Kære Brevkasse

Jeg er en (ny)kristen kvinde, som er blevet meget forelsket i en dejlig kristen mand. Vi har ikke kendt hinanden så længe, men er begyndt at lære hinanden bedre at kende og jeg er så begyndt at få nogle bekymringer. Min ven har med små hentydninger vist over for mig, at han måske inderst inde er homoseksuel, men pga hans meget kristne opvækst, så har han indtil nu ikke turdet fortælle andre om det. Der er flere ting, som gør, at jeg nu selv begynder at bliver nervøs for at skulle miste ham - aldrig at kunne være sammen med ham 100% - jeg tror nemlig ikke, at jeg ville kunne leve med en mand, som jeg ved et eller andet sted drømmer om at være sammen med én af samme køn. Det er meget svært for mig, for jeg er meget forelsket og har heller ikke turdet spørge ham direkte, da jeg er bange for at såre ham, hvis det nu er helt forkert - og på den anden side, bange for at jeg nu skulle have ret i min mistanke. Men hvorfor viser han er han er forelsket i mig, og på samme tid er homoseksuel?

Jeg er lidt forvirret og også meget bange for, hvad fremtiden nu vil bringe....

Mange venlige hilsner....

En fortvivlet forelsket.....

Kære ven

At have homosekuelle følelser er ikke altid et enten eller. Mange oplever det sådan, at de homoseksuelle følelser fylder mere eller mindre og måske dukker op i perioder, mens de til andre tider kun er svage. Nogle mennesker er biseksuelle, dvs, at de i næsten lige høj grad har heteroseksuelle og homofile følelser. Man behøver altså ikke at være homoseksuel "inderst inde" fordi man har homoseksuelle følelser.

Jeg forstår på dig, at du bygger din bekymring på små hentydninger fra din kæreste. Det kan jo altså være at det er noget du misforstår. Men det kan også være at han virkelig - i et vist omfang - oplever homoseksuelle følelser. Og det betyder ikke, at hans forelskelse i dig er falsk eller forkert eller at I ikke kan være 100% sammen engang. Men det betyder måske at han oplever en flertydig seksuel tiltrækning, som har ikke er helt afklaret med.

Det bedste du kan gøre er at snakke med ham om det. Fortæl ham hvad du oplever og prøv om du kan få ham til at fortælle om det. Måske viser det sig at din bekymring er helt ubegrundet. Eller måske viser det sig at der virkelig er noget her som han slås med. I så fald er det vigtigt at I begge er åbne omkring det (over for hinanden). Måske har han brug for at snakke med en terapeut, der kan hjælpe ham med at afklare sig omkring hans seksulalitet. Det er i mange tilfælde muligt at ændre på sin seksuelle orientering ad terapeutisk vej. Under alle omstændigheder er det vigtigt at du støtter ham med din fulde kærlighed, så hans heteroseksuelle side bliver stimuleret af en som virkelig elsker ham.

Gud velsigne jer begge til at gå på hans veje.

Tak for det opmuntrende svar - jeg vil prøve, men jeg er nervøs og bange for det mulige svar jeg vil få. Men ærlighed er vel det, jeg kommer længst med - for os begge....