, at dåben frelser, men der står intet steds at man bliver frelst ved at tage imod Jesus som sin personlige Herre og frelser

Jeg tror på biblen. hvad tror du på?

Hej Magnus

ja, dåben frelser, det er rigtigt.

Ellers ville jeg bare sige "velkommen tilbage i debatten".

Mvh Tau.

Hej chemnitz

Citat:
Der står to steder i biblen udtrykkeligt, at dåben frelser, men der står intet steds at man bliver frelst ved at tage imod Jesus som sin personlige Herre og frelser

Jeg tror på biblen. hvad tror du på?
Citat slut.

Kommentar:
Nå, da, da.
Kunne du så ikke fortælle hvor der står at dåben ALENE FRELSER!

Til gengæld skal jeg så give dig nogle eksempler her og nu-blandt de mange på- at man bliver frelst ved at tage mod Jesus, som sin personlige Herre og frelser!

1. Likas 9.56:
" For Menneskesønnen er ikke kommet for at ødelægge menneskers liv, men for at FRELSE dem !

2. Johannes 3. 16:For Således elskede Gud verden, at han gav sin Søn den Enbårne, så at ENHVER som tror på Ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.
For Gud sendte ikke sin Søn til verden for at dømme verden, men for at verden skulle FRELSES VED HAM.

3. Apostlenes G. kap. 13. vers 23: " Af hans slægt (David) lod Gud, således som han havde forjættet, en FRELSER fremstå for Israel- det er Jesus"

3. Apostlenes G. kap. 16.30:
Og han førte dem udenfor og sagde: " I herrer, hvad skal jeg gøre for at blive frelst? "
De svarede:" Tro på Herren Jesus, SÅ SKAL DU BLIVE FRELST, DU OG DIT HUS!

Og hvis det ikke er nok, så sig lige til, ikke !

mvh
carl

Dette er en interessant tråd. Hva skal vi tro på?

Det sies at Jesus er troens opphavsmann og fullender (Hebr. 12.2).
Så uten Jesus så vil vi ikke kunne ha tro.
Og hvordan kan man få tro uten å ha hørt budskapet (Rom. 10.14-17)? - Her ser jeg en sammenheng mellom budskapet og Jesus. Budskapet er det samme som å introdusere oss for troens opphavsmann - som planter troen i oss. Guds Ord er levende og det gir vekst.

Troens vekst er også veldig viktig. Kristina snakker om dynamisk tro som både svinger opp og ned. Ja og slik er det med de fleste av oss. Trosbevegelsen har gjort stort nummer av at vi må la troen vokse, ved at vi vanner troen med Ordet. En fin tanke det - sinnets fornyelse og troens vekst. Men dette kan igjen føre til en elite tenkning i menigheten. Der målet er å fostre frem superkristne med super stor tro. Det var denne elite mentaliteten som gjorde at jeg hoppet av karusellen. Men må fort tilføye at jeg ikke har noe bitterhet mot Trosbevegelsen av den grunn. Jeg synes den har mye flott å komme med.

Når det gjelder troens størrelse så sier Skriften at dersom en har tro som et sennepsfrø så kan en flytte fjell. Det er ikke størrelsen på troen som er avgjørende men hva en gjør med den lille en har. Eksempelvis den lille gutten som kun hadde 5 fisker og to brød (eller omvendt) ... ikke mye å vise til men hva gjorde han med sitt beskjedne arsenal ... jo han ga det til Jesus. Og det er det vi skal gjøre med vår tro ...gi den til Jesus i tillit (tro) - og da kan alt skje.

Når det gjelder frelse og hvorvidt troen på Jesus som er avgjørende eller dåpen så er vel saken litt mer komplisert?

Uansett så starter alt med budskapet som skaper tro i hjertet. Og for å respondere på den troen som blir plantet så bekjenner man troen på Jesus og blir frelst (Rom. 10.9). Alikevel er dåpen også veldig viktig - ikke det at dåpen alene frelser, men som en bekreftelse på den frelsen man allerede har.

1) Budskap
2) Tro
3) Bekjennelse
4) Omvendelse
5) Dåp

Apg. er klassisk modell for dette.
Apg.2.37f: Da de hørte dette, stakk det dem i hjertet, og de sa til Peter og de andre apostlene: «Hva skal vi gjøre, brødre?» 38 Peter svarte dem: «Vend om og la dere døpe i Jesu Kristi navn, hver og en av dere, så dere får tilgivelse for syndene, og dere skal få Den Hellige Ånds gave.
Apg.8.12: Men nå trodde de Filip som forkynte evangeliet om Guds rike og Jesu Kristi navn, og de lot seg døpe, både menn og kvinner.
Apg.10.44ff: Mens Peter fremdeles talte, kom Den Hellige Ånd over alle som hørte Ordet. 45 De troende jøder som var kommet dit sammen med Peter, var forferdet over at Den Hellige Ånds gave ble utøst også over hedningene. 46 For de hørte dem tale i tunger og prise Gud. Da sa Peter: 47 «Disse har fått Den Hellige Ånd like så vel som vi. Kan noen da nekte dem vannet og hindre at de blir døpt?» 48 Så bød han at de skulle døpes i Jesu Kristi navn.
Apg.19.1f: Mens Apollos var i Korint, reiste Paulus gjennom innlandet og kom til Efesos. Der støtte han på noen disipler 2 og spurte dem: «Fikk dere Den Hellige Ånd da dere kom til troen?» Men de svarte: «Vi har ikke engang hørt at det er noen Hellig Ånd.» 3 «Hva slags dåp er dere døpt med?» spurte han. De sa: «Johannes’ dåp.» 4 Da sa Paulus: «Johannes døpte med omvendelsens dåp, men sa til folket at de skulle tro på den som kom etter ham, og det er Jesus.» 5 De hørte på dette og lot seg døpe til Herren Jesu navn. 6 Da Paulus la hendene på dem, kom Den Hellige Ånd over dem, og de talte i tunger og profeterte.

Her ser det ut som om DHÅ's gave er dåpen i DHÅ som i disse tilfellene resulterte i tungetale. Åge Åleskjær kalte denne modellen for flying start. Det er meget viktig å få alle disse elementene med i starten på kristenlivet ... mente han.

Andreas skriver:

citat:
Uden tro hjælper dåben ikke en millimeter til frelse!

Det tror jeg ikke du kan opstøve en eneste kristen, som ikke er enig med dig i.

kristina

bare en tanke (ikke møntet på nogen specielt)

i finland har de vækkelse som aldrig før, og ved du hvorfor? jo, de TØR overlade spørgsmålet om dåben imellem Gud og den enkelte, de holder ikke på deres ret. Men de lader Gud komme til. Jesus siger i Joh 17.21 at vi skal være ét med hinnanden, men hvordan kan vi det når vi ikke vil give Gud lov til at komme til i vores liv fordi vi VIL holde på vores eget?

vil vi vækkelse, så må vi stå til side og lade Gud komme til. Tror i ikke han kan finde ud af det med teologi og andet vi ligger og roder med når vi er uenige?

Ole

Hej legend

citat:
Når det gjelder troens størrelse så sier Skriften at dersom en har tro som et sennepsfrø så kan en flytte fjell. ...

Ja, lige netop! Jeg har også tænkt meget på netop det. Jeg synes det er en god måde at sige på, at vi ikke kan gøre noget som helst selv med vores tro, og at det ikke er størrelsen, det kommer an på!

For hvad er mindre end et sennepsfrø?
(Jeg har set sennepsfrø - de er så små, at der skal en lup til at se sådan et enkelt!).

Og hvem har nogensinde flyttet noget bjerg?
Kun Jesus Kristus!
Han har flyttet større ting end bjerge, og gør det fortsat.
Så når vi bliver i Ham ... !

Jesus siger (Joh 15,4): Bliv i mig, og jeg bliver i jer.
Ligesom en gren ikke kan bære frugt af sig selv, men kun når den bliver på vintræet, sådan kan I det heller ikke, hvis I ikke bliver i mig.

kristina

Der findes kun en sandhed om dåben, og bibelen er meget klar på det område. Det kan slet ikke diskuteres

Man bliver døbt EFTER at man er kommer til tro på Jesus, og der er ingen frelse i dåben

Barnedåben er en falsk lære som satan ham selv har fundet på for at vildlede mennesker. Barnedåb er intet mindre en synd

Man kan ikke gå på kompromis med nogen som helst ting

Hej

Jeg har været igennem mange debatter her på Jesusnet omkring dette spørgsmål og det ender som regel med at begge lejre hejser flaget på hver sit telt og ingen besøger hinanden i teltene.

Jeg tror selvfølgelig på at troen er det afgørende, men jeg lader Gud om at bedømme.
For mig er det afgørende at vi som Guds børn accepterer, at vi er forskellige, men at vi SAMMEN kunne tilbede, hver på sin måde, således at vi kunne opleve Guds nærvær og vækkelsen kunne begynde i os kristne.

Tillad mig blot denne strøtanke:
Den kære Johannes Møllehave skriver et sted, på grund af hans 2 børn var så forskellige, den ene et rodehoved og den anden en perfektionist.
" Det er egentlig utroligt, at de samme 2 forældre kan få så forskellige børn"
Dermed mente han med så forskellige interesser og talenter.

Sådan tror jeg også Gud har det med sine børn.

mvh
carl

jamen kære Jan, har du ikke læst hvad jeg har skrevet? er det ikke Gud der skal skille vandene i den sag? vores sag er at blive ét med hinnanden, Paulus siger om nogen ser forskellig på en sag, så skal Gud også åbenbare det, men vi MÅ give plads til Gud i andres liv og ikke agere Gud for dem, ligeså må vi selv OMVENDE OS fra den tanke at vi har bare ret

kan du ikke se din indstilling er uret?

Ole

Hej Jan

Nu synes jeg du går lige lovlig vidt ved at kalde barnedåben en synd, med hvilket bibelsk belæg siger du det? Mig bekendt står der et sted i Ap. G. (kan ikke lige huske stedet), at på et spørgsmål om hvad man skal gøre for at blive frelst, så svarer apostlen: Tro på Herren Jesus og bliv døbt, og du og hele dit hus skal blive frelst, tror du så ikke det også gælder børn? Det tror jeg.

Desuden har Kristina ret når hun siger, at vi ikke skal stole for meget på vores egen tro, men stole på JESUS, hans ord og løfter rokkes aldrig, se, det er en solid grundvold at stå på, noget helt andet end at stole på egen tro og styrke.

Maijannes

Hej Maijannes

Citat :
Desuden har Kristina ret når hun siger, at vi ikke skal stole for meget på vores egen tro, men stole på JESUS, hans ord og løfter rokkes aldrig, se, det er en solid grundvold at stå på, noget helt andet end at stole på egen tro og styrke.
Citat slut.

Kommentar:
Jamen, selvfølgelig er vort fundament Jesus Kristus, men at udtrykke, at vi ikke skal stole for meget på vores egen tro

Hvad siger Paulus:
Efeserbrevet kap. 6 vers 16: " Løft i al jeres færd troens skjold....
1. Peters Brev kap. 5 vers 9: "Stå ham imod (Djævelen), faste i troen ....
1. Johannes Brev kap. 5 vers 4: " Thi alt det, som er født af Gud, sejrer over verden; og dette er den sejr, som har sejret over verden: vor tro.

mvh
carl

Hej Maijannes!
Her kommer det skriftsted du muligvis tænker på

v30 Så førte han dem udenfor og spurgte dem: »I gode herrer, hvad skal jeg gøre for at blive frelst?« v31 De svarede: »Tro på Herren Jesus, så skal du og dit hus blive frelst.«

ApG 16,30 - ApG 16,31

Mvh. Jesper

Hej Jan, du skrev:

citat:
Der findes kun en sandhed om dåben, og bibelen er meget klar på det område. Det kan slet ikke diskuteres

Næ, gid det var så vel, men der er desværre stadig nogle, der – af uforklarlige årsager – mener, at børn ikke er en del af "alle folkeslag" (Matt. 28,19). Jeg forstår dem ærligt talt ikke, men der er nogle, der mener, at når Jesus siger: "Lad de små børn komme til mig," (Luk. 18,16), så skal vi alligevel holde dem tilbage fra at blive hans disciple.

citat:
Man bliver døbt EFTER at man er kommer til tro på Jesus, og der er ingen frelse i dåben

Jeg leder forgæves i Skriften efter noget, som du kan tænkes at bygge de to postulater på. Til gengæld fandt jeg 1. Pet. 3,21, hvor apostlen skriver om "den dåb, som nu frelser jer."

citat:
Barnedåben er en falsk lære som satan ham selv har fundet på for at vildlede mennesker. Barnedåb er intet mindre en synd

Det skal ikke stå uimodsagt, og der er da også andre, der har sagt fra over for denne uhyrlige påstand. Hvad bygger du din påstand på, Jan?

mvh
Nikolaj

Hej Jan Sloth.

Hvor står der i Bibelen, at man skal tro på sin tro?
Og den tro, du siger, man skal tro på - hvad tror den så på?

Til gengæld står der masser af steder, at vi skal tro på Kristus.
Men du har da ret i, at det er Gud, der giver os troen, og at det er vigtigt, at vi hører og læser Guds ord, for at troen kan bevares og vokse.
Men hvis vi sætter vores lid til vores tro og ikke til Kristus, så er vi på gyngende grund. For så er det os selv, vi tror på, i stedet for Gud. Og det er klart en afvej.
Og i de perioder, hvor vi tvivler og er anfægtede, hvad skal vi så holde os til? Så er der ingen fast grund at stå på længere.

Du skriver, at man får et mål af "Guds tro". Betyder det: tro på Gud, eller: den tro, Gud har? Bare et spørgsmål for meningens skyld.

Det giver ikke rigtig mening, at du kalder barnedåben for synd, fordi der ikke eksplicit er nævnt dåb af spædbørn i Bibelen (eller hvad er dit argument?), og samtidig lærer, at man skal tro på sin tro - hvilket der da hverken står direkte eller på anden måde er belæg for i Bibelen!

Der står ingen steder, at barnedåb er synd. Det er ikke forbudt nogen steder at døbe nogen blot pga. alder. Børn hører med til alle folkeslag og kan tage imod Guds rige.
Er kvinders deltagelse i nadveren også synd? Den står der jo heller ikke noget om i Bibelen.

Lige et vers fra en sang (kan ikke huske forfatteren):

"Din tro, det er ikke at tro, at du tror,
men barnligt at klynge dig fast til Guds Ord.
Det er i din afmagt at se på Guds Lam
og lade dig nøje med ordet om ham."

Mvh. Anne.

Hej AnnePande

Blot disse få skriftsteder om at bruge sin tro:
Hvad siger Paulus:
Efeserbrevet kap. 6 vers 16: " Løft i al jeres færd troens skjold....
1. Peters Brev kap. 5 vers 9: "Stå ham imod (Djævelen), faste i troen ....
1. Johannes Brev kap. 5 vers 4: " Thi alt det, som er født af Gud, sejrer over verden; og dette er den sejr, som har sejret over verden: vor tro.

Kommentar:
Selvfølgelig er Kristus vort fundament for vor tro, men apostlene havde oplevet, at den betød noget og gav autoritet.

mvh
carl

Bibelen siger at uden tro er det umuligt at have Hans velbehag

Du kan intet modtage fra Gud som er udover din tro

Alt hvad man modtager fra Gud er ved tro.

Dette svarer også på hvorfor at barnedåb er synd. Man kommer først til tro, og derefter lader man sig døbe

Et spædbarn kan ikke tro. Det er allerede et Guds barn. Men skal selv tage imod Jesus når det når skelsalderen.

Forældre kan ikke tro for sit barns frelse. Så det at spædbørn bliver frelst i barnedåben er en lodret løgn

Kristina hvis du ikke tør tro, så kan du intet modtage fra Gud

Bibelen siger at uden tro er det umuligt at have Hans velbehag

og bibelen siger også at en mand som tvivler i sit hjerte intet kan forvente at modtage noget fra Gud

Så tro er nødvendigt for at kunne få noget fra Gud. Du må tro på den tro du har fået. Har du taget imod Jesus som din Herre, da har du et mål af Guds type tro. Nemlig den tro som ser det som ikke er, som om det var,

Hej Jan Sloth.

Hvis det er umuligt at have Guds velbehag uden at tro, og spædbørn ikke kan tro, hvordan kan de så allerede være Guds børn? Det hænger da slet ikke sammen.

Hvor står der, at spædbørn ikke kan tro? Jesus siger, at de kan tage imod Guds rige, som før nævnt. Hvis ikke det er tro, så ved jeg ikke, hvad det skulle være.
Hvor står der, at spædbarnet allerede er Guds barn? Og hvis det er rigtigt, så skulle det da netop ifølge din forståelse være rigtigt at døbe det, da dåben jo iflg. dig blot er en bekræftelse af, at man er (blevet) Guds barn.

Jeg kunne godt tænke mig at se, hvad bibelsk belæg, du har for dine påstande.

Samt for det med, at man skal tro på sin tro.

Mvh. Anne.

Hej Carl.

Jo, men der er da stor forskel på at bruge sin tro (løfte troens skjold, stå fast i troen, sejre ved troen), og så at tro på sin tro. Ikke?
Det er troen på Jesus, der er vores skjold, og det er troen på Jesus, som vi skal stå fast i, og som sejrer over verden. Ikke troen på vores tro.

Mvh. Anne.

Hej AnnePande

Citat:
Jo, men der er da stor forskel på at bruge sin tro (løfte troens skjold, stå fast i troen, sejre ved troen), og så at tro på sin tro. Ikke?
Det er troen på Jesus, der er vores skjold, og det er troen på Jesus, som vi skal stå fast i, og som sejrer over verden. Ikke troen på vores tro.
citat slut.

Kommentar:
Jeg må indrømme at jeg har svært ved at se forskellen i brugen af ordet tro.
Skriften siger et sted, at
TROEN ER OVERGIVET TIL DE HELLIGE.

Og Paulus taler flere steder om, at vi skal bruge den tro, så bliver det noget rodet noget, synes jeg, når vi skal til at dissekere denne tro.

Jamen, nogle mennesker har simpelthen ikke mod på at bruge den tro, som de har fået overgivet i Kristus og Paulus taler også om, at stykkevis erkender vi. Og der er forskellige grader af tro, men selvfølgelig er det baseret på Kristus.
Men tro er jo ikke blot et begreb, men er aktiv kristendom. Jakobs Brev appellerer jo tydeligt til at aktivere troen i gerninger ligesom det er nødvendigt at vide hvad vi har fået af autoritet i Kristus.
Som Anne Linnet synger, "Vi har fået troen for at bruge den"

Mange kristne ved det ikke og har aldrig oplevet denne side af troen.
Det er måske problemet for os i Vesteuropa, at vi ikke tør stole på den tro eller autoritet vi har fået i Kristus, men lader den åndelige jantelov regere og undertrykke de længsler, som måske bor i mange mennesker.

mvh
carl

Hej Carl
Jeg håber, det er i orden, jeg blander mig i debatten.


Jeg må indrømme at jeg har svært ved at se forskellen i brugen af ordet tro.
Skriften siger et sted, at
TROEN ER OVERGIVET TIL DE HELLIGE.

Og Paulus taler flere steder om, at vi skal bruge den tro, så bliver det noget rodet noget, synes jeg, når vi skal til at dissekere denne tro.

Det væsentlige (som jeg læser det om ikke andet) i Annes indlæg var, at troen i sig selv ikke er det vigtigste, men hvad (eller rettere hvem) troen er rettet imod. Hvis det er at dissekere sin tro at spørge sig selv kritisk, om den er rettet mod Jesus eller mod mig selv, ja så tror jeg faktisk, at det er en ganske sund øvelse...

Jamen, nogle mennesker har simpelthen ikke mod på at bruge den tro, som de har fået overgivet i Kristus og Paulus taler også om, at stykkevis erkender vi. Og der er forskellige grader af tro, men selvfølgelig er det baseret på Kristus.

Det er bestemt ikke en selvfølgelighed... Jeg har ofte grebet mig selv i, i min tjeneste i menigheden, at fokusere så meget på opgaven foran mig, at jeg glemmer at tage Jesus med i det. Det er selvfølgelig en lille sag i forhold til en frelsende tro, men vi skal jo ikke blot være afhængige af Gud i det store. Gud ønsker, at vi skal være afhængige af ham i alt. Og det er vel netop et konkret eksempel på at "bruge sin tro", hvor det i tilfældet her var en tro med et forkert fokus, der blev brugt...

Men tro er jo ikke blot et begreb, men er aktiv kristendom. Jakobs Brev appellerer jo tydeligt til at aktivere troen i gerninger ligesom det er nødvendigt at vide hvad vi har fået af autoritet i Kristus.
Som Anne Linnet synger, "Vi har fået troen for at bruge den"

Ja, det er ret let at glemme dobbelttydigheden af ordet tro. For selvfølgelig skal vi tro på Gud, men det er også en væsentlig pointe, at vi skal være tro i ord og gerninger...

Mange kristne ved det ikke og har aldrig oplevet denne side af troen.
Det er måske problemet for os i Vesteuropa, at vi ikke tør stole på den tro eller autoritet vi har fået i Kristus, men lader den åndelige jantelov regere og undertrykke de længsler, som måske bor i mange mennesker.

Jeg tror til dels, du har ret, men også kun til dels. For det første, så ja, vi har fået givet en autoritet i Kristus, men netop derfor er det også så vigtigt, at vi har troens øjne rettet mod Jesus og ikke mod os selv, for den autoritet, vi har fået er ikke en, der slår til og fra, efter om vi bruger den rigtigt. Det er muligt at misbruge de gaver, vi har fået med troen. Der er nogle, der helt glemmer denne fare, og som derfor ender med at gøre skade med deres gaver. Andre er så opmærksomme på faren, at de glemmer at bruge de gaver, Gud har givet dem. Begge er problematiske, og den bedste måde at undgå disse fristelser, tror jeg er at leve tæt op ad andre kristne og tjene sammen med dem. Og har man en nådegave, der giver særlig autoritet i forhold til andre i menigheden, er det vigtigt, at der er nogen, der kritisk prøver éns tjeneste på Bibelen. Både for ens egen og for menighedens skyld. Når alt dette er sagt, så er det stadig overordentlig vigtigt, at man ikke gemmer sine gaver væk, for i Guds rige kan ingen undværes.

Med venlig hilsen

Mark Langdahl

Hej Mark

jeg er enig med dig i det hele, og jeg vil blot fremhæve en enkelt sætning fra dit udmærkede indlæg:

citat:
Når alt dette er sagt, så er det stadig overordentlig vigtigt, at man ikke gemmer sine gaver væk, for i Guds rige kan ingen undværes.

Præcis. Vi skal allesammen bruge vores (nåde?)gaver. Vi er allesammen vigtige, det er ikke kun præsten/pastoren der er vigtig. Nej du og jeg er også vigtige, - lige så vigtige.

mvh Tau.

Hej KajOrd

Ciitat:
Der er nogle, der helt glemmer denne fare, og som derfor ender med at gøre skade med deres gaver. Andre er så opmærksomme på faren, at de glemmer at bruge de gaver, Gud har givet dem. Begge er problematiske, og den bedste måde at undgå disse fristelser, tror jeg er at leve tæt op ad andre kristne og tjene sammen med dem. Og har man en nådegave, der giver særlig autoritet i forhold til andre i menigheden, er det vigtigt, at der er nogen, der kritisk prøver éns tjeneste på Bibelen. Både for ens egen og for menighedens skyld. Når alt dette er sagt, så er det stadig overordentlig vigtigt, at man ikke gemmer sine gaver væk, for i Guds rige kan ingen undværes.
Citat slut.

Kommentar:
JA, JA, JA

mvh
carl

Jeg behøver ikke at gentage hvad jeg allerede har skrevet

Hej Jan, du skrev:

citat:
Jeg behøver ikke at gentage hvad jeg allerede har skrevet

Nej, det behøver du ikke. Hvorfor skulle du også det. Men når du ikke svarer Anne i hendes kritik, kan det nok ikke undgås, at nogen får det indtryk, at hun har ret, og du tager fejl.

Nu siger du jo, at små børn ikke kan tro. Vil det sige, at når Jesus siger: "Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det" (Luk. 18,17), så betyder det, at vi ikke kommer ind i Guds rige, hvis vi tror; for det kan de små børn, som vi skal efterligne i dette, jo – ifølge dig – ikke?

mvh
Nikolaj

Hej AFA

Citat:
Nu lige for at sætte tingene lidt på plads:
Personligt tror jeg at troens dåb (voksendaåb) er den mest rigtige bibelske dåb, men derfra og så til at kalde barnedåb for en synd, er der altså ret langt.
Citat slut.

Kommentar:
Har jeg skrevet noget om det ?????


mvh
carl

Hej AFA

Citat:
Jeg havde lidt svært ved helt at finde tråden i dit indlæg i forhold til indholdet i mit eget indlæg, derfor ønskede jeg blot at tydeliggøre min personlige holdning, samtidig med at jeg også ville tage helt klar afstand fra tanken om at barnedåb skulle være en synd!
Citat slut.

Kommentar:
Tror du ikke du har kikket på det forkerte indlæg. Jeg skriver intet om barnedåb eller om hvad der er synd. Så hvordan mit indlæg bliver tolket således, at du behøver at skrive om det til mig, forstår jeg ganske enkelt ikke et suk af.
Mit indlæg gik faktisk på, at Guds børn er forskellige angående interesser og talenter.
Og således var indlægget en opfordring til at se nuanceret på spørgsmålet om barnedåben eller ej.

mvh
carl

Hej Carl.

Nej, vi skal netop ikke dissekere vores tro, og det er det, jeg synes vi gør, hvis det er selve troen, vi skal kigge på, og gøre til genstand for vores tro.
Det er evt. rigtigt, at nogen ikke tør bruge deres tro. Men vejen frem er så ikke at tro på troen, men at tro på Jesus. Og gøre som disciplene og bede Jesus: Giv os mere tro! eller som faderen til den besatte dreng: Jeg tror, hjælp min vantro!

"Jeg så på troen, og troen svandt.
Jeg så på Jesus, og troen vandt."

Mvh. Anne.

Hej AFA.

Jeg tror det du ville have svaret på, var noget, Jan Sloth (og ikke Carl) havde skrevet om, at barnedåb var synd, er det ikke rigtigt?

Mvh. Anne.

Hej Jan Sloth.

Nej, du behøver ikke gentage noget, og det har jeg heller ikke bedt dig om. Jeg har spurgt dig om det bibelske belæg for dine påstande, som du ikke har nævnt.
Men hvis det er, fordi du ikke ønsker at fortsætte debatten med mig, er det selvfølgelig i orden.

Mvh. Anne.

Hej carl

Du skriver:

citat:
Kommentar:
Nå, da, da.
Kunne du så ikke fortælle hvor der står at dåben ALENE FRELSER!

Nej, for sådanne skriftsteder findes ikke. jeg har heller ikke argumenteret for at dåb frelser uden tro, ligesom Jesus heller ikke frelser uden tro. Spørgsmålet er, hvordan hvilke dele frelser. Jesus er frelserend erfor er det ham alene, der frelser, men det udelukker hverken tro eller dåb. Dåben er det sakramente, hvorigennem Jesus frelser og troen er modtagelsen af den frelse. Derfor er det lige så forkert at sige at dåben ikke frelser som at sige at troen ikke gør det.

citat:
Til gengæld skal jeg så give dig nogle eksempler her og nu-blandt de mange på- at man bliver frelst ved at tage mod Jesus, som sin personlige Herre og frelser!

Dine skriftsteder handler om tro, og hvis du med at modtage Jesus som personlig herre og frelser blot mener at man komme til tro på syndernes forladelse i Jesus Kristus, så er jeg enig med dig. Men hvis du mener at det udover tilliden til tilgivelsen i jesus betyder at man skal beslutte sig for at bede en bøn, hvor man erklærer at man tager imod ham som sin personlige herre og frelser, er jeg uenig. Ingen af skriftstederne taler om noget sådant.

mvh Magnus

Hej Chemnitz

Citat slut.

Dine skriftsteder handler om tro, og hvis du med at modtage Jesus som personlig herre og frelser blot mener at man komme til tro på syndernes forladelse i Jesus Kristus, så er jeg enig med dig. Men hvis du mener at det udover tilliden til tilgivelsen i jesus betyder at man skal beslutte sig for at bede en bøn, hvor man erklærer at man tager imod ham som sin personlige herre og frelser, er jeg uenig. Ingen af skriftstederne taler om noget sådant.
Citat slut.

Kommentar:
Undskyld mig, men det er og bliver en sang fra de varme lande.
Jeg mener ikke noget andet end det der står, men du benægtede, at man kan modtage Jesus Kristus, som sin personlig frelser og det er klart bevist, at det kan og gør man selvfølgelig. Og stort set alle tekster i Apostlenes G. og NT taler om at frelse foregår ved at komme til omvendelse og tro på Herren Jesus Kristus.
Og hvordan det foregår overlader jeg trygt til Kristus og Helligånden.

mvh
carl

Hvad er det vi skal frelses fra?

Helvede?

Hvad er helvede?

Hej Jennes, du spørger hvad helvede er. Du kan læse lidt om det her, men detaljer kan vi ikke give. Bibelen skriver ikke ret meget om helvede, og kun i billedsprog.

kristina

Du snakker om dommedag...
Helvede må da være noget helt andet...
Hvis en person "synder" så skal han trues med helvede.
Det er jo ikke såddan at hele jorden går under fordi een synder vel?

Og hvis i ikke ved hvad helvede er, hvorfor er i så bange for at synde?

Hej Jennes, jeg er ikke rigtig klar over, hvor du vil hen med det du skriver, og er derfor usikker på, hvad jeg skal henvise dig til.
Det ville være en hjælp, hvis du ville fortælle lidt om dig selv. Hvad mener du om livet?

Ved du slet ikke den mindste smule om, hvad kristendommen handler om?

Eller er det sådan, at du godt ved noget om det og bare synes, at det er noget sludder altsammen?

kristina

Jammen jeg mener hvad jeg skrev...
Hvis helvede ikke er noget farligt, hvorfor bruger man det så som en trusel til den lille dreng eller voksen der "synder"

der er noget du har taget fejl af, det er ikke synd der bringer folk i helvede, det er deres manglende vilje til at ville tro Jesus, Jesus frelser fra synd, ikke vores egne anstrengelser, altså giver du Jesus lov til at komme ind i dit liv, vil han fuldføre den gerning han har begyndt i dig, dvs, han vil frelse dig fra alt det som skiller dig fra ham, nemlig din synd, men synder man, så står der at han vil tilgive hvis du beder ham om det.

Ole

hmmmm.
Og hvis man synder og ikke anger?
Så må man da ryge i helvede ikke?

Gud vil vise dig at du lever i synd, men hvis man ikke vil omvende sig, tja, nu ved jeg ikke hvor meget synd der skal til for at man går fortabt, men jeg tror det kommer an på hjertet, ved man ikke at man har syndet men har et hjerte der vil Gud, så tror jeg man står bedre overfor Gud på dommens dag. Det er svært at sige noget konkret, da bibelen kun siger "vær hellig, for Gud er hellig", bibelen siger ikke noget præcis om hvor meget man skal have syndet for at miste frelsen, jeg tror at det har noget at gøre med hvilke retning man går, væk fra Gud eller imøde med ham.

Der står også noget om at vi skal prøves som igennem ild på dommens dag hvor alt der ikke er af Gud vil brænde op, måske det synd man gjorde også brændes op på den måde, den som er retfærdiggjort er uden anklage, fordi Jesus tog anklagen på ham selv. Så måske er det retfærdiggørelsen der gør at man går fri på dommens dag også selv om at man måske havde gjort nogle ting man ikke skulle have gjort. Er der nogle af jer skriftkloge derude der har nogle tanker om alt det her???????

Ole

Kan man snart få et klar svar på hvad i tror der vil ske hvis man ikke anger sine "synder"
Det kan da ikke være så svært at svare på når man tænker på hvor mange menesker der er blevet plaget af deres medmenesker, over at de "synder"
Tænk på alle de år det har fundet sted.

FORDI I BRUGER HELVEDE TIL AT TRUE BØRN OG VOKSNE til at følge jeres tro og anger....Ellers ryger de i helvede....
Hvad tror du der sker inde i et lille barns stakels hoved når far eller mor står og truer med såddan noget, bare fordi barnet har "syndet"

Du er da ikke særlig klog.





Dommedag som Stefan Lochner så den i 1430. «Englene skal komme for at skille de uretfærdige fra de retfærdige og kaste dem i ildhavet. Og der skal blive gråt og tænders gnidsel.»

Helvede kommer af det gammelnordiske hel-viti, der betyder «Hels straffer». Ordet er en uheldig oversættelse af det bibelske ord «Gehenna», der er navnet på en dal syd for Jerusalem. I denne dal blev der i året 622 f.v.t. ofret til en gud kaldet Molok. Både piger og drenge blev slagtet og brændt til ære for denne gud.

Og de blev slagtet fordi at de havde andre guder end ham...
Stakkel den lille ateist som bare ville være ham selv og ikke tro et langskægget væsen

Jennes, nu må du snart styre dit tastatur!

Jeg har aldrig i mit liv hørt eller set nogen kristne true eller skræmme nogen børn med helvede .. hvor har du dog læst sådan noget ???

Evangeliet handler om Guds kærlighed til sine skabninger.

kristina

Hej Jennes.

Velkommen til!
Jeg ved ikke, hvem "I" er, der truer børn og voksne med at de kommer i helvede, hvis de synder. Jeg kender ikke nogen, der gør det, og jeg gør det heller ikke selv.
Jesus er den, der taler mest om fortabelsen. Ikke for at true, men for at advare. Ligesom hvis du var på vej mod en afgrund uden at vide det, og en anden så råbte til dig: Pas på! Vend om! Ellers falder du ned! Det ville også være en advarsel og ikke en trussel.
Jesus taler fx. om, at de, der afviser ham og ikke vil tro på ham, ikke kommer ind i Guds rige til det evige liv, men at deres plads skal være i mørket udenfor. Ikke fordi Gud ikke ville have dem indenfor, men fordi de ikke selv ville.

At Gud ønsker at frelse os fra denne fortabelse, viser sig i, at han sendte sin Søn Jesus til os. Han var Guds søn fra evighed af, men valgte at blive menneske ligesom os - af kærlighed til os.
Og fordi vi allesammen har syndet, har overtrådt Guds gode lov og vilje, havde vi alle fortjent helvede / fortabelsen - at være udelukket fra fællesskabet med Gud pga. hans vrede over vores synder, for Gud er 100% retfærdig og hader synden (men ikke synderen).
Derfor valgte Jesus at blive vores stedfortræder, for at vi kunne gå fri for straffen. Derfor hang han på korset og blev forladt af Gud på vores vegne (denne gudsforladthed er essensen af, hvad fortabelsen er), og døde og opstod igen. Altsammen for vores skyld.
Så når vi tager imod den gave i tro, bliver det, han har gjort, godskrevet os, så vi kan gå fri og være sammen med Gud til evig tid.

Derfor er Gud os nådig, på grund af Jesus.
Så vi skal ikke tænke som sådan: Jeg må hellere passe på ikke at synde, så jeg ikke ryger i helvede. Endnu mindre true nogen på denne måde.
Vi skal hellere tænke: Tak, Gud, for din store kærlighed og barmhjertighed! På grund af den vil jeg gerne gøre det, du ønsker. Hjælp mig til det!
Og når vi så synder og svigter, skal vi bekende det ærligt for Gud, men også vide, at Jesus har sonet alle vores synder på korset, så vi kan blive tilgivet. Og så skal vi ikke gå og være bange for dom, men hvile i, at vi er tilgivet og elsket.

Jeg håber, at dette var nogenlunde til at forstå. Hvis du synes, det er total tågesnak, må du endelig sige til, og sige hvad du ikke forstår, så skal jeg prøve igen.

Mvh. Anne.

PS. Der er ikke noget krav om, at man skal tro et "langskægget væsen". Jeg ved ikke hvor det der lange skæg kommer fra, men der er i hvert fald ikke nogen kristne, der har sagt noget i den retning, endnu mindre, at det skulle være et kernepunkt. Måske er det julemanden du tænker på?

Hej Jennes!
Efter hvad jeg kender til fra bibelen har intet i det flg. citat med den bibelske Gud, at gøre:

citat:
I denne dal blev der i året 622 f.v.t. ofret til en gud kaldet Molok. Både piger og drenge blev slagtet og brændt til ære for denne gud.

Og de blev slagtet fordi at de havde andre guder end ham...

Mvh. Jonathan

Nu er jeg ikke kristen, men kender da en del...

Men jeg har nu aldrig oplevet kristne true hverken mig eller andre med helvede... Eller jo, en gang, men han var nu også et fjols..

Mvh

Hej Jennes, du skrev (til AFA):

citat:
Du er da ikke særlig klog.

Mener du virkelig, at den bemærkning var nødvendig? Og du behøver ikke at svare.

citat:
Dommedag som Stefan Lochner så den i 1430. «Englene skal komme for at skille de uretfærdige fra de retfærdige og kaste dem i ildhavet. Og der skal blive gråt og tænders gnidsel.»

Jeg må indrømme, at navnet Stefan Lochner umiddelbart ikke siger mig særlig meget; men det, han åbenbart sagde, var et citat fra Bibelen (Matt. 13,49-50). I den nye oversættelse hedder det:
Englene skal gå ud og skille de onde fra de retfærdige og kaste dem i ovnen med ild. Dér skal der være gråd og tænderskæren.

citat:
Helvede kommer af det gammelnordiske hel-viti, der betyder «Hels straffer». Ordet er en uheldig oversættelse af det bibelske ord «Gehenna», der er navnet på en dal syd for Jerusalem. I denne dal blev der i året 622 f.v.t. ofret til en gud kaldet Molok. Både piger og drenge blev slagtet og brændt til ære for denne gud.
Og de blev slagtet fordi at de havde andre guder end ham...
Stakkel den lille ateist som bare ville være ham selv og ikke tro et langskægget væsen

Jeg anede ikke, at Molok var langskægget.

mvh
Nikolaj

Min yndlingslovsang:

" Du klager så ofte, "jeg kan ikke tro,
og ordet jeg læser, det gi`r ingen ro,
hvor meget jeg kæmper og strider og be`r
min frelser i Jesus jeg dog ikke ser."

Men nu skal du høre, hvorfor det er så
at vished om frelse, du ikke kan få,
det skyldes at du vender alt op og ned
og søger i hjertet at finde din fred.

Din tro vil du føle og tro at du tror,
og tør ikke hvile på løfternes ord.
Du ser på dig selv og på alt som er galt
og dermed du glemmer hvad Herren har talt.

At tro det er ikke at tro at du tror,
men barnligt at klynge dig fast til Guds ord,
Det er i din afmagt at se på Guds lam
og så lade dig nøje med ordet om ham.

Da han for dig døde han soned for alt,
ja ordet forkynder, din synd er betalt,
derfor er du skyldfri just så som du er
og Gud har i kristus dig hjertelig kær."

Vores gudsforhold afhaenger ikke af os selv, eller af stoerrelsen paa vores tro - men af det Jesus har gjort for os, og om vi holder fast ved DET.

hehe - tak Anne... Det lader til at mange af "argumenterne" bider sig selv i halen