Den 22. juni i år er en skæbne-dag for Danmark. På denne dag i Strasbourg afgøres det nemlig om borgerne fortsat skal have frihed til at kunne fastsætte egne regler arbejdsmarkedet. Det er ganske enkelt dagen, hvor der falder dom over hvorvidt vi i Danmark kan forsætte med at have ekslusivaftaler eller ej.

Det er den Kristelige Fagforening, som har rejst sagen. Den Kristelige Fagforening er dog ikke alene om disse synspunkter. Faktisk bliver de bakket op af både Venstre, De Konservative, De Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. Således er der altså klart politisk flertal for et forbud - hvilket også tydeligt fremgår af disse partiers principprogrammer. (Det blev dog ikke skrevet ind i regerings-grundlaget, da det pludselig så ud til, at Dansk Folkeparti stod lidt splittet omkring emnet). Og der er jo ingen tvivl om hvad Kristendemokraternes politk er på dette område.

Det er altså kun Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten som fortsat mener, at det er op til de enkelte lønmodtagere og arbejdsgivere selv at kunne fastsætte egne regler om eksklusivaftaler. Denne sag handler jo ganske enkelt om hvor meget magt det er rimeligt at overlade til staten. Er det rimeligt at det er politikkerne, som ikke arbejder et sted med ekslusivaftaler, der skal fastsætte regler på disse arbejdspladser - eller er det mest rimeligt, at det er det er nogen bestemmelser som de enkelte arbejdspladser selv skal have lov at kunne fastlægge???

Den Kristelige Fagforening markedsfører deres virksomhed under mottoet: "Vi er billigere - og du får det samme for pengene". Ja vidst. Men så må man jo virkelig være taknemmlig overfor sine kollegaer, som har forhandlet ens overenskomst. Kan det virkelig passe at det kristne menneskesyn i arbedsmarkeds-sammenhæng bygger på "At man gerne vil ha' - men man vil ikke selv betale for det??"

Det er velkendt at op gennem hele historien har de kristne bevægelser ført en meget kontroversiel arbejdsmarkedspolitik. Strejker og arbejdskonflikter og sågar fagforeninger forbød man. Det bør dog imidlertid kunne konkluderes at uden en stærk fagbevægelse ville arbejdsmiljøet og lønniveauet i Danmark slet ikke kunne udvikle sig i en så trods alt positiv retning, som vi har oplevet det.

Det er bemærkelsesværdigt at de borgelig-kristne Kristendemokrater og de borgerlig-liberale Venstre / Konservative ikke adskiller sig et hak fra hinanden når det gælder politisk indgreb, som generer arbejdsmarkedet.

Lad mig til slut fremhæve en vigtig sammenligning, som får hele Kristendemokraternes principper til at smuldre. Kristendemokraterne mener ikke, at man fra politisk side skal blande sig i kirkens regler for vielser. "Politisk indgreb" bliver brugt som argument for ikke at gøre noget for at homoseksuelle skal kunne blive gift. Alligevel, når det gælder eksklusivaftaler, er man parat til at bruge alle politiske magtinstrumenter til at få gennemført et forbud.

Er kirkens regler for vielser ikke en "eksklusivaftale for heteroseksuelle" ??

Hej Prins kosmos

Havde det ikke været for din sidste kommentar (som jeg ikke er sikker på hvordan skal forståes), ville jeg have sagt: "Amen".

Der er ingen tvivl om at fagbevægelsen bliver hæmmet ved fjernelse af eksklusiv-aftalen - hvem det gavner er jo åbenlyst, man behøver jo blot at se på hvilke politiske parter, der bakker det op.....og hvilke der ikke gør.

Der er heller ingen tvivl om at netop Kristendemokraternes syn på dette, fik mig til at stemme på et andet parti ved valget, og det er jo ret ærgerligt, da jeg som kristen jo netop gerne ville have flere kristne etiske værdier på banen.

Den Kristelige Fagforening markedsfører deres virksomhed under mottoet: "Vi er billigere - og du får det samme for pengene". Ja vidst. Men så må man jo virkelig være taknemmlig overfor sine kollegaer, som har forhandlet ens overenskomst. Kan det virkelig passe at det kristne menneskesyn i arbedsmarkeds-sammenhæng bygger på "At man gerne vil ha' - men man vil ikke selv betale for det??"

Nej! Bestemt ikke, det er uanstændigt
- og derfor kunne jeg heller ikke drømme om at droppe mit medlemsskab af af en fagforening, der har kæmpet hele vejen, for at skabe nogle ordentlige arbejdsforhold for mine kolleger og mig, samt har bidraget med at synliggøre et område, der har været til gavn for mange mennesker...alene for at kunne spare ussel mammon.

Det er muligt at "jeg" ville få det samme for pengene. Det vil "jeg" formodentlig så længe det går godt

....men hvad med min kollega,

....og hvad når det går knap så godt?


Mkh Malli

Hej Prins Kosmos, du spørger:

Er kirkens regler for vielser ikke en "eksklusivaftale for heteroseksuelle" ??

Jo.
Eller i hvert fald for mennesker af hver sit køn, som, uanset seksuel preference, har valgt at ville leve sammen i lyst og nød og være hinanden tro, til døden skiller dem.

Læs mere om dette svære emne i denne artikel

Vores kirke har ikke mandat til at vie eller velsigne to mennesker af samme køn, da det er imod Guds skaberorden.

kristina

Hej kristina

det er vel kun samlivet/ægteskabet/forholdet mellem de to af samme køn, kirken ikke har mandat til at velsigne ? For i forhold til at de er mennesker, kan vi vel ikke tilbageholde Guds velsignelse over dem (ikke at forveksle med velsignelse af deres forhold/ægteskab). ? De er jo mennesker som os andre.

Men jeg er helt enig i, at ingen kristen kirke har mandat til at vie endsige velsigne ægteskab/forhold mellem to af samme køn. Dette gør vi heller ikke i min Kirke.

mvh Tau.

Kære Malli

Som du, kunne jeg heller ikke drømme om at droppe mit medlemsskab af af en fagforening, der har kæmpet hele vejen, for at skabe nogle ordentlige arbejdsforhold for mine kolleger og mig, samt har bidraget med at synliggøre et område, der har været til gavn for mange mennesker...alene for at kunne spare ussel mammon.

Den kristelige fagforening er jo ikke egentlig faglig og man kan vel heller ikke forvente, at den som sådan har kræfter til at følge med i, hvad der sker inden for netop min faggruppe.
Hvis det bare var for, at være medlem af en forsikring, A-kassen, så er der nok ikke nogen betydelig forskel på, hvilken A-kasse man er tilknyttet. Men hvis man søger et fagligt fællesskab, som kærer sig om medlemmernes kompetencer og deres mulighed for at følge med i den faglige udvikling, så vil jeg klart vælge at holde mig til nogen, som ved hvad det drejer sig om. Sammenlignet med dette, vil jeg heller ikke være medlem i en stor tværfaglig forening, som f.eks. HK, hvis jeg ikke arbejder i deres kerneområde, nemlig handel og kontor, som de forhåbentlig kan klare bedre end deres senere indlemmede faggrupper.

For mig at se, er der ikke noget egentlig kristent alternativ i, at vælge en kristelig fagforening. Jeg forstår godt at nogen gør det for midlertidigt at spare på økonomien, men jeg kan ikke se noget odiøst i at gøre det, for at undgå arbejdskonflikt med arbejdsgiveren.
Med mindre jeg kunne se en god og nødvendig grund til at gå i konflikt med min arbejdsgiver, ville jeg under alle omstændigheder ikke drømme om at deltage, lige meget hvad min fagforening så end sagde. Jeg tror faktisk heller ikke at fagforeningerne konflikter uden grund, sådan bare for at køre den til stregen.

En rigtig fagforening er at foretrække, så længe den sørger for at tilbyde opkvalificerende kurser, tager sig af problemer på arbejdspladsen i hverdagen gennem sine tillidsfolk og at den altid har den rette ekspertice til at tale med og støtte det enkelte medlem, som en faglig sparingspartner.

Min første fagforening var Grafisk forbund, de var alt for stærke, så det blev aftalt at man skulle slagte faget og de blev nedlagt og man søgte at få os lagt under HK. De viste dog ikke den store evne til at servicere os som vi var vandt til, så jeg droppede dem uden betænkelighed og skiftede fag.
Nu jeg medlem af Prosa, det for programmører, men det måske mest fordi navnet lyder godt.....

Fred og Alt Godt

Vandrer

Hej Vandrer

For mig at se, er der ikke noget egentlig kristent alternativ i, at vælge en kristelig fagforening. Jeg forstår godt at nogen gør det for midlertidigt at spare på økonomien, men jeg kan ikke se noget odiøst i at gøre det, for at undgå arbejdskonflikt med arbejdsgiveren.
Med mindre jeg kunne se en god og nødvendig grund til at gå i konflikt med min arbejdsgiver, ville jeg under alle omstændigheder ikke drømme om at deltage, lige meget hvad min fagforening så end sagde. Jeg tror faktisk heller ikke at fagforeningerne konflikter uden grund, sådan bare for at køre den til stregen.

Jeg ser det i det lys, at arbejdsmarkedets parter har to "trumfer", nemlig hhv strejke og lock-out - det ved begge parter, og det skaber en balance i tingene.

Samtidig har man i kraft af fagforeningen strejkeret - dette er fuldt lovligt, og derfor vil jeg heller ikke have problemer med at gå i strejke....der er jo det ved det, at der ikke findes nogle neutrale zoner i en sådan situation. Enten er du solidarisk med dine kolleger eller også er du "skruebrækker". Omvendt kunne jeg ikke drømme om at deltage i en ulovlig strejke.

Mkh Malli

Hej tau, du spørger:

det er vel kun samlivet/ægteskabet/forholdet mellem de to af samme køn, kirken ikke har mandat til at velsigne ?

Ja, helt enig, og tak fordi du gør opmærksom på det, hvis det ikke fremgår klart af det jeg skrev.

Der kan i øvrigt også selvfølgelig også forekomme andre hindringer for kirkelig vielser, f.eks. aldersmæssige, andet eksisterende ægteskab, andet tidligere ægteskab, hvor den fhv. ægtefælle stadig er i live etc ...

Tidligere "lyste" præsten i kirken nogle søndage inden vielse kunne finde sted, dvs. oplyste navnene på de to, som ønskede at blive gift. Dette for at sikre, at hvis nogen i menigheden sad med en viden, som kunne være en hindring for giftemålet, skulle vedkommende henvende sig til præsten herom ..

Du har fuldstændig ret i, at alle, naturligvis også bøsser og lesbiske lige så vel som alle vi andre syndere, er velkomne til at modtage Guds velsignelse - det er kun deres homoseksualitet, som ingen, gejstlig eller læg, med nogen ret kan velsigne.

At det mange steder sker alligevel synes jeg er meget beklageligt - det er misbrug af Guds ord. Det er jo Guds velsignelse, det handler om, og hverken præstens eller kirkens ..

For Gud er det ikke syndens størrelse det kommer an på: dyrkelse af andre guder, (f.eks. Mammon) sort arbejde, bagtalelse, hovmod, butikstyveri og misundelse - for nu at nævne nogle helt tilfældige - kan heller ikke velsignes.

I vores verdslige samfund er strafferammen forskellig, afhængig af hvilke love eller bestemmelser man har overtrådt, men for Gud er der ingen forskel, og syndere er vi alle.

Det gode budskab er, at der er tilgivelse, nåde og retfærdighed for enhver, som bekender, og tager afstand fra, sine synder.
Og det gør men ikke, hvis man indretter sig på at forlige sig med dem. Syndernes
forladelse er ikke det samme som syndernes tilladelse.

kristina

Hvad med et homoseksuelt ægteskab hvor parterne lover ikke at dyrke sex?

Et kærlighedsmatch mellem to mennesker kan vel velsignes uanset deres køn?

De få spredte steder hvor homoseksualitet fordømmes i bibelen omtaler jo kun seksualakten - eller er jeres gud så usympatisk at han fordømmer kærligheden mellem mennesker?

For øvrigt er det vist kun mandlig homoseksualitet som fordømmes i bibelen, så der er vel ikke noget galt i at vie to kvinder?

/Søren

Hej Søren

Hvad med et homoseksuelt ægteskab hvor parterne lover ikke at dyrke sex?

I kristen terminolog kan man ikke tale om "ægteskab" som andet end et forhold mellem 1 mand og 1 kvinde, det ligger i selve ordet, og det ordet dækker.

Dette fremgår af selve vielsesritualet i den kristne kirke:

"Derfor forlader en mand sin far og mor og binder sig til sin hustru, og de bliver ét kød." 1. Mos. 2,24 Jesus citerer disse ord i Matt.19, 4-6.
Videre værner Jesus om det ved at sige, at "det som Gud har sammenføjet, må mennesker ikke adskille".

Og man skal virkelig gøre vold på bibelteksten, ifald man vil påstå at Gud har sammenføjet andet end 1 mand og 1 kvinde..... både i 1. Mosebog og i Matthæus-evangeliet.

Jeg mener heller ikke, at man kan gå ind og give kirkelig velsignelse af et homoseksuelt par, som man gør i nogle folkekirker.....og det fordi, at Kirkelige handlinger og gudstjenestelig markering bør bygge på klare ord fra Gud.

Derfor bør homoseksuelle såvel som gengifte (hvilket inkluderer mig selv) benytte rådhuset i de situationer, hvor man simpelthen ikke er i stand til at leve op til Guds ord

- dette for at bevare Guds hus helligt.

Mkh Malli

Men man kan velsigne to lesbiske, og da lesbisk sex i sig selv ikke er en synd, kan man vel godt lave et kirkeligt ritual der velsigner dem, og deres union?

Desuden svarede du ikke på om man ikke kan velsigne to bøsser som vil leve sammen i cølibat?

Hvis de ønske en velsignelse lyst over dem og deres kærlighed, hvodan kan en præst som har al sin magt fra den alkærlige gud nægte dem adgang til guds kærlighed?

Mener du at kun det der tilladt i bibelen skal være tilladt? Eller mener du at kun det der er forbudt skal være forbudt?

Skal vi trække samfundet tilbage til det det der var et par hundrede år efter vores tidsregning hvor det meste af det nye testamente blev skrevet?

/Søren

Begrebet "Kristen arbejdsmarkedspolitik" er egentlig udpræget misvisende, da kristendommen ikke forholder sig til dette, og derfor blander jeg mig kun sjældent i den politiske debat, der foregår i et forum hvor man også diskuterer teologi.

Til sagen!

Eksklusivaftalerne er et udheldigt indgreb i min personlige frihed, eksklusivaftaler gør at jeg kan blive tvunget til at være medlem af en specifik forening for at beholde eller i det hele taget få et arbejde. Denne form for frihedsbegrænsning kan jeg som demokrat på ingen måde støtte, derfor har jeg da også som medlem af Kristendemokraternes Arbejdsmarkedspolitiske Udvalg stået helt i front på denne sag, da den er grotesk i et frit demokratisk land, og at KD som midterparti har været helt fremme i skoene på området er ganske logisk, da en af de højeste principper i den kristendemokratiske ideologi er den personlige frihed til at vælge, selvsagt valg under ansvar for sin næste, men det ligger KDs ideologiske udgangspunkt ganske fjernt at ville tvinge.

Med hensyn til at blande sig i kirkens anliggende med hensyn til kirkens vielse af homofile, er det eneste KD officielt har foretaget sig at hævde kirkens ret til selv at bestemme, det vil sige at hverken ministre eller MFere skal blande sig i denne sag.