Café,

som Romersk katolik er jeg grundfæstet i troen på, at Kristus er Guds uskabte og enbårne Søn.

Men så kom jeg til at tænkte på følgende; Hvis Kristus er Guds Søn, hvordan kan Han så være lige så gammel som Faderen? En søn er da ikke på alder med sin far???

mvh Tau.
ps. dette er ikke et trick spørgsmål, det er oprigtigt ment.!

Hej tau, jeg tror ikke vi skal tænke på den treenige Gud som havende nogen alder - Gud har jo skabt alt, hvad der findes, altså også tiden, og er således primært uden for tid og rum.

Måske kan du tænke videre ad den vej ..

Hej kristina

mener du, at Sønnen ikke er søn, på samme måde som en menneskesøn er menneskefaderens søn ?
Jeg forstår vist ikke helt, hvor du vil hen?

mvh Tau.

Hej tau, joh, men Gud er jo evig. Evigheden har ingen alder, vel?
Evighed er netop uden for tid. Evighed er ikke laaaaaaaaaaaaaang tid!
Vi kunne tale om "det evige nu", men har ikke sanser til at ikke fatte det.

Men vi skabninger, som lever vores liv i tiden, og kun kan sanse i tid (= fortid, nutid og fremtid) kan vanskeligt forestille os Gud som overordnet tid og rum.

I virkeligheden kan vi ikke engang sanse "nutid", som jo end ikke er et splitsekund.
Og fortiden er gået, og fremtiden er ikke kommet endnu, såeh ... skal vi ikke hellere snakke om noget andet

kristina

... altså:

Sønnen er ikke yngre end Faderen.
Faderen er ikke yngre end Sønnen.
Faderen og Sønnen er heller ikke lige gamle.
De er nemlig slet ikke gamle.

Hvis de var, ville der have været en gang,
hvor de var yngre, end de er nu,
og det er jo ikke tilfældet.

Ergo: Gud er. Faderen, Sønnen og Helligånden er

Her er hvad Gud siger om sig selv (2.Mos 3,14):

Gud svarede Moses: »Jeg er den, jeg er!«
Og han sagde: »Sådan skal du sige til israelitterne:
Jeg Er har sendt mig til jer.«

Nærmere vi nok ikke komme det!
OK?

kristina

Hej Tau.

Det er egentlig et meget godt spørgsmål. Og jeg synes, Kristina har givet dig et godt svar.
Jeg tror ligesom du, at både Faderen, Sønnen og Helligånden er lige evige. Hvis alle tre personer er Gud Herren, må det jo være sådan, at ingen af dem har nogen begyndelse.
Men det er da svært at få ind i sit hoved - det er godt, vi ikke behøver at fatte Gud.

Jeg kan godt lide et billede, som en af kirkefædrene brugte engang (husker ikke hvem.): Sønnens udgåen fra Faderen kan sammenlignes med solstrålernes udgåen fra solen. De går ud fra solen, men man kan ikke sige, at de er yngre end solen. Den er en helhed.
Helligånden var med i billedet som solens varme.

I 300-tallet hævdede Arius, at Sønnen ikke var Gud, som Faderen var det, men var skabt af Gud, og at der var engang, hvor han ikke var der. Dette standpunkt blev afvist med den nikænske trosbekendelse, der bl.a. siger, at Sønnen er "født af Faderen før alle tider, Gud af Gud, lys af lys, sand Gud af sand Gud, født, ikke skabt, af samme væsen som Faderen."

Mvh. Anne.

Hej kristina

ja, - tak.

mvh Tau.

Hej Anne

Jeg kan godt lide et billede, som en af kirkefædrene brugte engang (husker ikke hvem.): Sønnens udgåen fra Faderen kan sammenlignes med solstrålernes udgåen fra solen. De går ud fra solen, men man kan ikke sige, at de er yngre end solen. Den er en helhed.
Helligånden var med i billedet som solens varme.

Var det ikke apologeten Tertullian, som brugte det billede?

mvh
Nikolaj

Hej Annepande

tak for svaret. Jeg kan godt lide det billede, du henviser til! Sådan forstår jeg det også. Og så ér jeg jo også vild med den smukke nikænske Trosbekendelse!! "Gud af Gud, lys af lys..." Meget smuk formulering vi dér har. Denne Trosbekendelse bruger vi faktisk i min Kirke om søndagen nogen gange. Det veksler lidt mellem den og den apostoliske (den korte version). Ved du for øvrigt, hvordan den athanasianske lyder? Stavet rigtigt?.. Jeg kan aldrig huske den, så vil være glad for en henvisning eller indsat citat.


mvh Tau.