Hej!

Jeg har læst et andagtsstykke af Frede Møller fra bogen Se hvilket menneske.

Han skriver bl.a. ud fra Joh. 1, 1-14, som begynder med: I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud osv.

Gud er ikke ligeglad med hverken dødens mørke, syndens mørke eller lidelsensmørke! Derfor sendte han sin eneste og dyrebare søn til Jorden, for at give mennesker mulighed for at vælge ham - Jesus som deres frelser.

Frede Møller skriver bl.a. følgende:

"Se, midt i dette mørke får vi så at høre, at Gud selv tænder lys! Et lys, som skinner på en sådan måde, at mørket ikke kan magte det. Sagt på almindeligt dansk: Vi hører evangeliet om Gud, som sender sin egen kære søn til denne jord for at frelse os! "Ordet blev kød og tog bolig iblandt os", siger apostlen Johannes. "Lyset, det sande lys, som oplyser ethvert menneske, var ved at komme til verden." Se, det er jo lige netop, hvad vi trænger til at høre, når vi nu bor midt i en verden, hvor der er så meget mørke! Syndens mørke, dødens mørke, lidelsens mørke! Vi trænger til igen og igen at blive mindet om, at det så sandelig ikke er noget, Gud er ligeglad med. Nej, det går ham i den grad på, så han valgte at gribe ind og ofre det kæreste, han havde, for at frelse os!

"Ordet blev kød og tog bolig iblandt os".....Vore ord er der jo ikke så meget ved. Vi kan godt somme tider slå fast for hinanden, at en mand er en mand, og et ord er et ord. Men vi ved godt, hvordan vi ofte render fra vore ord og løfter. Ofte bliver det ikke til andet end ord, ord og atter ord. Det er noget, vi ikke mindst oplever, når det trækker op til et folketingsvalg. Der er snart ingen grænser for, hvad der siges og loves, bare vi vil stemme på det og det parti! Men efter valget - ja, så er virkeligheden ofte en helt anden.

Se sådan er det ikke, når det drejer sig om Guds ord! Nej, for Guds ord er ikke bare noget, som bliver sagt med munden. Guds ord bliver kød og blod, da jomfru Maria undfanger sit barn og føder det julenat i stalden i Betlehem, og det er ensbetydende med, at Gud ganske enkelt ikke kan løbe fra sine løfter! Vi betyder så meget for ham, så han har bundet sig selv på hænder og fødder til at frelse enhver, som tager til takke med den gave, som Gud her har givet. I og med at der ligger et barn i en krybbe og hænger en mand på et kros kan vi sige, at Gud har talt! Hans frelsestanker er nu helt og aldeles knyttet til dette barn. Er dette barn en virkelighed, så er Guds vilje til at frelse lige så fuldt en virkelighed! Det er det, som er kernen i julens budskab.

Og det betyder, at nu er han kommet, der som den eneste kan rette op på det, som har ødelagt Paradishaven for os! Han er den eneste, som kan fjerne keruberne og det lynende flammesværd, så der igen er fri adgang til livets træ!

Jo, Gud har sandelig tændt lys i mørket! Det, som nu blot er det afgørende spørgsmål, det er, om dette lys må få lov til at skinne helt ind i vore hjerter? Sagt på en anden måde: Om vi vil tage imod den frelser, som kommer til os fra Gud? Om vil vil lade os afsløre af ham som de fortabte syndere, vi er, så han kan lede os ind på den rette vej, vejen til frelse og evigt liv?"

M.v.h. MDA

Hej!

Et dejligt vidnesbyrd - tak for det!

M.v.h. MDA

Hej MDA

Guds ord bliver kød og blod, da jomfru Maria undfanger sit barn og føder det julenat i stalden i Betlehem, og det er ensbetydende med, at Gud ganske enkelt ikke kan løbe fra sine løfter!

Hvordan hænger de to udsagn sammen og ligepræcis hvad skulle afholde en almægtig Gud fra at "løbe fra sine løfter"? Med al magt i hele universet, så står det jo fuldt indenfor Guds evne at ændre hele verden imorgen lige som Han lyster uden nogensomhelst hensyntagen til vores fattige billeder af Hans almagt.

Givet er det da at livet med sådan et syn på Gud på sigt måske bliver lidt trist, men så må man jo forme sit billede så godt man kan og projicere alle de gode kvaliteter man godt kan lide eller måske endda savner overpå sådan et billede... fx. kristendommens Gud og Jesus.

Tilføjelse...