Denne debatstreng er klippet ud fra tråden om "Da Vinci mysteriet", da den tager et helt nyt (og ret interessant) emne op:

-----------------


Kristina jeg har bemærket noget ved dig (o.a. kristne), et træk som jeg tænkte om du eller andre var enig med mig i eller...

Jeg synes en af de mest frustrerende ting ved at debattere med jer er:

Når nogen (specielt os ateister) prøver at definere og forstå de begreber som I bruger overfor os når du forklarer jeres tro og om dens grundlag, så viser det sig som regel bagefter at I er uenige i definitionen.

A siger: Så det du siger er... bla bla bla.

K siger: Nej nej det var slet ikke sådan jeg mente det... forklare forklare forklare...

A siger: Nåhhh så du mener altså bla bla bla.

K siger: Overhovedet ikke, nu skal du høre, i min verden ser det sådan her ud... forklare forklare forklare...

Og sådan fortsætter det...

Det er ligesom at I har jeres helt eget indforståede, indspiste sprog og at i selv er viklet helt ind i det, uden evnen til at overskride de sproglige og begrebsmæssige begrænsinger i har skabt for jerselv (eller der er blevet skabt for jer?)...

Jeg føler sjældent at vi kommer helt ind til kernen af noget som helst på den måde. Det er ikke umuligt at vi lærer at forstå hinanden bedre og alt det hejs, men jeg synes at der går fantastisk meget spildtid med at pejle sig ind på dine (o.a. kristnes) særegne definitioner af alt muligt. For mig lyder det i det lange løb meget mere som om i bortforklarer end at i forklarer.

Som oftest ender alle disse diskussioner med:

1. at vi erkender at emnet kan vi intet vide om med sikkerhed

2. at vi erkender at vi har forskellig syn på en given definition af et begreb.

3. at Asbjørn lukker tråden fordi den har sneget sig over de 100 indlæg

Givet, livet er ikke en uniform masse sådan som vi oplever det, men HVIS vi skal diskutere og pejle os ind på hinanden så hjælper det gud døde mig at vi har et fælles sprog og så nytter det ikke hver eneste gang at vi har en diskussion at I springer til min lillesøsters argument da vi var små: "Sådan er det ikke i min verden!"

Men det kan jo være at det kommer med tiden... Hvad ved jeg?

(Måske Asbjørn at dette skal være en ny tråd? Hvis den flyttes, så kan du kalde den "Sproglige forviklinger")

Hej CloudHands

citat:
Det er ligesom at I har jeres helt eget indforståede, indspiste sprog og at i selv er viklet helt ind i det, uden evnen til at overskride de sproglige og begrebsmæssige begrænsinger i har skabt for jerselv (eller der er blevet skabt for jer?)...

Jeg gør mig stor umage for ikke at tale "indforstået", og for at udtrykke så klart som muligt på almindeligt dansk, hvordan jeg opfatter livet, og for at definere ord, som vi alle kender, men som vi alligevel når det kommer til stykket lægger forskellige betydninger i.

Ord fra det bibelske vokabularium, og den måde kristne taler sammen på, har også for mig været en barriere (dog ikke den vanskeligste at overvinde).

Men det er nok desværre sandt - og lige frustrerende for os alle! - at vi ikke kommer ind til kernen, så længe vi befinder os i to forskellige verdener: Guds rige / denne verden.

Og når man befinder sig i Guds rige, erfarer man den totale grænsesprængning - at det netop er verden uden Gud, der er spærret inde i begrebsmæssige begrænsninger!
Disse begrænsninger er ikke kun er af sproglig art, men afspejles naturligvis i sproget.

Hvis det bare var sproget - ordene - det handlede om, skulle det være til at klare med lidt ekstratimer i dansk ...

Men hvad skal vi dog gøre ved det?
"I begyndelsen var Ordet ..."

kristina

I påberåber jer særstatus...

citat:
CH: I påberåber jer særstatus...

Ja, det kan du tro!!!
Vi er fattige, elendige syndere.
I os selv: ingen verdens ting.
Men i Kristus Jesus: kongebørn!

Allerede nu: I Guds rige!
Og på den nyskabte jord i det kommende Paradis: Jesu medarvinger til det guddommelige liv hos Gud!

Og døren står som bekendt vidåben for enhver, som er parat til at opgive sig selv for at være med i denne ganske særlige særstatus!

kristina

Hej Evolutionist og kristina

jeg synes faktisk ikke, at kristina er svær at følge. Jeg er helt enig med hende, og jeg tror, at det må være fordi, vi lever i hver sin verden, at du, Evo, ikke kan forstå hende (os).

Synes faktisk kristina skriver nogle rigtig udmærkede indlæg, som klart siger, hvad og hvorfor og hvordan mht. Gud og frelsen.

mvh Tau.

... endelig én der forstår mig!

kristina

Det der bare undrer mig er, at det (ifølge mit ringe indtryk) primært er de kristne, der 'taler i tunger' -- taler om ting, som vi ateister ikke forstår?

Hvis der er blevet åbnet jer en dør til en ny og større verden, som I har "erkendt", hvorfor er det da jer, der er usammenhængende at høre på? En lærer, som har overblikket i forhold til sine elever bliver da netop mere og mere sammenhængende at høre på, jo mere vedkommende har forstået: børnehavepædagog, folkeskolelærer, ungdomsuddannelseslærer, universitetsprofessor.

Hos jer virker det omvendt.


Mvh
Zaphod