Overordnet set mener jeg dog, at det er negativt, for en dåb er trods alt en dåb, og mon ikke Helligånden kan finde en vej, også uden om ikke-troende forældre. Det er trods alt ikke forældrenes tro, der frelser. Gud har ikke børnebørn.

Hej Lord Dean,

jeg mener, at det er en bekymrende udvikling, at færre og færre forældre vil have deres barn døbt i den kristne kirke. Fordi vi i dåben får Helligånden som gave og bliver gjort til Guds børn, indpodet i Kristus, og det går man glip af, i fald man ikke bliver døbt.
Jeg er af den overbevisning, at man ved barnedåben får lagt kimen til senere tro, også nogen gange uden oplæring. Jeg har dog ikke konkrete bibelsteder, der underbygger det, det bygger alene på min Kirkes lære. Men det er jo også lige så godt som Bibelen for mig, som er katolik. Jeg ville dog gerne kunne henvise til et Bibelsted, som du som protestant kunne bruge, men jeg har altså ikke noget. Desværre. Beklager.

Jeg selv kom til tro på baggrund af min barnedåb, jeg blev døbt, da jeg kom til Danmark som 8 mdr. gammel baby. Tænk at jeg hele tiden har været Guds barn, selvom jeg slet ikke var klar over det!!! Det er da stort. (Jeg blev kristen for fem år siden ligesom kristina ordstyrer her i forumet).

Jeg er af den overbevisning, at man ved barnedåben får lagt kimen til senere tro, også nogen gange uden oplæring.

Ligger der ikke lidt i ovenstående, at chancerne for at Gud åbenbarer sig for en er større hvis man er døbt, end hvis man ikke er døbt? Altså at man er bedre stillet i forhold til frelsen end den der ikke bliver barnedøbt?
Dette er ikke en tanke jeg bryder mig om... Jeg mener, at Helligånden arbejder lige hårdt på at omvende både døbte og udøbte.
(Dertil mener jeg også, at man først åbner for dåbens gaver ved den personlige omvendelse, og man har altså ikke nogen gavn af dåben førend man har omvendt sig. ...

... Dermed også sagt, at jeg ikke mener, at et spædbarn kan have en frelsende tro.)

Det er jeg ikke helt enig i. Jeg mener, at den, der er døbt, er frelst, med mindre han eller hun fornægter dåbens gave. Det hænger nok sammen med min opvækst i Indre Mission. Jeg tror ikke, vi skal "længere væk" end til Luthersk Missionsforening, før man finder den samme holdning, som du beskriver, altså at omvendelse er nødvendig for frelsen. Det hænger måske sammen med, at LM er en anelse mere lavkirkelig end IM.

Vil det sige, at du mener, at alle spædbørn automatisk går fortabt, hvis de dør?

Der står vel ikke nogen steder at dåben alene er nok til at blive frelst? Det gør der mig bekendt ikke. Jeg mener at Bibelen er meget klar omkring, at dåb og tro er forudsætningen for frelse. ...

... Det sprængende punkt bliver så om man mener, at spædbørn kan have en frelsende tro eller ej, Hvilket jeg ikke mener de kan have. ...
Her hælder jeg nok til den forståelse af arvesynden som Apostolsk kirke og pinsekirken har. Nemlig at Arvesynden først og fremmest har den konsekvens at vi skal lide den fysiske dø, og sekundært, at når vores bevidsthed udvikles, så vil vi også pådrage os den åndelige død. Spædbørn går altså ikke automatisk fortabt blot fordi deres forældre ikke har døbt dem, men de har et "frikort" indtil de når en alder hvor de begynder at blive bevidste om deres handlinger.

Netop. Dåb og tro er uløseligt sammenknyttede. Derfor kan man ikke tale om dåben alene, fordi man ikke kan frelses ved dåben uden tro; men derimod kan man godt sige troen alene, fordi der ikke findes nogen sand tro uden dåb (eller ønske om dåb).

Hvis dette passer, så må man jo i dåbsgave også få troen, da du jo mener, at alle døbte spædbørn bliver frelst hvis de skulle gå hen og dø. Hvor finder du et bibelsk belæg for denne automatik? Hvor står der, at vi i dåbsgave også modtager troen, eller at vi per automatik umiddelbart inden dåben får troen?
... Men hvis man tror på denne automatik, hvor gammel må man så være for at denne automatik gælder? Gælder den indtil barnet er 1 år, 3 år, 5 år, 10 år eller 14 år?

Hej Lord Dean.

Hvor står der i Bibelen, at spædbørn ikke kan have en frelsende tro? Så vidt jeg ved, står der ikke beskrevet nogen øvre eller nedre aldersgrænse for, hvornår man kan have det.
Desuden, hvis troen er en gave fra Gud, hvad er det så, der forhindrer den Almægtige i at skabe og skænke troen i og til et spædbarn såvel som den voksne?
Ellers afhænger den frelsende tro jo af en kvalitet hos mennesket (forstand, bevidsthed eller lignende), hvilket også må betyde, at hvis man mister forstand og bevidsthed ved demens eller lignende, så mister man den frelsende tro og er håbløst fortabt?
Eller for at være lidt drilagtig: Falder du fra hver nat - i og med at du falder i søvn og bliver ubevidst - for så at komme til tro igen, når du vågner?

Og hvor finder du belæg for din frikort-tanke? Alene det faktum, at spædbørn kan dø, tyder ikke på noget frikort. Den fysiske død er ligeså meget straf for synd som den åndelige død er.

Mvh. Anne.