I Markus 10, vers 17-18, står flg.
"Og da Jesus gik ud på vejen, kom der én løbende
og faldt på knæ for ham og spurgte:

Gode Mester, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?
Jesus svarede ham: Hvorfor kalder du mig god?
Ingen er god, undtagen én, nemlig Gud"

Hvordan forstår I disse vers?

Jeg ved godt Jehovas Vidner vil påstå at Jesus her siger han ikke er Gud, men jeg er ikke enig i den påstand, da så mange andre steder i bibelen viser Jesu guddommelighed.

Hvad mener Jesus, når han siger dette?

Hej Flash

jeg har en kommentar;
Jeg tror, at Jesus skælder manden ud, fordi manden tror, at Jesus bare er en jordisk menneskelig mester. Derfor siger Jesus, ingen er god undtagen Gud. Han siger altså, at manden skal forstå, at JESUS er Gud, netop det modsatte af, hvad Jehovas Vidner lærer. Manden kalder Jesus, den jordiske, (i hans opfattelse), for god, hvilket ville være forkert, hvis Jesus altså kun var en jordisk mester. Men Han er jo Gud, og det er det, Han bebrejder manden, at han ikke kan (ind)se.

Håber det er svar nok, ellers spørg igen.

mvh Tau.

Hej Flash - og velkommen her!

Jeg er helt enig med dig i, at Jehovas Vidner tager fejl, når de tror, at Jesus er en skabning og ikke Guds Søn, dvs. Gud selv.
Jesus er sand Gud og sandt menneske, fuldt og helt!

Det skriftsted du nævner ser jeg et udtryk for, at Jesus var en stor pædagog!
Han vidste godt, at manden ikke var klar over, hvem han stod overfor, og jeg tror ikke Jesu ord skal ses som en bebrejdelse for, at manden ikke indså det.

(Mon der overhovedet var nogen der havde fattet det inden Jesu død og opstandelse?)

Jesu få ord her skulle nok bare minde manden om både Guds suverænitet og godhed og om menneskets syndighed: Kun Gud er god, det vidste de godt dengang!

Så jeg tror, at når manden sagde gode Mester til Jesus, så var det en slags
(falsk?) underdanighed, som Jesus klart gennemskuede.

Hvad tror du selv? Tau har en anderledes forståelse, kan jeg se - men skriv igen, begge to, og lad os sammen finde ud af hvilken tolkning vi synes er er den mest sandsynlige. Det er lidt gætteri ...

Men én ting er jeg helt sikker på: Jesus er guddommelig og på skaberens side.
Alt er skabt ved ham! (Joh. 1,1)

kristina

Theflash: Gode Mester, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?
Jesus svarede ham: Hvorfor kalder du mig god?
Ingen er god, undtagen én, nemlig Gud"

Hvordan forstår I disse vers?

Læser man bogstaveligt, hvad der står - så siger Jesus

1) Jeg er ikke god!

2) jeg er ikke Gud!

Hej Kristina

fint svar du har givet. Vi er dog ikke helt enige, dog er vi enige om, at Jesus er god og at Han er Gud.

Jeg mener, at manden faktisk ikke er falsk underdanig, nej jeg mener, at han er underdanig i forhold til det menneske, den jordiske mester han ser foran sig. Det er problemet. Ingen skal være underdanig i forhold til et menneske, om det så var selve paven, det gjaldt.. (ham skal man som katolik adlyde, men det er heller ikke det samme som at være underdanig, i hvert fald ikke i min optik.)!

Jesus skælder lidt ud, og siger så, at Han faktisk er Gud. Han siger det ikke direkte, men Han siger det mellem linierne. "Din fjollede lille mand, jeg, hvis jeg kun er en jordisk mester, er ikke god, for kun GUD er god. MEN da jeg (Jesus) ér Gud, så er jeg god, men kun derfor."
Ingen andre er gode i den forstand, selvom mennesker naturligvis kan være gode til en vis grad.

Mon vi bliver enige ? Jeg tror det ikke.

mvh Tau.

Hej tau - - hvorfor tror du egentlig at Jesus skælder lidt ud? Det synes jeg ikke kan kan læse i teksten. Der står at Jesus fattede kærlighed til manden ...

Der var her tale om en mand, der ved gode gerninger ville sikre sig evigt liv. Han havde holdt alle budene, sagde han. Og håbede vel at høre et par ord fra Jesus om, at så havde han skam sin sag i orden. Men ak!

Jesus sagde nemlig til ham: Én ting mangler du: Sælg alt hvad du ejer og giv det til de fattige ..... og kom så og følg mig!

Men manden gik bedrøvet bort, for han var meget velhavende ...!

Disciplene, som hørte det, blev chokerede - og Jesus sagde da de kendte ord om, at det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige.

Så blev de endnu mere forfærdede, for "hvem kan så blive frelst?"
Så var det, at Jesus sagde de vigtige trøsteord:
For mennesker det umuligt, men ikke for Gud ... !

Det er et af de steder i Bibelen, der taler allertydeligst om, at vi ikke har mulighed for ved gode gerninger at blive frelst, kun ved at tro på Jesus og følge ham!

kristina

Hej kristina

hvorfor tror du egentlig at Jesus skælder lidt ud?

det tror jeg, fordi Jesus siger; Hvorfor kalder du mig god, kun én er god...
Dermed siger Jesus jo, "har du ikke forstået, at JEG ER GUD (Søn)".

Men ja, måske er det forkert opfattet af mig. Det kan da godt være.

Du har ret i, at dette sted tydeligt siger, at man ikke kan komme ind i Himlen ved gode gerninger. Så fik man da også gevaldig travlt.
Men så er der jo lige de der steder i Jakobs brev, som jeg før har lavet en tråd om, men det synes jeg ikke, vi skal tage op her igen igen igen. Det vil trætte de andre brugere herinde.

mvh Tau.

PS. Kristina, du siger:

Der står jo, "Han fattede kærlighed til ham."

Ganske vist, ja. Men det står der jo først længere henne i teksten. Efter at manden har remset op, alt det gode han har gjort. Det er i dén kontekst, Jesus fatter kærlighed til ham. Jeg kan ikke se det anderledes, end at Han i første omgang bliver lidt irriteret, over at manden mener, at Han bare er en jordisk mester, og så at han overnikøbet kalder Ham noget, som kun tilkommer Gud og Gud Søn og Gud Helligånd.

mvh Tau.
Blev det lidt klarere nu, hvad jeg mener og hvorfor???

Hej tau,

... Jeg kan ikke se det anderledes, end at Han i første omgang bliver lidt irriteret, over at manden mener, at Han bare er en jordisk mester, og så at han overnikøbet kalder Ham noget, som kun tilkommer Gud og Gud Søn og Gud Helligånd...

Jeg forstår godt hvad du mener, men det skulle bestemt være muligt at se det anderledes. Der står ikke noget om Jesu følelser i forbindelse med hans udsagn: Hvorfor kalder du mig god ... etc.

Prøv at forestille dig den situation at Jesus siger ordene med et lille smil!

Og hvorfor skulle Jesus blive irriteret? Han var jo i gang med at undervise!

Og selvfølgelig troede manden, at Jesus kun var en jordisk mester ... det mente alle dengang, selv hans egne disciple!

kristina

Hej kristina

jo, jeg kan godt forestille mig, at Jesus spørger ham med et smil.!!! Selvfølgelig kan jeg det. Så måske har du ret, ikke mindst når du føjer til, noget som jeg ikke var klar over, at ALLE dengang mente, at Jesus kun var en jordisk mester.

Var det så først efter opstandelsen, at Peter kunne bekende: Du er Kristus, den levende Guds Søn ???

Undskyld hvis jeg spørger dumt..

mvh Tau.

Hej tau ..

Dumt? Nej, det er ikke spor dumt, tværtimod, du har nemlig ret!!!
Peter bekendte jo ganske rigtigt sin tro på Jesus som Guds søn! Hvor kunne jeg glemme det. Altså ikke alle, kun næsten alle, regnede Jesus for kun at være en jordisk mester ..

I øvrigt var Jesus jo i hele sin inkarnation i høj grad tilbageholdende med at give klart udtryk for, hvem han var ...

kristina

Hej kristina

hehe, så har jeg da hørt lidt efter i timen.

Men du har helt ret, Jesus gik ikke og råbte op om, at Han var Guds Søn.

mvh Tau.

Kristina: I øvrigt var Jesus jo i hele sin inkarnation i høj grad tilbageholdende med at give klart udtryk for, hvem han var ...

Hvis Jesus i høj grad var tilbageholdende med at give klart udtryk for, hvem han var, bestyrker det jo kun yderligere indtrykket af, hvor usikkert et grundlag kristendommen hviler på.

Man kunne i øvrigt fristes til at tro, at Jesus var sendt for at skabe splid mellem sine tilhængere.

Og det er jo en historisk velbevidnet kendsgerning, at forskellige kristne retninger forholdsvis hurtigt efter hans død røg ganske alvorligt i totterne på hinanden og bekæmpede hinandens udlægninger af den rette kristne lære.

Kære Evolotionist

T: Gode Mester, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?
Jesus svarede ham: Hvorfor kalder du mig god?
Ingen er god, undtagen én, nemlig Gud"

Hvordan forstår I disse vers?

E: Læser man bogstaveligt, hvad der står - så siger Jesus

1) Jeg er ikke god!
2) jeg er ikke Gud!

Det er helt tydeligt at Jesus viser væk fra sig selv, som mennesket Jesus og Mester, når manden beder om at arve evigt liv, eller med andre ord, at vandre for Guds Åsyn.

Det er nu meget interessante ord i teksten...
v17: Og da Jesus gik ud på vejen, kom der én løbende og faldt på knæ for ham ...
Et menneske var kommet til et sted i sit liv, hvor han befinder sig dér, hvor Jesus går ud på Vejen. Som sådan, er de givet vis meget lige og måske oven i købet jævnaldrende unge mennesker, fra samme kår. Det eneste der måske i grunden gør dem forskellige, er deres parathed, til at gå ud på Vejen, med alt hvad det indebærer.

Manden falder på knæ for Mesteren og røber samtidig noget af hvad det er han beder om, med ordene; .. Gode Mester.. . Han beder om også, at kunne være god, som Jesus. Han må have erkendt, at "godheden" var omkring Jesus, det kunne han se og nok føle, som noget han endnu ikke tilstrækkeligt havde selv. Uforberedt kunne han ikke have været på næsten samme sted som Jesus, han kom løbende, hvilket må hentyde til hans ihærdighed.

Jeg tror nu ikke Jesus skælder ud på den unge mand. For at få det ud af teksten, må man forudsætte, at Jesus sætter sig over manden. Det finder jeg meget usandsynligt.... Slet ikke i betragtning af, at manden kunne mærke at godheden hvilede over ham. Det var det han var opmærksom på, sammen med sit spørgsmål; hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?

Jeg mener at Jesus med sit svar, viser sig lige med manden(den ihærdige/hengivne), for at kunne besvare spørgsmålet.
Han siger:
Hvorfor kalder du mig god?
Den unge man skal altså fokusere på dét, som får ham til at kalde Jesus god og ikke på mennesket Jesus.

Derpå siger han:
Ingen er god undtagen én, nemlig Gud.
For mig at se, søger Jesus at udvide mandens forståelse af, at være god. Han forklarer med andre ord; ingen ér god, hvis én er udeladt, nemlig Gud. For manden må det betyde, at det gode han har fukuseret på, da Jesus bad ham om det, skal lede ham til at forstå Gud.

Jesus stiller sig hvor manden står, uden at fremstille sig selv som Gud, men som Menneske, som manden selv, for at kunne svare på spørgsmålet: hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv? ..og det svarer han så på.

Men Gud er God og vil os noget Godt.

Pax & Bonum

Vandrer

Hej The Flash & resten.

Jeg tror det er nok så væsentligt at overveje, at ordet "hvorfor" ikke nødvendigvis betyder en modsigelse. Jesus siger ikke: "Du må ikke kalde mig god!", men: "Hvorfor"? Det er ikke det samme.
Jeg tror, han vil have den unge mand til at tænke over, hvad det er, han siger. Og det kunne meget vel være en hentydning til, hvem Jesus er - i stedet for det modsatte.
Ellers ville selv de, der ikke bekender Jesus som Gud, jo have et problem. For så benægter han ikke bare, at han er Gud, men også, at han er god. Det har jeg endnu til gode at se nogen, der mener.

Mvh. Anne.

Hej Annepande,

du har ret, ordet "hvorfor" er ret vigtigt. Det peger indirekte hen imod, at Jesus siger noget om, hvem Han egentlig er. Nemlig Ham der er GOD. Det var en vinkel, jeg ikke lige havde fået med, så tak for det. Rigtig godt indlæg i øvrigt.!!!!!

mvh Tau.

Hej
Ved gennemlæsning af debatindlæggene aner jeg en fokusering på ordet Gode mester, som I så udlægger udmærket.

Men jeg tror at det Jesus ville påpege over for denne rige mand, (som iøvrigt var medlem af jødernes råd -Lukas 18.18)
at Moseloven med de 10 bud siger, at du KUN må tilbede Gud og ingen anden. Hvorfor også det er det Jesus minder om, at kun Gud er god.
Og eftersom Jesus på det tidspunkt stadig fremstod som Menneskesønnen, Guds søn forblev han trofast overfor sin Fader i himmelen.

Jesus vidste efter min mening udmærket mandens situation og at han ikke kunne afgive sin jordiske rigdom.
Hvorpå Jesus da han så mandens fortvivlelse, sagde hvor vanskeligt det er for dem der ejer meget, at komme ind i Guds rige.

Iøvrigt var hentydningen til en kamel gennem et nåleøje, den kendsgerning, at der her tænkes på en lille port for fodgængere, når de skulle ind eller ud af en storby`s byport. Denne lille port kunne kun passeres af en kamel ved at den skulle knæle for at passere og dette var næsten umuligt. Denne henvisning brugte Jesus til at fortælle, at for Gud er intet umuligt.

mvh
carl

Hej Carl

Du skriver:
Iøvrigt var hentydningen til en kamel gennem et nåleøje, den kendsgerning, at der her tænkes på en lille port for fodgængere, når de skulle ind eller ud af en storby`s byport. Denne lille port kunne kun passeres af en kamel ved at den skulle knæle for at passere og dette var næsten umuligt. Denne henvisning brugte Jesus til at fortælle, at for Gud er intet umuligt.

Den fortolkning er gammel og velkendt, men jeg er ikke helt enig med dig - jeg tror faktisk ikke på den.

Det er lige præcis det halmstrå, som vi gerne vil klamre os til:

Det (at blive frelst) er ganske vist svært, faktisk næsten helt umuligt, men hvis vi gør os rigtig megen umage, gør os små og bøjer knæ, så skulle det kunne lykkes ...

Men nej! Det er ikke bare næsten umuligt, men helt og aldeles umuligt!

Jesus var mere radikal og stiller her knivskarpt på hvad der er lov, og hvad der er evangelium. Han siger jo da også, at det er umuligt for mennesker ... men, tak og lov, intet er umuligt for Gud. Jesus siger: Hvis I bliver i mig ...

(Der er et tilsvarende udsagn i Talmud om en elefants gang gennem et nåleøje to gange og, i et analogt billede, om en kamels dans i en måleske til korn ... )

kristina

Hej kristina

Halløjsa,
jeg har da ikke i mit indlæg overhovedet nævnt nogetsomhelst om dette:

Citat:
Det er lige præcis det halmstrå, som vi gerne vil klamre os til:

Det (at blive frelst) er ganske vist svært, faktisk næsten helt umuligt, men hvis vi gør os rigtig megen umage, gør os små og bøjer knæ, så skulle det kunne lykkes ...

Men nej! Det er ikke bare næsten umuligt, men helt og aldeles umuligt!
Citat slut.

Kommentar:
JA, men dog, hvor får du det dog fra ? Og beretningen om nåleøjet kan ifølge historikerne også være den banale forklaring, at det drejede sig om et nåleøje
Iøvrigt eftersom Jesus i afsnittet nævner et problem og lige efter, at for Gud er intet umuligt så har jeg temmelig svært ved at forstå dit indlæg.
Hvad er problemet ?

mvh
carl

Hej Carl!

Der er sådan set ikke noget problem, kun hvis din udlægning (den med byporten) er den rigtige!

Så er det nemlig (med en del besvær) muligt for et menneske at gøre sig fortjent til frelsen - nemlig ved at gøre sig ydmyg og lille nok og lægge sig på knæ og mase sig igennem ... .

Jesus siger jo, som vi er enige om, at for Gud er alting muligt. Det afgørende er Jesu udsagn (et andet sted) om at "uden mig kan I slet intet gøre" ...

Det var ikke et vanskeligt problem, Jesus nævnte her, men den kendsgerning, at det overhovedet ikke kan lade sig gøre for et menneske at blive frelst (altså ved egen hjælp og kraft).

Derfor blev hans disciple jo også med god grund forskrækkede og spurgte "jamen hvem kan så blive frelst? - og Jesus forklarede, at for mennesker er det umuligt, men ikke for Gud.

Mon ikke vi er enige alligevel? Det tror jeg næsten ...

kristina

Hej kristina

Jamen, dog.
Ærlig talt prøv lige og læs mine indlæg eengang til, kære kristina, jeg er overhovedet ikke inde på det problem du omtaler.
Jeg bragte beretningen om nåleøjet blot fordi den sammen med Jesu ord bringer håb og tro for syndere, som ikke mener de har eller kan få adgang til Kristus tilgivelse, nåde og velsignelse.
Men de kan og det er muligt
Fordi, for Gud er alle ting mulige og vi skal ikke bekymre os, men lade troen bringe evangeliet om, troen, håbet og kærligheden ud til mennesker.

mvh
carl

OK, Carl, lad os blive ved det - vi er enige om indholdet!

kristina

Hej Theflash,

Jesus var Gud før hans ånd kom ned på jorden og iklædte sig et legeme for at udvirke den store forsoning:

citat:
..men han gav afkald og tog tjenerskikkelse på, og blev mennesker lig. Og da han i fremtræden fandtes som et (jordisk) menneske, ydmygede han sig selv og blev lydig til døden, ja døden på et kors. (Fil. 2:7-8)

Jeg går ud fra at han sammenlignede sig selv i den situation han var i, et menneske lig, med Gud som var et fuldkommengjort væsen i himlen. Jesus var, mens han levede på jorden, god og begik ingen synder, men han mente måske at først efter at han kunne sige 'det er fuldbragt' og efter at han var opstået med sit legeme, ville der kunne foretages en rimelig sammenligning mellem ham og Gud Faderen.

Det kan også være at han i virkeligheden sagde til de kritiske saddukæer:

citat:
Hvorfor kalder i mig god uden at acceptere mig som Guds Søn, for ingen er god undtagen Gud; og hvis jeg er god, som I siger, så er jeg Gud og burde accepteres som sådan.

Mvh
John

Hej John

det er da ikke et bibelcitat, vel? Herunder:

citat:
Hvorfor kalder i mig god uden at acceptere mig som Guds Søn, for ingen er god undtagen Gud; og hvis jeg er god, som I siger, så er jeg Gud og burde accepteres som sådan.

Det er dine egne ord, ikke?

mvh Tau.

Hej Tau,

Nej, som du kan se er der ingen henvisning til skriften. Det er ikke et citat fra skrifterne.

Mvh
John

Den unge mand i beretningen bruger øjensynligt "god" som en smigrende titel. Jesus ønskede beskedent at en sådan ære skulle gå til hans himmelske Fader, som er god i egentligste forstand. (Ordsprogene 11:2)

Men Jesus understregede også en vigtig sandhed, nemlig at Gud den Almægtige alene er normen for hvad der er godt. Kun han har den suveræne ret til at afgøre hvad der er godt, og hvad der er ondt.