Først: Selv om teologstudiet foregår på universiteter, kan man ikke kalde teologiske synspunkter for videnskabelige, for teologi er ikke videnskab.

Dernæst: Ja, regeringen favoriserer bestemte videnskabelige forskningsområder. Bl.a. har man udpeget f.eks. forskning i nanoteknologi som specielt vigtigt.

Men deres ene tilgang er mig bekendt den videnskabelige, hvorfor det ikke kan undre, hvis de mere end visse andre "tilgange" anses for at være støtteberettiget.

Det vil jeg notere mig som et synspunkt, som også tidligere er blevet fremhævet af videnskabsteoretikere. Ikke desto mindre foregår teologistudier på statsstøttede forskningsinstitutioner. Men man kunne jo tage pengene væk fra alt hvad der hed teologisk uddannelse i Danmark - så skal man bare være konsekvent og gøre det med universiteterne også.

Der er i denne sag IKKE tale om en favorisering af bestemte forskningsområder. Det er en favorisering af bestemte forskningsresultater indenfor samme forskningsområde.

Så simpelt er det nu ikke. Vi har professorer, doktorer, lektorer, osv. som er offentligt anerkendte grader. Underviserne er videnskabelige forskere, som arbejder videnskabeligt med faget.

Der er ikke én metode, som kan kaldes "den videnskabelige". Det burde ikke komme bag på dig, når faget hermeneutik og en tilhørende metodepluralisme er blevet så fremherskende i moderne (og postmoderne) tid. Vi bruger på mit uddannelsessted de samme videnskabelige metoder som de anerkendte universiteter.

Når jeg siger "tilgang", så ligger der nok noget lidt andet, nemlig forskerens forudsætninger, dvs. opdragelse, miljøpåvirkning, religiøs/ateistisk overbevisning osv. I teologi er objektivitet en by i Rusland i langt højere grad end i de naturvidenskabelige studier.

Videnskabelighed i teologisk forstand er derfor - efter min opfattelse - at spille med åbne kort og gøre det klart med hvilke forudsætninger man går til forskningen, og derefter udfra denne bevidsthed om forudsætningerne at tilstræbe objektivitet.

Når jeg siger, at universiteterne kun repræsenterer én tilgang, så er det fordi de kun repræsenterer en ateistisk tilgang, tydeliggjort ved overdrevent (mis-!!?)brug af de historisk-kritiske metoder. Forudsætningerne bliver ikke diskuteret, fx at "det er klart at" intet overnaturligt kan ske, at Abraham, Moses, David eller andre personer "selvfølgelig" ikke er virkelige personer, at "naturligvis" kan ingen bibelsk tekst være skrevet af én person eller troværdig i det hele taget .

Min NT-lærer sagde engang til mig: Når I læser en bog, så vær altid på vagt overfor ord som "selvfølgelig", "naturligvis", "det er klart" osv. Ofte afslører de, at forfatteren ingen argumenter har for sit synspunkt.

I udlandet: Norge, Finland, England, Tyskland, USA osv. er det normalt, at private uddannelsesinstitutioner bliver godkendt, Danmark er enestående på dette område.

Når du siger, at vi ikke bruger "den videnskabelige metode" - hvad det så end er for én af dem - så gør du os uret. Forskernes arbejde er anerkendt arbejde, som er blevet godkendt med anerkendte titler som professorer, doktorer osv

- men det er jo selvfølgelig altid nemt at stemple os som uvidenskabelige! Så behøver du nemlig ikke argumentere.

Jeg har svært ved at se, hvad statsministeren overhovedet har med dette at gøre, der vel ligger i undervisnings- eller forskningsministeriet?

Jeg kan heller ikke se, hvad det har med forskning at gøre, da det ligner et SU-problem - altså hvilke studier, man kan få støtte til.

Endelig kan jeg ikke se, hvilket videnskabsteoretisk grundlag, der kan være problemet for en evt manglende støtte til dit uddannelsessted.

Det kan jeg heller ikke

Link til universitetets hjemmeside her.

Min viden om metoderne i teologisk forskning er nærmest ikke-eksisterende, så under alle omstændigheder må jeg nok hurtigt melde mig ud af en diskussion om dette.

... man kunne jo tage pengene væk fra alt hvad der hed teologisk uddannelse i Danmark - så skal man bare være konsekvent og gøre det med universiteterne også.

A: Men deres ene tilgang er mig bekendt den videnskabelige, hvorfor det ikke kan undre, hvis de mere end visse andre "tilgange" anses for at være støtteberettiget.

S: Så simpelt er det nu ikke. Vi har professorer, doktorer, lektorer, osv. som er offentligt anerkendte grader. Underviserne er videnskabelige forskere, som arbejder videnskabeligt med faget.

I teologi er objektivitet en by i Rusland i langt højere grad end i de naturvidenskabelige studier.

Min NT-lærer sagde engang til mig: Når I læser en bog, så vær altid på vagt overfor ord som "selvfølgelig", "naturligvis", "det er klart" osv. Ofte afslører de, at forfatteren ingen argumenter har for sit synspunkt.

Når du siger, at vi ikke bruger "den videnskabelige metode" - hvad det så end er for én af dem - så gør du os uret.

- men det er jo selvfølgelig altid nemt at stemple os som uvidenskabelige! Så behøver du nemlig ikke argumentere.

Altså indrømmer du blankt, at der ikke er objektivitet i teologi.

Videnskabsteoretisk er den hypotetiske teologi ikke videnskab. Jeres berettigelse til officiel anerkendelse ser jeg ikke i samme grad som fx naturvidenskabelige studiers.

"Metodepluralisme" er så vidt jeg kan se blot en undskyldning for, at man ikke evner at nå objektive resultater.

Hvis I bruger samme metoder som de anerkendte universiteter og metoderne er objektive, så er jeres resultater også identiske

så præcis hvilke "bestemte forskningsresultater indenfor samme forskningsområde" mener du der favoriseres?

Hvis der ikke er objektivitet i teologi fordi metoderne ikke er objektive, så er det absolut nytteløst at tilstræbe objektivitet. Objektiviteten kan kun nås, hvis én tolkningsmetode gøres til den eneste mulige - og så vidt jeg kan læse er det netop det, du er imod: favorisering af én bestemt type resultater.

Den historisk-kritiske tilgang er den eneste, der kan kaldes bare tilnærmelsesvis videnskabelig. Forlades den, forlades ethvert håb om at nå den objektivitet du eller I sådan ønsker og tilstræber.

Hvad er det præcis du søger at opnå?

Benytter dit uddannelsessted den historisk-kritiske metode rigtigt?

Og ofte afslører de nødvendigheden for, at en tidligere etableret kendsgerning opfattes som ubetvivleligt sand. Normal gør man det, fordi det er besværligt at opfinde den dybe tallerken forfra hver eneste gang...

Hvis jeres resultater ikke er objektive er det meget nærliggende at karakterisere jeres metode som uvidenskabelig, eller i det mindste fastslå, at resultaterne ikke er nået i fuld overensstemmelse med den videnskabelige metode.

Jeg har nemlig på egen hånd undersøgt og "stemplet" teologistudiet som uvidenskabeligt i det omfang det ikke udelukkende benytter sig af den historisk-kritiske metode.

Igen, så skal vi lukke de teologiske fakulteter. De har forsyndet sig mod dine forordninger.

For overskuelighedens skyld vil jeg sammenfatte de vigtigste ting i mit indlæg i punkter:

1) Det teologiske studie producerer, sammen med alle andre humanistiske studier, subjektivt prægede resultater, idet objektivitet er en umulighed. Derfor vil jeg mene, at vi, på lige fod med de teologiske fakulteter, er berettiget til SU og offentlig støtte.

2) Jeg mener for så vidt ikke der er noget galt med metoderne i sig selv. Hovedproblemet er, at to fortolkere, som bruger samme metode, kan nå til forskellige resultater på grund af deres (ubevidste?) forudsætninger.

3) Jeg er meget interesseret i at høre hvorfor og på hvilken måde de historisk-kritiske metoder (der er mange af dem) er objektive.

4) Hvordan mener du man bruger de historisk-kritiske metoder rigtigt?

Det med at fatte mig i korthed, det var vist dagens joke

KH Søren.

Er disse grader beskyttede?
Indebærer de en form for offentlig blåstempling?

Tjah... det kan jo også bare være fordi argumenterne antages at være alment kendte, hvorfor der ikke er grund til at nævne dem (igen).

Det har oprigtigt talt ikke været min mening at lægge dig ord i munden som du ikke mente, så hvis jeg har gjort det, skal jeg da gerne beklage. Jeg forstod det som en hentydning

A: Er disse grader beskyttede?
Indebærer de en form for offentlig blåstempling?

S: Jeg er ikke helt sikker på hvad du mener. De er alment kendte offentlige titler, som findes på ethvert universitet i Danmark.

Det pudsige er, at uddannelsen ikke anerkendes på grundlag af spørgsmålet om religiøs overbevisning. Det afgørende burde jo være fagligheden.

A: Tjah... det kan jo også bare være fordi argumenterne antages at være alment kendte, hvorfor der ikke er grund til at nævne dem (igen).

S: Som jeg nævnte for Claus Due: Så hører det med til videnskabeligheden, at der står en fodnote.

Det jeg ikke ved er om de er beskyttede.
Altså hvorvidt enhver frit kan kalde sig "doktor" og hvorvidt enhver uden videre kan starte en skole med "lektorer", "professorer" etc.

I USA er titlerne mig bekendt ikke beskyttede, så der har jeg indtryk af at man nærmest kan købe en doktorgrad pr. postordre fra 'institutter', der blot består af en postboks.

Det er det måske også, hvis nu den "religiøs[e] overbevisning" har fået dem til at sætte spørgsmålstegn ved "fagligheden".

Har man på forhånd lagt sine hovedkonklusioner urokkeligt fast, så er det jo svært at hævde at man arbejder videnskabeligt.

Jeg kender ikke noget til praksis i USA, men jeg kender adskillelige af den type forskere, som har fået deres phd-grader, doktor-grader og professor-grader ved bl.a. offentlige danske universiteter, det mest anerkendte private teologiske universitet i Norge, Menighedsfakultetet i Oslo, samt flere andre steder. Jeg kan forsikre dig om at der ikke er noget som helst lusket ved disse grader.

Og så synes jeg ikke at man skal overse vigtigheden af fine titler, for de er garantien for, at det arbejde, som pågældende forsker laver, er videnskabeligt arbejde på højt fagligt niveau. Det er jo netop formålet med sådanne titler.

Mener du dermed, at al teologisk forskning i DK og udlandet har smidt videnskabelighed ud? De får i hvert fald stadig SU både i København, Odense og Århus!

Jeg søger at opnå en bevidsthed om den umulighed at opnå objektivitet i de studier, hvor forskerens personlige fortolkning er afgørende for resultatet. Og dernæst pege på, at en religiøs teolog derfor har mindst lige så stor berettigelse til at kalde sig videnskabelig som en ateistisk teolog har.

Når jeg siger, at universiteterne misbruger metoderne, så er det fordi der et eller andet sted må være en grænse for hvor søgt et resultat kan blive. Når Jesus af forskere er blevet gjort til både feminist, homoseksuel, oprører, marxist osv, så må man stille spørgsmålet om ikke det er lidt rigeligt farvet af det moderne samfund.

Hvordan bruger man dem [historisk-kritiske metode(r)] rigtigt efter din opfattelse?

Det er almindelig videnskabelig praksis, at man anfører en fodnote eller skriver i forordet hvis man forudsætter en bestemt forskningsskole eller forsker.

Det er ikke metoderne som der er noget galt med, men fortolkningerne. Der er jo ikke tale om matematik-beviser eller fysiske målinger, men om humanistiske discipliner.

Igen, så skal vi lukke de teologiske fakulteter. De har forsyndet sig mod dine forordninger.

For overskuelighedens skyld vil jeg sammenfatte de vigtigste ting i mit indlæg i punkter:

1) Det teologiske studie producerer, sammen med alle andre humanistiske studier, subjektivt prægede resultater, idet objektivitet er en umulighed. Derfor vil jeg mene, at vi, på lige fod med de teologiske fakulteter, er berettiget til SU og offentlig støtte.

2) Jeg mener for så vidt ikke der er noget galt med metoderne i sig selv. Hovedproblemet er, at to fortolkere, som bruger samme metode, kan nå til forskellige resultater på grund af deres (ubevidste?) forudsætninger.

3) Jeg er meget interesseret i at høre hvorfor og på hvilken måde de historisk-kritiske metoder (der er mange af dem) er objektive.

4) Hvordan mener du man bruger de historisk-kritiske metoder rigtigt?

Det med at fatte mig i korthed, det var vist dagens joke

...det smitter

Forfattere af historiebøger kan fortolke, men det ændrer ikke på selve det, der foregik.

Som skrevet ovenfor, fordi historisk-kritiske metoder forholder sig til det, der i forvejen er erfaret og erkendt som objektiv sandhed.

det oprindelige spørgsmål var, "Benytter dit uddannelsessted den historisk-kritiske metode rigtigt?"

Men jeg kan ikke forestille mig andre situationer end at metode-pluralisme vil æde faget op indefra.

Jeg tog mig selv i at smile lidt her. Du foreslår en grænse, men har tilsyneladende ingen idé om hvor den skal gå.

Men med dit argument i hånden kan jeg jo gå til staten og kræve SU for at læse og fortolke pornografiske tegneserier fra 30'erne med den begrundelse, at det er mindre subjektivt end teologi