Salomos Oder, et sangværk fra det første århunrede, er hymnen om den længe vented Messias, som skænker overvældende fred.
Disse Fredens Hymner gik tabt, men blev genfundet i tekster på syrisk, koptisk og græsk; de blev oversat til engelsk, af Rendel Herris i 1909, hvorved de atter er tilgængelige som et underfuldt arvestykke.
I mit arbejde med teksterne har jeg haft materialet, som anføres i litteraturlisten, nedderst på siden. I stilhed har jeg lyttet efter ekkoet fra sangenes tilblivelses sted, i det indre af en levende Menneskesøn.
Hvis du ønsker beskrivelse af teksternes historie, eller en kommentar, vil jeg anbefale dig den svenske udgave af Per Beskow og Sten Hidal.
Det har været mig en stor glæde at stifte bekendskab med "Salomos Oder" og jeg vil dybt takke mine venner, som har ydet deres uegennyttige hjælp og muliggjort denne udgivelse i dansk bearbejdelse.
Med bæven overlader jeg nu denne lille bog til mine elskede søskende og gør den tilgængelig her på Café Thomas.
Må Sandhedens og Fredens Ånd udbrede sin kåbe over dig
Velsignet være han
som kommer i Herrens Navn
------------------------------------------------------------
Salomos Oder, et sangværk, Dansk bearbejdelse ved Andreas Jessen, Regerup 5750/1990 ODE 1 Herren er som en krans på mit hoved;
jeg skal ikke være uden ham.
Flettet for mig er Sandhedens krans;
den lader dine grene grønnes i mig.
Den er ikke som en vissen krans,
der ikke grønnes.
Thi du lever på mit hoved
og du har blomstret på mig.
Dine frugter er fuldkomne og mange;
de er fulde af din frelse.
Hallelujah!
Ode 2 mangler endnu ODE 3 Jeg iklæder mig.
Hans lemmer er med ham;
jeg ledes af dem og han elsker mig.
Jeg skulle ikke forstå at elske Herren,
om ikke han bestandig elskede mig.
Hvem kan genkende kærligheden,
uden den, som er elsket?
Jeg har min elskede kær, min sjæl elsker ham
og hvor hans hvile er, der er også jeg.
Jeg skal ikke være nogen fremmed,
thi der findes ingen misundelse
hos den højeste og barmhjertige Herre.
Jeg er blevet forenet med ham,
thi elskeren har fundet den elskede.
Eftersom jeg elsker ham, som er Sønnen,
skal jeg selv blive Søn.
Den, som er forenet med den udødelige,
skal i sandhed selv blive udødelig.
Den, som har sin glæde i livet,
skal selv blive levende.
Dette er Herrens Ånd, som er uden falskhed,
som lærer menneskenes børn at kende hans veje.
Vær vise og forstandige og vågne!
Hallelujah!
ODE 4 Ingen kan fordærve dit hellige sted, o min Gud,
ej heller flytte det
og sætte det noget andet sted.
Thi der findes ingen, som har magt over det;
du formede din helligdom
inden du skabte verdens steder.
Den gamle skal ikke forandres
af den, der står lavere end han;
du har givet dit hjerte, o Herre, til dine troende.
Aldrig skal du blive uvirksom,
aldrig blive uden frugter.
En stund af din tro
er fremfor alle dage og år.
Hvem iklæder sig din nåde
og bliver forkastet?
Dit seglmærke er kendt,
og dine skabninger kender det.
Dine hærskarer besidder det,
og dine ærkeengle er klædt deri.
Du har givet os dit samfund,
ikke fordi du behøvede os,
men fordi vi altid behøver dig.
Bestænk os med din dug!
Åben dine rige kilder,
som giver os mælk og honning!
Hos dig findes ingen anger,
så du skulle angre noget, du har lovet.
Thi hvad der vil ske, er altid åbenbart for dig.
Det, som du gav, det gav du villigt;
aldrig skal du trække tilbage, hvad du giver.
Alt var åbenbart for dig, som er Gud,
og ordnet ind for dig fra Begyndelsen.
Og du, o Herre, har skabt alt.
Hallelujah!
ODE 5 Jeg priser dig, o Gud,
thi jeg elsker dig.
Du, den Højeste, overgiv mig ikke,
thi du er mit håb.
Villigt tog jeg imod din nåde;
lær mig at leve gennem den.
Mine forfølgere kommer,
men lad dem ikke se mig.
Lad en sky af mørke falde over deres øjne;
må luften om dem fyldes med tykt mørke.
Lad dem ikke have noget lys til at se,
så de ikke kan gribe mig.
Lad deres rådslagning blive ufornuftig,
så alt, de udtænker, vender tilbage
over deres egne hoveder.
De har udtænkt et rådslag,
men det blev gjort til intet.
De beredte sig ondskabsfuldt,
men de var magtesløse.
Mit håb står sandelig til Herren;
jeg skal ikke frygte.
Fordi Herren er min frelse,
vil jeg ikke frygte.
Han er en krans på mit hoved;
jeg skal ikke vakle.
Selvom alt vakler,
skal jeg stå fast.
Om alle synlige ting forgår,
skal jeg ikke dø.
Thi Herren er med mig,
og jeg er med ham.
Hallelujah!
ODE 6 Som vinden bevæger sig gennem harpen,
og strengene giver lyd,
så taler Herrens Ånde gennem mine lemmer,
og jeg taler gennem hans kærlighed.
Han tilintetgør, hvad der er fremmed,
og alt er af Herren.
Ligesom det var fra Begyndelsen,
så skal det være indtil Enden,
Så intet bliver modsat ham,
og intet rejser sig imod ham.
Herren har mangfoldiggjort sin kundskab;
han var ivrig efter at de ting skulle blive kendte,
som vi har modtaget gennem hans nåde.
Sin lovsang gav han for sit navns skyld,
vor ånd priser hans hellige Ånd.
En strøm brød frem,
og den blev til en stor og bred flod;
den førte alt med sig og brød det sønder,
og førte det til templet.
Menneskers kræfter kunne ikke tilbageholde den,
ej heller deres kunster,
som hindrer vandstrømme.
Den bredte sig ud over hele jorden
og opfyldte alt.
Da drak alle tørstige på jorden,
og tørsten blev lindret og slukt.
Thi den Højeste har givet drikken.
Velsignet er derfor denne driks tjenere,
som er blevet betroet hans vand.
De har opfrisket de tørre læber,
og har vækket den lammede vilje til live.
Også mennesker i dødsnød
har de holdt tilbage fra døden.
Magtesløse lemmer
har de styrket og givet ny kraft.
De gav styrke til deres frimodighed
og lys til deres øjne.
Thi hver og een har lært dem at kende som Herrens
og har levet af evighedens levende vand.
Hallelujah!
ODE 7 Som vreden retter mod ondskaben,
så retter sig glæden mod den elskede
og bærer sin frugt uden hindring.
Min glæde er Herren,
og min vej går mod ham;
min vej er skøn.
Jeg har en hjælper til Herre;
gavmild har han vist sig for mig i sin ringhed,
thi hans mildhed har formindsket hans storhed.
Han blev lig mig,
så jeg skulle kunne tage imod ham;
i skikkelse blev han regnet som jeg,
så jeg kunne iklæde mig ham.
Jeg skælvede ikke, da jeg så ham,
thi han var nådig mod mig.
Han blev lig min natur,
så jeg kunne forstå ham
og lig min skikkelse,
så jeg ikke skulle vende mig bort fra ham.
Kundskabens Fader
er kundskabens Ord.
Han, som skabte visdom,
er visere end sine værker.
Han, som skabte mig, da jeg endnu ikke var til,
vidste, hvad jeg ville gøre, når jeg blev til.
Derfor var han nådig mod mig
med overvældende nåde;
og lod mig bede ham om gaver
og få gavn af hans offer.
Thi han er den uforgængelige,
verdnernes fuldendelse og deres Fader.
Han har ladet sig åbenbare for dem,
som er hans egne,
for de skal genkende ham, som skabte dem,
og ikke tro, at de blev til af sig selv.
Mod kundskaben har han anlagt sin vej;
han har udbredt og udstrakt den
og ført den til fuldkommelse.
På den har han sat glansen af sit lys;
den går frem fra Begyndelsen til Enden.
Han tjentes af Sønnen,
og Sønnen behagede ham.
For hans frelses skyld
skal alt tilhøre ham,
og den Højeste skal blive kendt af sine hellige,
for at forkynde for dem, som har sange
om Herrens komme,
så de går ud for at møde ham
Og synger til ham i fryd
og med mangestrenget harpe.
Seerne skal gå frem for ham
og skal blive set foran ham.
De skal prise Herren for hans kærlighed,
thi han er nær og ser.
Hadet skal tages bort fra jorden
og druknes sammen med misundelsen.
Uvidenheden er nedbrudt,
thi Herrens kundskab er ankommet.
Lad sangerne lovsynge Herrens, den Højestes nåde,
og lad dem frembære sange.
Lad deres hjerte blive ligesom Dagen
og deres skønne røster
som Herrens vældige skønhed.
Der skal ingen være blandt dem, der ånder,
der er uden kundskab eller røst.
Thi han gav en mund til sin skabning
til at åbne mundens røst over for ham
og prise ham.
Tilkendegiv hans magt
og frembær hans nåde!
Hallelujah!
ODE 8 Åben, åben jeres hjerter
til at juble over Herren!
Lad jeres kærlighed flyde fra hjertet til læberne,
Til at bringe frugt for Herren, et helligt liv
og tale vagtsomt i hans lys.
Rejs jer og stå opret,
I, som engang var fornedrede.
I, som lever i stilhed, tal,
thi jeres mund er blevet åbnet.
I, som var foragtede, lad jer ophøjes,
thi jeres Retfærdighed er blevet ophøjet.
Thi Herrens højre hånd er med jer
og han vil være jeres hjælper.
Fred blev beredt til jer,
før det, som blev jeres krig.
Hør Sandhedens Ord,
tag imod den Højestes kundskab.
Jeres kød kan ikke forstå det, jeg skal sige jer,
ej heller jeres klæder det, jeg skal vise jer.
Bevar min hemmelighed, I, som kender mig i sandhed;
elsk mig med hengivenhed, I, som elsker.
Jeg vender ikke mit ansigt fra disse mine,
thi jeg kender dem.
Inden de blev til, kendte jeg dem
og trykkede mit seglmærke i deres pander.
Jeg formede deres lemmer,
mine egne bryster beredte jeg for dem,
så de kunne drikke min hellige mælk
og leve af den.
De har behaget mig,
og jeg skammes ikke ved dem.
De er mine hænders værk
og mine tankers styrke.
Hvem kan da stå imod mit værk?
Eller hvem er dem ikke underdanig?
Efter min egen vilje formede jeg sind og hjerte,
og de er mine egne;
ved min højre hånd har jeg sat mine udvalgte.
Min retfærdighed går foran dem,
de skal ikke berøves mit navn,
thi det er med dem.
Bed, voks til
og bliv faste i Herrens kærlighed.
I, som er elskede i den Elskede,
I, som bevares i ham, som lever,
I, som er frelste i ham, som blev frelst,
I skal være uforgængelige i alle tidsaldre,
for Faderens Navns skyld.
Hallelujah!
ODE 9 Åben jeres ører,
så skal jeg tale til jer.
Giv mig jeres sjæl,
så jeg også kan give min sjæl til jer:
Herrens ord og hans ønsker,
den hellige Tanke,
som han har tænkt om sin Messias.
Thi Herrens vilje er jeres liv;
hans tanke er evigt liv,
og jeres fuldkommelse er uforgængelig.
Bliv beriget i Gud, Faderen;
tag imod den Højestes tanke,
vær stærke og genløste gennem hans nåde.
Jeg forkynder fred til jer, I hans hellige,
så ingen af de, som hører, skal falde i striden,
Så ingen, der har lært ham at kende, skal forgå,
og så de, som modtog ham,
ikke skal blive til skamme.
En evig krans er Sandheden;
salige er de, der sætter den på deres hoveder.
Det er en dyrebar sten,
thi stridene udkæmpes for denne krans skyld.
Men Retfærdigheden har taget den
og givet den til jer.
Sæt jer kransen på i Herrens sande forbund!
Alle de, som har sejret,
skal indskrives i hans bog.
Deres bog er deres sejr, som gives til jer;
sejren ser jer ind for sig
og vil, at I skal blive frelst.
Hallelujah!
ODE 10 Herren har styret min mund gennem sit Ord,
og har åbnet mit hjerte gennem sit Lys.
Han har ladet sit udødelige Lys tage sin bolig i mig
og ladet mig forkynde frugten af sin fred,
Til at forvandle deres liv,
som vil komme til ham,
og føre de fangne til frihed.
Jeg tog mod til mig og blev stærk
og tog verden til fange.
Det blev til ære for den Højeste,
for Gud, min Fader.
De adspredte folk forsamledes,
men jeg blev ikke uren ved min kærlighed,
thi de takkede mig i højderne.
Lysets spor sattes på deres hjerte;
de vandrede i ét med mit liv og blev frelst;
de blev mit folk for evigt.
Hallelujah!
ODE 11 Mit hjerte blev beskåret
og dets blomst voksede frem;
så oprandt nåden i det
og bar frugt for Herren.
Den højeste omskar mig ved sin hellige Ånd,
blottede mit indre for sig
og fyldte mig med sin kærlighed.
Hans omskærelse blev til min frelse;
jeg ilede hen ad Vejen, i hans fred,
ad Sandhedens Vej.
Fra begyndelsen til enden
tog jeg imod hans kundskab.
Jeg fik fodfæste på Sandhedens klippe,
hvor han havde sat mig.
Talende vand rørte ved mine læber,
rigeligt fra Herrens kilde.
Så drak jeg og blev beruset,
af det levende, udødelige vand.
Min beruselse var ikke uvidenhed,
men jeg forsagede forfængeligheden;
Jeg vendte mig til den Højeste, min Gud,
og blev rig gennem hans gave.
Jeg efterlod dårskaben kastet til jorden;
jeg drog den af mig og kastede den fra mig.
Herren fornyede mig gennem sin klædning
og tog mig i besiddelse gennem sit Lys.
Fra det høje gav han mig en uforgængelig hvile;
jeg blev lig det land, som blomstrer
og glædes ved sine frugter.
Og Herren er som solen
over landet.
Han oplyste mine øjne
og mit ansigt tog imod duggen.
Mit åndedrag blev opfrisket
af Herrens skønne duft.
Han førte mig til sit paradis,
hvor rigdommen findes af Herrens liflighed.
Jeg så blomstrende og frugtbærende træer,
og deres kroner voksede af sig selv.
Deres grene skød skud
og deres frugter lo.
Op af en udødelig jord voksede deres rødder.
En glædens flod vandede dem
og flød rundt i landet for deres evige liv.
Da tilbad jeg Herren for hans storheds skyld
og sagde:
Salige, o Herre, er de,
som er plantet i dit land,
og som har plads i dit paradis,
de, der vokser, som dine træer
og er gået over fra Mørket til Lyset.
Se, skønne er alle dine arbejdere,
som udfører gode arbejder,
og vender sig fra ondskaben til din godhed.
De vendte sig fra træernes bitterhed,
da de plantedes i dit land.
Hver og een blev som din ihukommelse
-salige er dit vands tjenere-
og en evig påmindelse
for dine troende tjenere.
Sandelig, der findes rigelig plads i dit paradis,
og der findes intet, som er ufrugtbart,
men alt er fyldt med frugter.
Ære være dig, o Gud,
som er paradisets skønhed for evigt!
Hallelujah!
ODE 12 Han har fyldt mig med Sandhedens Ord,
så jeg kan forkynde ham.
Ligesom vandfloden,
så flyder Sandheden fra min mund,
og mine læber bekender hans frugter.
Han har ladet sin kundskab flyde over i mig,
thi Herrens mund er det sande Ord
og døren til hans lys.
Den Højeste har givet det til sin slægt,
som er hans skønheds tolke,
fortællere om hans herlighed,
bekendtgørere af hans råd,
forkyndere af hans tanke,
lærere om hans gerninger.
Thi Logos klarhed er uudsigelig;
som dets tale, så er dets hurtighed og skarphed,
thi dets løb har ingen grænse.
Det falder aldrig, men bliver stående,
man kender ej dets nedstigning eller dets vej.
Thi som dets værk er, så er dets forventning,
thi det er tankens lys og gry.
Gennem det talte slægterne til hinanden;
de, som var tyste, fik talens gave.
Fra det kom kærlighed og endrægtighed;
de talte til hinanden, det som var deres.
De blev oplivet af Logos
og kendte ham, som havde skabt dem,
eftersom de var i endrægtighed.
Den Højestes mund talte til dem,
og hans udlægning havde fremgang gennem ham.
Thi Logos bolig er Mennesket,
og dets sandhed er kærligheden.
Salige er de, som gennem det har forstået alt
og har lært Herren at kende ved hans sandhed.
Hallelujah!
ODE 13 Se, Herren er vort spejl;
åben jeres øjne og se dem i ham.
Lær at kende, hvordan jeres ansigter er,
og pris derefter hans Ånd.
Aftør snavset fra jeres ansigter;
elsk hans herlighed og iklæd jer den.
Da skal I altid være uden brist ved ham.
Hallelujah!
ODE 14 Som en søns øjne ser på sin fader,
så ser mine øjne altid mod dig, o Herre.
Thi min trøst og min glæde er hos dig.
Vend ikke din barmhjertighed fra mig, herre
og tag ikke din godhed fra mig.
Ræk altid din højre hånd ud til mig, Herre,
vær en ledsager for mig indtil enden
i overensstemmelse med din vilje.
Må jeg være dig til behag for din herligheds skyld;
må jeg for dit Navns skyld blive reddet
fra den onde.
Lad din vilje, Herre, forblive hos mig
og din kærligheds frugter.
Lær mig din Sandheds Sang,
så jeg kan bære frugt i dig.
Åben for mig din hellige Ånds harpe,
så jeg med hver tone kan prise dig, Herre.
I overensstemmelse
med din mangfoldige barmhjertighed
skænk mig det
og vær ivrig efter at bønhøre os.
Thi du kan give os alt, hvad vi behøver.
Hallelujah!
ODE 15 Som solen er deres glæde, som søger dens dag,
så er Herren min glæde.
Thi han er min sol;
hans stråler har opvakt mig,
hans lys har fordrevet alt mørke
fra mit ansigt.
I ham har jeg fået øjne,
og jeg har set hans hellige Dag.
Ører har jeg fået,
og jeg har hørt hans sandhed.
Kundskabens tanke har jeg fået
og jeg har fået liv gennem ham.
Jeg foelod vildfarelsens vej
og gik til ham,
jeg modtog frelse i rigt mål af ham.
I overensstemmelse med sin gavmildhed gav han mig,
og i lighed med sine udsøgte egenskaber
skabte han mig.
Jeg iklædte mig uforgængelighed gennem hans navn
og afklædte mig forgængeligheden
gennem hans nåde.
Døden er blevet gjort til intet
over for mit ansigt,
og dødsriget er blevet besejret gennem mit ord.
Evigt liv er opgået i Herrens land,
det blev forkyndt for hans trofaste
og er blevet uden grænse til alle,
som stoler på ham.
Hallelujah!
ODE 16 Som plovskæret er pløjerens lod
og skibsroret er styrmandens,
så er det min lod at lovsynge Herren
i hans hymner.
Min kunst og min tjeneste består i hans hymner;
thi hans kærlighed har næret mit hjerte,
og hans frugt strømmer frem til mine læber.
Thi min kærlighed er Herren;
derfor vil jeg synge til ham.
Jeg vil åbne min mund
og hans Ånd skal tale gennem mig
om Herrens herlighed og hans skønhed,
om hans hænders værk
og hans fingres arbejde,
om hans kærligheds mangfoldighed
og styrken i hans Ord.
Thi Herrens Ord udforsker det, som er usynligt,
og udgrunder hans Tanke.
Øjet ser hans værk,
og øret hører hans Tanke.
Det er ham, som udbredte jorden
og fyldte havet med vand.
Han udspændte himlen
og fæstnede stjernerne der.
Han sammenføjede skabelsen og ordnede den,
derpå hvilede han fra sit værk.
De skabte ting løber i overensstemmelse med deres baner
og udfører deres arbejde,
thi de kan hverken standse op eller ophøre
og herskerne er underdanige over for hans Ord.
Lysets opbevaringskammer er solen,
og mørkets opbevaringskammer er natten.
Thi han gjorde solen til dagen
for at gøre den lys,
men natten bringer mørke over jordens flade.
Gennem deres tildelte lodder
fuldbyrder de Guds skønhed.
Intet findes uden Herren,
thi han var til, inden noget andet blev til.
Verdnerne er blevet til gennem hans Ord
og gennem hans hjertes tanke.
Pris og ære være hans Navn!
Hallelujah!
ODE 17 Jeg blev bekranset af min Gud
og min krans er levende.
Jeg blev retfærdiggjort af min Herre
og min frelse er uforgængelig.
Jeg blev befriet fra tomheder
og er ikke fordømt.
Hans hænder sønderbrød mine kæder;
jeg fik et nyt menneskes ansigt og lighed,
jeg vandrede i ham og blev reddet.
Sandhedens tanke ledte mig;
jeg fulgte den og gik ikke vild.
Alle, som så mig, blev forundrede;
jeg syntes dem som en fremmed.
Han, som kendte mig og ophøjede mig,
er den Højeste i al sin fuldkommenhed.
Han forherligede mig gennem sin godhed
og løftede min tanke op til Sandhedens højder.
Derfra gav han mig den vej,
hvor han selv er gået
og jeg åbnede de porte, som var lukkede.
Jeg knuste jernslåerne;
thi mine egne lænker blev varme
og smeltede ned over for mig.
Intet forblev lukket for mig,
thi jeg er den, som åbner alt.
Jeg gik til alle fangerne for at løse dem,
så jeg ikke skulle efterlade nogen bundne
eller nogen, som binder.
Jeg gav min kundskab i rigt mål
og min opstandelse gennem min kærlighed.
Jeg såede mine frugter i hjerterne
og forvandlede dem gennem mig selv.
De tog imod min velsignelse og levede;
de forsamledes hos mig og blev reddet.
Thi de blev mine lemmer
og jeg deres hoved.
Ære være dig, vort hoved, o Herre Messias!
Hallelujah!
ODE 18 Mit hjerte løftedes op og flød over
i den Højestes kærlighed,
så jeg kunne prise ham gennem mit Navn.
Mine lemmer blev styrket,
så de ikke skulle falde fra hans kraft.
Sygdomme veg fra min krop,
den stod fast over for Herren gennem hans vilje,
thi hans vilje er bestandig.
O Herre, for deres skyld, som mangler,
send ikke dit Ord bort fra mig.
For deres værks skyld,
hold ikke din fuldkommengørelse fra mig.
Lad ikke lyset besejres af mørket
eller Sandheden fly for falskheden.
Lad din højre hånd føre vor frelse til sejr,
lad den tage imod fra alle steder,
bevar enhver, som er grebet af det onde.
Du er min Gud;
falskhed og død findes ikke i din mund;
men din vilje er fuldkommenhed.
Forfængelighed kender du ikke,
eftersom den ikke kender dig.
Du kender ingen vildfarelse,
eftersom den ikke kender dig.
Ukyndighed viste sig som støv
og som havets skum.
De forfængelige syntes den var stor;
de blev lig den og blev tomme.
Men de vise forstod og tænkte efter
og blev ikke delte af deres tanker.
Thi de var i den Højestes Tanke
og de gjorde dem til skamme,
som vandrede i vildfarelsen.
Siden talte de af sandhed
udfra den inspiration
som den Højeste åndede ind i dem.
Lov og ære til hans Navn!
Hallelujah!
ODE 19 Et bæger mælk blev rakt mig
og jeg drak det i sødmen af Herrens godhed.
Sønnen er bægeret
og han, som blev malket, er Faderen
og den hellige Ånd malkede ham.
Thi hans bryster var fulde,
og hans mælk burde ikke forspildes.
Den hellige Ånd åbnede sin barm
og blandede mælken fra begge Faderens bryster.
Siden gav Ånden blandingen til verden
uden deres vidende,
og de, som modtog den
er i den højre hånds fuldkommenhed.
Jomfruens skød tog imod den;
hun blev frugtsommelig og fødte.
Jomfruen blev en Moder i stor barmhjertighed.
Hun kom i barnsnød og fødte Sønnen,
men uden smerte,
for intet skulle ske uden hensigt.
Hun begærede ingen jordemoder,
thi han fik hende til at give liv.
Ligesom en mand fødte hun i vilje;
hun fødte åbent for verden
og vandt med stor værdighed.
Hun elskede ham med frelse,
bevarede ham med godhed,
åbenbarede ham med storhed.
Hallelujah!
ODE 20 Jeg er Herrens præst;
ham tjener jeg.
Ham ofrer jeg hans Tankes offer.
Thi hans Tanke er ikke lig verdens,
ej heller lig kødets,
ej heller lig dem, som tilbeder ifølge kødet.
Herrens offer er retfærdighed
og hjertets og læbernes renhed.
Gør dit indre til et fejlfrit offer;
lad ikke dit hjerte undertrykke et hjerte,
og ikke dit jeg undertrykke et jeg.
Du skal ikke købe en fremmed,
for han er af dit eget blod.
Du skal ikke handle svigefuldt mod din næste,
ej heller berøve ham det,
som skjuler hans nøgenhed.
Iklæd dig Herrens nåde i rigt mål,
kom ind i hans paradis,
gør dig en krans af hans træ.
Sæt den på dit hoved og vær glad,
læg dig på hans hvilested.
Hans herlighed skal opgå for dig;
du skal modtage af hans godhed og hans nåde;
du skal blive salvet i sandhed
med hans helligheds lovprisning.
Pris og ære til hans Navn!
Hallelujah!
ODE 21 Jeg løfter mine arme til det høje
for Herrens nådes skyld.
Thi han fjernede mine bånd fra mig;
min Hjælper løftede mig op
i overensstemmelse med sin nåde og sin frelse.
Jeg afklædte mig mørket
og klædte mig i lys.
Min sjæl fik et legeme;
fri for sygdom,
uden elendighed eller lidelse.
Til rigelig hjælp var Herrens Tanke
og hans uforgængelige samfund.
Jeg opløftedes i lyset,
og jeg gik frem for ham.
Jeg var bestandig i hans nærhed,
medens jeg lovsang og bekendte ham.
Han fik mit hjerte til at flyde over;
han er i min mund,
og han brød frem til mine læber.
På mit ansigt blev jublen
over Herrens herlighed stor.
Hallelujah!
ODE 22 Han, som lod mig stige ned fra det høje
og førte mig op af dybet,
Han, som samler dem, der er i midten,
og kaster dem til mig,
Han, som spredte mine fjender
og mine modstandere
Han, som gav mig magt over lænkerne,
så jeg kunne bryde dem,
Han, som ved mine hænder
besejrede dragen med syv hoveder
og satte mig ved dens rødder,
at jeg skulle tilintetgøre den sæd,
Du var der og hjalp mig;
dit Navn omgav mig over alt.
Din højre hånd tilintetgjorde ondskabens gift,
og din hånd jævnede vejen
for den, som tror på dig.
Den udvalgte dem af gravene
og skilte dem fra de døde.
Den tog døde ben
og dækkede dem med kød.
De var ubevægelige,
og du gav dem livskraft.
Uforgængelig er din vej og dit ansigt;
du har ført verden til enden,
så alting kunne blive opløst og fornyet.
Alle tings grund er din klippe;
på den har du bygget dit rige;
den er blevet bolig for de hellige.
Hallelujah!
ODE 23 Glæde er til for de hellige;
hvem skulle klæde sig i den uden netop de?
Nåde er til for de udvalgte;
hvem skal tage imod den
uden de, som stolede på den
fra Begyndelsen?
Vandrer i Herrens kundskab,
så skal I lære Herrens nåde at kende i overflod,
både for at juble i ham
og for at fuldkommes i hans kundskab.
Hans Tanke er lig et brev,
og hans vilje steg ned fra det højeste.
Det blev sendt som en pil,
der blev skudt med stor kraft fra en bue.
Mange hænder greb ivrigt efter brevet
for at fange det og læse det.
Men det gled af deres fingre,
og de blev bange for det og for seglet på det.
De kunne ikke bryde dets segl,
thi kraften, som var over seglet,
var stærkere end de.
Men de, som så brevet, fulgte det
for at få at se, hvad det betød,
hvem der skulle læse det,
og hvem der skulle høre det.
Men et hjul tog imod det,
og brevet kom over det.
Et tegn var med det
om riget og Guds styring af verden.
Og alt, der kom i vejen for hjulet,
blev nedhugget og afskåret.
Det tilbageholdt en mængde af modstandere
og fyldte atter floder.
Det fældede mange skove,
rykkede dem op med rode
og gjorde en åben vej.
Hovedet steg ned til fødderne,
thi lige til fødderne rullede hjulet
og det, der var kommet over det.
Brevet var et befalingsbrev,
det vedrører alle egne.
Ved dets hoved,
kom den Åbenbaredes hoved til syne,
Sandhedens Søn fra den højeste Fader.
Han arvede alt og tog det i besiddelse,
og så ophørte de manges hemmelige planer,
da samlede alle de frafaldne sig og flygtede,
og forfølgerne blev tilintetgjort og udjævnet.
Og brevet blev en stor skrifttavle,
helt og holdent skrevet med Guds finger.
Faderens Navn var på den
og Sønnens og den hellige Ånds,
til at herske i al evighed.
Hallelujah!
ODE 24 Duen fløj over vor Herre, Messias,
thi han var dens hoved.
Den sang over ham,
og dens røst hørtes.
Da blev indbyggerne bange,
og de fremmede blev foruroliget.
Fuglene fløj snapt,
og alle krybdyr døde i deres huler.
Dyb åbnede sig og lukkede sig,
og de råbte til Herren
som kvinder i fødselssmerter.
Men han var ikke givet dem til næring,
thi han hørte ikke til dem.
Men dybet blev oversvømmet,
da Herren steg ned i vandet;
de gik under gennem den tanke,
de havde haft fra begyndelsen.
De var fordærvede fra begyndelsen,
og enden på deres fordærv var livet.
Alle som var tomhed, forgik,
thi det var ikke muligt at give dem Ordet,
så de skulle kunne bestå.
Herren tilintetgjorde deres planer,
alle deres, som ikke havde sandheden med sig.
Thi de var uden visdom,
de som ophøjede sig selv i deres hjerte.
Så blev de forkastede,
eftersom sandheden ikke var hos dem.
Thi Herren åbenbarede sin Vej
og udbredte vidt sin nåde.
De, som forstod den,
kender hans Hellighed.
Hallelujah!
ODE 25 Jeg befriedes fra mine lænker,
og jeg flyede til dig, min Gud.
Thi du er frelsens højre hånd
og min hjælper.
Du tilbageholdt dem,
som rejste sig mod mig,
og de blev ikke set mere.
Thi dit ansigt var med mig
og frelste mig gennem din nåde.
Men jeg var foragtet og forkastet
i manges øjne,
og var i deres øjne som bly.
Jeg fik styrke fra dig og hjælp.
En lampe satte du for mig
både til højre og venstre,
så intet i mig skulle være uden lys.
Jeg blev overdækket af din Ånds dække,
og jeg aftog mine skindklæder.
Din højre hånd opløftede mig,
og fik sygdom til at vige fra mig.
Jeg blev mægtig i din sandhed
og hellig i din retfærdighed.
Alle mine modstandere frygtede mig,
og jeg blev Herrens gennem Herrens Navn.
Jeg blev retfærdiggjort af hans godhed,
og hans vilje består i al evighed.
Hallelujah!
ODE 26 Jeg lod lovsang flyde til Herren,
thi jeg er hans egen.
Jeg vil fremsige hans hellige Ode,
thi mit hjerte er med ham.
Hans harpe er i mine hænder,
og hans hviles Ode skal ikke blive taus.
Jeg vil påkalde ham af hele mit hjerte;
jeg vil prise og ophøje ham
med alle mine lemmer.
Thi fra østen til vesten lyder hans lovsang,
fra syd til nord er hans bekendelse.
Fra de højeste tinder til deres ende
er hans fuldkommenhed.
Hvem kan skrive Herrens Oder,
eller hvem kan læse dem?
Eller hvem kan øve sig på livet,
så hans sjæl kan blive frelst?
Eller hvem kan tvinge den Højeste til at tale?
Hvem kan tale om Herrens undere?
Selvom tolkeren går til, skal det tolkede bestå.
Det er nok at tage imod og blive tilfreds,
thi sangerne står i stilhed,
ligesom en flod med en kilde, der vokser i kraft,
som strømmer for at oplive dem, der søger den.
Hallelujah!
ODE 27 Jeg udstrakte mine hænder
og helligede dem for min Herre.
Thi mine hænders udbredelse
er hans tegn,
og min udstrækning
er det oprejste kors.
Hallelujah!
ODE 28 Som duernes vinger over deres unger,
som ungernes næb mod deres næb,
så hviler også Åndens vinger over mit hjerte.
Mit hjerte fryder sig og jubler af glæde,
lig barnet, som jubler af glæde i sin moders liv.
Jeg troede, derfor kom jeg til hvilen,
thi trofast er han, jeg troede på.
Rigeligt har han velsignet mig,
og mit hoved er hos ham.
Sværdet skal ikke skille mig fra ham,
ej heller hukkerten.
Thi jeg er beredt, inden forstyrrelsen kommer
og ved hans vinger
er jeg blevet sat i uforgængelighed.
Udødeligt liv omfavnede mig
og kyssede mig.
Fra Livet er Ånden, som er i mig;
den kan ikke dø, thi den er liv.
De, som så mig, blev forundrede,
thi jeg blev forfulgt.
De troede, at jeg var blevet opslugt,
thi jeg syntes dem, som en af de fortabte.
Men den uret, jeg led, blev min frelse.
Jeg blev deres afskyet,
thi der blev ikke fundet misundelse i mig.
Fordi jeg vedvarende gjorde godt mod alle,
blev jeg hadet.
de omgav mig som gale hunde,
sådanne som i ukyndighed angriber deres herrer.
Thi deres tanke er fordærvet
og deres forståelse fordrejet.
Men jeg bar vand i min højre hånd,
og deres bitterhed udholdt jeg
gennem min sødme.
Jeg gik ikke under,
thi jeg var ikke deres broder,
ej heller var min fødsel lig deres.
De søgte min død uden fremgang,
thi jeg var ældre, end de kunne mindes,
og forgæves kastede de lod om mig.
De, som kom efter mig,
forsøgte forgæves at ødelægge mindet om ham,
som var til før dem.
Thi den Højestes Tanke kan ingen forudse,
og hans hjerte er frem for al visdom.
Hallelujah!
ODE 29 Herren er mit håb;
jeg skal ikke skuffes af ham.
Thi overensstemmende med sin lovsang skabte han mig,
efter sin nåde gav han mig den til mig.
I sin barmhjertighed ophøjede han mig,
og som sin herlighed løftede han mig op.
Han lod mig stige op af dødsrigets dyb,
af dødens mund drog han mig.
Jeg ydmygede mine fjender,
og han retfærdiggjorde mig gennem sin nåde.
Thi jeg troede på Herrens Messias
og han syntes mig at være Herren.
Han viste mig sit tegn
og ledte mig gennem sit Lys.
Han gav mig sin magts spir,
så jeg kunne overvinde folkenes planer
og nedbøje de vældiges magt.
Til at stride gennem hans Ord
og sejre gennem hans kraft.
Gennem sit Ord omstyrtede Herren min fjende;
han blev lig avner, som vinden fører med sig.
Og jeg lovsang den Højeste,
thi han har forherliget sin tjener,
sin tjenerindes søn.
Hallelujah!
ODE 30 Øs jer vand af Herrens levende kilde,
thi den er blevet åbnet for jer.
Kom alle I tørstige og drik
og dvæl ved Herrens kilde.
Thi den er liflig og ren
og den giver ro for sjælen.
Meget sødere end honning er dens vand,
biernes honningtavle kan ikke måle sig med den.
Thi fra Herrens læber udgår den
og dens Navn er fra Herrens hjerte.
Den kom grænseløs og usynlig
og til den sattes i midten, kendte de den ikke.
Salige er de, som har drukket af den,
og som er oplivet gennem den.
Hallelujah!
ODE 31 Dyb forsvandt for Herren,
og mørket opløstes ved hans komme.
Vildfarelsen for vild og gik til grunde ved ham;
dårskaben fik ingen anledning,
thi den oversvømmedes af Herrens Sandhed.
Han åbnede sin mund og talte nåde og glæde
og fremsagde en ny lovsang for hans Navn.
Han opløftede sin røst til den Højeste
og frembar for ham, som sønner,
de, som var fremkommet gennem ham.
Hans ansigt blev retfærdiggjort,
thi så havde hans hellige Fader handlet med ham.
Kom hid, I som er blevet plaget,
og vær glade.
Vind jer selv gennem nåden
og tag imod udødeligt liv.
De dømte mig, da jeg stod op,
jeg som ikke var skyldig.
De delte mine egendele,
skønt jeg ikke var dem noget skyldig.
Men jeg holdt ud, tav og var tyst,
som jeg ikke rørtes af dem.
Jeg stod urokkelig, som en fast klippe,
der piskes af vældige våger, men består.
Jeg bar deres bitterhed for min ydmygheds skyld,
så jeg kunne frelse mit folk
og arve det.
Så jeg ikke skulle gøre
patriakkernes løfte til intet,
til hvem jeg var blevet lovet
til frelse for deres efterkommere.
Hallelujah!
ODE 32 Til de salige kommer glæden fra hjertet
og lys fra ham, som dvæler i dem,
og Ordet fra Sandheden, som er til af sig selv.
Thi det er styrket gennem den Højestes kraft,
og det er ubrydeligt i al evighed.
Hallelujah!
ODE 33 Nåden var atter hurtig, bortstødte Fordærveren
og steg ned over ham for at tilintetgøre ham.
Han ødelagde alt foran sig
og fordærvede alle sine værker.
Han stod på toppen af en tinde og råbte højt
fra jordens ene ende til den anden.
Han drog til sig alle, som lød ham,
thi han syntes dem ikke som den onde.
Den fuldkomne jomfru stod frem
og forkyndte og kaldte og sagde:
"O, menneskenes sønner, vend om,
og I døtre, kom!
Forlad Fordærverens veje,
og kom til mig.
Jeg vil gå ind i jer
og skal føre jer ud af ødelæggelsen
og gøre jer vise på Sandhedens veje.
Bliv ikke fordærvede,
og gå ikke under.
Lyd mig og bliv reddet,
thi Guds nåde forkynder jeg jer.
Gennem mig skal I blive reddet og salige;
jeg er jeres dom.
De, der har iklædt sig mig,
skal ikke anklages,
men skal besidde uforgængelighed
i den nye tidsalder.
Mine udvalgte vandrer i mig,
og mine veje skal jeg gøre kendte
for dem, som søger mig,
og jeg vil lade dem stole på mit Navn."
Hallelujah!
ODE 34 Der findes ingen svær vej,
hvor der findes et udelt hjerte,
ej heller nogen hindring for oprigtige tanker,
eller nogen storm
i dybet af den oplyste tanke.
Om nogen er omgivet af skønhed
findes intet delt i ham.
Det, som er for neden,
er lig det, som er for oven.
Thi alting er fra oven,
det som er for neden, er intet,
men deres indbildning, som er uden kundskab.
Nåden er åbenbaret til jeres redning:
Tro og lev og vær frelste!
Hallelujah!
ODE 35 Herrens dug lagde sig over mig i stilhed
og lod fredsskyen opstige over mit hoved,
for at den altid skulle bevare mig
og den blev til redning for mig.
Alle blev rystet og skrækslagne
og fra dem udgik røg og dom.
Men jeg var rolig i Herrens selskab;
mere end skjul var han mig,
mere end en grundvold.
Jeg blev båret, som et barn af sin moder,
og han gav mig mælk, Herrens dug.
Jeg voksede op i hans nåde
og fik hvile i hans fuldkommenhed.
Jeg udstrakte mine hænder, da jeg steg op,
og nærmede mig den Højeste
og blev forsonet med ham.
Hallelujah!
ODE 36 Jeg hvilede på Herrens Ånd,
og den løftede mig op til himlen.
Den lod mig stå i Herrens højder
indfor hans fuldkommenhed og herlighed,
medens jeg lovsang
gennem at sammensætte hans Oder.
Ånden fødte mig indfor Herrens ansigt,
og selvom jeg var Menneskesøn
kaldtes jeg den Lysende, Guds Søn,
medens jeg blev æret blandt de ærede
og stor blandt de største.
Thi ligesom den Højestes storhed gjorde Ånden i mig,
og ligesom sin fornyelse fornyede han mig.
Han salvede mig med sin fuldkommenhed
og jeg blev en af dem, som er hos ham.
Min mund åbnedes som en sky af dug,
og ud fra mit hjerte
flød en strøm af retfærdighed.
Jeg nærmede mig i fred
og blev befæstet gennem ledelsens Ånd.
Hallelujah!
ODE 37 Jeg udstrakte mine hænder mod Herren,
og til den Højeste løftede jeg min røst,
Jeg talte med mit hjertes læber,
og han hørte mig, da min røst nåede ham.
Hans Ord kom til mig,
for at give mig frugterne af mine anstrengelser
og gav mig hvile gennem Herrens nåde.
Hallelujah!
ODE 38 Jeg steg op i Sandhedens Lys som i en vogn,
og Sandheden ledte mig og lod mig komme.
Den lod mig passere over kløfter og afgrund
og værnede mig fra revner og kløfter.
Sandheden blev for mig en redningens havn
og satte mig på det udødelige livs sted.
Den gik med mig og gav mig hvile
og overgav mig ikke, så jeg for vild,
thi den var og forbliver Sandheden.
Der kom ingen fare for mig,
thi jeg gik til stadighed med den,
og jeg gik ikke vild i noget
eftersom jeg adlød den.
Thi Vildfarelsen flygter fra Sandheden
og møder den ikke.
Men Sandheden gik frem på den lige vej,
og hvad jeg ikke kendte, det viste den mig:
Alle vildfarelsens gifte
og dødens plager, som anses for sødme.
Jeg så Fordærveren over fordærvet,
da bruden, som er fordærvet, blev prydet,
og brudgommen, som fordærver og er fordærvet.
Jeg spurgte Sandheden: "Hvem er disse?"
og den sagde til mig:
"Det er Bedrageren og Vildfarelsen."
De efterligner den elskede og hans brud
og de fører verden vild og fordærver den.
De indbyder mange til drikkegildet
og giver den deres berusende vin at drikke.
Så får de dem til at udspy deres visdom
og deres kundskab
og berøver dem forstanden.
Siden overgiver de dem,
så de sværmer omkring, som gale og fordærvede.
Thi der findes ingen forstand i dem,
ej heller søger de noget sådant.
Men jeg blev viis,
så jeg ikke skulle falde i bedragernes hænder,
og jeg glædes selv,
fordi Sandheden gik med mig.
Thi jeg fik fasthed og liv og forsoning,
og mine grundvolde lagdes gennem Herrens hånd,
eftersom han havde plantet mig.
Han plantede roden,
vandede, og drog omsorg og velsignede den;
dens frugter skal bestå for evigt.
Den trængte dybt ned og skød op
og udbredte sig;
og den blev udvokset og stor.
Og Herren alene blev æret
gennem sin beplantning og sin kultivering,
Sin omsorg og sine hænders velsignelse,
gennem sin højre hånds underfulde beplantning,
Gennem fremgangen for sin plantning
og gennem sin tankes indsigt.
Hallelujah!
ODE 39 Berusende floder er Herrens magt;
de kuldkaster dem, der foragter ham,
Forvirrer deres skridt,
ødelægger deres vadesteder,
River deres kroppe med sig
og ødelægger dem selv.
Thi de er hastigere end lyn,
ja, endnu hurtigere.
Men de som går over dem i tro,
skal ikke vakle,
Og de som går på dem uden brist,
skal ikke frygte.
Thi tegnet i dem er Herren
og tegnet er Vejen
for dem, som går over i Herrens Navn.
Derfor, iklæd jer den Højestes Navn
og lær ham at kende,
Og I skal gå over uden fare,
thi floderne skal blive jer lydige.
Herren har slået bro over dem, gennem sit Ord
og er vandret over dem til fods.
Hans fodspor stod fast på vandene
og blev ikke ødelagt;
de er lig en træbjælke,
som i sandhed ligger fast.
På begge sider rejste bølger sig,
men Messias, vor Herres fodspor stod fast.
De blev ikke udslettet
eller ødelagt.
Vejen er lagt for dem,
som går over efter ham,
for dem der holder sig til hans tros sti
og som tilbeder hans Navn.
Hallelujah!
ODE 40 Som honning drypper af biernes honningtavler
og mælken flyder fra den kvinde,
som elsker sine børn,
så er også mit håb til dig, min Gud.
Som en kilde lader sit vand flyde,
så lader mit hjerte Herrens pris vælde frem,
og mine læber frembærer lovsang for ham.
Min tunge bliver blød af hans hymner,
og mine lemmer er salvede af hans Oder.
Mit ansigt glæder sig, når jeg ophøjer ham,
min ånde jubler i hans kærlighed,
min sjæl lyser i ham.
Den, som frygter, må betro sig til ham,
så skal frelsen befæstes i ham.
Hans rigdomme er udødeligt liv,
og de, som tager imod det, er uforgængelige.
Hallelujah!
ODE 41 Må alle Herrens børn prise ham
og tage imod hans tros sandhed.
Hans sønner skal blive erkendt af ham;
lad os derfor synge gennem hans kærlighed!
Vi lever i Herren, gennem hans nåde,
og livet modtager vi i hans Messias.
Thi en stor dag er strålet frem over os,
og underbar er han,
som har givet os af sin storhed.
Lad os derfor alle være eet i Herrens Navn,
og lad os ære ham i hans godhed.
Må vore ansigter lyse i hans Lys
og må vore hjerter skue i hans Kærlighed
både Nat og Dag.
Lad os juble med Herrens jubel!
Alle de, som ser mig, bliver forundrede,
efter som jeg er fra en anden slægt.
Thi sandhedens Fader kom mig ihu,
han som jeg tilhørte fra Begyndelsen.
Hans rigdomme fødte mig
og hans hjertes tanke.
Hans Ord er med os på alle vore veje,
Frelseren, der giver liv
og ikke forkaster vore sjæle:
Den mand, som fornedrede sig
og som blev ophøjet for sin retfærdigheds skyld;
Den Højestes Søn åbenbaredes
i sin Faders fuldkommenhed.
Og Lyset udgik fra Ordet,
som fra Begyndelsen var i ham.
Messias er i sandhed een,
og han var kendt før verdens grundlæggelse,
så han for altid
skulle give liv til mennesker
gennem sit Navns sandhed.
En ny sang opstiger til Herren fra dem,
som elsker ham.
Hallelujah!
ODE 42 Jeg udstrakte mine hænder
og nærmede mig min Herre,
Thi mine hænders udbredelse er hans tegn.
Min udstrækning er det udbredte træ,
som sattes op på den retfærdiges vej.
Jeg var unyttig for dem, der ikke kendte mig,
thi jeg vil gemme mig for dem,
som ikke optager mig.
Jeg vil være hos dem,
som elsker mig.
Alle mine forfølgere er døde;
de søgte mig, de, som satte deres håb til mig,
thi jeg er levende.
Jeg rejste mig og er med dem,
og jeg skal tale gennem deres munde.
Thi de har forkastet dem, som forfølger dem,
og jeg lagde på dem min kærligheds åg.
Ligesom brudgommens arm er over bruden,
så er mit åg over dem, som kender mig.
Ligesom festen er udbredt i brudeparrets hjem,
så er min kærlighed hos dem, som tror på mig.
Jeg blev ikke forkastet,
selvom jeg ansås for at være det;
jeg gik ikke under, selvom de troede det om mig.
Dødsriget så mig og blev kraftesløst;
døden udspyede mig og mange med mig.
Jeg blev en plage og bitterhed for den;
jeg gik ned med den til dets nederste dyb.
Den tabte fødderne og hovedet,
thi den kunne ikke udholde mit ansigt.
Jeg sammenkaldte en forsamling af levende
iblandt dens døde;
jeg talte til dem med levende læber,
så mit ord ikke skulle være uden gavn.
De, som var døet hen, løb imod mig
og råbte og sagde:
"Guds Søn, forbarm dig over os!
Gør med os i overensstemmelse med din mildhed,
før os ud af mørkets fængsel.
Åben for os Døren,
så vi kan komme ud til dig gennem den,
thi vi mærker, at døden ikke rører dig.
Lad os frelse med dig,
thi du er vor Frelser!"
Jeg hørte deres røst
og tog deres tro til mit hjerte.
Jeg satte mit Navn i deres pander,
thi de er frie, og de er mine.
Hallelujah!
-------------------------------------------
Litteratur og Links The Odes and Psalms of Solomon. Published from the syriac edition, second edition revised
and enlarged with a facsimile.
Rendel Harris, Cambridge University Press. Cambridge 1911.
Rendel Harris beskrivelse af teksten Salomos Oden. Den äldsta Kristna sangboken översatt och kommenterad av Per Beskow och Sten Hidal.
Forlaget Proprius 1980.
Teologisk Tidsskrift 3. række II, "Nye fund".
En Søns Vidnesbyrd Et lille skrift, hvor Oderne er omskrevet til sangbare
lovsange, af Julius Jensen.
Julius Jensens forlag, Næstved 1962.
Early Jewish Writings;
The Odes Of Solomon Søg på Google
Forrige tråd
Oversigt
| Sitemap | Til toppen© 2001-2012 Indre Mission. Ansv. redaktør: Peter Guldager Dahl. JesusNet.dk må citeres efter aftale. Alle henvisninger til siden er velkomne.