Her er for øvrigt en udemærket blog, skrevet af to rådgivere som arbejder på klinikker i USA som tilbyder abort.

http://abortionclinicdays.blogs.com

At mange anti-abort kvinder selv får foretaget aborter er dokumenteret her:

http://www.prochoiceactionnetwork-canada.org/articles/anti-tales.shtml

Nogle kvinder har fast demonstreret mod en bestemt klinik, taget en dag fri fra demonstrationerne for at få foretaget en abort på klinikken, og dukker så op blandt demonstranterne dagen efter.

Tilsyneladende er problemet at deres egne aborter skyldes unikke omstændigheder og derfor er moralske, mens alle de andre kvinder som får aborter er umoralske tøjter som kun anvender abort som prævention.

/Søren

Jeg har læst det meste af det, der står på de to hjemmesider, og det er barsk læsning. Det kan være meget fortvivlende omstændigheder, der får mennesker til at vælge abort. Men jeg synes, at især den anden hjemmeside også illustrerer, at den frie abort, og den måde den bliver praktiseret på er problematisk. Her er en masse beretninger om kvinder/piger, der får foretaget aborter, selv om de giver udtryk for, at de mener, at det, de er i færd med at gøre, er mord. I stedet for at grave lidt mere i, hvorfor de så alligevel ønsker at begå et mord, så udfører mange af lægerne indgrebet uden at sørge for at pigen får psykologisk, terapeutisk eller religiøs hjælp. "Det er jo pigens eget valg" - men er disse helt unge piger virkelig i stand til at foretage sådan et valg i den fortvivlede situation de står i isoleret fra en omgangskreds, som de frygter vil fordømme dem. Disse piger har det givetvis elendigt med sig selv, og jeg tør næsten ikke tænke på, hvilke traumer de kan udvikle efter sådan en abort. Jeg forstår heller ikke, at deres historier skal ligge på en "pro-choice" hjemmeside, selv om de er anonymiserede. At der er mennesker, der af principielle grunde er modstander af provokeret abort men ikke kan leve op til deres egne principper, er vel ikke i sig selv et argument for at principperne er forkerte. Der er givetvis også piger og kvinder Danmark i missionsbevægelserne, RKK og frikirkerne, der får foretaget aborter, og jeg mener, at det er ekstremt vigtigt, at vi, der mener, at den frie abort er problematisk, udtaler os på en sådan måde, så mennesker altid møder Guds nåde og tilgivelse, også når vi taler om aborter. Som tidligere efterskolelærer har jeg også talt med en pige, der havde fået foretaget en abort, og det er ikke let! Men det nytter ikke bare at sige, at abort altid og uden videre er i orden. Det får hun det ikke bedre af. Hun får det først bedre, når hun føler sig tilgivet.

Spørgsmålet er hvor lægen skal sætte grænsen.

Hvis en kvinde ønsker at få abort, og en samtale bekræfter at hun virkelig ønsker det, og at hun ikke er blevet presset til det - skal lægen så nægte hende behandling fordi hun er abortmodstander?

Har abortmodstandere ikke ret til samme hjælp som tilhængere?

Nogle af eksemplerne er jo læger som nægter behandling til abortmodstandere. Selv om det er forståeligt - så virker det måske også hyklerisk at nægte folk lægelig behandling fordi man er uenig med dem!

Det er klart at det om muligt er en sværere afgørelse for dem, idet hele abortmodstander siden (især i USA) er enormt intolerant. Hvis man ønsker en abort, men ved at man bliver stemplet, og bagtalt hvis ens omgangskreds får kendskab til den, så er man i en svær situation.

Man kan håbe at modstanderne med tiden bløder lift op så de stopper med at påføre kvinder lidelser på grund af deres beslutning om abort, men eksempler som dem hvor kvinder i venteværelset på vej til en abort fordømmer de andre kvinder der er tilstede giver desværre ikke meget håb om iboende medmenneskelighed i den aggresive abortmodstand vi ser i USA.

/Søren

Kære kongstad

Som Henoch siger, finder der også aborter sted inden for missionsbevægelserne. Ganskevist foregår det oftest i det skjulte og uden om menighedens medvidende, da det f.eks. kan være før-ægteskabeligt udkomme og man af hensyn til familie og menihed ikke vil vække anstød. Altså, må man antage, at der til tider ikke er anden grund til en abort, end at de to ikke er gift.
Vælger man og undlader, at lade sig vie over hals og hoved, og dækker over de faktiske omstændigheder, kan der være mange grunde til at nogen vælger abort. Det kan være at man ikke vil vække unødige bekymringer, frygt og måske uro, som kan føre til udstødelse af missionssamfundet.

Der er ikke tvivl om, at Gud kender hjernerne, men mennesker kan jo ikke vide alt, siges det...

Pax & Bonum

Vandrer

Hej Henoch, du skriver:

Som tidligere efterskolelærer har jeg også talt med en pige, der havde fået foretaget en abort, og det er ikke let! Men det nytter ikke bare at sige, at abort altid og uden videre er i orden. Det får hun det ikke bedre af. Hun får det først bedre, når hun føler sig tilgivet.

Det kan jeg, af personlig erfaring, sige ja til.
Jeg fik selv i min ungdom en tidlig provokeret abort (medicinsk og helt ukompliceret), som jeg dengang ikke havde den mindste betænkelighed ved at bede om.

Jeg fattede først bagefter hvad det var, jeg havde gjort.
Og hvor ville jeg dog ønske, at nogen dengang havde forsøgt at forhindre det og hjulpet mig til at indse, at det var forkert.

Jeg fortrød det nemlig bittert, og det blev til en sorg, som varede det meste af livet. Intet af det, jeg har gjort forkert i mit liv, har jeg været mere fortvivlet over.

Som du skriver: jeg fik det først bedre, da jeg mange år efter blev kristen og ved et befriende skriftemål modtog Guds tilgivelse ..

kristina

Hej kristina

jeg kan nikke genkendene til din historie.
Jeg er også en af dem, der (før jeg blev kristen og katolik) fik en provokeret abort. Jeg vidste ikke, at det var forkert, men det var det jo - og jeg fik også først rigtig fred med det, da jeg var til Skriftemål hos min præst.
Nu tror jeg, at jeg har et barn gemt i Himlen, men det er så min katolske tro. Jeg ved ikke, om du deler dette synspunkt.

mvh Tau.

Hej Søren

Man kan håbe at modstanderne med tiden bløder lift op så de stopper med at påføre kvinder lidelser på grund af deres beslutning om abort, men eksempler som dem hvor kvinder i venteværelset på vej til en abort fordømmer de andre kvinder der er tilstede giver desværre ikke meget håb om iboende medmenneskelighed i den aggresive abortmodstand vi ser i USA.

Jeg tror at der langt hen ad vejen er tale om en kulturforskel....vi ser jo noget af den samme mentalitet ifht. dødsstraf, der er bare "no mercy". Mit indtryk er at selv de mest inkarnerede abortmodstandere her i DK har en forståelse for en kvinde, der simpelthen ikke kan se nogen anden udvej (fyren er skredet, nul penge osv) - dette er ikke et og samme som at abort er "rigtigt". En del af problemet, måske den største, er at man giver kvinden ansvaret....i stedet for det det retteligt er et samfundsansvar!. Abort-fortalerne giver kvinden ansvaret ved at tale om kvindens ret til at bestemme over egen krop - abortmodstanderne ofte ved at pålægge kvinden skyld.

Ret beset er det vel de færreste kvinder, der ligefrem nyder at få abort - for intet er vel mere naturstridigt, og det har traumatiseret mange kvinder- men de gør det af tvingende nødvendighed, fordi som sagt hun ikke ser nogen anden udvej. Abort er derfor ikke et "frit" valg, men derimod et symptom på et sygt samfund.

Man burde i stedet give kvinden medmenneskelig (evt. psykologbistand) og økonomisk støtte....+ hun selvfølgelig skal vide nøjagtig hvad det er der foregår, både ifht indgreb, hvad der reelt sker med fosteret, samt risici og psykologiske følgevirkninger

Og først DA kan vi tale om et reelt valg!

Det er noget af den samme "fri valg"-illusion der er tale om her såvel som når vi taler om gamle, syge og arbejdsløse. Man har ikke noget "valg" når man er på røveren.

Mkh Malli