Shalom til jer alle

Efter at have vendt og drejet emnet "profetier" med et par venner, kunne jeg godt tænke mig at høre, hvilke profetier I mener der er om Jesus i GT/TaNaCh og hvorfor de omhandler Jesus...
Samtidigt håber jeg, at det er ok med jer, at jeg stiller mig kritisk over for det, da vi uundgåeligt vil være uenige om dem..

Mvh

Hej Kefas Ben-Adam, tak for et godt spørgsmål.
Profetierne i de Hebraiske Skrifter omkring Messias og hans virke er mange. Selv om man kan mene, at enkelte af profetierne også kunne opfyldes på andre end Jesus som Messias, så viser det samlede billede, at de kun kan pege frem til ham, som værende Messias, den salvede, som jøderne i det første århundrede var i forventning om. Mange af profetierne vedører også forhold, som Jesus ikke selv havde mulighed for at influere på, fx hvor han skulle fødes, og at soldaterne ville kaste lod om hans klædning.

Her er materiale til mange timers bibelstudium:

Profeti: 1Mo 49:10
Begivenhed: Født i Judas stamme
Opfyldelse: Mt 1:2-16; Lu 3:23-33; He 7:14

Profeti: Sl 132:11; Es 9:7; 11:1, 10
Begivenhed: Af Davids, Isajs søns, slægt
Opfyldelse: Mt 1:1, 6-16; 9:27; Apg 13:22, 23; Ro 1:3; 15:8, 12

Profeti: Mik 5:2
Begivenhed: Født i Betlehem
Opfyldelse: Lu 2:4-11; Joh 7:42

Profeti: Es 7:14
Begivenhed: Født af en jomfru
Opfyldelse: Mt 1:18-23; Lu 1:30-35

Profeti: Jer 31:15
Begivenhed: Små børn dræbt efter hans fødsel
Opfyldelse: Mt 2:16-18

Profeti: Ho 11:1
Begivenhed: Kaldt fra Ægypten
Opfyldelse: Mt 2:15

Profeti: Mal 3:1; 4:5; Es 40:3
Begivenhed: Vejen beredt foran ham
Opfyldelse: Mt 3:1-3; 11:10-14; 17:10-13; Lu 1:17, 76; 3:3-6; 7:27; Joh 1:20-23; 3:25-28; Apg 13:24; 19:4

Profeti: Es 61:1, 2
Begivenhed: Bemyndiget
Opfyldelse: Lu 4:18-21

Profeti: Es 9:1, 2
Begivenhed: Hans tjeneste medførte at folk i Naftali og Zebulon fik et stort lys at se
Opfyldelse: Mt 4:13-16

Profeti: Sl 78:2
Begivenhed: Talte i billeder
Opfyldelse: Mt 13:11-13, 31-35

Profeti: Es 53:4
Begivenhed: Bar vore sygdomme
Opfyldelse: Mt 8:16, 17

Profeti: Sl 69:9
Begivenhed: Nidkær for Jehovas hus
Opfyldelse: Mt 21:12, 13; Joh 2:13-17

Profeti: Es 42:1-4
Begivenhed: Ville som Jehovas tjener ikke skændes med nogen på gaderne
Opfyldelse: Mt 12:14-21

Profeti: Es 53:1
Begivenhed: Blev ikke troet
Opfyldelse: Joh 12:37, 38; Ro 10:11, 16

Profeti: Zak 9:9; Sl 118:26
Begivenhed: Red ind i Jerusalem på et æselføl; hyldet som konge og som den der kom i Jehovas navn
Opfyldelse: Mt 21:1-9; Mr 11:7-11; Lu 19:28-38; Joh 12:12-15

Profeti: Es 28:16; 53:3; Sl 69:8; 118:22, 23
Begivenhed: Forkastet, men blev hovedhjørnesten
Opfyldelse: Mt 21:42, 45, 46; Apg 3:14; 4:11; 1Pe 2:7

Profeti: Es 8:14, 15
Begivenhed: Blev en snublesten
Opfyldelse: Lu 20:17, 18; Ro 9:31-33

Profeti: Sl 41:9; 109:8
Begivenhed: Én apostel utro, forrådte ham
Opfyldelse: Mt 26:47-50; Joh 13:18, 26-30; Apg 1:16-20

Profeti: Zak 11:12
Begivenhed: Forrådt for 30 sølvstykker
Opfyldelse: Mt 26:15; 27:3-10; Mr 14:10, 11

Profeti: Zak 13:7
Begivenhed: Disciplene blev spredt
Opfyldelse: Mt 26:31, 56; Joh 16:32

Profeti: Sl 2:1, 2
Begivenhed: De romerske myndigheder og Israels ledere samarbejdede om at modstå Jehovas salvede
Opfyldelse: Mt 27:1, 2; Mr 15:1, 15; Lu 23:10-12; Apg 4:25-28

Profeti: Es 53:8
Begivenhed: Forhørt og dømt til døden
Opfyldelse: Mt 26:57-68; 27:1, 2, 11-26; Joh 18:12-14, 19-24, 28-40; 19:1-16

Profeti: Sl 27:12
Begivenhed: Falske vidner brugt imod ham
Opfyldelse: Mt 26:59-61; Mr 14:56-59

Profeti: Es 53:7
Begivenhed: Tavs over for sine anklagere
Opfyldelse: Mt 27:12-14; Mr 14:61; 15:4, 5; Lu 23:9

Profeti: Sl 69:4
Begivenhed: Hadet uden grund
Opfyldelse: Lu 23:13-25; Joh 15:24, 25

Profeti: Es 50:6; Mik 5:1
Begivenhed: Slået, spyttet på
Opfyldelse: Mt 26:67; 27:26, 30; Joh 19:3

Profeti: Sl 22:18
Begivenhed: Kastet lod om hans klæder
Opfyldelse: Mt 27:35; Joh 19:23, 24

Profeti: Es 53:12
Begivenhed: Regnet blandt syndere
Opfyldelse: Mt 26:55, 56; 27:38; Lu 22:37

Profeti: Sl 22:7, 8
Begivenhed: Spottet på pælen
Opfyldelse: Mt 27:39-43; Mr 15:29-32

Profeti: Sl 69:21
Begivenhed: Fik eddike og galde
Opfyldelse: Mt 27:34, 48; Mr 15:23, 36

Profeti: Sl 22:1
Begivenhed: Overladt af Gud til fjenderne
Opfyldelse: Mt 27:46; Mr 15:34

Profeti: Sl 34:20; 2Mo 12:46
Begivenhed: Hans knogler ikke brækket
Opfyldelse: Joh 19:33, 36

Profeti: Es 53:5; Zak 12:10
Begivenhed: Gennemboret
Opfyldelse: Mt 27:49; Joh 19:34, 37; Åb 1:7

Profeti: Es 53:5, 8, 11, 12
Begivenhed: Led offerdøden for at borttage synder og åbne vejen til fred med Gud
Opfyldelse: Mt 20:28; Joh 1:29; Ro 3:24; 4:25; 1Kor 15:3; He 9:12-15; 1Pe 2:24; 1Jo 2:2

Profeti: Es 53:9
Begivenhed: Begravet hos de rige
Opfyldelse: Mt 27:57-60; Joh 19:38-42

Profeti: Jon 1:17; 2:10
Begivenhed: I graven i dele af tre dage, derefter oprejst
Opfyldelse: Mt 12:39, 40; 16:21; 17:23; 27:64; 28:1-7; Apg 10:40; 1Kor 15:3-8

Profeti: Sl 16:8-11 ("gravens dyb", LXXSyVg: "forrådnelse")
Begivenhed: Oprejst inden hans legeme gik i forrådnelse
Opfyldelse: Apg 2:25-31; 13:34-37

Profeti: Sl 2:7
Begivenhed: Jehova anerkendte ham som sin søn ved at avle ham ved sin ånd og oprejse ham fra de døde
Opfyldelse: Mt 3:16, 17; Mr 1:9-11; Lu 3:21, 22; Apg 13:33; Ro 1:4; He 1:5; 5:5

(Kilde: JV's opslagsværk Insight)

Godmorgen

Jeg takker mange gange.. Der er jo lidt at tage fat på .. Så vil også tage det lidt i bidder...

For lige at være lidt "fræk" til at starte med, så ved jeg ikke hvem jehova er??

For lige at tage den med, at der blev kastet lod om hans klæder (salme 22,18), så var det en normal praksis blandt romerne.. Så den giver jeg ikke meget for...

B'reshit 49,10:

Det omhandler Jehudah.. Stammen... Og den gør sig jo glimrende gældene i dag... Efterkommerne af Jehudah - jøderne - er de "regerende" af stammerne... Vidste du forresten, at man mener at de indiske og kinesiske jøder er efterkommere af Dan og Manasseh?? Ret interessant..

sl 132,11:

Den kan godt passe... Hvis altså stamtavlerne i evangelierne passer ...

Yeshajahu 9,7 (du glemte vers 6):

Kan ikke være Jesus, for der står, at freden ingen ende skal have (vers 6)..

Og læser du vers 8, står at alle folk skal vide... Ikke kun en lille gruppe..

Yeshajahu 11,1-10:

citat:
And the wolf shall dwell with the lamb, and the leopard shall lie down with the kid; and the calf and the young lion and the fatling together; and a little child shall lead them.

Det har jeg ikke set opfyldt endnu...

Lige et hurtigt svar til profetierne om fødested og udgang fra Mitrayim (Egypten)... Det kan alle egentlige opfylde.. Om Herren vil, så får jeg en søn inden for de næste ti år.. Jeg kan sørge for, at han bliver født i Bethlechem, derefter tage til Egypten og nogle år efter flytte til Galileah... Det gør vel ikke min søn til Messias ..

Yeshajahu 42,1-4:

Kan aldrig blive Jesus..

For det første, så var Jesus ikke så ydmyg i Templet (og her kan du så sige, at der står "i gaderne", meeeen )... Samtidig, hvis du læser 43,1 bliver "tjeneren" kaldt Jacob.. Og det gør han også i 44,1... Så altså kan det ikke være Jesus, der er "tjeneren" i denne profeti...

Yeshajahu 53,1-9:

Kan heller ikke være Jesus.. Der står, at personen der bliver profeteret, bliver knust (ordet for knust indikerer desideret fysisk "knusning")... Men forståeligt nok, at man mener det kan være Jesus...

Stopper her for denne gang, men skal nok vende tilbage...

Mvh

Shalom! Manisma?

First things first: *Jehova* er ifoelge, Jehovas Vidner, Guds *navn. De har taget det EGENTLIGE navn (YHWH) og saa taget vokalerne fra *Adonai* (Herren) - hvorved de faar *Jehova*. Vil ogsaa lige informere dig om at du skal dobbelttjekke med kristne om ting du har hoert fra Jehovas Vidner - for de anerkendes ikke som kristne, da de forkaster centrale kristne trossaetninger, men det er en anden historie...

*Kan ikke være Jesus, for der står, at freden ingen ende skal have (vers 6)..*

Naar Jesus engang kommer igen er det lige netop saadan det skal komme til at vaere - et evigt fredsrige, hvor Jesus hersker. Der er tale om en profeti som ikke alene ser frem til Jesu foedsel, men endnu laengere - ja ud i evigheden.

*Og læser du vers 8, står at alle folk skal vide... Ikke kun en lille gruppe..*

Skifter Esajas ikke emne her? I versene 1-6 taler han om Messias, fra vers 7 handler det om at Israel har vendt sig bort fra Gud.

*For det første, så var Jesus ikke så ydmyg i Templet (og her kan du så sige, at der står "i gaderne", meeeen )...*

Egentlig en meget relevant indvending... Templet var det sted hvor der undervistes om Gud - derfor havde Jesus ikke nogen grund til at saette sit lys under en skaeppe og sige noget som helst mindre end sandheden. Der er forskel paa oprigtig og falsk ydmyghed.

*Samtidig, hvis du læser 43,1 bliver "tjeneren" kaldt Jacob..*

Jeg kan slet ikke se det er den samme person der er tale om? Hvor har du forbindelsen fra?

*Og det gør han også i 44,1... Så altså kan det ikke være Jesus, der er "tjeneren" i denne profeti...*

Samme argument som ovenfor..

LiTraot!

Bezeter, todah.. Ayef, aval.. V'atah??

<blockquote><font class="small_citat">citat:</font><br> First things first: *Jehova* er ifoelge, Jehovas Vidner, Guds *navn. De har taget det EGENTLIGE navn (YHWH) og saa taget vokalerne fra *Adonai* (Herren) - hvorved de faar *Jehova*. Vil ogsaa lige informere dig om at du skal dobbelttjekke med kristne om ting du har hoert fra Jehovas Vidner - for de anerkendes ikke som kristne, da de forkaster centrale kristne trossaetninger, men det er en anden historie...
</blockquote><font class="post">

Vidste jeg godt, det var ren ironi .. Nu er det bare blevet påvist så mange gange, at jeg ikke forstår, hvorfor de holder fast i det..

Ud over det, så kender jeg JV.. Har haft mange interessante diskutioner med dem og, på trods af at alle andre end JV vil erkende det, så anser jeg dem som kristne på lige fod med alle andre kristne.. Jeg har endnu ikke set nogen steder i NT, at man skal erkende Jesus som Herren selv, for at kunne være kristen..

<blockquote><font class="small_citat">citat:</font><br> Naar Jesus engang kommer igen er det lige netop saadan det skal komme til at vaere - et evigt fredsrige, hvor Jesus hersker. Der er tale om en profeti som ikke alene ser frem til Jesu foedsel, men endnu laengere - ja ud i evigheden.
</blockquote><font class="post">

Hvor i TaNaCh fremgår det, at Moshiach skal komme af to omgange??

Og så prøver jeg lige, at få resten af svaret med

citat:
*Og læser du vers 8, står at alle folk skal vide... Ikke kun en lille gruppe..*

Skifter Esajas ikke emne her? I versene 1-6 taler han om Messias, fra vers 7 handler det om at Israel har vendt sig bort fra Gud.

Nej, den kristne oversættelse skifter emne... Men bortset fra det så står der jo i vers 4:

Hver støvle,
der tramper i larmen,
og kappen,
der er sølet i blod,
skal brændes
og fortæres af ild.

Det står jo i sammenhæng med de efterfølgende to vers.. Men det er ikke sket..

citat:
*For det første, så var Jesus ikke så ydmyg i Templet (og her kan du så sige, at der står "i gaderne", meeeen )...*

Egentlig en meget relevant indvending... Templet var det sted hvor der undervistes om Gud - derfor havde Jesus ikke nogen grund til at saette sit lys under en skaeppe og sige noget som helst mindre end sandheden. Der er forskel paa oprigtig og falsk ydmyghed.

Men det havde han grund til andres steder?? Ud over det, så er hans indtog i Jerusalem ikke ligefrem ydmyg.. Det er jo en kendt profeti, at Moshiach skal komme ridende sejrrigt ind i Jerusalem på et æsel..

citat:
*Samtidig, hvis du læser 43,1 bliver "tjeneren" kaldt Jacob..*

Jeg kan slet ikke se det er den samme person der er tale om? Hvor har du forbindelsen fra?

*Og det gør han også i 44,1... Så altså kan det ikke være Jesus, der er "tjeneren" i denne profeti...*

Samme argument som ovenfor..

Hele kapitel 42, 43 og 44 er Messias-profetier... Så det er konteksten der afgør, hvem tjeneren er... Jacob/Israel... Læg mærke til, at både kap 43 og 44 starter med ordet "Men..." det indikerer at det er en fortsættelse af det foregående kapitel...

Mvh

Hej Kefas Ben-Adam

Her er svaret:
Esajas 7.14: "
Esajas kap. 9 vers 6 ..."Thi et barn er født os.....
Esajas 53:

God fornøjelse.


mvh
carl

Hej Carl

Mangler der noget tekst?? Ellers er jeg ikke sikker på, at jeg forstår dit indlæg..

Mvh

Jeg kan ikke se, hvor der står jehova dér??

Mvh

citat:
Ideen om at bogstaverne fra Adonai er indføjet er ikke JV's, og den kan heller ikke verificeres

Det kan den da så sandelig... Det var masoræerne, der lavede vokalsystemet til hebraisk.. De gjorde netop det, at de satte vokaltegnene fra "Adoney" ind, hvor kristne senere troede, at der skulle stå jehova... Hvilket selvfølgelig var en fejl, som skyldtes manglende viden om jødisk praksis, både i henhold til skrift og omkring haShem haQodesh (det Hellige Navn)...

citat:
Faktum er, at navnet Jehova(h) har været kendt og brugt sådan i mange hundrede år på en lang række sprog, herunder dansk, engelsk og tysk.

Ja, og så fandt man ud af, at det rent faktisk var en fejloversættelse...

Mvh

Hej Kefas,

Det kan være du kan opklare dette for mig meget hurtigt: hvis oversættelsen er en fejl, hvad er da de korrekte vokaler i YHWH?

Jeg vil lige tilføje at jeg mener at have læst, at de aldrig har været tilstede...

Hej Benjax.

Uanset hvad, så er det jo en senere konstruktion (også i King James mv.), lavet ved at man har lagt nogle vokaltegn fra et andet ord ind. Det er ikke noget oprindeligt, ellers var der jo ingen grund til at lave sådan en konstruktion.

Mvh. Anne.

citat:
Det kan være du kan opklare dette for mig meget hurtigt: hvis oversættelsen er en fejl, hvad er da de korrekte vokaler i YHWH?

På den tid, hvor Templet stadig stod, brugte man ikke vokaler i det hebraiske skriftsystem.. Så der har aldrig været vokaler i Navnet på skrift..

Mvh

Nu læste jeg lidt af den hjemmeside du linkede til og faldt over dette:

citat:
The question of knowing which vowels accompanied the letters YHWH is absurd, for Masoretic vowels did not appear before the sixth century CE. Before this, Hebrew names were widely vocalized by the three letters Y, W, H, as the manuscripts of Qumrân widely confirm. The letter Y was read I (or E), the letter W: U (or O), and the letter H: A at the end of words. For example, YH was read IA, YHWDH was read IHUDA (Juda). The name YHWH was therefore read IHUA (Ihoua). For the H, which was almost inaudible, to be better heard a mute e could be added, thus the name YHWDH read literally I-H-U-D-A then became I-eH-U-D-A, the exact equivalent of the Hebrew name Yehudah. This slight improvement gives the name YHWH the pronunciation I-eH-U-A (Iehoua), the equivalent of YeHoWaH in Masoretic punctuation. This coincidence is remarkable; even providential for those who believe that God watched over his Name (obviously without the copyists knowing!).

Det er godt nok en teori, som jeg aldrig har hørt før.. At yod, vav og heh, skulle være vokaler eller vokaliserende?? Ved godt, at yod og vav, kan være vokaliserende, men ikke på den måde, som der er nævnt.. Yod skal efterfølge hireq, før det bliver en del af vokalen (i), ellers vil yod give en j-lyd, men stadig udtales (i modsætning til hvad artiklen nævner)...

Udover det, så fortæller de kun halvdelen af sandheden.. At yhdh lige så godt kan udtales yahodeh, yihvedih, yehevduh mm....

Så jeg ved ikke helt, hvor meget tiltro jeg har til denne Gerard..

Mvh

Kefas, du skriver:

citat:
På den tid, hvor Templet stadig stod, brugte man ikke vokaler i det hebraiske skriftsystem.. Så der har aldrig været vokaler i Navnet på skrift..

Tak for udredningen

Velbekomme

Hej Annepande,

Hvordan udtaler du "Jesus"? På samme måde som han selv gjorde det? Som de første kristne gjorde det?

Næppe.

Når nu du ikke ved nøjagtigt, hvordan "Jesus" blev udtalt oprindeligt, hvorfor kalder du ham så ikke "Guds søn" i stedet for Jesus?

Hvis en englænder ikke ved, at den oprindelige form af Peter er Petros, skal han så kalde Peter for noget i stil med: Ham som har et navn, der vist nok er af kristen eller græsk oprindelse, men som jeg ikke ved hvad er??

Der er forskel på, om man kender navnet, hvad enten det er i sin oprindelsesform eller på sit eget sprogs udtalelse, eller om man bruger et desideret forkert navn..

Jesus hedder på hebraisk og aramæisk Yehoshua, som på græsk bliver til Iesuo, hvilket igen bliver til Jesus på dansk...
Sandt at sige, så kunne man lige så godt kalde ham for Josva ..

Mvh

Hej Kefas, ja, du har ret .. eller Messias - eller Immanuel - eller Kristus - eller Herren ..
.. kært barn har masser af navne!

kristina

Hej Benjax.

Jeg vil svare nogenlunde det samme som Kefas. Der er forskel på at bruge noget, som man selv erkender, er et andet sprogs form af et navn, og så at bruge et decideret forkert navn, en konstruktion, og så kalde den oprindelig.

Ellers burde vi vel også gøre det samme med vore egne navne og hedde Hannah i stedet for Anne, Nikolaos i stedet for Nikolaj, Laurentius i stedet for Lars, og så fremdeles.

Men jo, jeg kalder ham også Guds Søn og alt det andet.

Mvh. Anne.

Men den oprindelige udtale af Jesu navn kan heller ikke fastslås med sikkerhed. Den har muligvs ligget op af "Jesjua" eller "Jehosjua".

Skal vi da holde op med at bruge Jesu' navn, fordi den oprindelige udtale er usikker? Nej, selvfølgelig ikke.

Skal vi da undgå at bruge Guds navn, af samme grund - samt af jødisk tradition, som i øvrigt blev kritiseret af Jesus selv ved forskellige lejligheder? Svaret kan kun være nej.

I øvrigt:

citat:
... og så kalde den oprindelige.

Hvem er det lige, der gør dette?

Hej Benjax.

Jeg har altid troet, at det var Jehovas Vidner, der sagde, at formen Jehova var den oprindelige. Hvis det ikke er rigtigt, må du undskylde misforståelsen.

Mvh. Anne.

citat:
Hej Kefas, ja, du har ret .. eller Messias - eller Immanuel - eller Kristus - eller Herren ..
.. kært barn har masser af navne!

Mja.. Nu er de nævnte jo godt nok titler, bortset lige fra Imanuel... Og jeg forstår stadig ikke, hvordan I kan mene, at det er en profeti om Jesus ..

"Om hundrede år, vil der blive født en gut ved navn Pablo"

Så er det altså lidt for let at sige, at "Pablo" har en symbolsk betydning og at profetien er om Klåve Åve nede fra kæret (ikke for at drage nogen sammenligning med Jesus.. Udover selve tolkningen af profetien)..

Mvh

en morgentræt og sikkert også overtræt segnefærdig fyr..

Hej Kefas Ben-Adam

Citat:
Nu er de nævnte jo godt nok titler, bortset lige fra Imanuel... Og jeg forstår stadig ikke, hvordan I kan mene, at det er en profeti om Jesus ..

"Om hundrede år, vil der blive født en gut ved navn Pablo"



Kommentar:
Immanuel= "Gud med os" er nævnt i Esajas 7:14-8:10-9:6-7-11:1-2- og Mattæus evg. kap. 1 vers 21-23. Likas 1.vers 30-32.
Årsagen til at vi mener og tror det er Jesus, finder vi i skriftens indbyrdes berigtigelse og at Jesus selv henviste til de steder i GT, som omhandler ham.
Bl. a. også Easjas 61, som Jesus henviser til i Lukas kap. 4. vers 18: "Herrens Ånd er over mig .....
og i vers 21 bekræfter Jesus :" Da begyndte han at sige til dem:" I dag er dette skriftord , som lød i jeres øren, gået i opfyldelse" og vers 22: " Og alle gav de ham deres bifald.....

mvh
carl

Jeg vil lige prøve at oplyse debatørerne omkring disse indvendinger: Når der tales om at VorHerre Jesus er ydmyg i templet, skal det nok forstås i lyset af, at templet er Jesu legeme...

Når profetien lyder at han skal knuses, så var det præcis hvad der skete med, fuldbragt med ordene "Min Gud! Min Gud! Hvorfor har du forladt mig?

Når du ikke vil anerkende lod kastet om klædningerne, pga romersk praksis, skal du huske på, at romerne ikke var på scenen da profetien blev fremsagt.

Guds Nåde være med os i Jesus Kristus.

citat:
Når du ikke vil anerkende lod kastet om klædningerne, pga romersk praksis, skal du huske på, at romerne ikke var på scenen da profetien blev fremsagt.

Har jeg da sagt noget andet??

Det jeg mente med det er, at det kunne gælde alle der blev korsfæstede eller på anden måde dræbt af romerne, da det var almindelig praksis.. Så hvorfor skulle det lige gælde Jesus??

citat:
Når profetien lyder at han skal knuses, så var det præcis hvad der skete med, fuldbragt med ordene "Min Gud! Min Gud! Hvorfor har du forladt mig?

Så er spørgsmålet jo, om det fysisk eller mentalt knust.. Læser du konteksten i verset, ses det jo tydeligt, at det fysisk..

Ellers udemærket forsøgt..

Mvh

Esajas 9.7:
Han blev knust og bar det stille, han oplod ikke sin mund som et lam, der føres hen at slagtes, som et får der er stumt, når det klippes - han oplod ikke sin mund.

Dette er ikke en fysisk knusning, men Guds enbårne søn Jesus Kristus, der lider i vores sted, og bærer vores straf. At vores tro ikke skal knuses, men at vi skal have evigt liv i vores Konge og vores Gud Jesus Kristus.

Guds Nåde være med hans børn i Jesus Kristus.

Yeshajahu 53,5:

Men han blev gennemboret for vore overtrædelser
og knust for vore synder.
Han blev straffet, for at vi kunne få fred,
ved hans sår blev vi helbredt.


Dette er en fysisk kontekst...

Ud over det, så står der i Yeshajahu 9,7:

Herren har sendt et ord mod Jakob,
det har ramt Israel,


Mvh

*For det første er det ikke JV som har "opfundet" navnet Jehova. Dette kan du meget enkelt forvisse dig om ved at slå op i en gammel bibel, fx King James-version fra 1600-tallet, hvor Salme 83:18 lyder: "That men may know that thou, whose name alone is JEHOVAH, art the most high over all the earth."*

Rigtigt - navnet forekommer ogsaa tidligere - men ikke foer 1520'erne. Laengere tilbage kan man ikke spore det - det burde man kunne hvis det VAR Guds navn...

*Ideen om at bogstaverne fra Adonai er indføjet er ikke JV's,*

Nej selvfoelgelig vil man da ikke vedgaa dette? Det ville vaere at indroemme: *Ja, vi har opdigtet et navn til Gud* - eller endnu vaerre: *Ja, vi har slugt en skroene fra 1520'erne omkring hvad Guds navn er raat*.

*og den kan heller ikke verificeres. Faktum er, at navnet Jehova(h) har været kendt og brugt sådan i mange hundrede år på en lang række sprog, herunder dansk, engelsk og tysk.*

Sjovt at du ikke naevner ORIGINALSPROGET - nemlig hebraisk! Hvad man i Europa har forestillet sig om udtalen af Guds navn er temmelig irrelevant, naar joederne ikke har overleveret det. Derfor maa vi fastholde dette: Guds navn er YHVH, og udtalen kan ingen ane noget som helst om.

Ben-Adam, måske du kan hjælpe mig lidt her. Jeg bruger den danske oversættelse af Bibelen, fra 1964, og den er ikke ordret med dine Bibel vers.
I min oversættelse lyder Esajas 53,5:

Men han blev såret for vore overtrædelser, knust for vore brødes skyld; os til fred kom straf over ham, vi fik lægedom ved hans sår.

Jeg finder faktisk dine vers mere rette, da gennemboringen, er spydstikket, den romerske soldat gennemborer Jesus med. Knusningen er, som jeg allerede har forklaret dig, af åndelig karakter.

Min Bibel lyder; Esajas 9,8:
Et ord sender Herren mod Jakob, i Israel slår det ned.

Det skal her gøres klart for enhver, at dette ord er det Levende Ord, altså VorHerre selv. Kødelig gjort ved Guds Søn Jesus Kristus. Jævnfør indledningen i Johannes Evangeliet. At Israel skal forkaste Ordet, fremgår af Esajas 9,10:

"Teglsten faldt, vi bygger med kvader, morbærtræer blev fældet, vi får cedre i stedet."

Dette vers beskriver ganske tydeligt Israels reaktion på, at have forkastet og korsfæstet den Messias de afventede. Herren være hans udvalgte folk Nådige.

Herren være Nådig mod Abrahams sønner i Jesus Kristus.

Hej Benjax.

Der står ikke noget om, at det er strengt nødvendigt at bruge navnet JHVH (hvordan man så end vil udtale det.)
Apostlene bruger det ikke en eneste gang. De bruger ordet Herren, eller Kyrios på græsk. Det er, hvad der står i grundteksten, ikke Jehova (eller lignende), selv om Ny Verden oversættelsen skriver det sådan.
Hvis det var en synd ikke at bruge navnet Jehova / Jahve eller lignende, ville de have brugt det og / eller gjort opmærksom på, at det var nødvendigt.
På den anden side er det heller ikke forbudt, men man skal heller ikke gøre et nyt bud ud af det.

I øvrigt, så er Gud jo i Jesus Kristus blevet vores Fader. Børn kalder normalt ikke deres far ved navn, men kalder ham far. På de allerfleste ville det virke akavet og afstandtagende at begynde at kalde deres far ved navn.
Blot en strøtanke herfra.

Mvh. Anne.

Hej Benjax.

Jeg har aldrig hørt om, at det skulle forholde sig sådan, som du siger, at tetragrammet skulle være fjernet fra LXX- og NT-afskrifter i løbet af 2. og 3. årh. Hvad skulle grunden dog være til det? Og hvem skulle have gjort det? Har du nogen beviser for det?
Derimod er det almindelig kendt, at jøderne, også før Jesu fødsel, af ærefrygt for det hellige navn undlod at udtale det og erstattede det i oplæsningen med Adonaj, Herren.
Endelig skulle det vel kunne konstateres i tekster af kirkefædre og teologer fra 2. årh., hvis det virkelig forholder sig, som du siger.
Igen, mit ærinde er ikke, at det er forkert eller odiøst at bruge navnet JHVH (eller hvad form man vælger). Men at det heller ikke er forkert at lade være.
For mange kristne vil det nok være belastet, netop pga. Jehovas Vidner. Eller også ville det bare virke for uvant og unaturligt, jf. mit tidligere indlæg.
Mht. Fader-betegnelsen hos Esajas, det har du ret i. Men forskellen på GT og NT i dette stykke er, at Gud i GT nok kan kaldes folkets Fader, men den enkelte ville ikke kalde ham sin Fader. Jf. jødernes forargelse over, at Jesus gjorde sådan.
Det barnekår, vi har fået med Jesus, er noget afgørende nyt. Vi er blevet født på ny til at være Guds børn, og vi må have et lige så fortroligt forhold med Gud Fader, som Jesus har. Paulus skriver i Rom.8,15, at vi i den Ånd, der giver barnekår, kan råbe: "Abba, fader". Abba er barnets fortrolige tiltale til sin far, snarere end det højtideligere "Fader". Jf. også, at Jesus i Getsemane kalder Gud Faderen "Abba". Mark.14,36.

Nej, jeg kalder ikke Jesus for min Fader. Det kalder jeg Jesu Kristi fader. Jesus kalder jeg Guds søn, og min Frelser og Herre.
Jeg tror, du blander det sammen, fordi jeg tror, at Sønnen, Jesus, er Gud, som Faderen er det.

Mvh. Anne.

Hej Annepande,

jeg kalder heller ikke Jesus for "Fader", men jeg kalder Ham udover det, du nævner også for min bror. Hvad siger du til det?

mvh Tau.

Hej Tau.

Jo da, helt sikkert, han er også vores bror! Og meget andet. Han har mange titler i Bibelen, så det ville være svært at nævne dem alle.

Han er også fx. vores konge, ypperstepræst, ven, hyrde, mester, brudgom, Guds lam, Guds ord, det sande vintræ, livets brød, vejen, sandheden og livet, verdens lys, klippen, hovedhjørnestenen, Immanuel, Menneskesønnen, og meget meget mere...

Jeg er for øvrigt i gang med at læse en bog, der hedder "Jesusmosaik", af Henrik Nymann Eriksen. Den tager netop en række af Jesu navne og titler frem og skriver om dem.
Endnu en læseværdig bog.

Mvh. Anne.

Du har ret, Annepande. Han er også alt muligt andet, du remser en god række af Hans titler op. Jeg er helt enig i dem alle.

Har før hørt om Jesusmosaik, lyder som en interessant bog.
Men jeg læser helst katolsk litteratur, for jeg bliver så let forvirret, når og hvis jeg læser andet. Jeg vil helst læse det, jeg i forvejen er enig i hele vejen igennem. Og katolikker er gennemgående ret enige, specielt når man tænker på, at vi er 1 milliard i verden. Det er imponerende så få uenigheder, vi har, synes jeg. Men det var et sidespring..

mvh Tau.

Hej tau

Ja, og det er bestemt ikke kun jer katolikker, men sandelig også mange af os protestanter, der vægter enheden/enigheden som det helt afgørende for vores kristne tro. Angsten for splittelse er stærk i mange kristne kredse.

Og der er da også i vores Bibel belæg for at vi skal undgå splid, se f.eks. 1.Kor.12,24: Sådan som Gud har sammenføjet legemet, har han givet det, som mangler ære, desto større ære, for at der ikke skulle opstå splid i legemet, men lemmerne være enige og have omsorg for hinanden.

Det er virkelig vigtigt, det mener jeg også!

Men - der er nemlig et men: Der er noget andet der forekommer mig endnu vigtigere: at ingen af os nogen sinde går på kompromis med det, vi hver især holder for sandt! Jeg mener ikke, at vi skal rette os ind og bøje sind og tanke blot for at bringe os selv i overensstemmelse med dem, som vi nu er iblandt, hvad enten de er kristne eller ej.

Så det helt afgørende er for mig at se ikke at vi er enige, men det, som vi er enige om! Eller Ham, som vi er enige om, skulle jeg hellere skrive. Han som selv er sandheden og livet!

Vi må af og til give afkald på enigheden og lægge hinanden og os selv i Guds hænder, vel vidende, at vi kan tage fejl!

Sådan er dette livs vilkår: Endnu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt. Nu erkender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg selv er kendt fuldt ud.
Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden. (1. Kor.13,12-13)

Og det tror jeg vi er enige om!

kristina

Hej kristina

jo, - men jeg mener jo, at sandheden er mest at finde i RKK, hvorfor jeg også helst holder mig til dette, sandheden i størst udstrækning. Men der kan jo være brikker af sandheden andre steder, og dem vil jeg gerne læse om. Problemet er bare, at jeg ikke altid kan bedømme, hvornår der er sandhed og hvornår ikke i disse andre kirker og trossamfund.

Mvh Tau.
PS. Enig i dine bibelcitater.

Hej Tau.

Jeg tror ikke, der er noget i bogen, som en katolik ville være uenig i. Men det er svært at sige, det var ikke lige det jeg havde i tankerne under læsningen.
Jeg kender godt det med, at man kan blive for forvirret ved at læse for meget forskelligt. I hvert fald i visse perioder.
Men det må du naturligvis selv om. (Hvad du har lyst til at læse, altså.)

Mvh. Anne.