Kære Brevkasse
Jeg er en (ny)kristen kvinde, som er blevet meget forelsket i en dejlig kristen mand. Vi har ikke kendt hinanden så længe, men er begyndt at lære hinanden bedre at kende og jeg er så begyndt at få nogle bekymringer. Min ven har med små hentydninger vist over for mig, at han måske inderst inde er homoseksuel, men pga hans meget kristne opvækst, så har han indtil nu ikke turdet fortælle andre om det. Der er flere ting, som gør, at jeg nu selv begynder at bliver nervøs for at skulle miste ham - aldrig at kunne være sammen med ham 100% - jeg tror nemlig ikke, at jeg ville kunne leve med en mand, som jeg ved et eller andet sted drømmer om at være sammen med én af samme køn. Det er meget svært for mig, for jeg er meget forelsket og har heller ikke turdet spørge ham direkte, da jeg er bange for at såre ham, hvis det nu er helt forkert - og på den anden side, bange for at jeg nu skulle have ret i min mistanke. Men hvorfor viser han er han er forelsket i mig, og på samme tid er homoseksuel?
Jeg er lidt forvirret og også meget bange for, hvad fremtiden nu vil bringe....
Mange venlige hilsner....
En fortvivlet forelsket.....