Hej!

Jeg tror, at jo mere vi er sammen med Gud, og fortæller ham om både det gode og det mindre gode, vi har gjort, des mere let vil vores samvittighed føles.

Jeg mener bestemt ikke, at det er let at gøre, men det hjælper én til at gå med let "bagage" gennem livet.

Jeg har læst et afsnit fra bogen "Et liv på kanten" skrevet af jægersoldaten B.S. Christiansen. Han skriver generelt om det, at leve som menneske og slet ikke specielt om det, at leve som kristen, men det jeg læste, mindede mig så meget om det, der står i Bibelen. Han skrev bl.a. følgende:

"For mig har ideen om den samlede belastning efterhånden ført til, at jeg regelmæssigt laver rutinetjek på mit liv. Jeg kalder det at kigge i "mit livs rygsæk". Jeg kigger efter, om jeg slæber rundt på ting, jeg lige så godt kan få løst. Ligger der problemer og konflikter, som jeg kan løse i stedet for at slæbe dem med mig videre i livet? Hver gang jeg løber ind i et problem, som jeg skubber til side i stedet for at løse, bliver det puttet ned i "rygsækken". Her ligger det og vejer til. Den slags ekstrabagage har jeg ikke råd til at slæbe rundt på.

I dag er jeg ikke længere i risiko for at blive sendt ud på militære missioner hele tiden, men min almindelige hverdag bliver meget nemmere, når jeg sørger for at have så lidt "bagage" med som muligt. Gennem et langt liv i Jægerkorpset har jeg lært, at konflikter og problemer skal løses, når de opstår.

....Vi skubber problemer til side og springer over, hvor gærdet er lavest med jævne mellemrum. Små hvide løgne gør hverdagen nemmere. Men de gør også din rygsæk tungere. Store løgne og længere tids uærlighed kan gøre den så tung, at du går foroverbøjet gennem livet. Hvis du en gang imellem sætter dig ned og kigger i din rygsæk, kan du helt sikkert smide noget ud. Bagefter vil du kunne bevæge dig friere, gå mere oprejst. Dermed bliver det nemmere at se andre mennesker i øjnene. Og som et klogt menneske engang har sagt, så kan du komme til verdens ende på en løgn. Du kan bare ikke komme tilbage igen."

For mig (MDA) har jeg det bedst, når jeg holder mig til sandheden og kun sandheden hele vejen. Også selv om situationen ikke er til min egen fordel, tvinger jeg mig til at holde fast i sandheden, for sandheden = Jesus. Så snart vi begynder med det små hvide løgne, får Satan mangt over mig, for han er "løgnens fader". Jeg har det ikke altid godt med at fortælle Gud alt om mine meninger og forestillinger, men det er ofte den eneste løsning, som får os til at fortsætte, når problemerne er blevet som bjerge, der ikke kan flyttes.

Når vi bekender vore synder for Gud, har han lovet, at han vil tilgive os på grund af, at Jesus døde på korset, netop for at tage den straf, som vi skulle há haft. Gud tåler ikke synd.

M.v.h. MDA