Er synd = Helvede?

Hvis man lever et syndfuldt liv, der ikke på nogen måde ærer Jesus, MEN alligevel tror på Jesus, kommer man så i Himmelen eller Helvede?

nu for at tage et ekstremt eksempel:

Jeg lever af at lave bankrøverier. Jeg er prostitueret. Jeg drikker mig fuld hver aften. Jeg lyver og fortæller at jeg er bankmand. I øvrigt betragter jeg mit yndlings popband som guder og jeg har myrdet mine forældre...

Jeg håber ikke at nogen kan genkende sig selv her, meen jeg kom bare til at tænke på om sådan en person mon kommer i himmelen? Jeg ved godt at ovenstående måske er lidt overdrevet, men lad os sige at han fandtes og han spurgte jer om han kom i Himmelen, hvad vil i så svare??

Jeg stiller spørgsmålet fordi JEG ikke vil ANE hvad jeg skulle svare, ikke fordi jeg har myrdet nogen eller røvet nogen bank eller noget (bare lige for at få det på plads )

- håber i forstår min pointe

Hej Trollhammer

jeg ville svare, at jeg synes, at han skulle lægge sit liv om på disse områder. Men om han bliver frelst, ved kun Gud.

mvh Tau.

Hej Trollhammer,

Er synd = Helvede?
Hvis man lever et syndfuldt liv, der ikke på nogen måde ærer Jesus, MEN alligevel tror på Jesus, kommer man så i Himmelen eller Helvede?

Nu tror vi ikke på læren om én himmel og ét helvede sådan som det defineres af mange kirker idag, men vor Herre, Jesus Kristus, har fået magt af Faderen til at frelse mennesker fra deres synder gennem omvendelse. Han kan ikke frelse dem i deres synder (uomvendte). Der står også et sted at intet urent kan indkomme i hans rige. Derfor er en forberedelsestid med omvendelse og tro på Forsoningen nødvendig, så man kan blive renset for sine synder. Ellers vil man ikke kunne være dér. Mht. mordere så ved jeg ikke om de kan have lod og del i Kristi Forsoning. Men ellers er der tilgivelse for næsten alle andre synder hvis omvendelsen er dybfølt og oprigtig.

Mvh
John

Hej trollhammer,

Godt spørgsmål!
Jeg tror, du spørger, om man kan være så stor en synder, at man ikke kan komme i himlen.

Det vil jeg svare nej til. Helt klart nej. Der findes ikke nogen synd, der er så stor, at den ikke kan tilgives!

Og der findes ikke nogen synd, der er så lillebitte, at man ikke går fortabt, hvis man ikke får tilgivelse for den!

Hvis du kommer til Jesus med al din synd (jeg ved godt, at det ikke er dig, men at du kun kom med et tænkt eksempel) og beder om hans tilgivelse og frelse, så vil han glæde sig og modtage dig som sit barn.

Og når du så er blevet Guds barn, så skal du gøre hvad du kan for at holde op med
at handle imod Guds bud. For ellers anerkender du ham jo nemlig ikke som din Herre ...

Du kan ikke blive frelst ved at gøre gode gerninger, men den måde du lever på, er udtryk for din tro. Men kan kende et træ på dets frugter (de gode gerninger). Det er ikke grenene, der skaber frugterne, men træet (= Jesus).

For Jesus siger (Joh. 15,5): Jeg er vintræet, I er grenene. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; for skilt fra mig kan I slet intet gøre.

Han siger også (Joh 6,37): den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort! Et herligt løfte: Vi skal blive i Ham, så bliver Han i os, og så bærer vi megen frugt - Hans frugt!

kristina

Hej Buus, du skriver:

Han [Jesus] kan ikke frelse dem i deres synder (uomvendte)

Bibelen taler anderledes om dette, f.eks. i Romerbrevet, 5,8:

.. men Gud viser sin kærlighed til os, ved at Kristus døde for os, mens vi endnu var syndere. Så meget mere skal vi, der nu er blevet gjort retfærdige i kraft af hans blod, ved ham frelses fra vreden. For mens vi endnu var hans fjender, blev vi forligt med Gud, ved at hans søn døde; så skal vi så meget mere, når vi er forligt med Gud, frelses, ved at han lever.

Det er altså ikke mennesket, der selv kan forlige sig med Gud ved at holde op med at synde. Det er lige så umuligt, som at få en båd til at flytte sig ved at puste på sejlet. Eller at trække sig selv op ved håret ..

Se også 1. Joh. 4,19: Vi elsker, fordi han elskede os først.

"Mht. mordere så ved jeg ikke om de kan have lod og del i Kristi Forsoning. Men ellers er der tilgivelse for næsten alle andre synder hvis omvendelsen er dybfølt og oprigtig."

Der står ingen steder skrevet, at omvendelsen skal være dybfølt og oprigtig.
Og røveren på korset blev jo som bekendt tilgivet ..

Jesus siger .. den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort ..

Det er da et stort og vidunderligt løfte!
Jesus siger ikke ... " .. undtagen altså de allergroveste forbrydere, og kun hvis de angrer dybfølt og oprigtigt!"

Vi skal bare komme til Ham, præcis som vi er, og blive i Ham, så bliver Han i os, og vi bærer megen frugt!
Det har Jesus nemlig lovet, og Hans løfter er til at stole på!

kristina

Hej Kristina,

Undskyld det sene svar, men tiden har ligesom ikke været til at følge med.

Han [Jesus] kan ikke frelse dem i deres synder (uomvendte)

Bibelen taler anderledes om dette, f.eks. i Romerbrevet, 5,8:

.. men Gud viser sin kærlighed til os, ved at Kristus døde for os, mens vi endnu var syndere. Så meget mere skal vi, der nu er blevet gjort retfærdige i kraft af hans blod, ved ham frelses fra vreden. For mens vi endnu var hans fjender, blev vi forligt med Gud, ved at hans søn døde; så skal vi så meget mere, når vi er forligt med Gud, frelses, ved at han lever.

Det er altså ikke mennesket, der selv kan forlige sig med Gud ved at holde op med at synde. Det er lige så umuligt, som at få en båd til at flytte sig ved at puste på sejlet. Eller at trække sig selv op ved håret ..

Nej, vi tror også på at vi er frelst af nåde, men uden omvendelse, hvilket er en reaktion, enhandling fra vores side, så kan forsoningen jo ikke virke. Omvendelsens gerninger (ikke moselovens) er nødvendige. Derfor forkyndte de fordums apostle omvendelsesdåben til syndernes forladelses. Så det jeg mener med at han ikke kan frelse dem i deres synder er, at et menneske må omvende sig og forsøge at leve et bedre liv efter Kristi eksempel. Man kan f.eks. ikke fortsætte i synd og så blot ved en overfladisk bekendelse med læberne håbe på at have lod og del i Kristi forsoning. Slangen som Moses ophøjede på GTs tid (Johs. 3:14) symboliserede Kristi forsoning. Kun når de så hen til den undgik de at blive bidt af slangerne (såvidt jeg husker var det slanger). På samme måde må et menneske se hen til Kristi forsoning i tro. Kristus har fastsat betingelserne for frelse og han har sagt "Følg mig." Og hvordan kan vi følge ham hvis ikke vi forsøger at leve vort liv på samme måde som han gjorde. Og han levede et helligt liv og afstod fra de forkerte og urene ting. Derfor bedrager mennesker sig selv hvis de tror, at de vedblivende kan vende tilbage til gamle synder, og så blot ved at gå i kirken én gang om ugen få vasket tavlen ren. Jeg tror ikke på at Kristi forsoning virker på denne måde. Det er som profeten i GT sagde, at 'de ærer mig med læberne, men hjertet er fjernt fra mig. (frit citeret). Herren kræver noget af os.

Jesus sagde til ham: »Ingen, der lægger sin hånd på ploven og ser sig tilbage, er egnet for Guds rige." Luk 9:62

Vi skal ikke "se os tilbage". Når vi derfor har aflagt en svaghed så forventer Herren, at vi ikke vender tilbage til den. Var det ikke Lots hustru der blev advaret om at se sig tilbage da de flygtede ud af byen (Sodoma eller Gomorra var det vist?). Hun så sig tilbage og blev til en saltstøtte. Vi bliver ikke til en saltstøtte, men lider derimod en åndelig død, når vi fornægter det lys som Herren én gang har givet os. Kun ved at følge dette lys kan Herren føre os videre fremad og opad på vejen til evigt liv. At "overvinde verden", ligesom Jesus gjorde er ikke let. Vi kan ikke gøre det selv. Uden hans Forsonings kraft da kunne vi intet gøre. Men vi må kæmpe en ærlig kamp hver dag. Gøre vort bedste ved at leve et åndeligt sindet, og ikke et kødeligt sindet liv. Det er det som jeg kalder omvendelsens gerninger. Disse gerninger i kombination med Forsoningens kraft kan føre os hjem til Gud. Jeg håber at jeg en dag kan blive værdig til sammen med Paulus at sige:

Jeg har stridt den gode strid, fuldført løbet og bevaret troen. (2.Tim. 4:7)

-------

Der står ingen steder skrevet, at omvendelsen skal være dybfølt og oprigtig.

Her er jeg så slet ikke enig med dig Kristina. Jeg synes at det fremgår så mange steder i skrifterne, at Herren forventer noget af os. Drømmeri fører ikke til noget. Troen må kombineres med (gode) gerninger (ikke moselovs etc.) og et rent og værdigt liv.

Og røveren på korset blev jo som bekendt tilgivet ..

Røveren på korset fik ikke og vide, at han var blevet tilgivet med det samme. Jesus sagde til ham: "I dag skal du være med mig i paradis." Men hvad er paradis? Det er et moderne ord: det svarer ikke til det oprindelige ord, som Jesus gjorde brug af. Der findes intet i det oprindelige ord på græsk, hvorfra dette blev taget, der betyder paradis; men det var således - I dag skal du være med mig i åndeverdenen, og så vil jeg lære dig alt derom og besvare dine spørgsmål. Peter siger, at han gik hen og prædikede i åndeverdenen (for de ånder, der var i forvaring, I Peter, 3:19)

Thi også Kristus led een Gang for Synder, en retfærdig for uretfærdige, for at han kunde føre os hen til Gud, han, som led Døden i Kødet, men blev levendegjort i Ånden, i hvilken han også gik hen og prædikede for Ånderne, som vare i Forvaring, som fordum vare genstridige, dengang Guds Langmodighed ventede i Noas Dage, medens Arken byggedes, i hvilken få, nemlig otte, Sjæle bleve frelste igennem Vand 1.Pet 3:18-20)

Jesus sagde jo også til Nikodemus (Johs. 3:5), at et menneske ikke kunne indkomme i Guds rige uden at det var blevet døbt. Selv Jesus måtte døbes for at opfylde alt hvad ret er. Røveren på korset havde jo ingen mulighed for at blive døbt inden han døde, og derfor blev han ikke frelst med det samme. Han kom ikke til Guds rige, men til åndeverdenen, hvor han ligesom de på Noas tid (jfr. citat ovenfor) fik omvendelsens evangelium forkyndt, og gennemgik en forberedelsestid inden han kunne komme der hvor Gud og Kristus er.

Thi derfor blev Evangeliet forkyndt også for døde, for at de vel skulde være dømte på Menneskers Vis i Kødet, men leve på Guds Vis i Ånden. (1.Pet 4:6)

Kæd lige 1.Pet. 4:6 sammen med 1.Pet 3:18-20 ovenfor. Det var derfor de udførte stedfortrædende dåb for afdøde i Kristi oprindelige kirke:

Hvad ville ellers de udrette, som lade sig døbe for de døde? Dersom døde overhovedet ikke oprejses, hvorfor lade de sig da døbe for dem? (1.Kor.15:29)

for at de ved stedfortrædere på jorden kunne modtage dåben, som er nødvendig for at komme ind i Guds rige. Jeg går ud fra at det var det, der skete for røveren på korset.

Jeg siger dig, at der er ting der er gået tabt. Derfor siger vi at Gud og Kristus har åbenbaret ting til jorden igennem en Guds profet i vores tid.

Jesus siger .. den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort ..
Det er da et stort og vidunderligt løfte!
Jesus siger ikke ... " .. undtagen altså de allergroveste forbrydere, og kun hvis de angrer dybfølt og oprigtigt!"

Vi er slet ikke uenige om dette. Der er tilgivelse for de allergroveste synder. Jeg er blot usikker mht. mordere. Ved det ikke. Fordi de har taget liv så er jeg i tvivl om, hvorvidt de kan have del i forsoningen.

Vi skal bare komme til Ham, præcis som vi er, og blive i Ham, så bliver Han i os, og vi bærer megen frugt!
Det har Jesus nemlig lovet, og Hans løfter er til at stole på!

Det kan vi heller ikke blive uenige om. Blot så mener jeg at den måde man "kommer til ham" er gennem tro på Kristus og omvendelse fra sine synder. Vi kan ikke blot med munden bekende tro på Kristus og så blot fortsætte med de forkerte ting. Så bedrager vi os selv. Herren forventer at vi går fremad og opad (lægger vor hånd på ploven) og forsøger at leve vort liv på en sådan måde at vi igennem Forsoningens kraft kan blive gjort til bedre mennesker. Det er dejligt at vi kan stole på Ham, men Han skal også kunne stole på os. Og jeg er fuldt ud enig med dig i at frelse ikke kan opnås alene i kraft af vore egne gerninger. De gode gerninger må kombineres med tro på Kristus og oprigtig omvendelse. Så kan han komme til at gøre sit værk i os. Uden hans forsoning så var vi fortabt.

Mvh
John

Hej Buus.

Blot til det med hvorvidt mordere kan have del i forsoningen eller ej.
David, som havde foranlediget drabet på Urias for at få Batseba, fik tilgivelse, da han, afsløret af profeten Natan, bekendte og angrede sin synd og bad om tilgivelse. Jf. også Sl. 51, hans bodssalme ved den lejlighed.
Jesus siger, at der er tilgivelse for al synd og bespottelse - undtagen bespottelse mod (NB ikke "synd mod") Helligånden, fordi han er den der skaber troen på Jesus og overbeviser om synd, retfærdighed og dom.
Så jo, der er også tilgivelse for en morder. Både for en "korporlig" af Peter Lundin-slagsen og for dig og mig, der har overtrådt budet ved at blive vrede på vores brødre og søstre og skælde dem ud for tåber, dårer og meget mere...

Mvh. Anne.

Ok, tak for forklaringen Anne.

Mvh
John

En lidt anden vinkel på det:
Er enig i at der ikke findes nogen synd mod Guds bud så stor at den udelukker synderen fra at modtage tilgivelse.
Men jeg synes ikke du fik understreget at selvom vi naturligvis selv skal gøre hvad vi kan for at holde Guds lov, så er det Åndens frugter som skal omskabe os - de frugter som kommer af sig selv efter man er blevet kristen

I Kristus Jesus, vor Herre!

JesusFreakDK

Hej JesusFreak, du skriver

Men jeg synes ikke du fik understreget at selvom vi naturligvis selv skal gøre hvad vi kan for at holde Guds lov, så er det Åndens frugter som skal omskabe os - de frugter som kommer af sig selv efter man er blevet kristen

Hmm - måske er vi enige, måske ikke helt. Vi er jo grenene - og hvornår har man set frugter omskabe grene?
Jeg tror du tænker på helliggørelsen?

Men Jesus er jo træet, troens skaber og fuldender, og iklædt ham retfærdiggøres og helliggøres vi.

Åndens herlige frugter er: kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse (Gal 5,22-23).
Men de gør det jo ikke af med gamle Adam!

kristina

p.s.!

Hej igen JesusFreak .. jeg vil lige supplere med et klargørende link, jeg lige fandt om helliggørelse ..

kristina

Det er egentlig meget enkelt. Synd er lig Helvede, hvis du ikke har den frelsende tro og angrer de synder du begå. Hvis du ikke vil bekende dine synder, så bliver de heller ikke tilgivet, og dermed vil de føre dig til falds på dommens dag - derfor er syndserkendelsen så vigtig i en kristens liv.

Hej

jeg vil sige at lever man som livsstil som fjende af Kristi kors, så går manfortabt , det siger Paulus mener jeg, hvis forsoningsværket ikke er aktivt i ens liv, så er der jo ikke noget der gør at Gud vil lukke en ind i himmelen.

Ole