Som mange af jer sikkert ved går Jehovas vidner og "prædiker" om at de sidste tider er nær.

De sidste tider er godt nok beskrevet i biblen, men skal vi betagne de ting der sker i vores dagligdag som de sidste tider??

Folk har sagt, at vi er i de sidste tider, de sidste 2000 år... Jeg tror ikke, at man skal leve sit liv på, at vi er de sidste tider nu.. Det burde ihvertfald ikke være grunden til, at man lever som man gør..

Mvh

Hej med jer her på forummet.

Husk på at en dag er som tusind år for gud. 2peter 3:1-13 desuden tyder verdens situation meget på at vi er tæt på dagen.

"desuden tyder verdens situation meget på at vi er tæt på dagen. "

Nåja, det har verdens situation så'n set altid tydet på..

Mvh

Word up til Nik og Jay, for deres poesi kan vit for en gangs skyld bruges her "Hvad ville du gøre, hvis du kun havde én dag tilbage?"
Jesus siger at han og dommedag vil komme som overraskelse (matt 24,42-44). Uden dette overraskelsesmoment tror jeg let at man som kristen kan blive doven og tænke "det er nok ikke nu, verden fungerer da meget fint" men fordi Jesus lige så godt kan komme om 5 minutter som om 1000 år bør vi have to prioriteter i vores liv: Selv at have fred med Gud, og at sørge for at så mange som muligt at vores medmennesker får det.
Stress er i denne sammenhæng positivt.
Og vær sød ikke at se det som noget negativt, prøv at tjekke åbenbaringsbogen 21, der står lidt om hvordan det bliver...

Hejsa!

Jeg tror, at så længe der findes mennesker, som tror på Jesus Kristus i vores verden, så venter Gud med at gøre alvor af sin trussel om Dommedag. Han elsker os og vil at alle skal nå til omvendelse først, hvor længe det så end tager. Gud giver ikke op og kun Han kender tidspunktet for Dommedag. Jesus spekulerede jo også på, om der ville være nogle troende tilbage den dag, Han kommer igen. Så lige om hjørnet, er Dommedag nok næppe. Det betyder så på den anden side ikke, at det ikke er den sidste tid, vi lever i, for den gik vi jo ind i med Jesu opstandelse. Tiden fra Jesu opstandelse til Hans tilbagekomst, forstår jeg som værende 'den sidste tid', da Jesus har fortalt os, at der ikke kommer flere profeter eller messias'er eller noget andet guddommeligt forberedende til os. Det lader til, at det som skulle komme er kommet, og det vi skulle vide har vi fået at vide. Så nu venter Gud blot troligt på at få alle sine får i folden, hvor Han vil at de skal være. =)


Mvh Liselotte

Godaften/nat

Du skriver:

Jesus siger at han og dommedag vil komme som overraskelse (matt 24,42-44).

Men når I er så overbevidste om (som kristne har været de sidste 2000 år) at dommedag står lige for døren, så bliver I vel ikke så overraskede alligevel??

Uden dette overraskelsesmoment tror jeg let at man som kristen kan blive doven og tænke "det er nok ikke nu, verden fungerer da meget fint"

Jamen, er det så ikke et spørgsmål om jeres tro er stærk nok??

Udover det, så kan man spørge om kristendommen så ikke mere bygger på en form for frygtmoment, hvis det er tanken om dommedag lige om hjørnet, der skal holde jer i ilden..

Selv at have fred med Gud, og at sørge for at så mange som muligt at vores medmennesker får det.

Se, det er det der er fremhævet, der kan gøre ikke-kristne lidt nervøse for jer

Og vær sød ikke at se det som noget negativt, prøv at tjekke åbenbaringsbogen 21, der står lidt om hvordan det bliver...

Jamen, nu er problemet, at jeg ikke anderkender den del af Bibelen

Mvh

Ja, godaften/nat igen!
Om vi bliver overraskede? Tjo, det tænker jeg nu nok jeg ville blive. Det at være klar er jo ikke nødvendigvis det samme som at vide hvornår selve begivenheden indtræffer, det er lidt det samme som at sidde med pakkede kufferter og vente på at den rigtige afbudsrejse til tyrkiet kommer på text-tv, man ved at det sker (eller har i hvert fald en forventning om det), men man kan ikke sige præcis hvornår.
Dit udtryk med "dommedag står lige for døren", tja - der tror jeg stadig det er bedre at leve som om den gjorde, og ikke bruge så meget tid på at spekulere på om den faktisk GØR.

Du skriver derefter:

"Jamen, er det så ikke et spørgsmål om jeres tro er stærk nok??"

Hm, udtrykket "stærk nok" vil jeg lige spinde lidt over, kristne kan sagtens falde af på den, hvorfor skulle vi ellers blive ved med at læse i bibelen, bede og alt det der, det er jo også for at blive mindet om hvad vi egentlig tror på. Det betyder ikke at du ikke kan kalde dig en kristen, hvis det går sløjt med ovenstående ting, eller man ikke "tænker nok på dommedag". Det betyder bare at du er et menneske.
Jeg ved ikke om jeg rigtig kan forklare det, men udtrykket stærk eller svag tro skulle egentlig bare skydes - tro er tro, når den bygger på Jesus, færdig... Fik jeg formuleret mig dårligt, så spørg bare længere ind.

Og så til den næstsidste, og vigtigste (syns jeg):

"Udover det, så kan man spørge om kristendommen så ikke mere bygger på en form for frygtmoment, hvis det er tanken om dommedag lige om hjørnet, der skal holde jer i ilden.."

Der har vi den gamle klassiske "pisk og gulerod"-teknik. Moderne mennesker, tror jeg, har måske en tendens til at tænke på de der reklamer for philadelfia-ost når vi tænker på himlen i kristen forstand, og helvede, ja det er noget med en mand i rødt trikot eller en flok meget bange fiskere under en frådende prædikant. Så er det ikke bare til grin?
Nej, det tror jeg ikke det er. Når jeg tænker på dommedag, er det med en blanding af frygt for noget ukendt og glæde over, tja, at der endelig sker noget. Hvad sker der? Tjo, ondskaben forsvinder, Gud vil selv være hos mennesket igen, jeg skal møde jesus, elias, luther og en masse andre seje mennesker.
Hvis du er mere tilhænger af 1. del af bogen, er der jo esejes 65,25 - og mange andre steder der fortæller om hvordan den nye jord blir.

Suk, jeg hader marathonindlæg og har nu selv skrevet et, men du stiller så mange spørgsmål.....!

Snakkes sikkert.

God formiddag

Om vi bliver overraskede? Tjo, det tænker jeg nu nok jeg ville blive.

Det burde du vel ikke blive, med henblik på, at du har en forventning/formodning om, at det ligger lige om hjørnet
Man kan vel tale om, at man bliver forskrækket, men overrasket??

Det er sikkert bare et spørgsmål om ordkløveri, men typisk jødisk

Dit udtryk med "dommedag står lige for døren", tja - der tror jeg stadig det er bedre at leve som om den gjorde, og ikke bruge så meget tid på at spekulere på om den faktisk GØR.

Det kan jeg være enig i.. Vi (jøder) ser mere "afstraffelsen" komme i dette liv, så vi tænker ikke så meget på straf i det næste.. Men selvfølgelig har det en betydning ..

Jeg ved ikke om jeg rigtig kan forklare det, men udtrykket stærk eller svag tro skulle egentlig bare skydes - tro er tro, når den bygger på Jesus, færdig... Fik jeg formuleret mig dårligt, så spørg bare længere ind.

Nej, den fik du forklaret fint .. Så er spørgsmålet så bare, om måden man tror på Jesus, skal defineres.. Det er jo ikke alle der bliver accepteret (mormoner, JV)... Hvilket jo så kunne blive starten på en ny tråd "den rigtige måde at tro på" ..

Der har vi den gamle klassiske "pisk og gulerod"-teknik. Moderne mennesker, tror jeg, har måske en tendens til at tænke på de der reklamer for philadelfia-ost når vi tænker på himlen i kristen forstand, og helvede, ja det er noget med en mand i rødt trikot eller en flok meget bange fiskere under en frådende prædikant. Så er det ikke bare til grin?

Det er nu ikke mit billede.. Jeg plejer sjældent, at bygge mit syn på religioner på reklamer ..

Hvis du er mere tilhænger af 1. del af bogen, er der jo esejes 65,25 - og mange andre steder der fortæller om hvordan den nye jord blir.

Det må man nok sige, at jeg er

Suk, jeg hader marathonindlæg og har nu selv skrevet et, men du stiller så mange spørgsmål.....!

Ellers bliver jeg jo ikke klogere

Mvh

Godeftermiddag!
(Jeg er ved at foretage en dybdegående analyse af, hvornår på dagen/natten de bedste indlæg skrives, resultatet vil foreligge for offentligheden ved undersøgelsens afslutning )

"Om vi bliver overraskede? Tjo, det tænker jeg nu nok jeg ville blive."

Det tror jeg stadig jeg vil blive, ikke på nogen ubehagelig måde, men i og med at vi ikke kender dagen og timen vil det jo logisk nok komme som en overraskelse.
ordet overraskelse har jeg her her brugt i samme betydning som enhver hændelse der vil finde sted i fremtiden, men som vi ikke kender tiden for endnu, f.eks når en kvinde i lang tid har prøvet at blive gravid. Hun kan læse tidens tegn på forskellig måder, ægløsning og det hele passer, og når det så endelig sker, kommer det alligevel som en (glædelig) overraskelse, på trods af at hun faktisk forventede det ville ske.
Ikke at jeg vil modsætte mig ordet forskrækkelse (thi for nogle blir det det måske?), men jeg vil ikke opgive overraskelse...nixen
Capiche? Synes i al beskedenhed det var et udemærket billede

Og du bygger ikke dit syn på religioner på reklamer... Til det kan jeg kun sige: tak.

du skrev:
" Vi (jøder) ser mere "afstraffelsen" komme i dette liv, så vi tænker ikke så meget på straf i det næste.. Men selvfølgelig har det en betydning .."

Og nu blev jeg nysgerrig, hvad er det for en afstraffelse der kommer i dette liv? jeg ved at i GT så man sygdom mv som Guds straf, for eksempel Jobs venner der ville have ham til at bekende sin synd for Gud så hans ulykke kunne vende, men er den tankegang stadig fremherskende?

Jeg synes det lyder underligt, at en rig og rask jøde skulle være mere retfærdig for Gud end en syg og fattig jøde. Men deres tilstand er måske konsekvensen af deres gerninger?
Det lyder en smule af den herlighedsteoligi som Christian Hedegaard (fy føj ) prædiker.

Men hænger det sammen med, at eftersom I alle er Abrahams børn, så bliver I alle frelst i det næste liv (eller paradis eller det ny Jerusalem eller hvilket udtryk du vælger.) og derfor må den skyld I pådrager jer overfor loven, sones i dette liv?

Mht tråden om "den rigtige måde at tro på" kunne det blive både spændende og blodigt, der er jo sikkert også både mormoner og andet godt som frekventerer siden her, og det må da være enhver ateists ønskedrøm at se de kristne slås indbyrdes

Jeg stopper nu, et sidste ord: slap af med de smileyer der - de smitter!!!

Mvh

Hej.
Det er længe siden jeg har været her, men I er ikke gået glip af noget. Min kraft til at omvende nogen til ateisme, er sølle.

Som mange af jer sikkert ved går Jehovas vidner og "prædiker" om at de sidste tider er nær.

Det har de gjort siden 1878. Altså i 127 år. Altså forkyndt at enden er ufatteligt nær. Utallige gange har Vagttårnets litteratur, forkyndt at Hamrende Harmageddon kommer inden for få måneder eller år. Da Vagttårnets Selskab hævder at de er Guds Kanal, er det ikke det bare pjat. Så skulle Vorherre fyre fusere af m h t hvornår han udløser dommedag? Det er ikke til at tro.

De sidste tider er godt nok beskrevet i biblen, men skal vi betagne de ting der sker i vores dagligdag som de sidste tider??

Tjaeeeeeee.............. Jesus, Paulus og Johannes fremsatte nogle udtalelser, der uden tvivl var møntet på deres samtid, angående dommedagens indtræffen. De mere vakse ved at det skete ikke.

Kan man deraf slutte at kristendommens grundlæggere selv var falske profeter? Og er der ikke nogle vers i Gamle Testamente om hvordan man behandler den slags?

Carlo

Og godeftermiddag herfra også

(Jeg er ved at foretage en dybdegående analyse af, hvornår på dagen/natten de bedste indlæg skrives, resultatet vil foreligge for offentligheden ved undersøgelsens afslutning )

Ser frem til resultatet

Det tror jeg stadig jeg vil blive, ikke på nogen ubehagelig måde, men i og med at vi ikke kender dagen og timen vil det jo logisk nok komme som en overraskelse.
ordet overraskelse har jeg her her brugt i samme betydning som enhver hændelse der vil finde sted i fremtiden, men som vi ikke kender tiden for endnu, f.eks når en kvinde i lang tid har prøvet at blive gravid. Hun kan læse tidens tegn på forskellig måder, ægløsning og det hele passer, og når det så endelig sker, kommer det alligevel som en (glædelig) overraskelse, på trods af at hun faktisk forventede det ville ske.
Ikke at jeg vil modsætte mig ordet forskrækkelse (thi for nogle blir det det måske?), men jeg vil ikke opgive overraskelse...nixen
Capiche? Synes i al beskedenhed det var et udemærket billede

Du får kreditten for et godt skabt billeder herfra Jeg kunne nok køre den videre, men jeg forstå godt hvor du vil hen

Og du bygger ikke dit syn på religioner på reklamer... Til det kan jeg kun sige: tak.

Velbekomme .. Det er ikke lige de mest "oplyste" der gør den slags, tror jeg

Og nu blev jeg nysgerrig, hvad er det for en afstraffelse der kommer i dette liv? jeg ved at i GT så man sygdom mv som Guds straf, for eksempel Jobs venner der ville have ham til at bekende sin synd for Gud så hans ulykke kunne vende, men er den tankegang stadig fremherskende?

Mnaa... Tanken er mere, at gør du noget forkert, bliver du (jo mere du udfører den handling) synonymt med handlingen.. Stjæler du f.eks. én gang, så gør du noget forkert, men vedbliver du at stjæle, er du en tyv.. Så det, at du gør noget forkert, hiver egentlig dig ned på et lavere niveau, hvilket i sig selv kan være en straf.. Selvfølgelig kan du være komplet ligeglad, men når du en selverkendelse, er du godt klar over, at du følger et forkert spor..
Derfor er tyven i sin handling, reelt set med til at straffe sig selv.. Hvis du kan følge mig

Jeg synes det lyder underligt, at en rig og rask jøde skulle være mere retfærdig for Gud end en syg og fattig jøde. Men deres tilstand er måske konsekvensen af deres gerninger?

Mnej.. Tværtimod.. Job var jo f.eks. en retfærdig mand, der blev gjort syg og fik frataget alt.. Ikke for at blive straffet, men nok mere for at blive prøvet..

Vi mener, at alt kommer fra Herren.. Han er Den der spreder lys og Den der spreder mørke.. Tingene i sig selv, er jo ikke "ondt", det er mere det vi mennesker udleder af det, som er "ondt".. Faktisk så er der et sted i NT, som jeg holder utroligt meget af: "Alt virker til det gode, for den der elsker Herren"... Det siger jo faktisk, at det ikke er din situation, men hvordan du forholder dig til situationen, der er afgørende for, hvordan du står..

Faktis så var de fleste af vores rabbinere og forbilleder fattige .. Men vi ser ikke det at være rig, for et problem.. Det er, som nævnt ovenfor, hvordan du forholder dig til det sted du er, der "skaber" dig..

Det lyder en smule af den herlighedsteoligi som Christian Hedegaard (fy føj ) prædiker.

Han er heller ikke lige min kop te.. Meget fjernere fra jødisk tro og praksis, kan du faktisk ikke komme.. Det er ånden der skiller..

Men hænger det sammen med, at eftersom I alle er Abrahams børn, så bliver I alle frelst i det næste liv (eller paradis eller det ny Jerusalem eller hvilket udtryk du vælger.) og derfor må den skyld I pådrager jer overfor loven, sones i dette liv?

Nu bliver jeg nok lidt fanget.. Men det er mest fordi, jeg tager udgangspunkt i min egen overbevisning.. Jødedom er ikke så meget hvad du tror, men mere hvad du gør ..

Jeg tror på at Herren elsker os alle.. Og jeg tror på, at vi alle vil opleve hvad der vil komme.. Jeg tror på de dødes opstandelse, men jeg tror ikke på et helvede.. Hvad der vil ske, ved jeg ikke.. Det skal jeg nok fortælle til den tid
Men noget i stil med hvad du skrev..

Mht tråden om "den rigtige måde at tro på" kunne det blive både spændende og blodigt, der er jo sikkert også både mormoner og andet godt som frekventerer siden her, og det må da være enhver ateists ønskedrøm at se de kristne slås indbyrdes

Absolut .. Måske også lidt os jøders drøm .. Godt ord igen , tror faktisk de fleste foretrækker fred i det hele taget.. Men set fra et objektivt sted, så forstår jeg faktisk ikke, hvorfor JV'ere ikke må ses som kristne.. Kender godt ræsonementet med, at de ikke tror på treenigheden mm., men det var jo faktisk ikke et kriterie for at kaldes kristen.. Samtidig kan man jo også pege på arianerne, som heller ikke accepterede Jesus guddommelighed.. Men de blev kaldt kristne..

Jeg stopper nu, et sidste ord: slap af med de smileyer der - de smitter!!!

I just LOVE'em

Mvh