Hejsa igen!

I min Bibel, hvor GT er oversættelsen fra 1931, står der under de ti bud '...thi jeg HERREN din Gud er en nidkær Gud...'.

I den nye oversættelse på Bibelselskabets egen hjemmeside kan man læse samme skriftsted således: '...for jeg, Herren din Gud, er en lidenskabelig Gud...'.

Det er jo fint nok med opdatering en gang imellem, men lige her (har ikke læst hele den nye oversættelse, der er måske flere sådanne steder...?) er der en eller anden klokke, der ringer i mig, fordi for mig at se kan 'nidkær' og 'lidenskabelig' ikke rigtigt erstatte hinanden. Derimod er Gud begge dele: Han brænder for sine børn og for at lede dem til retfærd (lidenskabelig), men tolerer/tåler ikke afgudsdyrkelse eller at blive vendt ryggen af sine børn (nidkær). Det sidste her var lidt mærkeligt formuleret og udelukkende for at undertrege min pointe.

Når et ord som 'nidkær' erstattes med 'lidenskabelig' synes jeg, det ser lidt ud som et forsøg på at få Gud fremstillet mere tolerant overfor vores synder end Han rent faktisk er. Er det skudt helt ved siden af?

Det er jo velkendt i dag, at mennesker helst undgår restriktioner af enhver art - friheden længe leve - osv.

Jeg er bare nysgerrig, for med den nye oversættelse bliver læsningen her i hvert fald for mig en helt anden end den, jeg er vant til.


Mvh Liselotte

Kære Liselotte

I Bent Melchior´s oversættelse fra 1978 (Det mosariske troessamfund/MOST) bruges ordet; Nøjeregnende

Her er så tre nuancer:
Nidkær - Lidenskabelig - Nøjeregnende

Jeg synes nok, at ordene hænger sammen og peger mod et fælles udgangspunkt. Måske er det en smagssag, der afgør hvilken oversættelse man vælger, mere end at den ene er mere rigtig end den anden.

Du gør selv problematikken interessant, i det du viser, hvilke overvejelser man kan have:
Når et ord som 'nidkær' erstattes med 'lidenskabelig' synes jeg, det ser lidt ud som et forsøg på at få Gud fremstillet mere tolerant overfor vores synder end Han rent faktisk er. Er det skudt helt ved siden af?
Det kan meget vel være, at man har valgt at prøve om man kan bløde lidt op på en formulering, eller gøre den mere læselig i dag. Jeg synes i hvert fald, at du har fat i noget, når du bemærker der er noget som har flyttet sig.

Du synes, det er et forsøg på, at gøre Gud mere tolerant overfor vores synder end Han rent faktisk er.
Som jeg hører det, så opfatter du Gud mindre tolerent og vil understrege noget... Du siger at man i dag gerne; undgår restriktioner af enhver art - friheden længe leve - osv.
Det er som om, det er den drejning du vil undgå i oversættelsen.

Hvor stramt vil du egentlig gøre det, og er du sikker på der skal strammes og ikke slækkes?

Når du tager så stærke ord i brug, som; hvordan Han rent faktisk er; hvad er det så for et indtryk af Gud du vil have frem i teksten og mener du at dét er mere rigtigt?

Vi holder af det gamle
Der er nogen af os konservative, som gerne vil have noget af det gamle med over i det nye.
Jeg har eksempelvis selv foretrukket oversættelsen af 1871, den har jeg hørt fra, når de gamle har taget Bibelen frem. I dén havde dé skimtet Guds kærlighed, i hans Bud til os, som de holdt fast ved og ikke tabte af syne.
Måske var det sådan noget, som i første omgang har betydet, jeg ikke har vendt mig helt til de nyere oversættelser. Det har i hvert fald betydet, at jeg ikke er i tvivl om der er flere mulige oversættelser og udlægninger af teksterne. Jeg vil ikke sige, jeg ikke har været forvirret før, men jeg synes ikke at det forvirrer med flere muligheder i dag. Det er jo egentlig også noget, som gør det så interessant og optager os, når vi begynder at kunne skelne mellem nuancerne i ordene og måske fornemmer kernen.

Lad os derfor lige prøve at se på flere valgte oversættelser af 2 Mos. 20, 5.:

1
BD 1871: jeg, Herren din Gud, er en nidkær Gud, som hjemsøger Fædrenes Misgerninger paa Børn, paa dem i tredje og paa dem i fjerde Led, paa dem, som hade mig.

2
BD 1931: jeg Herren din Gud er en nidkær Gud, der indtil tredje og fjerde led straffer fædres brøde på børn af dem, som hader mig.

3
BD_Web 1999: jeg, Herren din Gud, er en lidenskabelig Gud. Jeg straffer fædres skyld på børn, børnebørn og oldebørn af dem, der hader mig

4
MOST 1978: jeg, Herren, din Gud, er en nøjeregnende Gud, der erindrer fædrenes synd af hensyn til børnene til tredje led og til fjerde led, dersom de hader mig.

Der er jo sket markante ændringer i hver af Bibelselskabets oversættelser og den Mosariske oversættelse er med til at berige det hele. Ændringerne er ikke mindst kommet af, at opfattelsen af ordene har ændret sig, hvilket får betydningen til at flytte sig, hvis ikke man oversætter ordene på ny.

I no. 1 kan jeg især godt lide ordet; hjemsøger; som fra no. 2, bliver oversat med; straffer; hvilket jeg især finder markant.
Jeg ved ikke om man finder at ordet; hjemsøge; vækker tanken om alt for påtrængende spøgelser fra afdøde og at man med; straf på børnene; bedre får fortalt det har konsekvenser for dem man holder af. I hvert fald kommer ændringen af oversættelsen sammen med ændringer i tiden, med nye åndelige strømninger, omvæltninger og nye værdier i samfundet.

Men hvad taber man, når man skifter to ord ud, eller vinder man noget?

Ja, det handler f.eks. lige pludselig om Straf, hvor hjemsøge mere viser en dyb og nærværende interesse!
Det oplever jeg som en stramning, men det er stadig en nidkær Gud.

Det er hvor ordet nidkær taber betydning, eller får en anden klang, det ændres til lidenskabelig i no. 3.
Men nu står det sammen med den straffende Gud, hvor måske netop nidkærhed virker mere indædt i negativ retning, end lidenskabelig, som jo dog har en del flere nuancer i sig.

MOST no.4 synes jeg er rigtig god.

Som de gamle læste ud af f.eks. 1871 udgaven, er det den medlevende, interesserede og kærlige Gud, som fremstår af oversættelsen. Det kan nok også holde med, at bruge lidenskabelig, hvis man vil have mere følelser ind i teksten.

Jeg mener at der nok kan grund til at teksten skal være mindre restriktiv og vi skal forstå at Gud følger med i hvad vi foretager os, på den gode måde.

Men det handler om, at vi ikke skal gøre noget billede...!

Straf må høre til de Kræfter, som enten er i Himlen foroven, er i Jorden forneden, eller i vandet under jorden, og Mennesket skal ikke kaste sig ned og tjene dem. Vi behøver ikke søge at stille Kræfterne tilfreds, men kan overlade det til Gud, Han som gennemtrænger alt.

Fred og Alt Godt

Vandrer

Hej Vandrer!

Mange tak for din respons! =)

Jeg er helt enig med dig i, at de tre betegnelser 'nidkær - lidenskabelig - nøjeregnende' alle beskriver Gud. Og nuancen er måske ikke så stor endda, hvis man skal se sådan helt nøgternt på det - men som regel tilknytter man jo et ord en slags hovedbetydning også selvom ordet kan strækkes i lidt andre retninger, hvis man gør sig et bevidst forsøg. Deri opstod så problemet for mit eget vedkommende - når man læser et ord, så tænker man ikke lige i første omgang over de diverse andre betydninger/nuancer ordet kan have.

Ang. ordet 'nidkær' er jeg måske så lidt gammeldags. Jeg ved jo godt at Gud er både lidenskabelig og nøjeregnende, men jeg synes at nu fx. sætningen, vi taler om, bliver meget forskellig efter ordskiftet. Der ligger for mig at se en slags konsekvens/trussel i ordet 'nidkær', hvor der i ordet 'lidenskabelig' "blot" ligger et løfte. Jeg bliver i hvert fald ikke skræmt ved tanken om en lidenskabelig Gud (det er jo da en glædelig ting! Så glemmer Han os ikke bare eller er ligeglad!). Men ordet 'nidkær' fortæller mig, at Gud kommer med et konkret modtræk, hvis jeg handler imod Ham altså overtræder Hans bud. Det gør ordet 'lidenskabelig' ikke; det siger mig, at jeg vil få Hans opmærksomhed...men det i sig selv er der jo intet opdragende i, hvilket ser lidt mærkeligt ud, når det står i forbindelse med overtrædelse af et af Hans bud. Ordet 'lidenskabeligt' og dermed Gud kommer faktisk til at stå for mig som noget temmeligt karakterløst i denne specifikke sammenhæng.

Hvis jeg nu ikke havde læst '31 oversættelsen først men den nye, ville jeg sandsynligvis have syntes, at Gud nu slet ikke fremstod så "rar" i den ældre udgave. Det gør da en væsentlig forskel, at Gud med et enkelt ord pludselig kan blive til noget helt andet - netop fordi man ikke tillægger ordet bibetydninger som udgangspunkt.

Måske skulle man passe lidt på med, at Bibelen ikke pludselig er "forud" for sin tid (at sproget i den pludselig er mere moderne end sproget ellers i virkeligheden er) og dermed kommer til at dreje ordenes betydning for hurtigt, og dermed riskere at de bliver misforstået/fejltolket af mange...?

=)

God dag og Guds velsignelse,
Mvh Liselotte

Hej Vandrer (og Liselotte)

Endnu et eksempel på en oversættelse: Det hebraiske ord qanna' oversættes i NV med "som kræver udelt hengivenhed", og fodnoten har desuden ordet "skinsyg".

Ordet qanna' bruges kun i forbindelse med Gud, og det sigter til, at han ikke tåler nogen rivalisering.

Hej Benjax! =)

Ja, det er jo de betydninger, som du nævner, jeg lægger i ordet 'nidkær' og netop derfor studsede jeg over det nye ord 'lidenskabelig'. Jeg synes personligt ikke de to kan erstatte hinanden, derimod mener jeg at det ene er en forudsætning for det andet. Det må da være værd at tage til eftertragning at evt. uforsigtighed med oversættelsen af blot et enkelt ord helt kan dreje opfattelsen af vores Gud. Det gjorde det jo i mit tilfælde så hvorfor ikke også i andres...mange andres? Det er da lidt uheldigt, vil jeg mene.


=)
Mvh Liselotte

Dette er blot endnu et eksempel på, hvor stort spillerum subjektiviteten har haft ved oversættelser af bibelen, når ikke-profeter har oversat profeters ord. Der skal ikke meget til for at bringe den oprindelige betydning ud af kurs.

Mvh
John

Hej Liselotte.

Jeg synes nu ikke, at "lidenskabelig" udtrykker større tolerance overfor synden eller ondskaben, end "nidkær".
Men fordi Gud elsker os lidenskabeligt, er han også lidenskabeligt imod synd og ondskab. Når han bliver vred over disse ting, er det pga. denne lidenskab. Han bliver lidenskabeligt vred, kunne vi sige.
Som Benjax påpeger, er der også en betydning af jalousi eller skinsyge i det: Fordi Gud elsker sit folk lidenskabeligt, er han også lidenskabeligt imod folkets utroskab imod ham - som en ægtemand, hvis kone er ham utro.
Håber det gav lidt mere afklaring.

Mvh. Anne.

Hej AnnePande! =)

Jeg undrede mig og blev lidt bekymret, fordi de to ord udtrykker noget forskelligt som jeg ser det. Det betyder ikke, at jeg har overset at Gud er lidenskabelig i hele ordets forstand eller at de to ord hænger sammen. Men det havde betydning for min umiddelbare forståelse og opfattelse af skriftstedet og vel ikke kun min, men også andres kunne jeg tænke mig - og den skulle jo vel helst ikke være forskellig fra oversættelse til oversættelse. Så kan man jo til sidst stå og være helt forvirret. =)


Mvh Liselotte

Kære Buus

Du bruger lejligheden til at fremsætte din påstand om, at det har betydning: hvor stort spillerum subjektiviteten har haft ved oversættelser af bibelen, når ikke-profeter har oversat profeters ord. Der skal ikke meget til for at bringe den oprindelige betydning ud af kurs.

Jeg er selv tidligere kommet med et indlæg, hvori jeg viser en alternativ oversættelse af en kendt tekst, der kan tydliggøre problematikken. Ved at sammenholde den med en oversættelse man er vandt til, kan man efter min mening, forvisse sig at der er et stort spændrum, for valget af oversættelse.
Der skal være dette spillerum, hvor fagfolk, lingvister og teologer kan komme med deres kvalificerede indput, men jeg vil give dig ganske ret i, at det også kræver andre kvalifikationer for at nå frem til en brugbar oversættelse.

Trods det, at jeg mener den tekst jeg henviser til, i vid udstrækning er en korrekt oversættelse af Johannes evangeliets første kapitel, mener jeg ikke det kun er sådan teksten skal præsenteres for alle.
Jeg kan godt have betænkelighed ved, at der skal være en oversættelse, som er den rigtige og de andre forkerte. Netop i det, vil man have et frygtelement i muligheden for at komme ud af kurs, som vil forplante sig til hele læren, som vil hæve sig over mennesket og i sidste ende blive totalitær.
Jeg tror det derimod er vigtigt at forstå, at nogen vil kunne fatte noget i teksten, når den oversættes og tolkes på en strømlinet måde der passer til dem, medens andre kan få mere ud af teksten i en anden type oversættelse. Og det er da vel kun af nødvendighed vi må ty til oversættelser, for hvem ville ikke gerne selv kunne læse og forstå kildeskrifterne selv.

Et langt stykke hen ad vejen, kan jeg altså bakke dit synspunkt op, men jeg er nok mere tilbøjelig til, at lære Folket at læse og tolke selv, ikke hvad de skal læse og hvad tolkningen skal være. Derfor vil jeg foretrække at have en mangfoldighed i mulige oversættelser, frem for en enkelt som udelukker andre.

Fred og Alt Godt

Vandrer

Hej Liselotte.

Det er rigtigt nok, at en ny oversættelse kan forvirre, hvis man ikke forstår det samme ved ordene.
Men jeg tror ikke, der er så mange, der forbinder så meget med ordet "nidkær" i dag, måske specielt i de yngre generationer.
Det er i hvert fald ikke et ord, jeg selv går og bruger til hverdag. Længe vidste jeg faktisk ikke, hvad det betød, og jeg vil foretrække formuleringen "lidenskabelig" fremfor "nidkær". Jeg tror også, det er mere umiddelbart forståeligt for flere.

Mvh. Anne.

Hej AnnePande! =)

Du har ret i, at der er forskel på hvordan generationerne opfatter det danske sprog. Alligevel, jeg er 25 og kan ikke rigtig slå mig til tåls med 'lidenskabelig' for jeg kender udemærket ordet 'nidkær' og hvad det står for, selvom jeg næsten aldrig bruger det i min dagligdag. Så antikt er 'nidær' altså heller ikke. Og langtfra alle Bibellæsere er jo unge eller er til et ungt sprog. Derfor tror jeg din konklusion er lidt farlig. Det kan næppe komme et menneske til gode at få Gud galt i halsen som følge af en lidt for "smart" oversættelse af Guds ord, som Bibelen jo er.


Guds fred,
Mvh Liselotte

Hej Liselotte.

Nej det kan godt være at det ikke er så antikt, og det er rigtigt at ikke alle bibellæsere er unge / har et ungt sprog, men derfor er det ikke sikkert, at det er et ord, de fleste forstår (men det ved jeg ikke). Men jeg synes heller ikke, at "lidenskabelig" er en "lidt for smart" oversættelse. Hvor mange, der rent faktisk får det galt i halsen, ved jeg heller ikke.
Vi har nok hver sin oplevelse af de forskellige oversættelser og går ud fra dem.
Men man må vel (i udgangspunktet) regne med, at oversætterne har valgt et ord, de skønnede deres samtids danskere kunne forstå og forbinde noget med?
Som jeg forstod dig før, opfattede du ordet som nærmest det modsatte af "nidkær". Som "kærlig / nådig", måske, eller hvordan?

Hvad ville du sige til oversættelsen "skinsyg"? Den er også mulig, men kan måske komme til at lyde lidt for negativ? Og dog?
Paulus skriver til korintherne (2.Kor.11,2): "Jeg våger skinsygt over jer med en skinsyge som Guds (1948: "jeg er nidkær for jer, som Gud er nidkær"), fordi jeg har trolovet jer med Kristus, og kun med ham, for at føre jer til ham som en ren jomfru". Så måske alligevel?
Det er i hvert fald noget af den samme tematik - de kristnes / Gudsfolkets troskab mod Gud, der er nidkær / skinsyg / lidenskabelig for, at de holder sig til ham alene - bevarer deres åndelige jomfruelighed og renhed i forhold til ham, de er trolovet med, i stedet for at "hore" med afguderne, som det ofte siges i GT.

Mvh. Anne.

Hej Liselotte og AnnePande

Ordet nidkær er mere end lidenskabelig.
Jeg har set i 3 forskellige engelske bibler og alle steder finder man rodet jealous= jalousi.
My jealousy over you is the right sort of jealousy.

Ordet kan også, som AnnePande angiver, betyde/ oversættes= at være skinsyg.

Men det er helt korrekt, at visse ord og vendinger i den "nye" oversættelse har tabt sin værdi ved at blive oversat med andre ord.
Men forståelsesproblemet indenfor salmesang er også tilstede, dog med en anden vinkel, fordi mange unge aldrig har sunget salmer og derfor ikke forstår teksten selv om den er en klassiker.
Dog er mange af de nye af en god kvalitet.
At så nogle salmer så har et gammeldags og snørklet sprog er en anden sag, som dog skyldes tilpasning til at skulle kunne synges. Men det er jo ikke kun for salmer, mange sekulære popmelodier har samme problem.

mvh
carl

Hej AnnePande! =)

Jamen Gud ER skinsyg. Det er jo fordi Han elsker os. Hvis Han bare var ligeglad, var Han vel hverken lidenskabelig, nidkær, nøjeregnende eller skinsyg. I hvert fald ikke når det gjaldt os. Som jeg skrev et andet sted, så synes jeg mere at de to pågældende ord er en forudsætning for hinanden end at de kan erstatte hinanden. Jeg er nok bare ikke tilhænger af, at man måske pakker tingene lidt ind og er måske lidt følsom overfor sådanne ordskift, som jeg nogle gange i den nye ovresættelse slet ikke kan se pointen med.

Nå, men det er nok ikke tilfældigt, at jeg så sidder med den oversættelse JEG nu engang bedst forstår. =P


God aften,
Kærligst Liselotte

Hej Carl! =)

Men det er helt korrekt, at visse ord og vendinger i den "nye" oversættelse har tabt sin værdi ved at blive oversat med andre ord.

Jamen, har de som oversætter den ikke et ansvar for, at det ikke sker?? En Bibel, hvis ords og vendingers værdi er gået tabt kan man da ikke bruge til ret meget...da slet ikke, hvis man fx. er ny i troen. o_O


Kærligst Liselotte

Kære liselotte

Du skriver: Men ordet 'nidkær' fortæller mig, at Gud kommer med et konkret modtræk, hvis jeg handler imod Ham altså overtræder Hans bud. Det gør ordet 'lidenskabelig' ikke; det siger mig, at jeg vil få Hans opmærksomhed...men det i sig selv er der jo intet opdragende i, hvilket ser lidt mærkeligt ud, når det står i forbindelse med overtrædelse af et af Hans bud.
Man taler om Gud's egenskaber, ud fra hvad man selv kan forestille sig. Derfor kan mange nok i grunden opfatte dem ret menneskelige. De dækker dog over processer, hvor vi nok skal se på summen af mulige oversættelser og nåske for os selv finde beskrivelse, som rummer det der sker i ordet.

Det nærmeste vi er kommet en forståelse af ordet er, at associere det med egenskaber, så som:
Nidkær - Lidenskabelig - Nøjeregnende - Skinsyg

Men ordet bruges kun få steder og kun i forbindelse med Gud.
Af den grund kan det vel være svært, at udtrykke ordet på dansk, i en enkel menneskelig egenskab. Måske kan vi se på ordet her:
qanna'
kan-naw

Jeg skal forsøge mig med en antydning af, hvad ordet kan bestå af, og en anden må gerne korrigere eller berige denne forsigtige tilnærmelse til ordet:
kan - beskriver noget forbundet og gør ordet nærværende...
naw - beskriver noget disharmoni og gør ordet nuværende ...

Hvad kan det betyde, når det i den aktuelle sammenhæng, optræder i det andet Bud i Moseloven.
I en tid har jeg arbejdet med at forstå, om Budene kan mappes til vore mentale processer, Intelligenser, for at se om man mere præcist kan sige noget om, hvorfor budene er som de er.
Formentlig korresponderer 2. Bud med vor Eksistentielle Intelligens.
Det er en forståelsesdannende intelligens, som antagelig handler om fylogenetiske potentialer. Det har med arternes og slægternes udviklingshistorie at gøre. Mangfoldigheden af Kulturer, fra begyndelsen til enden, for planter, dyr og mennesker.

Et menneske som har en fylogenetisk stor forståelse, vil man kalde en Vismand og være en med hvem man søger Visdommen. Budet fortæller; du er god til at danne dig billeder, så du kan forstå mangfoldigheden. Men du skal ikke lave dig et billede og tilbede det. Det får mig til at sige; det handler altså i sin enkelhed om, at bevare evnen til at forstå og ikke sætte det man modtager i stedet for Gud. At lave sig et 'billede', vil hæmme udviklingen af evnen til at forstå alt og begrænse menneskets adgang til Visdommens Kilde. Gud har valgt sit Folk til at stå i en strømmende kilde af Visdom, hvormed Han gennemtrænger og ér i Alt.

På den baggrund, skal det være muligt, at komme nærmere en forståelse og beskrivelse af betyndningen af ordet; qanna'

Men det vil jeg overlade til jer på denne morgen...

Fred og Alt Godt

Vandrer

Hej vandrer ,

Mit første svar var til trådens starter, men kom ved en fejl ind som et svar til et indlæg fra dig.

Ved at sammenholde den med en oversættelse man er vandt til, kan man efter min mening, forvisse sig at der er et stort spændrum, for valget af oversættelse.
Der skal være dette spillerum, hvor fagfolk, lingvister og teologer kan komme med deres kvalificerede indput, men jeg vil give dig ganske ret i, at det også kræver andre kvalifikationer for at nå frem til en brugbar oversættelse.

Jeg tror også på, at mennesker skal bruge deres kvalifikationer, men når det handler om oversættelse af religiøse tekster, som blev givet igennem Helligåndens inspiration, så vil jeg hellere have en "fattig fisker", som er i besiddelse af åndens inspiration til at formidle forståelsen til et andet sprog.

Jeg kan godt have betænkelighed ved, at der skal være en oversættelse, som er den rigtige og de andre forkerte.

Jo, men det apostlene og profeterne mente med det som de sagde, er vel det der skal videreformidles ved oversættelsen. Det er jo dem, der har været kaldet med en guddommelig kaldelse, Gud har talt igennem dem. Hvis disse ting virkelig er kommet fra Gud, så mener jeg at de skal gives videre præcist som de kom fra forfatterens mund. Ellers vil mennesker jo i større eller mindre grad forvrænge den oprindelige betydning ved deres filosofi over hellig skrift.

Jeg tror det derimod er vigtigt at forstå, at nogen vil kunne fatte noget i teksten, når den oversættes og tolkes på en strømlinet måde der passer til dem, medens andre kan få mere ud af teksten i en anden type oversættelse. Og det er da vel kun af nødvendighed vi må ty til oversættelser, for hvem ville ikke gerne selv kunne læse og forstå kildeskrifterne selv.

Jeg er enig med dig i at der er mange facetter, og åndelige sandheder, i Guds ord, men heri ligger netop en fare for at betydningen bringes ud af kurs, når nogen tillægger dem en betydning, som de ikke havde.

Derfor vil jeg foretrække at have en mangfoldighed i mulige oversættelser, frem for en enkelt som udelukker andre.

Jeg foretrækker personligt skrifterne sådan, som de kom uforfalskede fra profeternes og apostlenes mund - altså i én udgave. Det er efter min mening trist, at der ikke i den lange periode siden Kristus oprettede sin kirke, har været guddommeligt kaldede profeter og apostle, til at videreformidle evangeliets sandheder, når skrifterne skulle oversættes. Vi tror at det skyldes at der skete et frafald fra den kirke, som Jesus Kristus oprettede. Konsekvensen af at mennesker uden guddommelig kaldelse har oversat disse skrifter er, at en god del af de doktriner, som apostlene og profeterne forkyndte, er blevet tilsløret, og nogle endog er gået tabt.

Mvh
John

Kære Buus

Vi er visit meget enige om, at det kræver mere end rent faglig tilgang til skrifterne, for at kunne oversætte dem. Jeg er ikke i tvivel om, at fagfolkene gør et godt stykke arbejde, men jeg er også af den mening, at Ånden må være med, for at vejlede til de rette valg. Det er ikke nødvendigvis den fagligt stærke, men det er en som vandrer i Ånden og har erfaring med det der formidles i teksten, der kan formidle indholdet fra sig selv. Det kan godt være den fattige fisker, ligesom det kan være vandringsmanden, eller tømreren, som kan fatte hvad Ånden talte til profeterne.

Det er faktisk ofte svære valg, oversætteren sidder med, fordi et valg også kan være et fravalg af andre muligheder. Det gælder således nogen gange om, at holde muligheden for en anden forståelse åben, fordi der kan være flere tolkningslag i en tekst. Det kan også være sprogene har nogen begrænsninger, så man må finde alternative måder at sige tingene på, så de ikke misforstås og vækker forkerte associationer. En begrænsning kan være, at man ikke har ordene på det sprog man skal oversætte til. Eksempelvis har anvendelsen af ordet Gud i den græske tekst af Johannes Evangeliet, indtil flere nuancer for begrebet, som vi har svært ved at udtrykke på dansk, hvor man har valgt ene at bruge varianten 'gud'.

Fred og Alt Godt

Vandrer