Hej

Hvad er Guds indstilling til et på alle måder godt menneske, som totalt afviser, at Gud skulle findes?

Er det da ikke Gud, som sår det gode i os?

Jeg spørger, fordi min veninde engang mødte sådan et menneske og undrede sig. Er Gud der for vedkommende og gør ting for ham/hende uden at vedkommende selv er klar over det? Det mener jeg jo, for det er mit indtryk, at Gud er der for alle og ikke kun troende, fordi Han elsker os allesammen lige højt.


Mvh
Liselotte

Svært at svare på da jeg er "en af dem som ikke tror på ham"

- Men skal man se "kristent" på det så elsker han jo også "ikke-troende" For det er jo det omvendte af at tro ik? Og hvad siger gud? "Elsk din fjende" så han elsker også mig hvis han findes.. Han vil jo hjælpe mig, passe på dig. "hvis han findes" Og det gør han jo ikke for mig.. Kan du følge mig?

Hej!

Jeg synes, at dit spørgsmål er et meget filosofisk - helt bestemt godt, men også svært spørgsmål. Det viser, at du tænker meget dybt - bliv ved med det, for det er kun sådan, vi lærer Gud bedre at kende - ved at stille spørgsmål hele tiden. I det kristne forum er det ofte sådan, at et et svar blot skaber et nyt spørgsmål.

Jeg vil gerne dele følgende med jer:Gud tåler ikke synd, men samtidig er vi hans øjesten. Jeg tror, at hvis han ikke havde ladet os få vores frie vilje, ville vi netop ikke kunne mærke hans kærlighed. Samtidig siger han et sted i Bibelen, at høsten er stor, men arbejderne få. Måske har det menneske, som i "alle" ting har handlet oprigtigt godt i hverdagens situationer aldrig mødt Jesus gennem os kristne. Måske er det os kristne, som ikke er villig til at lade Guds vilje ske gennem os, så andre møder ham. Vi har en stor udfordring at gøre hver dag: Bed af et oprigtigt hjerte om, at Guds vilje må ske, og jeg er overbevist om, at han vil lade netop de mennesker, som endnu ikke har mødt ham, se et glimt af en anden verden. Det kan være, at vi kristne aldrig selv oplever, at vi bruges af Gud, men lev sådan, at vore medmennesker undres igen og igen. Lad dem undres over, hvad det er, der gør forskellen. Lad os blive mindre, så Gud kan blive større.

Jeg ved ikke helt hvad Guds indstilling er til hvert enkelt menneske. Gud er kærligheden selv og han tåler ikke synd. Derfor er der en stor afgrund mellem Gud og de mennesker, som ikke ved, hvem de står overfor.

Det er enormt vigtigt, at kristne generelt hverken dømmer eller fordømmer. Vi kan holde justits i vore egne kristne forsamlinger og hjælpe samt lytte til dem, som har problemer, men lad det altid være Guds sag at "dømme" og lad det være vores sag at tjene.

Gud lader det regne - både over onde og gode mennesker, men hvis vi ønsker at lære Gud at kende, skal vi i vor inderste del af hjertet ønske at lære ham at kende. Hvis vil beder oprigtigt og ærligt, vil han altid svare på en eller anden måde.

M.v.h. MDA

Gud står altid klar for os! men kan vel næsten sige at Han står og venter

så jo Gud er der for mennesker og griber også af og til ind i deres liv selvom de ikke direkte bekender sig til ham....

men der hvor der bliver lidt småfarligt er hvis man begynder at tale om frelse for mennesker der ikke bekender sig til Gud men heller ikke afviser Ham.... Personligt mener jeg at frelse kommer alene ved tror på Jesus som Guds søn!

ved godt det sidste afsnit var irrelevant men det var lige det jeg tænkte