Menu
Hvem er online
0 registrerede () og 6 gæster online.

Statistik
2536 Brugere
23 Fora
7154 Tråde
116398 Indlæg
JesusNet anbefaler
Muligheder
Gå til
#49992 - 19/08/2005 17:09 Jeg troede Jesus kom snart
Anonym
Anonym


Jeg troede at Jesus kom tilbage i vores tid. Nu satser jeg på at blive en gammel mand. Det var en svær kamel at sluge men nu går det bedre.
Man skal huske på sin skaber mens man er ung og trods mine 41 år føler jeg mig stadig ung. Det var dog en kæmpe skuffelse for mig at Jesus ikke kommer tilbage mens vi kan tygge smør. For jeg var bange for at det hele skulle ske at være løgn, og at bibelen bare er en bog som alle andre. Men det tror jeg nu ikke det er. Det er Guds budskab til os mennesker. Og bibelen beskriver meget godt det at være menneske i nutidens malstrøm. Jeg synes den er aktuel.
Til gengæld fordi Jesus ikke kommer tilbage, tager jeg mig den frihed......tager jeg mig den frihed at fejre hver eneste nytårsaften der måtte være tilbage i mit liv, på behørig vis og det foregår med både hash og spiritus. Ja det er jeg ligeglad med. At nogen så vil kalde mig fortabt og hvad de ellers kan finde på er jeg kold overfor, for jeg har den vilje at jeg kan sige til mig selv at det kun er nytårsaften jeg opfører mig sådan. Resten af året lever jeg i cølibat


Ændret af Netmissionæren (23/08/2005 13:56)

Til toppen 
#49993 - 23/08/2005 13:57 Re: Jeg troede Jesus kom snart
asas
GlobalModerator
Bruger

Reg.: 21/08/2001
Indlæg: 2338
Sted: Fredericia, Danmark
Kære ven

Der er nok mange op igennem historien, der har regnet med at Jesus kom tilbage til jorden i deres levetid. Faktisk troede Jesu egne disciple det også. Under alle omstændigheder kan vi sige lige som Paulus: For nu er frelsen os nærmere, end da vi kom til tro. (Romerbrevet 13,11) - og det kan jo aldrig være helt forkert :-)

Der er da også mange som i skuffelse over at Jesus ikke opfyldte forventninger opgav at tro på ham. Men læser vi ordentligt hvad Bibelen siger om Jesu genkomst, så er det aldrig lovet at det skulle ske i løbet af få år. Tværtimod er der faktisk mange udsagn om ting der skal ske inden Jesu genkomst - og som ikke er sket endnu. Fx er der meget som tyder på at Israel skal opleve en meget omfattende kristen vækkelse inden Jesus kommer tilbage.

Det lyder lidt som om du fejrer nytårsaften som en slags modreaktion på at Jesus ikke er kommet endnu. Som om det skulle give dig en særlig frihed til at gøre som det passer dig. Det vil jeg nu advare dig imod. Ikke fordi der findes en særlig kristen måde at fejre nytår på, men fordi det let bliver til en slags modstand imod Gud. Et forsøg på at signalere til Gud: jeg vil godt tro på dig, men du får ikke lov at bestemme det hele! Ingen af os bør være ligeglad med vores forhold til Gud. Det er ikke sikkert, at det er sådan du tænker, men jeg vil bare opfordre dig til at være opmærksom på faren og til at være åben og ærlig i dit forhold til Gud alle årets 365 dage.

venlig hilsen
Asbjørn Asmussen
(Netmissionær)

Til toppen 



Ordstyrer:  Bloch, Kefas, kristina 

| Sitemap | Til toppen© 2001-2012 Indre Mission. Ansv. redaktør: Peter Guldager Dahl. JesusNet.dk må citeres efter aftale. Alle henvisninger til siden er velkomne.
Silkjær