Hej café,

i sangen "I pledge my head til Heaven", synger Keith Green:

"As I told her when we wed, I´d surely rather be found dead, than to love her more, than the one who saved my soul."

(Min oversættelse: Som jeg sagde til hende, da vi blev gift, jeg vil hellere findes død, end at elske hende mere, end den der frelste min sjæl.)

Hvad siger du? Elsker du også Gud mere, end du elsker din ægtefælle, din elskede ?

Jeg må indrømme, at jeg i hvert fald tænker mere på min mand, end jeg tænker på Gud. Min mand er her jo mere synligt og mærkbart. Gud kan være usynlig og umærkbar, men jeg ved da godt, at Han er her alligevel, indeni os. Han bor indeni den kristne, i form af Helligånden. Han er ikke en del af os, men Han er os nærmere, end vi er os selv nær.
Det kan godt være, at jeg, når det kommer til stykket, elsker Gud højest, men til hverdag mærker jeg ikke omfanget af denne dybe kærlighed, som jeg dog nok føler inderst inde. Eller jo, jeg mærker det, men kun i små glimt.

Underligt som denne kærlighed til Gud kan være mudret til med alle mulige andre følelser, stemninger og tanker. Hvorfor mon Gud er så skjult tilstede i os? Det kan da ikke være fordi, Han gerne vil overses ? Nej det tror jeg næppe. Måske er det noget med den iboende modstand mod Ham, som er i os alle? Lever denne modstand så side om side med det ny menneske, det som gerne vil Gud? Det tror jeg, men hæng mig ikke op på det.

Tau.

Hej tau - fint indlæg!

Vi må finde ud af, hvad betyder egentlig "elske"?
Jesus siger (Luk 10): »Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke og af hele dit sind, og din næste som dig selv.«

At elske betyder noget andet i dag end det gjorde "i gamle dage" - inden romantikken!

I dag er det noget med bankende hjerte og blussende kinder og en ganske særlig glæde og forventning når han forhåbentlig lige om lidt kommer ind og krammer ...

Men jeg tror, at Jesus mente noget andet: At elske er ikke nødvendigvis en følelse. Det er beslutning - en viljeshandling! Et fællesskab, som vi sætter alt hvad vi ejer og har ind på at styrke og bevare!

I et ægteskab er der nok ingen der er jublende glade for hinanden hvert eneste øjeblik gennem et langt liv? Det kan jeg i hvert fald slet ikke forestille mig!
Vrede, sorger, skuffelser slipper vist ingen for. Vi sårer hinanden, tit, og glemmer at tænke på hinanden, og svigter, og fortryder ...

Sådan er det også med vores forhold til Gud. Så er det godt at vide, at vi alligevel er Guds børn, og vores ægtefælles ægtefælle!

I Salme 63,9 står der en linje, som jeg er så glad for: ...din højre hånd holder mig fast.

Altså også når vi glemmer og svigter og falder i, og gør og føler og tænker alting helt forkert! Det er godt at tænke på, at det er Gud der holder os fast, og ikke omvendt! Det er da trøsterigt!

kristina

Hej kristina

prøv lige at læse dit indlæg igen, jeg tror, der mangler noget, der er en halv parentes et sted i øverste halvdel..ku godt tænke mig at vide, hvad der sku stå der.

Ja, altså vores ægteskab er faktisk uden skænderier og problemer og gnidninger. Med Guds hjælp formår vi at bære hinandens byrder, at støtte, opmuntre og elske hinanden. Vi er godt klar over, at det er Guds gave til os, at vi skal have det så godt, men altså, der ér virkelig ikke den vrede og de skuffelser, du nævner. Det er der ikke. Jeg har ledt og ledt i min hukommelse, men der er ikke rigtig noget at komme efter.

Det er nok ret enestående, men vi har det så godt sammen altid. Det lyder nok som om, jeg pynter på det, men det gør jeg altså ikke!!!!! Tak til Gud for dette dejlige ægteskab, som bare er den største glæde, Han kunne give os.

mvh Tau.

Hej tau - jeg kan ikke sige andet end: Rigtig hjertelig til lykke! Jeg er helt enkelt betaget!
Og må Gud fortsat velsigne jer og skænke jer glæde på alle måder!

Men HVIS nu I en gang, trods alt, kommer til at snerre af hinanden, så tab ikke modet! Så skyldes ikke, at du alligevel ikke elsker ham, at du har giftet dig med den forkerte og skal til at se dig om efter en anden model - så er det bare fordi I er mennesker!

Den halve parantes - det var bare en trykfejl - jeg har fjernet den i al stilhed!

kristina

Hej kristina

ja, hvis vi kommer til at snerre af hinanden, så er det, fordi vi er mennesker, sådan ser jeg også på det.
Som der står; Mennesket er skabt, som det skal være, men de har så mange underlige ting for. (frit gengivet fra Prædikerens Bog).

mvh Tau.