Hejsa - jeg har et andet sted i debatten diskuteret ånder bl.a. fra åndernes magt - hvilket ledte mig til at stille et nyt spørgsmål: Når nogen mennesker oplever kontakt med "den anden side", så har vi en tendens til at fokusere på de negative kræfter, og det er da klart nok - da det er dem der påvirker os negativt og dermed er mest ødelæggende for vores dagligdag - ja måske endda i visse tilfælde for vores liv. På den anden side nævner bibelen flere slags "positive" ånder, skytsånder, Engle, Keruber og Serafer er dem jeg kender til. Jeg ville for det første gerne ligge op til at folk der har oplevet engle af en hvilken som helst slags afgiver et vidnesbyrd, da jeg ville blive utrolig glad over at vide at de findes og stadig viser sig i dag. Derudover ville jeg gerne høre om der er nogen der kender de forskellige engles specifikke "arbejdsopgaver" hvis man kan sige sådan - hvad laver de idag - beskytter englene nogen mennesker, der er føler jeg mange spørgsmål knyttet til dette emne, så jeg vil glæde mig til en debat om emnet.

Kærlig Hilsen
Christian Henriksen.

Ps. Kan det passe at Lucifer var en engel af typen Seraf (dem med 6 vinger)?

Hejsa

Jeg tror på engle og har hørt et meget stærkt vidnesbyrd, som jeg gerne vil henvise til:

http://www.herning.kfum-kfuk.dk/forkyndelse/vis_artikel.php?id=2

Jeg har selv dette fotografi, som er lavet udfra en kopi af negativet. For mig at se kunne det godt være en engel, men jeg kan selvfølgelig ikke gardere noget.

Guds fred, Britt

Jeg skulle mene at Satan var en Kerub. Har hørt det fra min præst.

Men Det med skytsånder og så videre: Der var engang (Tro ikke at det er et eventyr og det er ikke så lang tid siden) en dame der boede i Kina. Hun var kristen. Hun boede tæt på den aller mest FRYGTEDE gade i Kina. Der var Triade krige (Triade= en KÆMPE organiceret bande) næsten hver dag. Hun ville ikke finde sig i at de udøvede vold på den måde mere, så derfor gik hun derind mens at der var nogen oppe og slås og begyndte at forkynde evangeliet.

De blev bange for hende og løb deres vej. Hun forstod ikke hvorfor men der var nogen som i en slags chok tilstand ikke KUNNE bevæge sig. Da de var faldet til ro spurgte hun hvorfor at de blev bange. Han forklarede hende at der stod to høje personer klædt i hvidt og havde store hvide vinger bag hende. Hun er overbevist om at det var engle.

Ved ikke om du tror på det men det gør jeg. Amen!

Hejsa.
Nu bliver jeg lidt i tvivl - jeg er sikker på at Satan også var en engel - men jeg havde fået opfattelsen af at han var en Seraf - en seksvinget engel. I følge det jeg har hørt, som jeg selvfølgelig ikke kan huske hvorfra *S* - skulle hans 6 vinger så hver være symbol på forskellige tilstande eller egenskaber - som f.eks. kærlighed. Derfra har jeg så hørt at han i sit oprør mod gud kun brugte de to af de seks vinger og derfor faldte ned - men det er der måske nogen her i debatten der kan klarlægge bedre - end jeg.
Dog kan det måske også være at serafer og keruber er to betegnelser for den samme slags engel?

Kasper B - Jeg tror på engle, og synes at det er en smuk historie du fortæller, den vidner om at englene beskytter et menneske som i sin frygt sætter sig ud over sig selv og konfronterer sin frygt med sin kærlighed - dette er klart et eksempel til efterfølgelse...

Kærlig Hilsen
Christian Henriksen

Ifølge gammel jødisk overlevering var Satan ganske vist en engel. Men bestemt ikke en kerub, som er en kriger, så det tror jeg den præst har misforstået. Satans navn, Lucifer, betyder lysbærer og han var, igen ifølge jødisk overlevering, selveste chefen for lovprisningsenglene og de er så vidt jeg erindrer, netop seraferne. Men han kan ikke selv gå under den betegnelse, fordi han var chef for dem og som sådan det, vi forstår ved en ærkeengel. Ærkeengel er dog igen en forkert betegnelse, fordi det er en gruppe af engle, som ikke nødvendigvis har nogen chefstilling.

Men uanset hvordan man vender og drejer det, så er det for mig at se en værre gang plidderpladder. For det første fordi det er ligegyldigt i forhold til vores tro og for det andet fordi det er noget, vi simpelt hen ikke har skyggen af chance for at vide noget om.

Men jo, jeg tror også på engle og har lignende historier om engle, der viser sig for mennesker. Jeg kender iøvrigt et søskendepar, hvor den ene af og til ser engle og den anden af og til ser dæmoner. Det kan man så mene om, hvad man vil, men så længe det virker til styrkelse af din overbevisning, så er det for mig at se udmærket.

Per

Hej Per - jeg vil give dig ret i alle de ting du siger. Vi har jo ikke en "jordisk" chance for at vide noget om engle og den slags åndelige væsener.
Til dels så ønskede jeg at høre mere om dem for at få styrket min overbevisning om dem, men til dels er det også fordi jeg mener at folk i dag i 99% af alle tilfælde kun hører om de "onde" ånder... Det er selvfølgelig fordi engle er en velsignelse og ikke til plage og fare for hele familien, men jeg tror at det er mindst lige så vigtigt som kristen eller blot som menneske at vidne om dem, som det er at vidne om de mere onde ånder. Man får jo nærmest indtrykket i dette moderne - til tider følelseskolde samfund at gud har forladt os, og at den onde side har vunden. Det blev jo blandt andet proklameret af Karl Marx (som nok havde en pointe i sin "religion er opium for folket").
Jeg ved udemærket godt at det naturligvis ikke forholder sig sådan, men , ak ja jeg bliver engang i mellem i tvivl - og er der noget til at modvirke tvivl - så er det positive vidnesbyrd om guds kærligheds væsens virke på jord...

Kærlig Hilsen
Christian Henriksen

Hej Per.

Holbo skrev:
Satans navn, Lucifer, betyder lysbærer og han var, igen ifølge jødisk overlevering, selveste chefen for lovprisningsenglene og de er så vidt jeg erindrer, netop seraferne.

Nej. Satans navn er "Satan", ligesom Pers navn er "Per" (ingen sammenligning!).

"Lucifer" er den latinske oversættelse af det græske ord "phosphoros", der betyder "lysbringer" eller "morgenstjerne" (og i øvrigt kan genfindes i vores "fosfor", der udsender lys, når det reagerer med ilt).

"Lucifer" referer ikke til Satan, men til Babylons konge, der bliver ironisk omtalt som "strålende morgenstjerne":

"v3 Den dag Herren giver dig fred for din møje og pine og for det hårde arbejde, som blev pålagt dig, v4 skal du synge denne spottesang om Babylons konge: ...
v12 Tænk, at du faldt fra himlen, du strålende morgenstjerne! Du er slynget til jorden, du som besejrede folkene." (Es 14,3-4, 12)

At referere til Satan som "Lucifer" (el. "morgenstjerne") er måske ikke så velvalgt, når man ser, hvordan Kristus omtaler sig selv i Johannes Åbenbaring:

"Jeg, Jesus, har sendt min engel for at vidne om dette for jer i menighederne. Jeg er Davids rodskud og ætling, den lysende morgenstjerne." (Åb 22,16)

Tak for oplysningen. Du har naturligvis ret. Ikke desto mindre mener jeg godt, man kan sætte de to navne i samme bås. Ikke fordi de er det samme, men fordi man forbinder dem i dag. Sådan forstået, at både Satan, Lucifer, Beelzebul og Ba´al er navne, der står for det onde. Hvorfor navnet Lucifer har vundet indpas på denne måde er jeg lidt usikker på, men HVIS dette navn hører hjemme i den kategori, finder jeg netop, at det giver mening, at Jesus på den måde genindfører lyset, ligesom Jesus i visse henseender ses som "den anden Adam."

Per

Det er et meget bredt emne du har givet dig i kast med. Du spørger om nogen har set engle, jeg har personlig ikke set nogen, men jeg kender mennesker der har set engle. Det viser sig hver gang, at det har været i forbindelse med særlige begivenheder f.eks. ved døden eller når mænd var i havsnød.

Ser vi i bibelen, så er de skrifter hvori engler forekommer nogle af de nyeste skrifter i NT, og mange vil mene at de skrifter er inspireret af f.eks. de påvirkninger israelitterne fik under deres eksil i Babylon.

Mange af de skrifter der ellers omtaler englene og deres rangstier osv. tilhører genrene apokalypse og apokryferne og er ikke kanoniske dvs. kom ikke med i bibelens skrifter (i vulgata dvs. vores bibel), men tager du bibelen i den ortodokse kirke, findes mange af de tekster der og de bliver regnet med til den autoriserede bibel.


Jeg læste også foreden at en af pluralismens følger var at menneskerne mer eller mindre skabede sig sin egen gudsopfattelse, og deriblandt var tanken om en personlig skytsengel meget fremhærkende.

Personlig synes jeg at det er nemmere som min bestemor altid sagde, lad det op til Gud om du får sådant noget at se, fordi ser du engle så er det fordi Gud synes at du skal se dem eller har brug for at se dem

venlig hilsen

Mig