Menu
Hvem er online
0 registrerede () og 7 gæster online.

Statistik
2536 Brugere
23 Fora
7153 Tråde
116397 Indlæg
JesusNet anbefaler
Muligheder
Gå til
#4857 - 06/10/2002 20:55 Er kristne kedelige?
Pia
Bruger

Reg.: 21/09/2002
Indlæg: 19
Jeg vil lige kommentere svaret på "Er kristne kedelige?". Spørgsmålet og svaret ses nedenunder mit indlæg, hvis nogen lige vil læse hvad jeg udtaler mig om!


Hvis man er kristen, må man ikke synes, at en stand-up komiker er sjov? For så tror man ikke oprigtigt! Så må jeg starte med at sige, så er jeg ikke kristen i Henrik Hoffmanns øjne. Det kan godt være, at mange af tingene foregår under bæltestedet, og der måske optræder bandeord -so what? Behøver det at betyde noget for mig? Jeg bifalder ikke utroskab, eller at folk taler grimt til hinanden, men jeg vil mene at det er en anden situation, når man ser enten en komedieserie eller en stand-up komiker -jeg synes personligt at "Langt Fra Las Vegas" er hylende morsom! Jeg kan godt grine af pointerne -der er også tit når man lige twister den lidt og folk hører om de dårlige ting med ironien, at de ser det dårlige i f.eks. at have sex med hvem som helst -tag f.eks. afsnittet om gonorre -så vidt jeg husker var det gonorre. Men i hvert fald handlede det om, at der var en, der havde fået en seksuelt overført sygdom -ved at gå i svømmehallen! Men han var altså hunderæd for at fortælle kæresten det, fordi han var bange for hendes reaktion på det. Også fordi gonorre jo er en seksuelt overført sygdom (tilføjer lige igen -kan ikke huske om det var den sygdom), og at det jo blandt andet er en af de mange grunde til ikke bare at have sex med enhver man går forbi! Eller da en af seriens kvindelige medlemmer drak sog hamrende fuld, og blev gravid -med en konfirmand!!! Alle kan se det sjove i den episode -ikke fordi det er spor morsomt, havde det været ens selv, men fordi man kan se det triste i, at hun ikke kunne styre sig, blev fuld og havde sex med en eller anden tilfældig, og hvad der så kom ud af det!

Jeg går i byen, jeg danser -en gang i mellem, er mest til café! Og jeg drikker også en gang i mellem. Jeg drikker ikke meget eller tit. for det første fordi jeg næsten altid har bilen med, ikke kan styre min diabetes så godt dagen efter, det er dyrt og jeg vil gerne være åndsnærverende nok til at jeg også kan more mig og stå ved det jeg siger. Men fordi jeg er kristen, mener jeg ikke, at det skal være en hindring for, at jeg kan nyde et par glas vin en gang imellem (er lidt uheldig der -bliver fuld af tre glas!), fordi jeg nyder vin meget, og går meget op i vine. Jeg ville da være ked af det, hvis nogen sagde til mig "En rigtig kristen drikker ikke" eller "en rigtig kristen ser ikke komedier på tv".

Den der med ikke at have sex før ægteskab kan jeg så godt se fornuften i. Jeg mener at man giver sig selv som en gave til hinanden, når man virklig elsker hinanden. Har man så haft sex med 20 andre, har været pornomodel eller hvad ved jeg inden, så er der rent fysisk intet tilbage. Men jeg mener ikke, at man nødvendigvis behøver at vente helt til ægteskab, hvis man elsker hinanden højt, og planlægger sin fremtid sammen. Men one-night-stands og anden tilfældig sex synes jeg er farligt (sygdomme osv), ulækkert og nedværdigende! Så kunne vi lige så godt være dyr!

Hvad er det lige præcis der er forkert ved at more sig over noget sjovt eller drikke et glas dejlig rødvin en lørdag aften sammen med sine venner? Og det undrer nogen, hvorfor ikke-kristne har så mange fordomme overfor os?


Pia Knudsen


Spørgsmål:
Hvorfor tror andre at kristne er så kedelige?


Svar:
Måske fordi mange kristne ER kedelige, i hvert fald sådan som de fleste forstår det at være kedelig. Bare et par eksempler: Mange synes, det er hylende sjovt, når en stand-up-komiker står og slår om sig med vittigheder, som ofte har noget med sex og utroskab at gøre. Alt foregår under bæltestedet. Som regel er vittighederne pakket ind i en bunke bandeord. Hvis der er kristne tilstede, vil de formentlig stå lidt forlegent og forsøge og smile skævt eller kikke ned i gulvet. De vil nok ikke klaske sig på lårene af grin, hvis de ellers er ærlige over for deres tro.

Et andet eksempel kunne være, at kristne som regel har det svært med vilde abefester, hvor det kun går ud på at drikke sig kanonfuld og måske komme i seng med en eller anden. Og så er man altså en rigtig dødbidder, der ikke kan se det morsomme i at rave rundt på den måde.

Når det er sagt, vil jeg skynde mig at tilføje, at jeg ikke selv synes, at kristne generelt er kedeligere end andre. Jeg tror, at mange menneskers opfattelse af kristne bygger på fordomme. Ofte synes jeg, at kristne har en langt bedre og sundere humor, som man kan opleve for fuld udblæsning på blandt andet kristne ungdomslejre. Men også i det daglige møder jeg mange kristne, som bestemt ikke er kedelige men har et lunt glimt i øjet. Og så møder jeg selvfølgelig også nogle, som ikke er så underholdende at være sammen med.

Men dybest set betyder det ikke noget, hvad andre mennesker synes. Det vigtigste er, at kristne mennesker er sig selv over for andre og står ved det, de tror på. Så vil det sjovt nok vise sig, at mange af dem faktisk bliver respekteret højt.


Med venlig hilsen Henrik Hoffmann-Hansen, journalist


Til toppen 
#4858 - 07/10/2002 00:25 Re: Er kristne kedelige? [Re: Pia]
Machine_A
Bruger

Reg.: 15/10/2001
Indlæg: 1191
Sted: Silkeborg
Jeg må sige, at jeg til dels vil give Hoffmann-Hansen ret i det han skriver. Så derfor vil jeg også forsvare ham lidt i det spørgsmål du stiller med, om man ikke tror oprigtigt, hvis man syntes en komiker er sjov. Nu var det heller ikke heeelt det han skrev...

Pia jeg kender ikke dit personlige kristenliv og det er ikke noget jeg skal blande mig i eller har kompetance overhovedet til at være bederevidende om. Dette er ikke ment som en fordømmelse (selv om nogen selvfølgelig vil mene dét) men i værste grad som en formaning, hvis man skal kalde det noget.

Jeg vil mene - set ud fra Hoffmann-Hansen indlæg også - at en kristen er en, der efter evne forsøger at efterleve det, der gives som "rettesnor" i Bibelen. Så (aktuelt!?) når der står, at man ikke må drikke sig fuld i vin, må det være ensbetydende med, at man godt må drikke vin, man må bare ikke drikke sig fuld i det.

De fleste stand-ups er sjove, men jeg forstår sandelig godt, hvis nogle kristne ikke syntes det er en passende underholdning at fornøje sig med historier om utroskab og dertilhørende. Dertil at sige, at dem der gør ikke er oprigtige kristne er måske lige en tand overdrevent - jeg vil hellere sige, at de ikke tager Bibelen alvorligt. At tage Bibelen alvorligt medfører mange konsekvenser, og det er noget mange gerne vil undgå.

Så jeg er en "rigtig" kristen, der tager ordet alvorligt? Ja og nej. Ja, fordi jeg tager ordet alvorligt. Nej, fordi jeg også må erkende, at visse ting simpelt hen er umuligt for mig at opfylde. Når jeg til stadighed prøver, vil det til stadighed være umuligt. Men hvis jeg gav op, ville det ikke kun være umuligt - så ville det mere være ligemeget. Og er det først ligemeget, så tager jeg det vel ikke alvorligt. Og så er jeg vel ikke oprigtig?

Men jo, jeg drikker mig ikke fuld, men jeg drikker. Jeg går til fest, men jeg danser ikke (dans er i øvrigt ikke noget, der som sådan kommenteres i bibelen, så det at man "ikke må danse" er kun en praktisk foranstaltning), jeg ser film, men ikke dem der forherliger utroskab. Og så kører jeg i øvrigt til tider 80 km/t hvor jeg må køre 50, jeg elsker krigsfilm og actionspil og jeg hader min irriterende nabo.
Spørgsmålet er blot, om jeg gør det med god eller dårlig samvittighed?

PS: Jeg ved ikke helt hvad jeg vil med dette indlæg - måske bare prøve at få en snak om, hvordan man skal forholde sig til det, jeg kalder ens "personlige 10 bud".

Undskyld ulejligheden

Til toppen 
#4859 - 07/10/2002 09:35 Re: Er kristne kedelige? [Re: Machine_A]
Pia
Bruger

Reg.: 21/09/2002
Indlæg: 19
Jeg kan på en måde godt forstå både det du skriver og det Henrik Hoffmann skriver -og på en måde ikke. For hvis det handler om, at tage Bibelens ord alvorligt, så mener jeg, at det er individuelt hvordan man gør det. Selvom jeg ikke altid er helt overbevist om, at Bibelen er Guds direkte ord til mennesket, så respekterer jeg Bibelen -og synes der er mange fornuftige budskaber i den (man skal behnalde hianden ordentligt osv.). Jeg bifalder ikke (som jeg skrev før) utroskab, tilfældig sex, folk der weekend efter weekend tonser sanseløse rundt i byen i en tåge af stoffer og alkohol (hvor må deres liv være tomme, hvis det er det eneste højdepunkt for dem). Og jeg kan godt se, at ved at more sig over det som f.eks. Anden nogen gange ryster ud af ærmet til hans shows, så morer man sig et eller andet sted over andres ulykke, og det er ikke spor pænt. Men jge mener også, at nogen gange er man nød til at distancere sig fra det, og så grine ad det. Ligesom jeg nogen gange er nød til at grina ad mig selv, når tingene virklig bare falder sammen om ørene på mig, eller jeg laver nogle fejl, som jeg burde have undgået osv.

Jeg bliver bare til tider træt af at høre om, at folk mener at kunne afgøre hvordan en rigtig kristen bør opføre sig eller leve. For jeg mener, at skal man skære det ud i pap, så handler det i bund og grund om at tro. At tro på Gud og tro på Jesu frelse. Selvfølgelig kan man misbruge det ved at sige, at "jeg er jo frelst, bare jeg tror, så derfor er det ok at slå et menneske ihjel, misbruge et barn og være min kone/mand utro". Hvis man hvad der er etisk og moralsk rigtigt og forkert -ikke nødvendigvis i følge Bibelen, og har en samvittighed -som du kommer ind på, jamen så kan det jo aldrig gå helt galt. Det mener jeg i hvert fald. Selvfølgelig findes der enkelt tilfælde, og hvis man ser på kristendommens historie, har kristne gjort ret ukristelige gerninger mange gange op igennem historien. Men det mener jeg heller ikke at vi kristne, der lever i dag burde konfonteres med konstant (det er nogle få ateisters eneste argumenter imod kristendommen!) -det ville være det samme som at sige at alle tyskere er nazister.

Desuden er det jo også på en måde "sikre" rammer -at gå ind og se en film om vold, eller høre på en der gør grin med sin kammerats utro kone. For når vi hører om det der, har vi -jeg har i hvert fald overhovedet ikke, behov for at gå ud og opsøge det i mit liv. Så har jeg hørt og set hvor galt tingene kan gå, og heldigvis ikke oplevet det på min egen krop. Og kan sige til andre, at jeg mener at det er dumt, hvis min veninde går ud og har sex med en eller anden tilfældig.

Jeg tror jeg vil stoppe her -inden jeg får gentaget mig selv endnu mere:-)

Til toppen 
#4860 - 07/10/2002 13:25 Re: Er kristne kedelige? [Re: Pia]
malli
Bruger

Reg.: 02/08/2002
Indlæg: 3996
Sted: Thisted - Thy
Hej
Jeg tror at mange har et syn på kristne, som stammer fra det gamle IM. Tænk på "Fiskerne" - det tunge,det dystre,fordømmelse, mange regler. Tænk på Niels Hausgårds parodi på præsten der udtaler "Fortaaaabelse venter den der elsker verden mere end Vorherre (dersom Oluf havde set den skråning havde han grint sig fordærvet).
det er sådan nogle billeder der har "bidt sig fast".

Når man ikke lige synes at de vamle sjofle vittigheder er morsomme, når man ikke synes at det er morsomt at drikke sig fra sans og samling, når man ikke dyrker sex med hvemsomhelst - ja, så er det fordi man er kristen (og dermed tung og kedelig!!!)

der er ikke nogen der tænker på, at mange ikke-kristne kan have de samme holdninger, jamen så er vedkommende bare lidt snerpet på dette område.

Det hedder FORDOMME. Rødhårede er hidsige, tykke mennesker er dovne, muslimer er terrorister......

Men al erfaring viser at man kan udrydde fordomme ved kendskab!!!!

Mit bedste eksempel er min kristne mor. Hun er livsglad, leger med naboens børn, altid fuld af sjov og ballade. Arbejder i Blå Kors som frivillig, køber her tøj for det meste af sin pension og giver til en masse mennesker.
En dag sagde hendes ikke-kristne nabo til hende "du er nu god nok SELVOM du er kristen".
Det var da et skridt på vejen. De så nu hende i stedet for deres egne fordomme.

Med venlig hilsen
Malli

Hvor syndernes forladelse er, der er liv og salighed

Til toppen 
#4861 - 07/10/2002 19:46 Re: Er kristne kedelige? [Re: malli]
Pia
Bruger

Reg.: 21/09/2002
Indlæg: 19
Selvfølgelig drejer det sig om fordomme, hvis folk mener, at kristne er kedelige -uden at kende nogen der er bekendende kristne. Men det jeg taler om, er jo en mand der er sat til at svare på spørgsmål herinde, der mener nogle ting, jeg synes er forkerte. Fordi jeg jo mener at han sætter grænsen meget tidligt i forhold til hvad jeg selv ville gøre, og endvidere mener, at man ikke er ærlig overfor sin tro, hvis man synes at en stand-up komiker er sjov!
Jeg har mødt mange fordomme. Rigtigt mange. Nu kan man jo på en måde sige, at jeg "skilter" med min tro, da jeg har et kosr tatoveret på overarmen, så jeg hører tit dumme kommentarer!

Til toppen 
#4862 - 08/10/2002 13:23 Re: Er kristne kedelige? [Re: Pia]
malli
Bruger

Reg.: 02/08/2002
Indlæg: 3996
Sted: Thisted - Thy
Hej Pia
Jeg læste artiklen i går, men nu kan jeg simpelthen ikke finde den igen!!!!!!!
Nå, men uden at kunne refere tolkede jeg ikke artiklen som langende ud efter kristne, der morer sig over lavkomikken. Men ud efter en komik, der mange gange går langt over stregen - jeg kan fx huske Mette Lisby, der på et tidspunkt fandt det ufatteligt morsomt at paroidere Jesus....det var plat, og jeg fandt det bestemt ikke sjovt. Jeg mener at det er "Anden" der på samme måde lavede tilsvarende karrikatur i et bandende og svovlende sprog.....Og så er det at vi med djævelens vold og magt skal synes at disse ting er morsomme, ellers er vi kedelige!!!!

Bevares der er nok nogle kristne, der slår sig på lårene af grin - men det er ikke alle, men derfor behøver de vel ikke at være kedelige, eller hvad???

Med venlig hilsen
Malli

Hvor syndernes forladelse er, der er liv og salighed

Til toppen 
#4863 - 08/10/2002 13:54 Re: Er kristne kedelige? [Re: malli]
Pia
Bruger

Reg.: 21/09/2002
Indlæg: 19
Det jeg siger, er ikke at kristne er kedelige hvis de ikke morer sig over disse ting. Men jeg siger, at jeg synes det er forkert at sige, at man ikke er ærlig overfor sin tro, hvis man synes det er sjovt. De eksempler du kommer med er nok nogle dumme eksempler, for jeg kan godt forstå hvis kristne ikke synes det er for smart at lave parodier på Jesus. Ligesom royalister måske ikke bryder sig særligt meget om linie 3 når de langer ud efter kongehuset!

Til toppen 
#4864 - 08/10/2002 14:42 Re: Er kristne kedelige? [Re: Pia]
LarsBj
Bruger

Reg.: 09/09/2002
Indlæg: 3514
Sted: Sjælland
Hej Pia,
Jeg synes, du lever et fornuftigt og afbalanceret liv, som du beskriver det.

Det kan da ikke være meningen med et menneskeliv, at vi ikke skal udnytte de evner, vi har fået. Musik og dans er sikkert lige så gammelt som menneskeheden selv, og lige så latteren. Ordlege og sange er indbygget i sproget. Det samme er digterkunst. Latter er afstressende, gruppeopbyggende og er kun forkert, når man bruger den til at "slå nogen der er mindre end een selv" i hovedet med. Alkohol skal man holde sig fra, hvis man ikke kan styre det; men for de fleste af os, er det et nydelsesmiddel på linie med kaffe og chokolade.

Biler derimod kan man diskutere!

Vore evner er mangfoldige. Det må være nærmest en pligt for os at leve et afvekslende og underholdende liv - med skyldig respekt for hinanden.

mvh
LarsBj

*To the same natural effects we must, as far as possible, assign the same causes.*
Isaac Newton

Til toppen 
#4865 - 08/10/2002 19:00 Re: Er kristne kedelige? [Re: LarsBj]
Machine_A
Bruger

Reg.: 15/10/2001
Indlæg: 1191
Sted: Silkeborg


Alkohol skal man holde sig fra, hvis man ikke kan styre det; men for de fleste af os, er det et nydelsesmiddel på linie med kaffe og chokolade




Jeg håber skisme ikke du bæller lige så mange øl som jeg tyller kaffe....!!!!

Ellers kan jeg give dig til dels ret, når blot vi kan definere "udnytte de evner, vi har fået" - vi har jo enormt mange evner når man ser sådan på det, men de er langtfra alle gode for hverken os selv eller vores næste. Det er vel også det essentielle i selve de 10 bud og de mange efterfølgende formaninger: Brug dine evner men kun til det gode.

Hvad der så er det gode og det onde KAN være en diskutionssag, men er nok mere en kultur-sag. Jeg mener f.eks. det er fint at forgifte kroppen med tobak. I grunden er det IKKE til det gode at ryge. Men om 30 år syntes vi nok alle det er fint at snuppe lidt Speed eller "Cola"

Undskyld ulejligheden

Til toppen 
#4866 - 08/10/2002 19:37 Re: Er kristne kedelige? [Re: Pia]
malli
Bruger

Reg.: 02/08/2002
Indlæg: 3996
Sted: Thisted - Thy
Hej Pia
Nu har jeg NÆRLÆST artiklen og der står godtnok :"hvis de ellers er ærlige overfor deres tro" i en bisætning - som en tilføjelse.
Måske ikke så heldigt et valg.
Men jeg tror ikke at det er det der er budskabet!!!!!

Med venlig hilsen

Malli

Hvor syndernes forladelse er, der er liv og salighed

Til toppen 
#4867 - 11/11/2002 12:21 Re: Er kristne kedelige? [Re: Pia]
Anonym
Anonym


" Langt fra Las Vegas" er ikke stand-up!! Bare plat undermåler underholdning der forsøger at leve på en eks-stand-uppers forsøg på stadig at skrive gangbare jokes..
Rigtig standup er een mand, een scene og jokes og gimmicks på stribe...men uden instruktør og lignende fremmedelementer!!

Til toppen 
#4868 - 11/11/2002 20:11 Re: Er kristne kedelige?
Pia
Bruger

Reg.: 21/09/2002
Indlæg: 19
Nej, det har du ret i -det er den første danske sit-com, og jeg er så bare af den holdning, at det hamrende skægt, og er ret ked af ikke at kunne se Zulu! Men sådan er vores meninger jo så forskellige, og et er jo dejligt! Jeg synes nu også at den zulu pris den fik var velfortjent!

Til toppen 
#4869 - 15/11/2002 16:45 Re: Er kristne kedelige? [Re: Pia]
Anonym
Anonym


De eksempler du kommer med er nok nogle dumme eksempler, for jeg kan godt forstå hvis kristne ikke synes det er for smart at lave parodier på Jesus. Ligesom royalister måske ikke bryder sig særligt meget om linie 3 når de langer ud efter kongehuset!

Arrh, det var nu også en dum sammenligning dér. At lave en meget dårlig, grim og ubehøvlet parodi på Jesus er blasfemi og gudsbespottelse (vil jeg kalde det), mens det bare er én stor gang gas, når L3 gør nar af dronningen.

Til toppen 



Ordstyrer:  Kefas 

| Sitemap | Til toppen© 2001-2012 Indre Mission. Ansv. redaktør: Peter Guldager Dahl. JesusNet.dk må citeres efter aftale. Alle henvisninger til siden er velkomne.
Silkjær