Jeg fik desværre aldrig noget svar på mit spørgsmål.

Hej Raven

Dette er mit første indlæg på JesusNet og denne her debat var den umiddelbart mest interessante jeg kunne finde, så jeg kaster mig ud i den. Ved simpelthen at nikke genkendende til dit spørgsmål til Claus.

For i min forestillingsverden er et almægtigt væsen, Gud, naturligvis også i stand til at begrænse sig selv.

MVH Danni

Hej Claus

Hvis Gud ikke er i stand til, ikke magter, at begrænse sig selv, så kan Han vel ikke kaldes Almægtig?


Hvis det almægtige væsen selv vælger at begrænse sig selv, f.eks sin Alvidenhed, så er det rigtigt, at Han ikke ved alt, men Han kunne godt, hvis Han ville. Men det vil Han ikke, ellers havde Han vel ikke truffet beslutningen til at begynde med.


Tillad mig en analogi:
Hvis jeg finder en nær vens dagbog, så har jeg magt til at få et indblik i noget, der ikke vedkommer mig. Jeg kan så vælge at bruge min magt til at læse eller lade være. Jeg vælger at lade være og begrænser dermed min viden om den person. Men det er stadig i min magt at læse bogen.

Pointen kunne være, at Gud godt kan være Almægtig uden at gør bruge af den i fuldt omfang. Det gør ikke Guds Almægtighed mindre, tværtimod.

MVH Danni

Hej Ateist

Jeg havde vist glemt at svare på dit indlæg - beklager; men - håber jeg - bedre sent end aldrig, så her er et svar på falderebet.

Du spørger, kort sagt, om man virkelig er fri i Paradiset, hvis man ikke har mulighed for at ombestemme sig og vælge fællesskabet med Gud fra.

Jeg holder fast i, at når man først er i Paradis, har man ikke mulighed for at gøre sit valg om. Man er endegyldigt sat fri fra synd, sorg og smerte. Du spørger så, om det ikke er en begrænsning af friheden. Det mener jeg - overraskende nok - ikke. Jeg mener, at al anden frihed har den indbyggede "fejl", at den indeholder muligheden for at ødelægge sig selv. Altså frihed kan, hvis anvendt "forkert", vendes til uafvendelig ufrihed. Denne "fejl" indeholder den paradisiske, guddommelige frihed ikke. Så det er faktisk al anden frihed, der er begrænset.

Og så bruger du i øvrigt denne formulering: "friheden [er] da netop blevet valgt fra for én, hvis man ikke har lov at ombestemme sig."
Hvis det forholdt sig sådan, var det naturligvis rigtigt, at det ikke var nogen reel frihed. Men nu er muligheden for ombestemmelse jo ikke noget, der er blevet fra for én; det er derimod én selv, der har fravalgt muligheden.
Desuden ville muligheden for en så radikal ombestemmelse jo være et tegn på fejlbarlighed, for så måtte jo mindst ét af standpunkterne (det før og/eller det efter ombestemmelsen) være forkert, subjektivt så vel som objektivt. Og så ville man jo ikke være fri fra fejlbarligheden.

mvh
Nikolaj

Tråden lukkes hermed pga. længde.
Sidste indlæg er flyttet over i "Kirke og tro"

kristina