Menu
Hvem er online
0 registrerede () og 6 gæster online.

Statistik
2536 Brugere
23 Fora
7153 Tråde
116397 Indlæg
JesusNet anbefaler
Muligheder
Gå til
#49079 - 30/07/2005 12:19 Vores tidsregning og kristne højtider
liselotte
Bruger

Reg.: 15/07/2005
Indlæg: 112
Hej

Det slog mig lige som en pudsig tanke, at mange af de folk som benægter Guds Søn, Jesus Kristus, selv lever efter den tidsregning som tager udgangspunkt i Hans fødselstidpunkt. Det slår mig ligeledes som en pudsig tanke, at vi skulle regne vores tid efter en helt "almindelig" mands fødsel, som ateister nok vil opfatte det.

Jeg kunne også tænke mig at spørge de ikke-troende, som kommer på dette forum, om de fejrer eller tager del i kristne højtider såsom påske, pinse og julen som Jesu fødselsdag - altså synger julesalmer som fx Et Barn Er Født I Bethlehem og bruger julepynt som fx. engle og krybbespil og sætter en stjerne/engel i toppen af træet, ting der jo symboliserer det kristne ved julen?


Mvh
Liselotte

Mvh Liselotte

Til toppen 
#49080 - 30/07/2005 12:44 Re: Vores tidsregning og kristne højtider [Re: liselotte]
kongstad
Bruger

Reg.: 05/09/2003
Indlæg: 840
Sted: København S
Hej Liselotte

Jeg kan ikke se at der skulle være nogen problemer med at fejre jul etc. Jeg synes det er hyggeligt, og det er jo altid rart med lidt fridage.

Men hvordan har kristne det med at fejre den hedenske solhvervsfest julen? Julen er jo en førkristen tradition, hvor man har prøvet at fylde lidt kristendom på?

Har du prøvet at sætte kravlenisser op?`Har du købt eller spist påskeæg? Har du festligholdt den guddommelige sol ved at brænde bål af på solhverv?

Jeg synes blot det er hyggeligt med alle disse symboler for tidligere tiders verdensforståelse. Selv om vi ved at vi ikke behøver at fejre solhverv om vinteren for at solen skal "komme tilbage", eller at stjerne "Sol" er ligeglad med vores bål om sommeren, så giver det da anledning til hyggelige stunder.

Men hvis du er kristen, så er det jo hedenske traditioner, og faktisk er fejring af sankt hans, eller jul jo brud på det allerførste bud?

Med hensyn til julesange så synes jeg nogle af dem er ret smukke, og det bringer folk tættere sammen når man synger, så jeg synes det er hyggeligt, ligesom når vi står rundt om bålet og synger midsommervisen, eller når vi synger "der er et yndigt land" ved fodboldkampe.

Med hensyn til kalender, så er den jo oprindelig romersk, selv om den er blevet opdateret siden, så er den jo i bund og grund ikke kristen.


/Søren

For men become civilized, not in proportion to their willingness to believe, but in their readiness to doubt

Til toppen 
#49081 - 30/07/2005 15:30 Re: Vores tidsregning og kristne højtider [Re: kongstad]
liselotte
Bruger

Reg.: 15/07/2005
Indlæg: 112
Hej Søren

Jeg savner egentlig et anden navn til det jeg fejrer i julen. Jeg fejrer som alle kristne Jesu fødselsdag og ikke den gamle vinterskik fra forgange vikingetider. På engelsk hedder det meget mere passende Christmas - altså Kristus Messe.

Herhjemme fejrer vi ikke Sankt Hans eller Mortens Aften osv, og da jeg er hjemmegående og min mand førtidspensionist, gør det jo ikke rigtig nogen forskel med de ekstra fridage.

Hvad angår julepynt er jeg kræsen - kravlenisser, som du nævner, siger mig intet. Jeg pynter med engle og stjerner og hjerter. Min mand insistere på et juletræ, så det får han.

I øvrigt talte jeg om tidsregning, ikke kalender. Fx er vi i 2005 e.kr. (efter Kristi fødsel). Du har ret i, at vores kalender ikke er kristen. Jeg synes faktisk den gamle måde at føre kalender på - med nymånedagen som første dag - var bedre.


Mvh
Liselotte

Mvh Liselotte

Til toppen 
#49082 - 01/08/2005 01:33 Re: Vores tidsregning og kristne højtider [Re: liselotte]
Ateist
Bruger

Reg.: 05/09/2003
Indlæg: 1999
Sted: København


Det slog mig lige som en pudsig tanke, at mange af de folk som benægter Guds Søn, Jesus Kristus, selv lever efter den tidsregning som tager udgangspunkt i Hans fødselstidpunkt.


Det er jo nu engang mest praktisk, hvis alle bruger den samme tidsregning, så hvad kan man gøre?
Andet selvfølgelig at undlade referencen til det religiøse ved at betegne årstal som hhv. før og efter vor tidsregning.



Det slår mig ligeledes som en pudsig tanke, at vi skulle regne vores tid efter en helt "almindelig" mands fødsel, som ateister nok vil opfatte det.


Og det vil jo være endnu mere "pudsig[t]", hvis det skulle vise sig at være efter en fiktiv mands påståede fødsel.

At kalenderen er blevet som den er skyldes jo udelukkende folks tro og siger intet om hvorvidt han var fiktiv, almindelig eller guddommelig.
Og, da det blot er udtryk for folks tro, så er det "pudsig[e]" jo i virkeligheden at så mange folk har troet på en ""almindelig" mands" guddommelige natur.



Jeg kunne også tænke mig at spørge de ikke-troende, som kommer på dette forum, om de fejrer eller tager del i kristne højtider såsom påske, pinse og julen som Jesu fødselsdag - altså synger julesalmer som fx Et Barn Er Født I Bethlehem og bruger julepynt som fx. engle og krybbespil og sætter en stjerne/engel i toppen af træet, ting der jo symboliserer det kristne ved julen?


Når familien inviterer til hyggelig sammenkomst så deltager jeg gerne - uanset om det så er til religiøs fejring af solhvervene eller ej.
Gudstjenester deltager jeg dog kun i såfremt der er tale om dåb, bryllup eller begravelse, hvor det sker af respekt for mine venner/familiemedlemmer.
Familiens kirkegang juleaften ser jeg derimod intet respektløst i at boykotte.

Religiøs udsmykning finder du heller ikke hjemme hos mig.

Ateistisk Selskab - Kom i godt selskab Ateistisk Forum - En gudsforladt forening

Til toppen 
#49083 - 01/08/2005 19:19 Re: Vores tidsregning og kristne højtider [Re: liselotte]
Claus Due
Bruger

Reg.: 20/01/2005
Indlæg: 1102
Sted: Århus
Hej Liselotte,

Angående tidsregningen har jeg ikke meget at tilføje. Grunden til, at jeg anvender "2005" og ikke et andet tal er selvfølgelig, at alle andre anvender dette tal. Ensretningen er praktisk men fortæller intet om Jesus selv - blot andres tro på hans guddommelighed (og den detalje, at tidsregning så vidt jeg ved blev populær i Europa først men var anvendt i Asien først). Jeg selv refererer aldrig til før/efter år nul som andet end før/efter vor tidsregning.

Angående højtider. Selv fejrer jeg ingen højtider og deltager aldrig i Gudstjenester (sidste gang var i 1994 og kun i respekt for afdøde). Juleaften synger min familie salmer - jeg deltager ikke, da jeg ville føle mig hyklerisk hvis jeg skulle bekende mig til en tro, jeg de andre af årets 364 dage afviser totalt. Konfirmationer deltager jeg ikke i, da jeg ser dem som formålsløse. Samme med såkaldte "nonfirmationer". Dåb afviser jeg blankt at deltage i, jeg finder det hyklerisk at døbe sine børn hvis man ikke er troende - faktisk er jeg grundlæggende imod barnedåb af enhver art. Troendes familieliv holder jeg mig generelt fra, men hvis jeg har ret til at vælge fra så har troendes børn også. Myndige eller ej.

Jeg ejer ingen religiøs udsmykning. Egentlig finder jeg svælgen i religiøse billeder smagløs uanset årstid, om det så er kors, malerier, helgener, jomfru Maria, den hellige Moské, Paven eller Jesus-figurer. Jeg er i høj grad imod denne form for udsmykning i aviser, TV og reklamer, både ved jul og andre højtider. Så vidt muligt er jeg endda bevidst om religiøse referencer i det sprog jeg bruger.

Men det er vel egentlig ganske naturligt, når man tænker over det. Hvis man kender de forskellige udsmykninger/traditioner/talemåder og ikke tror på deres betydning, er det jo naturligt at undgå dem eller se dem som værdiløse...

"...there is no greater, nobler, more heroic form of devotion than the act of a man who assumes the responsibility of thinking." -- Ayn Rand

Til toppen 



Ordstyrer:  Kefas 

| Sitemap | Til toppen© 2001-2012 Indre Mission. Ansv. redaktør: Peter Guldager Dahl. JesusNet.dk må citeres efter aftale. Alle henvisninger til siden er velkomne.
Silkjær