Hej

Jeg lægger mærke til, at nogle af dem som kommer i min kirke ikke deltager i nadveren. Det kan være både unge og ældre på alle rækker. Jeg forstår det ikke rigtig - alle har jo brug for tilgivelse, og de er vel kommet i kirken for at "være med". Jeg spekulerer på om de føler sig for gode til at deltage, altså at de ikke føler behov for tilgivelse. Hvis det er fordi de er generte og ikke vil ses, opnår de intet, for man lægger virkelig mærke til at de bliver siddende. Hvis de har dårlige knæ, kan de jo bare sætte sig op forrest, for der kommer nadveren til dem (der sidder ofte handicappede der i min kirke). Så kan de jo være allergiske overfor brødet og/eller vinen selvfølgelig. Kan nogen give et bud på, hvorfor nogle ikke deltager i nadveren?


Mvh
Liselotte

Hej Liselotte

Der kan være en hel række forskellige grunde til, at et menneske vælger ikke at deltage i nadveren. Lad mig give nogle eksempler:

1) Kirkefremmede, der gerne vil iagttage de øvrige deltagere, som er mere vant til at gå i kirke, før de selv får mod på at deltage.

2) "Tørlagte" alkoholikere, altså mennesker, som tidligere har været afhængige af alkohol, kan risikere et tilbagefald, også ved ganske små mængder alkohol.

3) Allergikere, som du selv nævner, f.eks. glutenallergikere. Dog tror jeg, at man skal være meget allergisk for ikke at kunne tåle alterbrødet.

4) Nogle kan føle sig uværdige. Det er egentlig en meget tragisk misforståelse, for det eneste, der kan gøre et menneske værdigt til nadveren er netop erkendelsen af at være uværdig.

Du nævner, at nogle kan mene, at de ikke har brug for sakramentet - eller med andre ord, at de ikke har brug for syndsforladelse. Jeg ved ikke, om der er mange "faste" gudstjenestegængere, der har det sådan, men det er selvfølgelig galt nok, hvis der er nogen. Ansvaret for det må til dels ligge på præsten, hvis han ikke har gjort det klart for sin menighed, at alle uden undtagelse er syndere og har brug for tilgivelsen ved Kristi legeme og blod. Det kan selvfølgelig også være mennesker, som ikke har "hørt efter i timen", eller, endnu værre, som er forhærdede.

mvh
Nikolaj

Hej Liselotte ..

Ja, hvorfor deltager ikke alle kirkegængere i nadveren? Generelt forholder det sig sådan, at for bare få årtier var det de færreste, der deltog. Nu er det faktisk de fleste, det gælder helt generelt, og det synes jeg er glædeligt!
I de folkekirker, hvor jeg kommer, er det da også kun ganske få, der bliver siddende på kirkebænken.

Det gælder dog ikke, når vi regner dåbsgæsterne med.
Det er heldigvis blevet meget almindeligt, at alle gæsterne ved en barnedåb kommer med i kirken.
De fleste af dem er nok ikke kirkegængere på de almindelige søndage, måske slet ikke troende, men at de kommer med og hører ord fra Gud, giver dem i hvert fald en mulighed for at tænke nye tanker, især hvis præsten er troværdig og prædiker det sande evangelium til tro.

Men de vil nok ikke umiddelbart føle sig parate til at deltage i nadveren, hvis de ikke tidligere har været med. Det kan jeg godt forstå - sådan har jeg selv haft det.

Så er der dem (de få) som er generte og usikre og uafklarede og helst vil gemme sig lidt. Det kan være en stor overvindelse at modtage Jesu legeme og blod, især hvis man er helt klar over, hvor stort det er, og hvad det betyder!

Jeg kan næppe tro, at der findes nogen kristen, der ikke har brug for at blive styrket i sin tro og modtage sine synders forladelse.

Nadveren er jo netop for syndere, indstiftet af Jesus til ihukommelse af ham .. Men der kan nok være nogle, der sidder med uopgjort synd, som de af en eller anden grund ikke kan/vil slippe, eller med fjendtlige følelser over for et medmenneske, og så er der god grund til først at prøve sig selv, for som der står i 1.Kor11.27-28:

Den, der spiser Herrens brød eller drikker hans bæger på en uværdig måde, forsynder sig derfor imod Herrens legeme og blod. Enhver skal prøve sig selv, og så spise af brødet og drikke af bægeret. For den, der spiser og drikker uden at agte på legemet, spiser og drikker sig en dom til.

Vi skal bekende vores synder for Gud, inden vi går til alters. Hvis nogen har tænkt sig at fortsætte med bevidst at leve i en konkret synd, er det nok mere syndstilladelse end -tilgivelse, vedkommende ønsker .. og i så fald er man nok uværdig til at modtage Herrens legeme og blod, tror jeg ...

kristina

Mange tak for jeres svar, begge to!

Jeg er ofte for hurtig til at drage konklusioner (og gerne de forkerte), så det var en hjælp at høre jeres tanker om det. Vores præst er god, synes jeg, men da kirken er ret lille og de faste gængere få (måske max 15-20 stk), bliver meningen bag de faste punkter i løbet af gudstjenesten ikke rigtig uddybet. Det ligger lidt i luften, at det kender folk til.


Mvh
Liselotte

Hej Liselotte, du skriver:

... da kirken er ret lille og de faste gængere få (måske max 15-20 stk), bliver meningen bag de faste punkter i løbet af gudstjenesten ikke rigtig uddybet. Det ligger lidt i luften, at det kender folk til.

Sådan er det jo nok tit, og det kan da også være fornuftigt nok, at præsten ikke skal forklare alt hele tiden, hvis alle alligevel kender ritualet lige så godt som ham selv; men en god præst bør nok være opmærksom på, om der er folk, han ikke har set før, som måske har brug for, at han undervejs forklarer, hvad der foregår. For en præst i en menighed med flere hundrede medlemmer er det naturligvis vanskeligt, men i en lille menighed må det være muligt.

mvh
Nikolaj

Hej Nikolaj

en lille menighed siger du. Findes de i Folkekirken? Er de ikke altid på nogle tusinde medlemmer? Bliver sognene ikke lagt sammen under én præst, hvis der er færre end få tusinde medlemmer ?

Jeg kender en præst, der har godt 5500 mennesker i sine to sogne tilsammen, og han kan ikke få beviglet en præst mere. Han mangler ca. 500 mennesker, for at han kan få en præst mere bevilget.

Mvh Tau.

Hej Tau

Nu kan der være lidt forskellige opfattelser af, hvad menigheden er. Hvis man mener alle indbyggere i sognet, som er medlemmer af folkekirken, så er menigheden rigtignok noget uoverskuelig. Dog er det ikke helt, som du siger. Min far har tre sogne med hver sin kirke og menighed, og de har måske ikke engang 1000 indbyggere tilsammen. Men jeg mener nu også at have hørt, at det blev diskuteret dengang min fars forgænger forlod embedet i 1989, om man skulle genopslå stillingen eller lade sognene indgå under andre pastorater, men det blev altså genopslået. Jeg har også hørt snak om at gøre en af kirkerne til "lejlighedskirke", men når ét sogn har den største og flotteste kirke, et andet det største indbyggertal og det trejde den største kirkegang er det svært at beslutte, hvilken kirke, der skal sættes ud af funktion, så det sker nok ikke foreløbig.
Det skal så siges, at min far naturligvis også selv har de fleste af de opgaver, som i byerne, hvor sognene er større, varetages af en kordegn, dvs. kirkebogsførsel og andre administrative opgaver. Og det er vist oven i købet statistisk bevist, at landpræster arbejder flere timer om ugen end bypræster, til trods for at landsognene er langt mindre befolkningsmæssigt.

Men for at vende tilbage til det med menigheden: Det, jeg mente med "en lille menighed" var menigheden som de mennesker, der kommer til gudstjenesten. Det skulle være til at overskue en lille snes folk, som i Liselottes eksempel.

mvh
Nikolaj