I 2. skabelsesberetning nævnes der 4 floder som udspringer i Edens have/paradis. Bla. Hiddekel og frat som er Mesopotamiens to hovedfloder.

Disse udspringer i det armeniske bjergland, som afgrænser Mesopotamien mod NORD (man forestillede sig altså paradis som en oase oppe i disse uopnåelige bjerge hvor datidens mennesker naturligvis aldrig havde været...)

I 2,8 hører vi til gengæld at haven ligger mod ØST. Det er vel åbenlyst at der er tale om 2 sammenredigerede historier (altså ikke bare en sammenredigering af "præsteskriftet" og "jahvisten" - men også i disse to beretninger er der sammenflettede traditioner)

Nok er Gud hævet over logik - men det virker da omsonst at haven på en gang skulle kunne ligge både i nord og i øst. Nu ved jeg at kristne selvfølgelig - uanset hvilke soleklare beviser videnskaben frembringer - nægter at se sandheden i øjnene (jeg forstår godt at det er svært at se sit livsgrundlag styrte sammen ) Men jeg kunne godt tænke mig at høre hvilke fantasifulde udflugter vi skal ud på, for at få forklaringen på dette.

NB: Mener i at Biblen (skabelsesberetningen) er guds ord?

Hej Cupiditas og velkommen

Du skriver i din profil at du er interesseret i hardcore facts og hvem er ikke det?

Vi lever i en tid hvor videnskaben på mange måder har givet dødsstødet til religiøse opfattelser, men i islam er det faktisk omvendt. Hvor Bibelen mange steder modsiger videnskaben, forklarer Koranen rent faktisk mange videnskabelige kendsgerninger.

Koranen er udelukkende Guds ord og Hans ord og viden er ikke afhængig af tid og sted, eftersom det er Ham selv der har skabt tid og sted.

”Og Han er Den, der skabte natten og dagen og solen og månen. Alle himmellegemer svømmer let omkring i deres kredse.” Qur´an 21:33

På profeten Muhammeds tid var det ikke kendt, at de forskellige planeter kredsede rundt i deres egne baner.

”Og det er Ham, som har udbredt jorden og anbragt bjerge og floder på den. Og af alle frugter skabte Han på den to køn. Han lader natten dække dagen. Sandelig, i dette er tegn for folk, som tænker sig om.” Qur´an 13:3

”….Og Han sender vand ned fra himlen og frembringer derved forskellige planter i par.”
Qur´an 20:53

Gud åbenbarede Koranen for over 1400 år siden og først i det tyvende århundrede har videnskaben fundet ud af, at planter også er skabt med køn. Desuden indeholder Koranen mange andre videnskabelige kendsgerninger, som først i nyere tid, er blevet opdaget af videnskabsmænd.

Jeg skal ikke trætte med flere vers blot henvise til følgende hjemmeside:

http://www.islamisk.dk/quran/default.asp?side=artikel&id=2

Kunne et menneske som Muhammed vide det dengang?


Mvh.

Shakir

Hej Cupiditas

Jeg plejer at byde folk velkommen første gang, jeg svarer på et af deres indlæg. Det burde jeg vel også gøre med dig, men på den anden side ville jeg nok overveje at lade dig blive udenfor, i fald du stod på mit dørtrin og kævlede.
Hvorfor? Jo, lad os se på, hvad du skriver:

... Nu ved jeg at kristne selvfølgelig - uanset hvilke soleklare beviser videnskaben frembringer - nægter at se sandheden i øjnene (jeg forstår godt at det er svært at se sit livsgrundlag styrte sammen ) Men jeg kunne godt tænke mig at høre hvilke fantasifulde udflugter vi skal ud på, for at få forklaringen på dette.

Er det ikke det, man kalder en unødvendig provokation? Den lægger jo ikke ligefrem op til en saglig debat, vel? Desuden er den jo i modstrid med det regelsæt, som vi har her på debatten, det går, hvad man end mener om det, under navnet "Netiketten", men det har du selvfølgelig læst, ikke sandt? Ellers er her et link. Kig f.eks. under pkt. 1, 3, 4, 5 og 6.
Og så vil jeg egentlig også foreslå, at du ændrer lidt i din signatur:

"Og Abraham greb kniven og rakte hånden ud for at slagte sin søn." (now THATS religion)

Som jo for det første er endnu en unødvendig, dialogblokerende provokation, og for det andet er lidt af en selvmodsigelse, for som enhver, der kan præstere at læse mere end to linier af gangen, kan læse i de næste to vers: "Men Herrens engel råbte til ham fra himlen: »Abraham, Abraham!« Han svarede ja, og englen sagde: »Læg ikke hånd på drengen, og gør ham ikke noget! ...«" (1 Mos 22,11-12).
Men jeg er da tilbøjelig til at give dig ret: Dette er religion! Den nådige Gud vil ikke, at Abraham skal ofre sin søn, men lader en vædder dø i stedet.
Og for at det ikke skal være nok, så har ud også skrevet flg. i din profil:

interesseret i hardcore facts (dvs. historiske - ikke: "jo Jesus, altså han fløj jo op til himlen osv..."

Det er vel også ment som en provokation, ikke sandt? Igen: Det kan godt være, at du måske skulle ændre det, ellers får vi andre måske det udtryk, at du er en kende fordomsfuld.

Vi er så mange stakkels uvidende kristne her på debatten, som bare venter på at blive overbevist af religionskritikkens kloge argumenter, så gør det ordentligt!

I øvrigt er svaret på dit spørgsmål da rimelig simpelt. Haven havde selvfølgelig lagt "ude mod øst" i forhold til der, hvor Mosebøgernes læsere boede. Jeg forstår ikke rigtig, hvordan Mesopotamien kommer ind i billedet. Og ja, jeg tror, at Bibelen (inkl. skabelsesberetningerne), er Guds Ord.

mvh
Nikolaj

"på den anden side ville jeg nok overveje at lade dig blive udenfor, i fald du stod på mit dørtrin og kævlede" - ""velsign dem som forbander jer" er det ellers ikke sådan det er (tjaeh - det er jo egentlig et godt spørgsmål da ordene mangler i de ældste håndskrifter...)

Men jo du har da ret. Der var da visse "unødvendige provokationer" i mit brev - jeg mente dem nu ikke så hårdt som du tolkede dem. Jeg troede nok at man godt ku ha en smule selvironi selvom man er kristen. Men måske var det bare endnu "en fordom"?

Mht. min signatur så vil jeg nu engang mene at jeg er i min gode ret. Den skal ikke ses som en provokation, men udtrykker hvad jeg føler ang. religion. Min pointe er: dette er jo netop hvad religion driver mennesket til - at dræbe dem de elsker.

Du prøver at få det til at se ud som om jeg har taget det ud af en kontekst og derved givet det en anden mening. Dette er ikke sandt. Vi kan vist begge blive enige om at Abraham VILLE (og det er det, der er min pointe...) have dræbt sin søn, hvis Gud ik havde stoppet ham. At du er uenig med mig i at religion driver (eller kan drive...) mennesket til at dræbe hinanden er noget andet - men min mening kan nu engang være ligeså god som din. Og jeg føler er jeg er beretiget til at sige den. Og hvor er det mere relevant end her???

Jeg håber at du kan se igennem fingre med at jeg er uenig med dig. Og jeg er sikker på vi er MEGET uenige om mange ting. Men jeg håber også du kan give plads til at ikke alle nødvendigvis tænker som jer - og at der er fair nok at være skidehamrende kritisk...

Men fortæl mig hvis du stadig mener at jeg bør ændre min signatur - jeg føler mig beretiget til at give udtryk for min mening - det er ikke (kun ) "unødvendig provokation"...

Hej Cupiditas, jeg tager det fra en ende af:

"på den anden side ville jeg nok overveje at lade dig blive udenfor, i fald du stod på mit dørtrin og kævlede" - ""velsign dem som forbander jer" er det ellers ikke sådan det er (tjaeh - det er jo egentlig et godt spørgsmål da ordene mangler i de ældste håndskrifter...)

Mangler de ord (Luk 6,28) i de ældste håndskrifter? Ikke mig bekendt (men jeg kan jo heller vide alt). I hvert fald: En velsignelse har ikke noget med sagen at gøre.

Jeg troede nok at man godt ku ha en smule selvironi selvom man er kristen. Men måske var det bare endnu "en fordom"?

Nej, det kan man skam godt. Og der behøver ikke at være noget "selvom".

Du prøver at få det til at se ud som om jeg har taget det [signaturen] ud af en kontekst og derved givet det en anden mening. Dette er ikke sandt. Vi kan vist begge blive enige om at Abraham VILLE (og det er det, der er min pointe...) have dræbt sin søn, hvis Gud ik havde stoppet ham.

Netop. Abraham bliver altså netop stoppet af det religiøse objekt, om jeg så må sige. Ergo: at dræbe sin søn - that's not religion.

At du er uenig med mig i at religion driver (eller kan drive...) mennesket til at dræbe hinanden er noget andet

Hvor har du dog det fra? Jeg er da enig med dig i, at religion kan drive mennesker til drab. Det er jo ikke et synspunkt, men en sørgelig kendsgerning.

... men min mening kan nu engang være ligeså god som din.

Vel ikke, hvis din mening er forkert.

Jeg håber at du kan se igennem fingre med at jeg er uenig med dig. Og jeg er sikker på vi er MEGET uenige om mange ting. Men jeg håber også du kan give plads til at ikke alle nødvendigvis tænker som jer - og at der er fair nok at være skidehamrende kritisk...

Som du nok kan se, hvis du ellers følger lidt med i debatten, så giver vi masser af plads til, at folk, som vi er hamrende uenige med, kan give luft for deres synspunkter på lige fod med alle andre.

Men fortæl mig hvis du stadig mener at jeg bør ændre min signatur - jeg føler mig beretiget til at give udtryk for min mening - det er ikke (kun ) "unødvendig provokation"...

Måske skulle du vælge et udtryk, der var mere "kontekstuelt". Der skulle jo være nok af grusomme ting i Bibelen at tage af, har jeg hørt.

Må jeg spørge, hvad du egentlig er interesseret i? Jeg svarede faktisk på dit spørgsmål før, men det har du ikke kommenteret. Er du overhovedet interesseret i debat?

mvh
Nikolaj

Hej Nikolaj - tak for dit svar.

Okay - fra toppen af:

(Nu har jeg endelig fundet ud af hvordan man laver de der smarte citatsfirkanter)

Mangler de ord (Luk 6,28) i de ældste håndskrifter? Ikke mig bekendt (men jeg kan jo heller vide alt).

Se Matt 5,44

Netop. Abraham bliver altså netop stoppet af det religiøse objekt, om jeg så må sige. Ergo: at dræbe sin søn - that's not religion.

Problemet, i dette tilfælde, er ikke konsekvensen (at Gud stopper Abraham). Problemet er Abrahams ("den troendes") sindelag. Religiøse mennesker sætter deres tro højere end menneskeliv. Tilmed deres elskedes liv... Ergo: at være villig til at dræbe sin søn - THAT´S RELIGION!!!

Jeg er da enig med dig i, at religion kan drive mennesker til drab. Det er jo ikke et synspunkt, men en sørgelig kendsgerning.

Enig - hvorfor støtter du så noget så bestialsk?

Vel ikke, hvis din mening er forkert.

Hvor er det jeg tager fejl? Hvem sidder med den endegyldige sandhed (og lad nu være at sige Gud )

Som du nok kan se, hvis du ellers følger lidt med i debatten, så giver vi masser af plads til, at folk, som vi er hamrende uenige med, kan give luft for deres synspunkter på lige fod med alle andre.

Herligt!

Måske skulle du vælge et udtryk (citatet), der var mere "kontekstuelt".

Som jeg har bevist er det ikke taget ud af en kontekst... Det illustrerer Abrahams sindelag!!!

Der skulle jo være nok af grusomme ting i Bibelen at tage af, har jeg hørt.

Du læser måske ikke selv iden...?

Og jo jeg er meget interesseret i debat - men nu kom vi jo ligesom ud på et sidespor, ikke...

Mvh. Cupiditas

Hej Cupiditas

Min indignation er ved at have lagt sig, og måske kan vi alligevel forstå hinanden. Du skriver:

Mangler de ord (Luk 6,28) i de ældste håndskrifter? Ikke mig bekendt (men jeg kan jo heller vide alt).

Se Matt 5,44

Jeg kan ikke rigtig se meningen med at henvise til Mattæus. Er det fordi, der er forskel på de to skriftsteder? Afsnittet om fjendekærlighed i Luk 6 er jo noget længere og mere detaljeret end det i Matt 5, så det kan vel ikke undre, at Lukas har passager med, som Mattæus ikke har.

Problemet, i dette tilfælde, er ikke konsekvensen (at Gud stopper Abraham). Problemet er Abrahams ("den troendes") sindelag. Religiøse mennesker sætter deres tro højere end menneskeliv. Tilmed deres elskedes liv... Ergo: at være villig til at dræbe sin søn - THAT´S RELIGION!!!

Okay, du har da på en måde ret. At ville slå sin søn ihjel virker jo ikke særlig sympatisk. Men hvis man ser på sammenhængen, kan man jo sige, at denne passage er med til at markere forskellen mellem primitiv stammereligion (under hvilke børneofringer ikke er et ukendt fænomen) og jødedom.
Og i øvrigt: Hvis Gud den Almægtige personligt bad dig om at ofre din egen søn, hvor let ville du så have ved at sige nej?

Jeg er da enig med dig i, at religion kan drive mennesker til drab. Det er jo ikke et synspunkt, men en sørgelig kendsgerning.

Enig - hvorfor støtter du så noget så bestialsk?

Jeg støtter jo heller ikke religion som fænomen, men derimod netop den kristne religion. Og der, hvor jeg kommer fra, slår vi altså ikke folk ihjel i Guds navn.

Hvor er det jeg tager fejl? Hvem sidder med den endegyldige sandhed (og lad nu være at sige Gud )

Tjah, hvis jeg ikke må nævne Gud, så tror jeg ikke, jeg vil nævne nogen som indehaver af "den endegyldige sandhed".
Hvor du tager fejl? I mine øjne tager du fejl, når du skriver: "min mening kan nu engang være ligeså god som din." I hvert fald, hvis du mener, at vores holdninger er lige rigtige. Det ville jo gøre enhver debat meningsløs.

Der skulle jo være nok af grusomme ting i Bibelen at tage af, har jeg hørt.

Du læser måske ikke selv iden...?

Jo, det gør jeg da. Det var egentlig bare ment som en lille ironisk hentyden til, at religionskritikere ofte er særdeles kvikke til at finde massakrer og andre grusomheder i det Gamle Testamente.

Og jo jeg er meget interesseret i debat - men nu kom vi jo ligesom ud på et sidespor, ikke...

Jo, det kan der da være noget om. Men lad mig så høre, om du har nogen kommentarer til mit svar på dit spørgsmål om Edens Have?

mvh
Nikolaj

Hej Nikolaj.

Jeg forstår din kritik af min "unødvendige provokation" og har nu slettet det "værste" på min profil - men mit citat vil jeg nu gerne beholde. Jeg håber vi har lagt den dårlige start bag os, da jeg netop har oprettet en profil herinde for at komme i debat med sådan nogle som dig, fordi jeg synes det er interessant at høre synspunkter fra folk der er så stærke i troen - især når der er "belæg" for det...

Men altså:

Okay, du har da på en måde ret. At ville slå sin søn ihjel virker jo ikke særlig sympatisk. Men hvis man ser på sammenhængen, kan man jo sige, at denne passage er med til at markere forskellen mellem primitiv stammereligion (under hvilke børneofringer ikke er et ukendt fænomen) og jødedom.

God pointe...

Hvis Gud den Almægtige personligt bad dig om at ofre din egen søn, hvor let ville du så have ved at sige nej?

Jeg ville nok henvende mig til en af de andre guder - der er jo nok at vælge imellem har jeg hørt!

Jo, det gør jeg da. Det var egentlig bare ment som en lille ironisk hentyden til, at religionskritikere ofte er særdeles kvikke til at finde massakrer og andre grusomheder i det Gamle Testamente.

Nogen skal jo gøre det når i ikke selv vil...

Men lad mig så høre, om du har nogen kommentarer til mit svar på dit spørgsmål om Edens Have?

Ja vi vel hellere komme tilbage til det drejede sig om...

I mytologien (og man anser jo normalt skabelsesberetningen for en myte...) er det normalt at placere livets begyndelse "mod øst" - hvor solen stod op. Altså et fjernt og afsides sted. I Babylonien, havde man også en forestilling om en slags Edens have (Dilmun) som også lå "hvor solen står op" - altså "mod øst". Israelitterne var jo i deres mytologi i oldtiden påvirket af de omgivende kulturer: mesopotamisk, egyptisk og kanaanæisk. (vil du give mig ret i det?) Der kunne altså have været en "fælles forestilling" om livets begyndelse derude hvor solen/livet står op/begynder hver morgen...

Det er dette jeg forstår ved den vage beskrivelse, at haven lå "mod øst"

Straks efter denne oplysning for vi nu pludselig lokaliseret haven i et armensk bjergrige...(?) For mig virker det som en anden tradition der pludselig spiller ind. Nu siger du jo at du mener at Biblen er Guds ord - vil det så sige at du ikke mener at skabelsesberetningen er en myte? Og hvordan vil du i så fald forklare, at skabelsesberetningen er sammensat af forskellige traditioner. I P befinder vi os fx i et område hvor vandet ses som noget truende – sikkert fordi man boede i et område truet af oversvømmelser. I J befinder vi os derimod i noget der minder om en ørken – altså palæstinensiske vilkår. At skulle læse det som én historie vil jo gøre enhver skrupforvirret!?!?!

Hej Cupiditas

I mytologien (og man anser jo normalt skabelsesberetningen for en myte...) er det normalt at placere livets begyndelse "mod øst" - hvor solen stod op. Altså et fjernt og afsides sted. I Babylonien, havde man også en forestilling om en slags Edens have (Dilmun) som også lå "hvor solen står op" - altså "mod øst".

Jeg er helt enig med dig i, at "mod øst" har en symbolsk effekt i retning af "solopgang", "begyndelse" osv. Samtidig er det jo oplagt, at Edens have har været i nærheden af Eufrat-Tigris området, "civilisationens vugge".
Der er flere fortolkningsmuligheder mht. 2 Mos 2. Nogle af disse indebærer, at Edens Have var et bestemt geografisk sted, andre gør ikke. Personligt er jeg ikke helt overbevist om nogen af dem.

Israelitterne var jo i deres mytologi i oldtiden påvirket af de omgivende kulturer: mesopotamisk, egyptisk og kanaanæisk. (vil du give mig ret i det?)

Det tror jeg da godt, at jeg kan give dig ret i. Og skabelsesberetningens lighed med Gilgamesh-eposet er næppe tilfældig. Der er nok mange måder at fortolke disse ligheder mellem kulturer på. Jeg forstår det sådan, at det er overleveringer fra den oprindelige, monoteistiske kultur.

Der kunne altså have været en "fælles forestilling" om livets begyndelse derude hvor solen/livet står op/begynder hver morgen...

Lige præcis. Og dette, at elementer af den mosaiske skabelsesberetning kan genfindes i andre kulturer, er jo også underbyggende for, at betragte denne skabelsesberetning som sand på en eller anden måde.

Straks efter denne oplysning for vi nu pludselig lokaliseret haven i et armensk bjergrige...(?) For mig virker det som en anden tradition der pludselig spiller ind.

Men denne beliggenhed ved de fire store floders udspring skal måske ikke nødvendigvis forstås helt bogstaveligt, men mere som en understregning af, at dette er menneskehedens og civilisationens udspring. Det kan da sagtens være, at Gud i virkeligheden blæste sin livsånde i Adam lidt længere mod syd, hvad den forhistoriske arkæologi jo vistnok tyder på.

Nu siger du jo at du mener at Biblen er Guds ord - vil det så sige at du ikke mener at skabelsesberetningen er en myte?

Normalt foretrækker jeg bare at kalde skabelsesberetningen for en "beretning", fordi det klinger forholdsvis neutralt. Jeg synes, "myte" lugter lidt for meget af bronzealder-vandrehistorie.
Jeg mener, at Bibelen er Guds Ord, forstået på den måde, at de mennesker, som skrev Bibelen, var under Guds Ånds inspiration. Bibelen er ikke ufejlbarlig, netop fordi den er skrevet af mennesker (og du ved, errare humanum est), men samtidig er dens indhold sandheden, fordi, der ikke står noget i den, som Gud ikke vil, at der skal stå.

Og hvordan vil du i så fald forklare, at skabelsesberetningen er sammensat af forskellige traditioner. I P befinder vi os fx i et område hvor vandet ses som noget truende – sikkert fordi man boede i et område truet af oversvømmelser. I J befinder vi os derimod i noget der minder om en ørken – altså palæstinensiske vilkår. At skulle læse det som én historie vil jo gøre enhver skrupforvirret!?!?!

I min forståelse af mosebøgerne arbejder jeg altså hverken med J, E, P eller D, men blot med M for Moses.
Jeg mener, at 1 Mos 1 er en særskilt historie, en prolog om man vil, mens de følgende kapitler er en anden. De to historier beskæftiger sig jo også med vidt forskellige ting.
Jeg har desværre ikke tid til at uddybe mere, for jeg er på vej ud af døren. Men skriv endelig, hvis du vil have noget uddybet.

mvh
Nikolaj

Hej Nikolaj. Jeg ville gerne have skrevet noget før, men jeg har helt vildt travlt for tiden, da jeg læser til eksamen...

Men der er altså lige et par ting jeg gerne vil have uddybet.

I min forståelse af mosebøgerne arbejder jeg altså hverken med J, E, P eller D, men blot med M for Moses.

Jeg forstår ikke helt hvad du mener med dette... Vil det sige at du mener at Moses er forfatter til de 5 mosebøger? Betyder det at du anfægter den historisk-kritiske bibelforsknings resultater? Er dette den normale opfattelse blandt kristne? Når man nu engang kan påvise at mosebøgerne er så forskelligartede i deres stil og så mange af oplysningerne er indbyrdes modstridende. Hvorfor kaldes Gud både Elohim og jahve? Og hvorfor hører vi forskellige versioner af den samme historie (Skabelsen, Abraham osv...) Eller mener du måske at Moses er "redaktøren", der har sammensat alle disse forskellige vandrehistorier?

Bibelen er ikke ufejlbarlig, netop fordi den er skrevet af mennesker (og du ved, errare humanum est), men samtidig er dens indhold sandheden, fordi, der ikke står noget i den, som Gud ikke vil, at der skal stå.

Mener du således også at det er guds vilje at homoseksualitet skal straffes ved døden fordi det er en vederstyggelighed? Dette er noget jeg aldrig har forstået ved kristendommen! Tænk på Guds straf over Sodomas indbyggere - tænk på alle de mennesker - ganske normale som du og jeg, børn, kvinder osv. - er det retfærdighed? Er det en god Gud - er han værd at elske?

Jeg forstår det sådan, at det er overleveringer fra den oprindelige, monoteistiske kultur.

Hvilken "oprindelig monoteistisk kultur" tænker du på? 1. mosebog er da langt fra monoteistisk! Man kan da vidst højst tale om monolatri...

Mvh Cupiditas.

Hej Cupiditas

Undskyld det sene svar, jeg har ikke fået kigget på denne del af forummet den sidste lille uges tid.
Du skriver:

Jeg forstår ikke helt hvad du mener med dette... Vil det sige at du mener at Moses er forfatter til de 5 mosebøger? Betyder det at du anfægter den historisk-kritiske bibelforsknings resultater? Er dette den normale opfattelse blandt kristne?

Tro det eller lad være: Ja, jeg anfægter det bibelkritiske standpunkt, og ja, det er den normale opfattelse blandt klassiske kristne. Hvad jeg ikke forstår er, hvordan det kan undre dig så meget.

Når man nu engang kan påvise at mosebøgerne er så forskelligartede i deres stil og så mange af oplysningerne er indbyrdes modstridende. Hvorfor kaldes Gud både Elohim og jahve? Og hvorfor hører vi forskellige versioner af den samme historie (Skabelsen, Abraham osv...) Eller mener du måske at Moses er "redaktøren", der har sammensat alle disse forskellige vandrehistorier?

Jeg glemmer foreløbig, at du kaldte mosebøgernes indhold for "vandrehistorier", og giver dig til gengæld ret i, at Moses må have været en form for redaktør af 1 Mos. Jeg vil så mene, at Moses har været den direkte forfatter til de øvrige mosebøger (sin nekrolog fraregnet, den må være skrevet af f.eks. Josva).
At Gud kaldes for både Elohim og JHVH, eller, på dansk, Gud og Herren, ser jeg ikke noget mærkeligt i. I øvrigt går Gud jo i Bibelen under endnu flere navne end dem (hvoraf nogle dog er "i familie med" de to førnævnte): Hærskarers Herre, Adonaj, Jeg Er, Den Almægtige, Faderen, Ordet, Ånden osv. Det er jo universets herre, vi taler om, og hvordan skulle ét navn kunne dække hans omfang og storhed? Gud er ubegribelig, og sproget er utilstrækkeligt.
Jeg er helt med på, at vi hører forskellige versioner af skabelsen, og det ser jeg heller ikke noget galt eller utroværdigt i; men jeg mener da ikke, at der er flere versioner af beretningen om Abraham. Er det noget, du har belæg for at skrive?

Mener du således også at det er guds vilje at homoseksualitet skal straffes ved døden fordi det er en vederstyggelighed?

Nej! Se evt. Joh 8,1-11.

Dette er noget jeg aldrig har forstået ved kristendommen! Tænk på Guds straf over Sodomas indbyggere - tænk på alle de mennesker - ganske normale som du og jeg, børn, kvinder osv. - er det retfærdighed? Er det en god Gud - er han værd at elske?

Det er retfærdigt, ja. Sodomas indbyggere havde fortjent Guds straf, ligesom du og jeg og alle andre mennesker har. Det er noget helt grundliggende i kristendommen, at ingen kan sige sig fri for at have fejlet.
Men om det er godt og kærligt. Det er jo i hvert fald ikke godt på den tossegode, eftergivende måde. Jeg er sikker på, at alt (åndeligt) håb var ude for indbyggerne i Sodoma og Gomorra, undtagen for de få, som Herren lod forlade byen. Det var godt, at Gud straffede indbyggerne i Sodoma og Gomorra, på samme måde som det er godt, at samfundet straffer voldsmænd og mordere.
Og ja, han er værd at elske, for han har elsket først, som apostlen Johannes så flot skriver det i 1 Joh 4.

Hvilken "oprindelig monoteistisk kultur" tænker du på? 1. mosebog er da langt fra monoteistisk! Man kan da vidst højst tale om monolatri.

Det er jeg fuldstændig uenig med dig i. Hvor i 1 Mos læser du, at andre folks guder er sande guder på samme måde som Abrahams Gud? Gud kaldes seks gange i 1 Mos for "Gud den Almægtige", og det levner jo ikke meget plads til andre guder, vel?

mvh
Nikolaj