Jeg vil kort ridse min forståelse af disse begreber op.

DEDUKTIV


Den deduktive logik, eller det deduktive argument er grundlaget for den deduktive "erkendelse".

Argumenter opstilles af form som:

Præmis 1
Præmis 2
-----------
Konklusion

Hvor konklusionen følge entydigt af de deduktive regler. F. eks

Argument 1:

P1.Hvis vejen er våd har det regnet.
P2.Vejen er våd
------------
K. Det har regnet.

Her anvendes reglen Modus Ponens som siger at hvis vi har et argument på formen

P1. Hvis A så B.
P2. A

Så kan vi konkludere B.

Ud fra argument 1, ved vi med sikkerhed at hvis P1 og P2 begge er sande, så er konklusionen sand.

På den måde er deduktive argumenter endegyldige - afhængigt af præmisserne forstås, men hvis debattørerne er enige om præmisserne, så må de nødvendigvis være enige om konklusionen.

ANALOG

Analoge argumenter bygger på ligheder, eller analogier, og er den mest fundamentale erkendelsesvej vi har. Som Wolf siger i Rosens Råb, erkender vi ofte analogier umiddelbart inden vi er bevidste om at vi overhovedet har startet evalueringen.

I analogien genkender vi fællestræk, og slutter eksistensen af lighed ud over de erkendte fællestræk

Det analoge argument er opbygget som følger:

P1: A er/har F
P2: A er/har G
P3: B er/har F
----------
K: B er/har G

argument 2:

P1: Min mobiltelefon er en Nokia 3310.
P2: Min mobiltelefon er produceret i Finland.
P3: Min vens mobiltelefon er en Nokia 3310i
----------------
K: Min vens mobiltelefon er produceret i Finland.

I modsætning til den deduktive logik kan vi i analogier gå fra sande præmisser til falske konklusioner. Overvej:

argument 3:

P1: Min mobiltelefon er sort.
P2: Min mobiltelefon er produceret i Finland.
P3: Min kat er sort.
----------------
K: Min kat er produceret i Finland.

I argument 2, vil de fleste af os være enige i at konklusionen sandsynligvis er sand, mens i argument 3, vil de fleste af os afvise hele argumentet som noget vrøvl.

På denne side:
http://www.philosophypages.com/lg/e13.htm
(det var den første jeg fandt på Google)

gennemgås nogle kriterier, ud fra hvilke vi kan bedømme analoge argumenter:

• A1. Antal instanser
  Jo flere instanser vi slutter ud fra, jo mere troværdig er vores konklusion. Hvis jeg havde undersøgt i hundredvis af eksemplarer af Nokia 3310 telefoner, og set at de alle var fra Finland, så ville konklusionen i argument 2 være mere troværdig. (se for øvrigt nedenfor under induktion)
  
• A2. Varietet
  Hvis jeg også havde undersøgt i hundredvis af forskellige Nokia modeller, og set af disse også var fra Finland ville mit argument 2 blive styrket (specielt da min vens model er forskellig fra min)
  
• A3. Antal ligheder
  En Nokia 3310 og 3310i (hvis den overhovedet findes) er meget lig hinanden. Min mor ville ikke kunne se forskel. Til gengæld er stort set den eneste lighed mellem min kat og min telefon farven. Det første styrker argument 2, og det andet svækker argument 3
  
• A4. Relevans
  Vi har - uden for præmisserne - god grund til at antage at produktionen af mobiltelefoner fra een bestemt leverandør er koncentreret få steder. Derfor er mærket af telefonen relevant for vores konklusion i argument 2.
  Omvendt genkender vi ingen sammenhæng mellem farve og oprindelsesland. Dette svækker argument 3
  
• A5. Antal uligheder
  Dette er spejlingen af A3. Måske er der kun farveskærmen til forskel mellem de to Nokia modeller, og der er ingen grund til at antage at en enkelt faktor som det bestemmer oprindelseslandet.
  Til gengæld er der stort set ikke andet en uligheder mellem katten og telefonen. Vi vil slet ikke kalde telefonen og katten "analoge" på nogen måder, hvilket også er grundet til at de fleste vil afvise argument 3 som vrøvl.
  
• A6. Konklusionens "ambitionsniveau"
  I argument 3 tager jeg et kæmpe spring fra kattens farve til dens oprindelse. Katte kommer bogstaveligt talt alle steder fra, så at skærpe oprindelsen af en enkelt uspecificeret kat ind til et enkelt land, er i virkeligheden en voldsom konklusion. I kan ikke vide om jeg bor i USA, Kina, eller Finland. Om det er en sjælden racekat (finsk skovkat?) eller andre ting som kan virke bestemmende. Så konklusionen alene fra pelsfarve til oprindelse, er meget ambitiøs.
  Det er en variant af "ekstraordinære påstande kræver ekstraordinære beviser".
  

Som sagt er vi gode til at lave analogier, men før vi kan fæste lid til dem må vi lave en vurdering af dem. At noget er analogt er klart ikke nok, som vi ser i argument 3.



INDUKTIV

Det induktive argument består i at man observerer et mønster, og konkluderer at dette mønster vil gentage sig i fremtiden, eller at er gentaget i andre partikulære sammenhænge.

argument 4

P1: Hver gang jeg har sluppet en sten, falder den nedad.
---------
K: Hvis jeg slipper en sten falder den nedad.

Konklusionen kan så anvendes som præmis i et deduktiv argument:

argument 5:

P1: Hvis jeg slipper en sten falder den nedad.
P2: Jeg slipper en sten.
---------
K: Stenen falder ned.

Hvis vi rent faktisk slipper en sten så siger argument 5 at den vil falde hvis præmisserne er korrekte. Hvis vi derfor laver eksperimentet kan vi teste vores induktive konklusion - men under antagelse at der ikke er væsentlige forskelle mellem de situationer som gav ophav til konklusionen i argument 4, og den situation vi har i P2 i argument 5.

Ligesom det analoge argument må vi vurdere vores induktive konklusion, og her er A1-A6 lige så relevante.

Det analoge argument er et specialtilfælde af det induktive argument, oftest kendetegnet ved at det analoge argument bygger på færre observationer.

Det induktive arguments styrke ligger for eksempel i at man kan variere instanserne. Hvis jeg ser på argument 2, så er det helt klart analogt. Hvis jeg vil styrke det kan jeg gøre det induktivt ved at kigge på hundredvis af Nokia 3310i telefoner, og se at de alle er stemplet med "made in Finland", og på den måde underbygge min analoge erkendelse.

Fælden i induktive antagelser er blandt andet at vi typisk kun har argumenter den ene vej:

K: Hvis man rører ved en genstand så afsætter man fingeraftryk.

Denne induktive konklusion er opnået gennem observationer.

Hvis vi nu finder Peters fingeraftryk på mordvåbnet så har vi altså:
argument 6

P1: Hvis man rører ved en genstand så afsætter man fingeraftryk.
P2: Peters fingeraftryk er på pistolen
----------
K: Peter har rørt pistolen.

Det argument er selvfølgelig falsk. Det ligner et deduktivt, men det følger ikke reglerne, så vi kan ikke sige noget deduktivt om sammenhængen mellem præmisser og konklusion. Her må vi underbygge den langt sværere præmis om "Hvis en persons fingeraftryk er på en genstand, så har personen rørt ved den"

Her må vi antage at der er en kausal sammenhæng mellem fingeraftryk, og så det at røre ved en genstand - eller med andre ord at fingeraftryk komme fra personens fingre.

Denne antagelse gør det induktive argument kausalt. Fingeraftryk kommer når man rører ved en ting, og kun når man rører ved en ting.

Der kan selvfølgelig findes et induktivt argument for denne påstand ved at undersøge mange tilfælde af fingeraftryk, for at se om de er kommet fra at folk har rørt ved dem.


DISKUSSION

Analoge, deduktive og induktive argumenter anvendes af alle, også inden for videnskaben.

Problemet med ID er, som jeg ser det, at de anvender dårligt underbyggede analogier.

Når man sammenligner en biologisk maskine, og en menneskeskabt maskine, og konkluderer analogt at den biologiske maskiner er skabt, fokuserer man på meget få ligheder, og ignorerer mange uligheder.

Omvendt så har vi gode induktive konklusioner som vise at biologiske entiteter opstår ad evolutionær vej. Analogien mellem resistens hos bakterier og bevægeapparatet hos bakterier er meget stærkere end analogien mellem "maskiner".

Ud over det så slår hr. Hoeg hele tiden på at forskerne afviser intelligent design som årsag - hvilket er en forkert drejning.

Argumentet er at man har observeret at nye strukturer opstår evolutionært - det er induktivt konkluderet.

Når man så ser på strukturer man ikke kender historien for, så er antagelsen at den er udviklet evolutionært selvfølgelig ikke underbygget direkte af ovenstående konklusion.

Men hvis man induktivt ser at mange strukturer man ser på er opstået evolutionært så underbygger det konklusionen om at alle er opstået evolutionært - givet at der er tale som analoge situationer.

Det er det Behe prøver at angribe med hans irreducible kompleksitet (IC). Det er derfor at ideen er død i vandet nu. Behe påstod at strukturer som er IC ikke kan udvikles evolutionært. Altså

P1: Hvis IC så ikke E
P2: A er IC
-------
K: A er ikke E

Men der er fundet mange eksempler på strukturer som er IC, og hvor vi kan se at de er udviklet evolutionært.

Derfor må enten P1, eller P2, eller begge to være falske.

Behe påstår at alle tilfælde er enten P2 falsk, eller konklusionen om at de er udviklet er falsk, selv om han efterhånden er gået bort fra at bruge IC som argument for noget som helst.

Omvendt kan vi aldrig vise at alt er udviklet. Selv hvis vi finder udviklingshistorien for alt liv på Jorden ned i mindste detalje, så betyder det ikke den ændring vi ser i morgen i f. eks bakteriers resistens er sket ved evolution.

Derfor afviser man ikke intelligent design. Til gengæld kræver man gode argumenter for at antage det. De analogier der benyttes er svage, og blegner i sammenligning med de induktive og analoge argumenter der er for evolutionsteorien!

/Søren

Hej Søren

Rigtig godt indlæg Søren. Du løfter virkelig diskussionen.
Jeg kunne godt tænke mig at prøve at se på et typisk evolutionært argument, og se, hvordan det passer ind i diskussionen om deduktive, induktive og analoge argumenter.

Et evolutionært argument fra Evolutionisten i diskussionen ser sådan ud: Aber og mennesker er nært beslægtede

P1 Levende væsener, der er beslægtede, har meget DNA til fælles
P2 Der er kun 1,6 % forskel på menneskers og chimpansers DNA

K1 Chimpanser og mennesker er beslægtede

Dette argument er ikke deduktivt og dermed tvingende, da det anvender relative begreber som "meget DNA" og "kun 1,6%" forskel
Alligevel er det ganske stærkt, da 1,6% ikke virker af særlig meget, og det er den form for usikkerhed, vi i mange andre sammenhænge ignorerer. Hvis vi så ser på de 2 præmisser, så bygger P1 på induktion. Man har kigget på rigtig meget DNA både fra mennesker og dyr, og overalt fundet den sammenhæng, at hvis man er nært beslægtet har man DNA tilfælles. Det er for eksempel den måde, man afgør faderskabs sager på. Det er et meget stærkt induktivt argument. Hvis vi ser på de kriterier Søren nævner, så har har vi A1 et ekstremt stort antal instanser og A2 stor varietet. Der er også A4 stor relevans, da vi har en forklaring på, hvorfor beslægtede væsener deler DNA.
Diskussionen har meget gået på A3 antallet af ligheder og A5 uligheder mellem mennesker og chimpanser. På nogle punkter ligner vi hinanden, på andre områder er vi meget forskellige. Det springende punkt er nok A6 Konklusionens ambitionsniveau. Konklusionen springer til så højt et niveau, som strengt taget ikke kan påvises induktivt (vi har ikke konstateret hvert eneste led, der har ført til de 1,6 % forskel på chimpanser og aber), og konklusionens implikationer er så alvorlige, at de rokker ved mange menneskers selvforståelse. Derfor viger kreationister og mange ID-forskere tilbage for at acceptere at K1 kan afledes af P1 og P2. Man hævder f.eks. at 1,6% er så stor en forskel, at det ikke længere kan bruges til at sige noget om slægtsskab.
Kreationisterne og ID-forskerne har ret til at mene, hvad de gør. Et induktivt argument er ikke tvingende. For eksempel "Alle svaner er hvide". Problemet er, at hvis man afviser stærke induktive argumenter, har man overordentlig svært ved at navigere i samfundet. Hvis ikke man tør stole på, hvad ens erfaringer og sanser fortæller én, og hvad man deraf logisk kan udlede, så er man i virkeligheden på bar bund, når man skal prøve at forstå sine omgivelser.
Altså både ET og ID bygger på analog erkendelse og induktive argumenter, der ikke er absolut tvingende. Men ET´s argumenter er efter de kriterier vi normalt anvender til at bestemme argumenters lødighed ID´s argumenter overlegne.

Med venlig hilsen
Henoch

Hej Henoch,
Jeg tilslutter mig din ros af Sørens indlæg, som måske burde ophøjes til en permanent artikel et sted? Renset for aktuelle henvisninger, dog.

Vi skal bare hele tiden have for øje, at naturvidenskaber som eksperimentel fysik, biologi, kemi og geologi ikke er eksakte videnskaber, men empiriske. De inddrager matematik, men er ikke matematik, og da slet ikke teoretisk logik. Derfor skal man passe på med at presse eksemplet med abe- og menneskelighederne ind i skabelonen.

Du begår en klar fejl med dit eksempel: Det er ikke sådan, at hver eneste eksempel i biologien i sig selv forsøger at bevise, at der er noget, der hedder evolution. Forudsætnngen for biologi er, at evolutionen er en kendsgerning. Derfor er problemet i forskningen ikke at nå til din K1: "Mennesker og aber er beslægtede".

Det var de i udgangspunktet.

Næh, problemet er at finde ud af, hvilke dyr, der er mest beslægtede, og derfor er den "rigtige" K1: "Mennesker og chimpanser er de nærmest beslægtede, nulevende arter".


mvh
Larsj

Hej Lars BJ

Du skrev:

Du begår en klar fejl med dit eksempel: Det er ikke sådan, at hver eneste eksempel i biologien i sig selv forsøger at bevise, at der er noget, der hedder evolution. Forudsætnngen for biologi er, at evolutionen er en kendsgerning. Derfor er problemet i forskningen ikke at nå til din K1: "Mennesker og aber er beslægtede".

Det var de i udgangspunktet.

Næh, problemet er at finde ud af, hvilke dyr, der er mest beslægtede, og derfor er den "rigtige" K1: "Mennesker og chimpanser er de nærmest beslægtede, nulevende arter".

Nu var mit ærinde ikke at beskrive, hvordan biologer bør arbejde, men det var at beskrive den argumentation, som Evolutionisten fører. Er du ikke enig i, at hans præmisser og konklusion er loyalt gengivet - altså at han argumenter for, at mennesker og chimpanser er beslægtede ud fra deres DNA? Når man diskuterer med ID-ister og kreationister kan man vel ikke bare "forudsætte af evolutionen er en kendsgerning".

Med venlig hilsen
Henoch

Henoch: Nu var mit ærinde ikke at beskrive, hvordan biologer bør arbejde, men det var at beskrive den argumentation, som Evolutionisten fører. Er du ikke enig i, at hans præmisser og konklusion er loyalt gengivet - altså at han argumenter for, at mennesker og chimpanser er beslægtede ud fra deres DNA? Når man diskuterer med ID-ister og kreationister kan man vel ikke bare "forudsætte af evolutionen er en kendsgerning".

Mennesker og chimpanser er beslægtede, bl.a. ud fra deres DNA. Andre forhold som f.eks. lighed i udseende, adfærd, fælles arvelige sygdomme, sproglige evner m.v. underbygger også, at vi er nært beslægtede.

I øvrigt kan man med rimelighed forudsætte, at evolutionsteorien er en videnskabelig kendsgerning. Den er jo skabt af forskningsresultaterne - ikke omvendt.

Hej Henoch,
Jeg vil ikke tale om "loyalitet". Jeg synes, du forsøger at føre en fair diskusion.

Det jeg siger, er at det ikke var "Evolutionisten"s ærinde, hvis jeg ellers husker korrekt, at argumenter for, OM der er slægtsskab mellem aber og mennesker, men i HVOR høj grad, det slægtskab bestod. Derfor tjener oplysningen om sekvenslighed til dette. OM der er slægtskab mellem aber og mennesker baserer sig på en omfattende forskning. De observerede sekvensligheder UNDERSTØTTER dette meget og er et stærkt argument, men altså ikke det eneste, for man vidste før dette, at slægtskabet bestod.

Havde sekvensligheden nu været mindre mellem chimpanser og mennesker end mellem svin og mennesker, ville det omvendt være et stærkt indicium for, at vi er værre svin end abekatte. De ca. 1.6% skal ses i en større sammenhæng.

Inden for denne del af forskningen er det sjældent et enkelt resultat, man baserer sine teorier på.

mvh
Larsj