Når man almindeligvis siger, at forskellen mellem GT og NT er, at GT er lovens bog, medens NT er evangeliet bog, eller at den gamle pagt i GT er lovens pagt, medens den nye pagt i NT er evangeliets pagt, så er dette i modstrid med, hvad både Jesus og apostlene lærer om GT. GT er evangeliets bog lige så vel som NT er det, og den gamle pagt er lige så fuldt ud evangeliets pagt som den vi finder i NT.

Forskellen på GT og NT - på den gamle pagt i GT og den nye pagt i NT - udtrykker Hebræerbrevet således, at mens Guds evangelium i den gamle pagt er udtrykt i billeder, så står vi i NT over for "sagen selv" (se Hebr. 8, 5-6; 9, 8-9.11; 10.1 jvf. Kol. 2, 17). Guds frelsespagt har altid været den samme. Men i GT er den forkyndt til troen i billeder - "skygger af de kommende goder" (nemlig dem, som kom med Kristus; Kristus er den, som danner "skyggebillederne" i alle Guds ordninger og handlinger i GT) - medens den i NT er forkyndt i sin sande skikkelse, som billederne i GT var udtryk for.

Det, som i alle GT's skrifter forkynder Guds evangelium til tro på Jesus, er GT's tale om Pagten. Gennem forkyndelsen af pagten og sig selv som pagtens urokkelige og trofaste Gud forkynder Gud sin velsignelse og forbandelse for alle jordens folkeslag. Det er gennem pagten, Kristus forkyndes til tro i GT. Det er det Jesus og apostlene gør sig så store anstrengelser for at få
jøderne til at få øjnene åbne over for.

Læs resten af artiklen her:
Messiaspagten i Gamle og Nye Testamente

Hej AFA

Ja, du er inde på noget vigtigt her, som mange vist overser, nemlig at Guds væsen og vilje evigt er præcis det samme, at der ikke er forskel på budskabet i GT og NT.

Jesus udfoldede og tydeliggjorde i sin inkarnation evangeliet om frelsen ved tro alene. Men anderledes har det aldrig været.

Også Abraham blev frelst ved troen alene, og ikke ved sine gerninger:

Gal 3,6: Det er som med Abraham: »Han troede Gud, og det blev regnet ham til retfærdighed.«

Så skal I vide, at det er dem, som har troen, der er Abrahams sønner. Og da Skriften forudså, at det er af tro, Gud erklærer folkeslagene retfærdige, fik Abraham på forhånd det evangelium forkyndt: »I dig skal alle folkeslagene velsignes.«

Derfor velsignes de, som har troen, sammen med den troende Abraham.
For alle de, som har lovgerninger, er under forbandelse, for der står skrevet: »Forbandet være enhver, som ikke bliver ved alt det, som står skrevet i lovbogen, og følger det.«

Men at ingen bliver retfærdig for Gud ved loven, er klart; for »den retfærdige skal leve af tro«.

Ingen kan overholde loven fuldt ud, og den der forsynder sig mod bare det mindste bud (hvad alle gør) er skyldig i lovbrud og er under forbandelse.
Det ser vi allerede i syndefaldsberetningen .. bare en bid af en frugt ...

Gud er retfærdig og derfor ikke tolerant. Han ser ikke gennem fingre med den mindste lovovertrædelse. Men han elskede verden, som havde vendt ham ryggen, så højt, at han gav os sin søn, som blev fuldt ud menneske - og samtidig fuldt ud Gud - og stedfortrædende for alle os syndere, holdt loven og dermed betalte for alle menneskers skyld ved sin lidelse og død.

Al Guds forbandelse faldt på Jesus, som i lydighed og kærlighed frivilligt påtog sig forbandelsen på vore vegne, og som ved sin opstandelse for os overvandt synden, døden og djævelen.

Og forhænget til det allerhelligste flængedes derved, så vejen til fællesskabet med Gud er åben for enhver som følger ham i tro.

Så ufattelig stor en kærlighed og velsignelse - urimelig og grænsesprængende ud over al forstand!
Ufortjent og helt gratis iklædes vi Kristi retfærdighed ved tro på Ham!

kristina

Hej AFA.

Jeg synes ikke artiklen er så præcis med hvad den mener med "den gamle pagt" og "den nye pagt".

Sagen er jo den, at der er omtalt utallige pagter i GT - både mellem to mennesker, mellem to folkeslag, og mellem Gud og mennesker.

Hvad af dette er "den gamle pagt"!!?

Mellem Gud og et menneske nævnes også mange pagter: Pagten med Noa (1 mos 9), pagten med Abraham (1 mos 12;15;17), pagten med Moses (2 mos 20-24), pagten med David (2 sam 7) ... osv ... bare for at nævne nogle få stykker. Hvilke(n) af disse pagter er "den gamle pagt"?

Spørgsmålet er så: Er alle disse pagter i virkeligheden den samme? Er eneste forskel bare, at der med tiden bliver åbenbaret mere af Gud, og at pagten i Jesus er kulminationen? I så fald kan man ikke tale om "den gamle pagt" og "den nye pagt", men om én pagt, som med tiden bliver udvidet mere og mere!

Dette er så vidt jeg kan se det, som forfatteren til artiklen hævder. Og sådan som jeg læser min bibel, så er jeg meget uenig!

Jeg mener der er tale om to pagter: en lovpagt og en løftepagt. Den ene kan frelse, den anden kan ikke (efter syndefaldet). Der er altså en væsensforskel på disse to typer pagter.

Gal 4 gør dette meget tydeligt: Der er to modstridende pagter: sinaipagten med Moses og løftepagten med Abraham! Pagten med Moses kan aldrig bringe frelse. Det eneste den kan gøre, er at dømme, for mennesket kan aldrig være tro mod pagten når vi står under synden. I den forstand viser den selvfølgelig hen til en anden frelsesvej, da den ikke er tilstrækkelig. Det er tydeliggjort, at pagten hviler på to parter: Gud OG mennesket. Overholdelsen af pagten fra menneskets side er fundamentalt afgørende. Derfor står der også utallige gange gennem GT, at Israels folk brød pagten med Gud.

Løftepagte(r)n(e) er væsensforskellige fra dette: De bunder KUN i Guds trofasthed mod mennesket. Derfor er de også de eneste, som kan bringe frelse til mennesket. "Den nye pagt", pagten med Jesus, er en bekræftelse af denne pagt.

Lovpagten og løftepagten kører altså parallelt i både GT og NT. Dette kan betegnes som forholdet mellem "lov" og "evangelium". Jødernes problem var, at de søgte frelse i den forkerte pagt, idet de troede, at de ved egen kraft kunne være tro mod en pagt med Gud.

Som jeg læser artiklen, så hævder forfatteren, at også Sinaipagten med Moses er en løftepagt, men at jøderne bare havde misforstået den! Dette mener jeg ikke Bibelen giver udtryk for.

KH Søren.

PS: Jeg har skrevet en opgave om emnet i faget "Bibelteologi". Hvis nogen vil have en uddybelse af min holdning til dette emne, så kan jeg sende opgaven elektronisk på en mail. Det drejer sig om ca 15 sider med 1½ llinieafstand.

Hej AFA.

Efter at have læst "Del 2" er det blevet klart hvad forfatteren mener. Og jeg må erklære mig enig. Når forfatteren siger "den gamle pagt", mener han pagten med Abraham, David osv., men IKKE pagten med Moses.

Det bliver især tydeligt i dette citat:

Ifølge Paulus er Det Gamle Testamentes centrale lærepunkt og tale således løftets pagt med Abraham og ikke loven som Guds pagtsord, som jøderne mente. Det Gamle Testamente var for Paulus ikke en lovens bog, men en evangeliets bog.

KH Søren.

Hej søgende.

Talen om "den gamle pagt" og "den nye pagt" kommer fra Paulus´ breve (jf. Romerbrevet og Galaterbrevet, men i øvrigt også Hebræerbrevet), hvor han stiller pagten med Moses op overfor pagten gennem Jesus.
I Hebræerbrevet går modsætningen meget på lovens forskrifter om ofre ved siden af Kristi fuldbragte offer en gang for alle. I den forbindelse bruges udtrykkene gammel og ny pagt.
Men jo, det har også med loven og evangeliet at gøre. Paulus stiller jo Moseloven og evangeliet om Jesus op overfor hinanden, men det er værd at bemærke, at evangeliet også knyttes sammen med pagten med Abraham (retfærdighed af tro), som jo er ældre end Moseloven. Det gør Paulus fx. i Romerbrevet og Galaterbrevet.

Mvh. Anne.

Hej AnnePande.

Talen om "den gamle pagt" og "den nye pagt" kommer fra Paulus´ breve (jf. Romerbrevet og Galaterbrevet, men i øvrigt også Hebræerbrevet), hvor han stiller pagten med Moses op overfor pagten gennem Jesus.

Kan du komme med konkrete steder. De eneste steder hvor jeg kan se tale om en pagt i Romerbrevet, er i Rom 11,27, som er et citat fra GT. Hvad angår Galaterbrevet, så er det kun ordet testamente, som bliver brugt, nemlig i 3,15 og 3,17. I Hebr bliver ordet "pagt" brugt flittigt og testamente 2 gange.

Udtrykkene "gamle pagt" og "nye pagt" finde man begge i 2 Kor 3.

I Hebræerbrevet går modsætningen meget på lovens forskrifter om ofre ved siden af Kristi fuldbragte offer en gang for alle. I den forbindelse bruges udtrykkene gammel og ny pagt.

Du mener vel så, at det er udtrykket "første pagt", som bliver brugt, og ikke "gammel pagt".

Men spørgsmålet er i øvrigt ikke hvor man finder udtrykkene, men hvad Paulus og forfatteren til Hebr mener med dem!

Men jo, det har også med loven og evangeliet at gøre. Paulus stiller jo Moseloven og evangeliet om Jesus op overfor hinanden, men det er værd at bemærke, at evangeliet også knyttes sammen med pagten med Abraham (retfærdighed af tro), som jo er ældre end Moseloven.

Tjahh, men det er så altså ikke alle teologer, som vil være enige med dig i det.

KH Søren.