Jeg er ikke i et kristen fællesskab. Jeg er ikke af en kristen familie. Og det er kun knapt to år, jeg har haft min tro. Og i de to år, har jeg lært mig selv at bede, tro og læse i Bibelen. At lære sig selv at tro. Det lyder underligt! Men der er noget jeg ikke har kunnet lære mig selv, og det er Jesus. Jeg mener, jeg tror på Jesus, jeg tror på hans frelse, jeg tror på, at han var Guds søn. Men jeg kan ikke finde ud af, at vende mig til ham. Jeg kan ikke finde ud af, at bede til ham, eller få ham ind som en integreret del af min tro, andet end at jeg tror på, at han nu en gang er den han er. Hvordan vender jeg mig mod Jesus? Hvordan skal jeg tage imod hans hånd? Jeg har det fint med Gud (selv om mine bønner foregår i monolog!), og beder til ham hver dag. Men jeg kan altså ikke helt finde ud af det der med Jesus!

Kære Pia

Der er mange måder at 'finde Jesus' på. Lad mig nævne en af dem, og så kan du se, om det er noget, du kan bruge

Læs et afsnit fra et af evangelierne. Nu nævner du selv bjergprædikenen, så du kan evt tage et stykke derfra. Læs det langsomt og omhyggeligt - læs eventuelt højt, for så bliver du nødt til at sætte tempoet ned.
Forestil dig så, at du er sammen med Jesu i det varme, tørre land. Du står selv i det stenede landskab eller har fundet en græsplet at sidde på.
Mens du læser, så kan du følges med Jesus på hans vandringer. Når du tænker over teksten, så gør det sammen med ham på samme måde som disciplene var sammen med ham om aftenen og spurgte om det, de ikke havde forstået.
Fortæl ham om de tanker, du gør dig. Giv dig tid til at 'lytte', både til dine egne tanker og til de svar, han måtte have - eller de svar, som måske ligger i den tekst, du lige har læst. Og vær ikke bange for at bruge din stemme. Det gør en forskel, om man tænker sin bøn eller om man siger den.

Det er en gammel, prøvet måde at læse og bede på - kontemplere over bibelen, kalder man det også.

Giv det nogen tid - et par uger, mindst. Det er noget, der skal læres lige som alt mulig andet.

Det var et forslag til fri afbenyttelse.
Hvis du ikke kan bruge det, så spørg endelig igen. Jeg har flere forslag, men jeg giver kun ét ad gangen :-)

Kære Pia!
Det glæder mig meget, at du er blevet en kristen og selvom du skriver, at du står alene med din tro, så skal du vide, at der er mange, som tror på Bibelens indhold ligesom du. Vi kan ofte føle os alene, da vi er vant til, at kunne ”se alt” i denne verden. Jeg tror, at Gud bedst kan bruge os, sådan som situationen er. Du skriver, at du ikke kan finde ud af det der med Jesus! Jeg vil meget gerne bede for dig, om du må få lov til at ”møde” Jesus og opleve, at ham du tror på, virkelig er værd at tro på. Jeg har lige læst en bog der hedder: ”Guds vej” af Loren Cunningham (forlag: frontline). Den vil jeg varmt anbefale. Det kan være svært at begynde ”et nyt liv” – al begyndelse er svær, men også spændende. Du bliver nødt til at sige til Gud, at du ikke kan finde ud af det, at du er meget usikker, og at du gerne vil vende dig til Jesus. Sig det som det er. Hver gang vi beder til vor far i Himmelen, vender vi os til Jesus. Hver gang vi læser i bibelen, og tror det der står skrevet, da tager vi imod Jesu hånd. Følgende er et lille udsnit (som er en opdigtet historie) af bogen, som jeg nævnte ovenfor: ”Ved tidernes ende var milliarder af mennesker spredt over et stort område foran Guds trone. Lige foran talte nogle af grupperne ophidset sammen – ikke skamfulde men meget krigerriske. ”Hvordan kan Gud dømme os? Hvordan kan Han kende til lidelse?”, råbte en brunette. Hun hev sit ærme op for at vise et tatoveret nummer fra en nazikoncentrationslejr. ”Vi udholdt terror, prygl, totur og død.” I en anden gruppe tog en sort mand sin krave ned. ”Hvad med dette?”, spurgte han og viste et grimt rebbrændemærke. ”Lynchet for ingen anden forbrydelse end at være sort! Vi har været ved at kvæles i slaveskibe, er blevet revet væk fra dem, vi elskede, og har slidt så hårdt, at kun døden gav befrielse.” Langt ud over det åbne område var hundereder af sådanne grupper. Hver eneste havde en klage mod Gud for alt det onde og den lidelse, som var blevet tilladt i denne verden. Gud var så heldig at leve i himmelen, hvor alt var godt og lyst, hvor der ikke var nogen gråd, ingen frygt, ingen hunger og intet had. Hvad i al verden vidste Gud om, hvad mennesker var blevet tvunget til at udholde i denne verden? ”Gud lever i hvert fald et ret beskyttet liv”, sagde de. Så sendte hver gruppe en leder ud, udvalgt, fordi han havde lidt mest. Der var en jøde, en neger, en af de kasteløse fra Indien, en, som var født uden for ægteskab, en person fra Hiroshima og en fra en sibirisk slavelejr. I centrum af området rådslog de med hinanden. Til sidst var de parat til at præsentere deres sag. Den var ret enkel: før Gud kunne blive kvalificeret til at være deres dommer, måtte Han udholde, hvad de havde udholdt. Deres beslutning var ,at Gud skulle dømmes til at leve på jorden som menneske. Men fordi Han var Gud, satte de visse sikkerhedsregler for at være sikre på, at Han ikke kunne bruge sine guddommelige kræfter til at hjælpe sig selv med: Lad Ham blive født som jøde. Lad faderskabet være tvivlsomt, så ingen vil vide, hvem der virkelig var Hans far. Lad Ham lede en sag, så retfærdig men så radikal, at den vil nedbringe had og fordømmelse over Ham og eliminere anstrengelserne fra enhver større traditionel og etableret religiøs autoritet. Lad Ham prøve at beskrive, hvad intet menneske nogensinde har set, smagt, hørt eller lugtet. Lad Ham prøve at kommunikere Gud til mennesker. Lad ham blive forrådt af sine kæreste venner. Lad Ham blive anklaget på falske beskyldninger og prøvet foran en forudindtaget jury og dømt af en kujon af en dommer. Lad Ham se, hvordan det er at være forfærdelig alene, fuldstændig forladt af hvert eneste levende væsen. Lad Ham blive tortureret og lad Ham dø den mest ydmygende død sammen med simple røvere. Hver gang lederne annoncerede deres del af dommen, lød anerkendende mumlen fra den stor gruppe mennesker. Da den sidste var færdig med at udtale dommen, var der i lang tid stilhed. Ingen sagde et eneste ord. Ingen bevægede sig. For pludselig vidste alle det – Gud havde allerede udtjent sin dom.
M.v.h. MDA

Tak for dit svar og anbefalingen af bogen. Den lyder meget spændende, så jeg vil tage den op til overvejelse når jeg skal bogshoppe på fredag.

Jeg tror at jeg 7 ud af 10 gange, når jeg beder til Gud, beder ham om at vise mig til rette -eller hvordan man skal formulere det. Fortæller ham, at jeg ikke rigtigt kan finde ud af det. Men det ved han nok allerede i forevejen. Men som andre har sagt til mig, så kan det kun blive bedre af at møde andre kristne mennesker, og siden her er jo et godt sted at starte.

Tak for dit forslag Eva. Jeg tror at det er rigtigt hvad du skriver, og ja, det er jo nok noget der skal læres. Når jeg læser i Bibelen, har jeg nok nogen gange lidt svært ved ligesom at sætte mig 100% ind i den, fordi min tilgang til Bibelen altid har været analytisk og kritisk pga. af en masse religions undervisning. Men det er jo noget jeg så må ryste af mig. Jeg analyserer måske for meget, så jeg glemmer budskabet på vejen! Men jeg vil prøve dit forslag, og så se hvad der sker. Den bedste måde at lære Jesus at kende på, at jo evangelierne. Så vidt jeg ved.

Hej Pia

Har du prøvet at bede til Jesus? Bed Jesus selv om at vise dig hvem han er, og hvordan du når ham. Så skal han nok vise dig det :-) Det lyder nu så nemt - men Jesus er lige hos dig! Han er slet ikke så langt væk, som du tror.

Tulle

Som "ny" kristen kan jeg anbefale dig at søge kontakt med en kirke der kan give dig svar på alle de spørgsmål der opstår. Selv kommer jeg i en frikirke hvor jeg kan få stillet nogle af alle mine spørgsmål, og mærke guds tilstedeværelse som jeg endnu ikke kan derhjemme.
Du er også velkommen til at maile mig, da vi står i lidt samme situation.

Kære Pia,

Jeg har først set dit indlæg nu og jeg har egentlig blot lyst til at spørge, hvor i landet, du bor. Jeg er overbevist om, at det vil styrke dig at komme i et kristent fællesskab af en eller anden art.

Per

Hej Pia,

Her er et lidt andet syn på Jesus:

Hvorfor Jesus?

Har du tænkt over at hvis du var født i fx. Iran så ville du prøve at søge i koranen efter sandhed? Vi skal passe på med at bruge vores "kulturelle briller" når vi leder efter noget der "kan fylde os ud". Hvis du føler monologen til Gud giver dig mening så fint. Men hvis du føler at "jesus ikke rimer på pia", så kan det jo være at det er budskabet om Jesus der er noget galt med og ikke dig. Måske er kaninens hul dybere end du aner

Hej Pia

Jeg kan fuldstændig slutte mig til det Holbo skriver omkring en menighed, en "dårlig" er faktisk bedre end ingen, men hvorfor skulle du ønske dig en dårlig menighed .

Når vi er alene er vi særdeles udsat!!!. Jeg har prøvet det adskillige gange, selvom jeg er stærk i troen så gider jeg pludselig ikke læse i biblen (eller det tænker jeg ikke, men der er liiige noget andet), og det der med at bede kommer også i baggrunden, og det bliver mere og mere vanskeligt - vi begynder at tænke mere og mere verdsligt. Vi kommer simpelthen væk fra Gud når vi ikke er i Kristi legeme (en menighed).

Med venlig hilsen

Malli

Hej

Du skriver at menneskets bøn er en monolog til Gud. Det kan jeg ikke være enig med dig i. Bønnen er mere kommunikation (tovejs vel at mærke). Det er ikke sikkert at jeg kan høre svaret fra Gud - det kan have flere årsager:

- Gud svarer på en anden måde end jeg havde tænkt mig
- Gud giver et andet svar end jeg lytter efter
- Gud venter med at svare til jeg har brug for svaret
- jeg vælger at tolke svaret med at det nok var en indskydelse jeg fik ol
- jeg har ikke ro til at lytte
- sikkert mange flere mulige årsager.

Ikke destomindre har Gud talt til MANGE mennesker. Bibelen taler til mennesker og Bibelen er Guds ord/Guds tale til os.
Gud kan tale gennem drømme, syner, andre mennesker, Bibelen, og alle mulige (og umulige) måder.

Hejsa Pia

jeg sad lige og studsede over dit inlæg, jeg sad og tænkte på det er jo faktisk det vigtigste ved at være kristen, at tro på jesus, men du har den rette forståelse og det er fedt og ejg synes det er så godt at du selv har taget intaitivet til at komme til at tro, men jeg vil da lige opfordre dig til at komme i et kristen fællesskab.
men det med Jesus, jeg ved det lyder let, men hvad med at bede Gud om at lære dig jesus at kende.

MVh Dønner