Café,

Kristeligt Dagblad har en artikel om en endnu ikke offentliggjort rapport om danskernes religiøsitet. Artiklen kan findes på http://www.kristeligt-dagblad.dk/forside/artikel:aid=28931, og siger bl.a.:

---

"... [Rapporten] indgår i en international undersøgelse, hvor et repræsentativt udsnit af befolkningen i 25 lande har svaret på spørgsmålet: Tror du på Gud?
De medvirkende er blevet spurgt uden skelen til deres religiøse tilhørsforhold.
53 procent af de adspurgte danskere svarer ja på spørgmålet, og det bringer Danmark på en 17. plads ud af de 25 lande.
Danmark har en højere andel af gudstroende end både Norge, Sverige, Tyskland og Frankrig. Til gengæld er der langt op til Portugal, Polen og USA, hvor henholdsvis 92, 86 og 84 procent af befolkningen tror på Gud."

---

I et andet forum, var der en ateist, der kommenterede resultatet med tilfredshed, for, som han sagde, er 53% færre end før i tiden, hvor så godt som alle troede på Gud.

Selvom han teknisk set har ret i dette glemmer han, at Danmark faktisk ligger i bunden, rent globalt, nemlig på en 17. plads ud af 25 lande. Og selv hér er over halvdelen gudstroende. Og da de lande, der ligger højere end os nødvendigvis også må have en `guds-procent' på over 50, må det betyde, at i over halvdelen af de adspurgte lande troede over halvdelen på Gud. Så hvordan man end kigger på det, er konklusionen klar: De fleste mennesker mener, at en tro på Gud er et fornuftigt valg.

I betragtning af, at alt dette blev startet af en enkelt sindsforstyrret mand og hans godtroende efterfølgere for godt 2.000 år siden, synes jeg, at det er ret godt klaret. :-)

Guds fred,
Andreas

Ikke for at ødelægge det gode billede, men jeg er ret sikker på, at langt flere end 53% tror på Gud i forskellige situationer. Jeg kan ikke helt se man kan bruge sådanne undersøgelser til ret meget andet end at slå fast, at de fleste accepterer betegnelsen "Gud" som synonym på "skæbne", "held", "livets luner" og "nej hvor heldigt det lige skulle være godt vejr i dag hvor vi skal ud og fiske".

Jeg syntes måske at de - efter at have spurgt folk om de tror på Gud - skulle spørge: "Jamen TROR du på Gud?" Da er jeg ret sikker på en del ville falde fra.

Eller svaret: Ja, der er jo mere mellem himmel og jord!!!!
Det kunne være sjovt at vide hvormange der kunne bekende Jesus som Guds søn!!

Med venlig hilsen
Malli

LOL

"Jens-hvem sagde du?"

Café,

Machine_A skrev:

MA>Ikke for at ødelægge det gode billede, men jeg er ret sikker på, at langt flere end
>53% tror på Gud i forskellige situationer.

Hvis "langt flere end 53% tror på Gud i forskellige situationer", er "det gode billede" bestemt ikke "ødel[agt]", men tværtimod forbedret! :-)

MA>Jeg kan ikke helt se man kan bruge sådanne undersøgelser til ret meget andet
>end at slå fast, at de fleste accepterer betegnelsen "Gud" som synonym
>på "skæbne", "held", "livets luner" og "nej hvor heldigt det lige skulle være godt vejr i
>dag hvor vi skal ud og fiske".

Nu var spørgsmålet, som de adspurgte blev stillet, faktisk "Tror du på Gud?", ikke "Tror du på `skæbne', `held', eller `livets luner'?". Jeg vil derfor antage, at når 53% svarer ja, betyder det, at de virkelig tror på Gud, forstået som en højere personlig magt.

Hvis de adspurgte forstod ordet "Gud" bredt nok til at inkludere "nej hvor heldigt det lige skulle være godt vejr i dag hvor vi skal ud og fiske", ville så godt som 100% havde svaret ja, da alle i en eller anden forstand har følt, at noget er "heldigt".

MA>Jeg syntes måske at de - efter at have spurgt folk om de tror på Gud - skulle
>spørge: "Jamen TROR du på Gud?" Da er jeg ret sikker på en del ville falde fra.

Det tvivler jeg på. Hvis de adspurgte havde en bred forståelse af ordet "Gud" første gang, de blev spurgt, ændrer dette sig ikke af, at de bliver spurgt en gang til.

Guds fred,
Andreas

Siger rapporten om hvilken Gud de tror på?

Café,

Tak til Joppe for hans indlæg.

Joppe skrev:

Jo>Siger rapporten om hvilken Gud de tror på?

Artiklen i KD nævner kun spørgsmålet "Tror du på Gud?", så det lader ikke til, at de har spurgt om andet. Men det må de have gjort, for én af forskerne udtaler sig yderligere om, hvad de adspurgte troede på:

---

"- Det viser sig, at et flertal af danskerne tror på Gud, men når vi går ind i de mere detaljerede spørgsmål om troen på himmel, helvede og et liv efter døden, ser billedet anderledes ud. Det er ikke de kristne dogmer, befolkningen tror på, men en mere individuel fornemmelse af, at der findes en form for højere magt, siger forskningsassistent Christian Albrekt Larsen, der er en af de seks forskere under ledelse af professor Jørgen Goul Andersen, Aalborg Universitet, der har udført den danske del af undersøgelsen." (Clausen B., "Danskere er de mest religiøse i Norden", Kristeligt Dagblad 3. oktober 2002)

---

Men ifølge Jan Lindhardt kan dette også skyldes vores "øjeblikkelige situation":

---

"Biskop Jan Lindhardt, Roskilde Stift, mener danskerne tror forskelligt afhængigt af deres øjeblikkelige situation.

- Så længe danskerne lever et liv uden store problemer, behøver de ikke holde Gud i hånden hver dag. Gud kommer nærmere, når problemerne melder sig, det så vi blandt andet med søgningen til kirkerne ved terrorangrebene på USA i fjor, siger Jan Lindhardt.

Biskoppen mener, at danskernes gudstro er privat, snarere end individuel.

- Jeg er sikker på, at hvis man går deres udsagn på klingen, så viser det sig, at tusinder af danskere har samme private tro: At der findes en god, retfærdig højere magt, at man straffes for forskellige handlinger, og at »det her er lige noget, jeg føler«. Det er ritualfattige mennesker, der tænker så abstrakt. At ændre det kræver, at der kommer flere i kirke, som så vil genopdage de kristne ritualer, og at præsterne møder mennesker i forskellige sammenhænge, også uden for kirken, siger han." (Clausen, 2002)

---

Jeg har haft tid til at tænke lidt mere over artiklen, og jeg erkender, at jeg muligvis har overvurderet dens fremstilling af kristendommens popularitet, især i lyset af den sidste linje i mit indlæg ("I betragtning af, at alt dette blev startet af en enkelt sindsforstyrret mand ..."). Udover det faktum, at muslimer nok tegner sig for en betragtelig del af ja-sigerne, er det også muligt, at manges gudsopfattelse er så diffus, at den simpelthen ikke kan kaldes kristen.

Dette støttes også af en anden rapport, der blev nævnt i påsken i år. Ifølge den tror størstedelen ganske vist på en gud, men kun godt 1 ud af 5 troede på ham som en Fader i himmelen, mens langt størstedelen kombinerede en tro på "gud" med tro på ting som reinkarnation, krystal-healing og `styrke-dyr'. I lyset af dette, fastholder jeg derfor, at langt størstedelen af danskerne tror på det guddommelige, og erkender, at det muligvis står sløjere til hvad angår det rent kristne.

Guds fred,
Andreas

Hej Andreas,

Dit indlæg her er i fuld overensstemmelse med mine egne erfaringer.

Jeg har levet i mange år i åndsvidenskabelig, holistisk, panteistisk overbevisning (reinkarnation og hvad deraf følger). Denne overbevisning indfortolkes i bibelen (vranglære, hvor Jesus så anerkendes som én af mange kosmisk bevidste mennesker, men hvor nåde og frelse/fortabelse ikke eksisterer. Denne religiøsitet opfattes som en videreudvikling af kristendommen.

Når jeg taler med mine tidligere trosfælles og beretter, at jeg er blevet
kristen, stirrer de tit forbløffet på mig og siger f.eks.: "Jamen det har vi da altid
været - det er jo bare kirkefolkene der endnu ikke har forstået det hele på den rigtige måde". Skræmmende !

kristina

Som du selv svarer til Joppe.....

I øvrigt, dobbeltspørgsmålet burde måske nærmere være "HVILKEN Gud tror du da på" end "Jamen TROR du på Gud" Men så igen ... definitionen af at TRO på en Gud er individuel og når nogen svarer de TROR behøver det ikke nødvendigvis at være en forpligtende tro, men kan ligesåvel være en variabel tro, som artiklen nævner.

---

når nogen svarer de TROR behøver det ikke nødvendigvis at være en forpligtende tro, men kan ligesåvel være en variabel tro

---

Med andre ord: det er stadig relevant at pege på alteret for en ukendt gud og fortælle, hvad vi tror på.

Café,

Kristina skrev:

Kr>Hej Andreas,
>
>Dit indlæg her er i fuld overensstemmelse med mine egne erfaringer.
>
>Jeg har levet i mange år i åndsvidenskabelig, holistisk, panteistisk overbevisning
>(reinkarnation og hvad deraf følger). Denne overbevisning indfortolkes i bibelen
>(vranglære, hvor Jesus så anerkendes som én af mange kosmisk bevidste
>mennesker, men hvor nåde og frelse/fortabelse ikke eksisterer. Denne religiøsitet
>opfattes som en videreudvikling af kristendommen.

For nogle år siden var mine forældre til en fest hos et ægtepar, der bekendte sig til et lignende tankesystem. Ægteparret anså det for det mest naturlige at indvie festen med en `power-bøn', hvor forskellige `magtfulde navne' blev påkaldt, deriblandt Buddha og Krishna. Ægteparret fortalte bagefter min mor, at man som regel også påkaldte Jesus, da dette gjorde bønnen endnu mere magtfuld, men at man i dag havde udeladt dette, da nogen tog anstød af Jesu navn.

Jeg finder det meget interessant, at mens folk ikke har noget imod at høre Buddha og Krishnas navne i en sådan bøn, er der nogle, der ikke bryder sig om at høre Jesus Kristus nævnt. Måske mener de ikke, at Han er helt lige som de andre "kosmisk bevidste mennesker"?

[...]

Tak til Kristina for hendes indlæg.

Guds fred,
Andreas

Café,

Machine_A skrev:

[...]

MA>I øvrigt, dobbeltspørgsmålet burde måske nærmere være "HVILKEN Gud tror du
>da på" end "Jamen TROR du på Gud"

Enig, spørgsmålet om, hvad de adspurgte forstår ved "Gud" er også relevant. Men som sagt må dette spørgsmål næsten have indgået i undersøgelsen, da der er én af forskerne, der udtaler sig om, hvad de enkelte forstår ved "Gud".

Da jeg den anden dag ledte efter andre nyheds-artikler om denne rapport, mener jeg at have fundet en on-line kopi af selve rapporten, men nu lader den til at være pist-borte. Er der andre, der har hørt om dette, eller er det bare mig, der er forvirret?

MA>Men så igen ... definitionen af at TRO på en Gud er individuel og når nogen svarer
>de TROR behøver det ikke nødvendigvis at være en forpligtende tro, men kan ligesåvel
>være en variabel tro, som artiklen nævner.

Artiklen taler ikke om en "variabel tro", men om en tro, hvis udtryk er variabelt, som i USA, der efter 11. septemper oplevede en større fokus på religion. Antallet af kristne var mig bekendt ikke ændret, men i lyset af begivenhederne fokuserede folk langt mere på religion i det offentlige rum.

Men Karsten tager ikke helt fejl mht den "variab[le] tro". Mange unge tror faktisk "Gud kommer på en vareform", og deres religion "forbliver en intellektuel øvelse og bliver ikke til livsstil":

---

"- De unge oplever tro som mere meningsskabende, men det forbliver en intellektuel øvelse og bliver ikke til livsstil. Gud kommer på en vareform, hvor man f.eks. gennem bøn forventer, at når man giver et input så kommer der også et output i form af, at bønnen bliver hørt. Gud bliver en ting for de unge forbrugere, indtil de har brug for det næste gang. Det stiller kirkelige foreninger og kirker, som ønsker discipelskab og efterfølgelse i form af en kontinuerlig indsats i en svær situation, siger Søren Østergaard." (Vincents C., "Halvdelen af unge tror på Gud", Kristeligt Dagblad 23. november 2001)

---

Jeg ledte også efter noget mere uddybende, men fandt det ikke.

Angående den artikel du bringer et udsnit af: "De unge oplever tro som mere meningsskabende, men det forbliver en intellektuel øvelse og bliver ikke til livsstil" - hmmm, den skal jeg vist lige have ned på en note. Jeg syntes jeg kunne kende en flig af mig selv dér.

Jeg stødte på overskrifen.. og udstødte et stort grin.. Vi må da håbe at undersøgelsen taler sand :-) Man kunne godt undre sig lidt.. ;-)

Kh Jfreak