Jeg har selv gået rundt inde i byen og spurgt folk om deres tro.. Jeg mødte da flest "kristne" og grunden til jeg sætter ordet i " er fordi jeg ikke vil se dem som kristne..

Jeg spurgte om deres tro, og da mange sage "jeg er kristen" Men senere hen siger de "Altså, jeg er kristen men jeg tror ikke på gud" Ding dong gir det mening? "Jeg er kristen men jeg tror altså ikke på gud"

Jeg kalder det normalt "ateistiske-troende" For de siger de er kristne "Troende" og de siger de ikke tror på gud "Ateist"

- Hvad er jeres mening om det?

Hej Mike

Mange er døbt og konfirmeret m.m., men er ikke specielt eller overhovedet ikke troende. Dem kalder jeg selv for "kultur-kristne". Sådan var selv indtil påske i år, hvor jeg kom til troen. Fordi man er døbt, osv. er man ikke automatisk kristen, som du selv har erfaret. Det kræver at man tror på og sætter sin lid til menneskehedens frelser, Jesus Kristus/Gud selv, og lever i troen på Ham hver dag.


Mvh
Liselotte

En i det band jeg er med i siger "Mike, jeg kan ikke komme i troen på gud fordi jeg er ateist og jeg spillet i et satanisk band.. Jeg føler musikken følger mig den forkerte vej" Bandet og jeg har snakket om det, og vi vil hjælpe ham, selv til at finde troen på gud som vi jo ikke står ind for..

Hvad, kan man gøre, for at komme i troen på gud, når man føler sig bundet til ateismen? Man kan jo ikke bare, gøre som mange præster siger "Her, det her er biblen, gå hjem og læs den" Altså Hvad kan han gøre, for virkelig, at få hans ønske opfyldt?

Hej, Mark, nej, du har ret, det giver ingen mening at sige, at man er kristen, hvisn man ikke tror på Gud, det har du helt ret i.

Så det må være nogle forvirrede personer, du har interviewet!

kristina

Hej Mike - jeg synes det er flot, at I ikke prøver at presse ham, der ikke mere føler at det er det rette for ham at blive i jeres band, og at I heller ikke vender ham ryggen!
Al respekt for det!

Jeg vil foreslå dig at foreslå ham at prøve personlig rådgivning her - det er helt uforpligtende - måske kan han bruge det.

kristina

Jeg vil sige tak for de søde ord:)

- Han er vores ven, ja, vi er satanister og han er ateist, han vil følge gud, han vil ind i kristendommen som vi støtter ham i, for han er vores ven, vi elsker ham og vi holder af ham.. At hjælpe en ven ind i noget man ikke selv står ind for er selvfølgelig hårdt ja.. Men skal jeg se rigtigt på det, er man en god ven hvis man vender ryggen mod sin ven og siger "Du vil være noget vi ikke står ind for! Skrid!" Nej, det vil være ren ondskab syntes jeg..

- Jeg skal nok henvise ham til det link du gav mig.. Vil sige tusind tak, hvem ved, måske er i med til at gøre livet lettere for ham

Kære satanisten

S: Jeg kalder det normalt "ateistiske-troende" For de siger de er kristne "Troende" og de siger de ikke tror på gud "Ateist"

Efter jeg selv har talt tro med mange, meget forskellige mennesker, kan jeg godt følge dig og forstår du undrer dig.

Mange kalder sig vel kristne på et kulturelt grundlag, fordi vi i sin tid havde mennesker, som formåede at omsætte kristne værdier i lovgivningen, eller måden at drive virksomhed og danne fællesskab. Men det er jo omskifteligt. Selvom Danmark kaldes et kristent land og mange ser sig selv som kristne, så flytter kulturen sig lige så stille med alt det vi går og gør.
Så længe der er mennesker, som forstår at omsætte religiøse/spirituelle værdier og principper, ind i vore samfund, i hverdagens forretninger og menneske til menneske, styrker vi en identitet som har Gud i centrum. Det er vel indlysende, at når der gives uretfærdige love, drives handel på bekostning af befolkningens sundhed og mennesker udelukker hinandre fra fællesskabet, så bevæger samfundet sig i en anden retning. Men befolkningen mister vel ikke sin kristne identitet med det samme, gradvist vil man blive fremmedgjort over for det kristne indhold, man vil dog kalde sig kristne i lang tid efter.

Når man spørger til; hvad det er, som får dem til at sige de ikke tror på gud, når de dog kalder sig kristne; så er det ikke sjældent en karikeret gud de ikke tror på. Det kan være; det hvidhårede mand i skyerne, eller det kan være et mudret billede af gud; de tager afstand fra. Det er den umulige gud, eller umulige kristendom, de ikke tror på. Spørger du dem, så tror de ofte gerne på det gode, og på at der er nogen gode kristne principper for et godt liv. Ofte har det været tydeligt, at de søger at trække i en anden retning, end den form for gudstro de har mødt hos "rigtige" kristne. Ikke sjældent har jeg følt, at de har god grund til at sige; de ikke tror på gud; når man hører om det billede af en gud de har fået og skal forholde sig til.

Hvad vil du mener er vigtigt for, om en tro på gud, skal være troværdig...?

Fred og Alt Godt

Vandrer

Vil først sige tak for du har skrevet så meget, er dejligt at se nogle faktisk går op i det:)

- Tror du ikke også folk kalder sig "kristne" uden at tro på "kristendommen" Bare for at tilpasse sig samfundet? Jeg mener utrolig mange folk tager en "social-maske" på, *Tror jeg tager ind til byen.. Tager lige min 'sociale-maske' på så folk ser jeg er kristen, så er jeg som dem* Tror du ikke mange folk kalder sig det for at være som alle andre? de vil ikke være som mig *en outsider* Jeg er ikke som alle andre, jeg er ikke kristen, og jeg er ikke bange for at fortælle og vise folk hvad *JEG* er..

For hvor mange af disse såkaldte "kristne" 'dyrker' kristendommen når de kommer hjem? None, ingen af dem..

- Jeg ser mig selv som gud så jeg føler ikke jeg er "tvunget" til at følge flokken bare for at være som "alle andre"

Hej Mike, jeg vil lige nævne, at de, som ønsker at tilpasse sig samfundet, som det ser ud i dag, bestemt ikke vil skilte med, at de er kristne og tror på Jesus!!! Det er overhovedet ikke "in", nemlig!

Jeg kender en enkelt kristen, der ikke kan få sig selv til at stå åbent frem og sige, at han er kristen og går i kirke - han er bange for at andre skal tage afstand fra ham af den grund og mene, at han er naive eller underlig ..

Dét synes jeg naturligvis er helt forkert af ham.

Men altså: Det at være kristen er bestemt ikke at følge med strømmen - tværtimod!
Sommetider kan det kræve mod at stå frem og vedgå hvem og hvad man tror på,
afhængigt af, hvilken social sammenhæng man befinder sig i.

kristina

Hos os unge "teenagere" er kristendommen måske ikke "in" fordi det er kedeligt for os.. Men jeg tænker nu mere på voksne.. Voksne siger tit "ej, jeg kan ikke se sårn ud, tænk engang hvad folk vil tænke om mig" Seriøst, det gør vi teenagere ikke, vi tager sgu det det på vi har lyst til at skrider på folks meninger:)

Men mange "voksne" påstår at være kristne for at være som mange andre.. Sådan har jeg i hvert fald bemærket det er

Kære satanisten

S: - Tror du ikke også folk kalder sig "kristne" uden at tro på "kristendommen" Bare for at tilpasse sig samfundet?

Det er da helt klart, at nogen vil kalde sig kristne, af grunde der ligner dem du nævner. Jeg har mødt mennesker for hvem næsten alt var baseret på skuespil, som flød med dem de var blandt og det kristne måske blot var en social facade. Men dét at opfatte sig som en kristen, har en funktion i nogen sammenhænge. Nogen steder dækker det kristne over værdier, som man værdsætter. Det kan være, at man har brug for at kunne stole på hinanden og man forbinder det at kunne sige man er kristen, med noget tillidsvækkende. Det er noget med at have fælles referencer, i en verden der er meget kompleks og ofte uoverskuelig.
Man forenkler altså, ved at finde noget man har til fælles.

Selv søger jeg fællesskab med mennesker der tror på Gud, fordi der er meget at tale sammen om og det jo det samme, om det er jøder, muslimer eller kristne. Det kan også være kristne, uden de nødvendigvis skulle tro på kristendommen, som den fremstilles af nogen missionske grupper.

Fred og Alt Godt

Vandrer