Hej Magnus,

Jeg kommer her som lovet tilbage til vores udveksling i "Kirke og tro", hvor tråden er lukket.

Jeg citerer lige fra det sidste:
</font><blockquote><font class="small"></font><br><br>

kristina:
Men er du ikke, når det kommer til stykket, afhængig af din opfattelse af, hvilke dele af skriften der er klare, og hvilke der er uklare?

Magnus:
Dette spørgsmål forudsætter mistillid til skriftens klarhed. Hvilke skriftsteder, som den lutherske kirke hævder er klare mener du er uklare?

kristina:
Kunne du ikke forestille dig, at andre kristne finder nogle af de skriftsteder fuldstændig krystalklare, som forekommer dig at være dunkle - og omvendt?

Magnus: her er ikke en diskussion om hvorvidt jeg er villig til at indlade mig på en diskussion med vranglærere ... <br><br></blockquote><font class="post">

Nej, du er villig til - og det glæder jeg mig over! - at diskutere med vranglærere.
Men du ved altså på forhånd med stor sikkerhed hvem det er. (Jeg er ikke langt fra at være en anelse misundelig! )

Jeg synes ikke du kan have ret i, at mit spørgsmål mht. skriftens klarhed forudsætter mistillid til skriftens klarhed. Kun til min egen og medskyldneres fatteevne!

Jeg siger jo netop ikke, , at nogen af de skriftsteder, som den lutherske kirke hævder er klare, ikke er det, men at jeg ikke ud fra skriften alene kan gennemskue dem alle.

Jeg mener ikke der kan være tvivl om dåbs- og nadverforståelsen (som vi deler), men jeg er i tvivl mht. fortolkningen af forbudet mod "at omgås de forkerte" - "have fællesskab med" .. - lukketheden.

Rationalismen som historisk bevægelse er som du siger, men med rationalistisk mener jeg at det ser ud som om du gør fornuften(ratio) til dommer over skriften, når du ud fra Guds suverænitet ikke vil udelukke noget som skriften udelukker. Ellers må du bevise at de skriftsteder jeg har fremlagt siger noget andet end at vantro går fortabt.

Jeg gør bestemt ikke fornuften til dommer over skriften. Det er slet ikke det, det handler om. Ratio har helt afgjort sin store begrænsning og er ikke noget brugbart skrifttolkningsredskab.

Og jeg kan heller ikke bevise (som du provokerer mig til at gøre), at de skriftsteder du har fremlagt, siger noget andet end at vantro med sikkerhed går fortabt.
Jeg siger ikke, at du ikke har ret, men kan ikke gennemskue det, selv om jeg sagtens kan se, at det ikke skorter på advarsler.

Jesus bebrejdede mange gange sine egne nærmeste disciple ("Hvor længe skal jeg holde jer ud ...") - mener du, at de alle er gået fortabt?

"Men også de andre vil blive podet ind, hvis de ikke bliver ved i deres vantro. For Gud har magt til at pode dem ind igen."

"Men jeg fandt barmhjertighed, for i min vantro vidste jeg ikke, hvad jeg gjorde. "

Måske har du en kommentar mere til hjælp til at komme sagen nærmere?

kristina

Hej Kristina

Du skriver:

Nej, du er villig til - og det glæder jeg mig over! - at diskutere med vranglærere.
Men du ved altså på forhånd med stor sikkerhed hvem det er. (Jeg er ikke langt fra at være en anelse misundelig! )

Hvad mener du med "på forhånd". Du har ret i, at jeg ikke lader som om jeg skal opfinde den dybe tallerken påny hver eneste gang jeg møder en vranglærer. JKeg mener faktisk godt at man kan nå til endelige konkluisioner på lærermæssige spørgsmål her i livet. Men det er da rigtigt at jeg ikke vidste, hvem der var vranglærere, das jeg blev født. Nu har jeg altsaå læst biblen og har prøvet den falske lære derp´å og set at den er falsk. At fastholde tivvil ville være at spotte Guds klare ord og en hovmodig dyrkelse af egen usikkerhed over den almægtige Gud.

Jeg synes ikke du kan have ret i, at mit spørgsmål mht. skriftens klarhed forudsætter mistillid til skriftens klarhed. Kun til min egen og medskyldneres fatteevne!

Mener du ikke at Guds klareord er i stand til at oplyse menneskets dunkle sind og fatteevne. Dit spørgsmål virker stadig på mig som en falliterklæring til postmodernismen. Selvfølgelig er man afhængig af hvad man selv mener i det man mener, det er jo dobbeltkonfekt. Men ændrwer det på om man kan føre en objektiv diskussion ud fra Guds klare ord.

Jeg siger jo netop ikke, , at nogen af de skriftsteder, som den lutherske kirke hævder er klare, ikke er det, men at jeg ikke ud fra skriften alene kan gennemskue dem alle.
Jeg mener ikke der kan være tvivl om dåbs- og nadverforståelsen (som vi deler), men jeg er i tvivl mht. fortolkningen af forbudet mod "at omgås de forkerte" - "have fællesskab med" .. - lukketheden.

EN ting er at man arbejder med nogle ting, som man ikke har fået helt på plads eller forstået helt. Noget helt andet er at hævde at skriften er uklar, fordi man ikke selv er færdig med ar arbejde med det. Hvad er det f.eks. i teksten Rom 16,17 der gør dig i tvivl om at det er en befaling om at holde sig fra vranglærere. '

Og jeg kan heller ikke bevise (som du provokerer mig til at gøre), at de skriftsteder du har fremlagt, siger noget andet end at vantro med sikkerhed går fortabt.
Jeg siger ikke, at du ikke har ret, men kan ikke gennemskue det, selv om jeg sagtens kan se, at det ikke skorter på advarsler.

Jeg kan simpelthen ikke forstå at de skriftsteder jeg fremlagde skulle være svære at gennemskue. Måske er de svære at acceptere, men de er klare og enkelte. Du må spørge dig selv om din usikkerhed ikke sdnarere skyldes uvilje mod konklusionen end manglende gennemskuelighed.

Jesus bebrejdede mange gange sine egne nærmeste disciple ("Hvor længe skal jeg holde jer ud ...") - mener du, at de alle er gået fortabt?

Nej, jeg mener ikke at anfægtede, menensker, der tvivler eller menensker som ikke har stolet på Gud over alt andet går fortabt. Jeg mener at mennesker som ikke tror evangeliet om at deres synder (d.e. netop deres vantro, tvivl, anfægtelse etc.) er forladt for Kristi skyld går fortabt. Der er forskel på at tro på evangeliet og være en vantro i forhold tilæ evangeliet og så af naturen stadig at være en vantro som ikke stoler på Gud i alle ting.

"Men også de andre vil blive podet ind, hvis de ikke bliver ved i deres vantro. For Gud har magt til at pode dem ind igen."

Her står jo netop at de vil blive podet ind, hvis de ikke bliver i deres vantro, altså kommer til tro. Det er snarest et stærkt argument imod at menensker(og her i Romerbrevet: jøder) ikke vil blive frelst uden tro.

Jeg kan altså ikke se, hvordan du kan fastholde en usiskerhed om at vantro går fortabt. Jeg synes det er tindrende klart i den Hellige SKrift og kan ikke se at du har kunnet arguemntere imod de tindrende klare skriftsteder på nogen måde.

mvh. Magnus

Hej Magnus, (dit med rødt)
Mener du ikke at Guds klare ord er i stand til at oplyse menneskets dunkle sind og fatteevne. Dit spørgsmål virker stadig på mig som en falliterklæring til postmodernismen

Jo, Guds ord kan oplyse hvem og hvad som helst, om Gud vil det.
Når jeg i mange tilfælde er usikker, hvad jeg bestemt ikke bryder mig om at være, så har det andre årsager end postmodernismen, det er jeg i det mindste helt sikker på!

EN ting er at man arbejder med nogle ting, som man ikke har fået helt på plads eller forstået helt. Noget helt andet er at hævde at skriften er uklar, fordi man ikke selv er færdig med ar arbejde med det.

Endnu en gang: Jeg hævder ikke og mener heller ikke, at skriften (evangeliet) er uklar.
Men jeg er sikker på, at jeg ikke bliver bare nogenlunde "færdig" med at arbejde med den.
Mener du, at du selv er færdig med at arbejde med teksterne???
Er der måske kun finpoleringen tilbage?

Du spørger: Hvad er det f.eks. i teksten Rom 16,17 der gør dig i tvivl om at det er en befaling om at holde sig fra vranglærere.

Jeg citerer lige: Jeg formaner jer, brødre, til at holde øje med dem, der i modstrid med den lære, I har taget imod, skaber splittelse og fører andre til fald. Hold jer fra dem! v18 Den slags mennesker tjener ikke vor Herre Kristus, men deres egen bug, og med søde og indsmigrende ord forleder de troskyldige mennesker


Det jeg er i tvivl om er: Hvad betyder "Hold jer fra ... "?
Det betyder jo ikke: gå over på den anden side af gaden ....
Heller ikke: Dem må I hverken se eller tale med. (- så kunne det jo knibe at "holde øje med dem"!)

Jeg tror det betyder:
Lad være med at lade jer påvirke af/lytte til dem, der er i modstrid med den lære, I allerede har modtaget, dem som derved skaber splittelse og fører andre til fald.

Jeg kan ikke se, at det nødvendigvis skulle være forbudt f.eks. at spise sammen med dem, eller være i samme lokale. Vi skal være i verden, men ikke af verden!

Jeg kan simpelthen ikke forstå at de skriftsteder jeg fremlagde skulle være svære at gennemskue. Måske er de svære at acceptere, men de er klare og enkelte. Du må spørge dig selv om din usikkerhed ikke sdnarere skyldes uvilje mod konklusionen end manglende gennemskuelighed.

Jeg har ingen tilbøjelighed til ønsketænkning - hvis jeg havde, ville jeg aldrig nogen sinde have magtet at tro, at nogle - de fleste - går fortabt.
Min uvilje mod netop den kendsgerning er grænseløs, men det, som jeg indser er sandt, det tror jeg på, uanset hvor forfærdende ...

Jeg kan altså ikke se, hvordan du kan fastholde en usiskerhed om at vantro går fortabt. Jeg synes det er tindrende klart i den Hellige SKrift og kan ikke se at du har kunnet arguemntere imod de tindrende klare skriftsteder på nogen måde. [....]

Jamen du har jo netop her i dit indlæg udtrykt to forskellige måder at forstå ordet "vantro" på: Der er forskel på at tro på evangeliet og være en vantro i forhold tilæ evangeliet og så af naturen stadig at være en vantro som ikke stoler på Gud i alle ting.

Ja, det er netop tindrende klart og tydeligt, at enhver, som livsvarigt afviser Jesus, og derfor er uden for hans beskyttelse mod Guds vrede over synden, går fortabt, det er ikke det, jeg ikke i tvivl om.

Men hvem der afviser, og hvem der ikke gør, det ved kun Gud, og så længe der er liv (eller hvad vi nu skal kalde det!) er der håb om at blive opsøgt og frelst.
--------

En lille tilføjelse: Du skrev, at du her i debatten har bevist, at du er villig til at diskutere med vranglærere (hvilket jeg skrev ja til) - men jeg kom så til at tænke på, at der vist egentlig ikke er nogen vranglærere til stede her?
Ingen af os er vel lærere, hverken formelt eller reelt?
Og når man ikke er lærer, kan man heller ikke være vranglærer?
Vi som bekender os som kristne er elever (=disciple), som mere eller mindre frimodigt skriver sammen om os selv og det vi tror på!

kristina

Kære kristina

SUPERGODT indlæg. Du er bare så velformuleret og dygtig til at sige, det du mener. Jeg kunne følge dig i det hele!! Jeg er mildest talt begejstret.

MVH Tau.

Hej kristina

Jo, Guds ord kan oplyse hvem og hvad som helst, om Gud vil det.
Når jeg i mange tilfælde er usikker, hvad jeg bestemt ikke bryder mig om at være, så har det andre årsager end postmodernismen, det er jeg i det mindste helt sikker på!

Det er sandt at synden fordunkler menneskets sind, men Guds ord er et klart lys, som han har lovet vil oplyse menneskets sind.

Endnu en gang: Jeg hævder ikke og mener heller ikke, at skriften (evangeliet) er uklar.
Men jeg er sikker på, at jeg ikke bliver bare nogenlunde "færdig" med at arbejde med den.
Mener du, at du selv er færdig med at arbejde med teksterne???
Er der måske kun finpoleringen tilbage?

At mene at læren er klar er ikke det samme som at man er færdig med at arbejde med teksterne. Nej, tværtimod er det udgangspunktet for at man kan begynde at arbejde med de knap så klare tekster.

Det jeg er i tvivl om er: Hvad betyder "Hold jer fra ... "?
Det betyder jo ikke: gå over på den anden side af gaden ....
Heller ikke: Dem må I hverken se eller tale med. (- så kunne det jo knibe at "holde øje med dem"!)
Jeg tror det betyder:
Lad være med at lade jer påvirke af/lytte til dem, der er i modstrid med den lære, I allerede har modtaget, dem som derved skaber splittelse og fører andre til fald.
Jeg kan ikke se, at det nødvendigvis skulle være forbudt f.eks. at spise sammen med dem, eller være i samme lokale. Vi skal være i verden, men ikke af verden!

Det kan ikke betyde at undgå al social kontakt med, det er jeg enig med dig i. MEn rent sprogligit kan det heller ikke blot betyde : lad jer ikke påvirke af, hvis dette indbefatter at man stadig er i kirke med dem. Der står jo "hold jer fra dem" og ikke "lad være med at lade jer påvirke". At holde sig fra er her skrevet i en kirkelig kontekst til en menighed, så det må være i menighedssammenhænge/kirkesammenhænge, man skal holde sig fra dem. Paulus uddyber det i brevet til Titus, hvor han skriver at man skal vise en vranglærer bort efter 2-3 advarsler og henviser derved til Matthæus 18, hvor det også er menigheden, der er tale om. De som ikke vil høre skal være som toldere og syndere iflg. Matthæus 18, altså udenfor menigheden og genstand for evangelisation.

Ja, det er netop tindrende klart og tydeligt, at enhver, som livsvarigt afviser Jesus, og derfor er uden for hans beskyttelse mod Guds vrede over synden, går fortabt, det er ikke det, jeg ikke i tvivl om.

Men hvem der afviser, og hvem der ikke gør, det ved kun Gud, og så længe der er liv (eller hvad vi nu skal kalde det!) er der håb om at blive opsøgt og frelst.

Så forstår jeg ikke helt, hvorfor vi har diskuteret dette. JEg synes jeg spurgte i begyndelsen af vores diskusison om det du mente var at man ikke kunne vide hvordan menensker blev frelst eller hvem der blev frelst og gjorde selv klart at jeg var enig med dig, hvis det var det sidste du mente.

En lille tilføjelse: Du skrev, at du her i debatten har bevist, at du er villig til at diskutere med vranglærere (hvilket jeg skrev ja til) - men jeg kom så til at tænke på, at der vist egentlig ikke er nogen vranglærere til stede her?
Ingen af os er vel lærere, hverken formelt eller reelt?
Og når man ikke er lærer, kan man heller ikke være vranglærer?
Vi som bekender os som kristne er elever (=disciple), som mere eller mindre frimodigt skriver sammen om os selv og det vi tror på!

Nå, men så repræsentanter for vranglærenmde kirkesamfund.

mvh. Magnus

Hej Magnus, jeg har stadig ikke helt fundet ud af, hvem/hvad du mener, "vi" skal holde os fra, og hvad det helt nøjagtig betyder at "holde sig fra".

Du skriver:

Der står jo "hold jer fra dem" og ikke "lad være med at lade jer påvirke". At holde sig fra er her skrevet i en kirkelig kontekst til en menighed, så det må være i menighedssammenhænge/kirkesammenhænge, man skal holde sig fra dem.

Paulus uddyber det i brevet til Titus, hvor han skriver at man skal vise en vranglærer bort efter 2-3 advarsler og henviser derved til Matthæus 18, hvor det også er menigheden, der er tale om. De som ikke vil høre skal være som toldere og syndere iflg. Matthæus 18, altså udenfor menigheden og genstand for evangelisation.

OK, men jeg synes du slap lidt for let og hastigt fra min indsigelse ved at rette "vranglærere" til "repræsentanter for vranglærende kirkesamfund" - det er ikke hvad teksten siger!

Hvis du anser mig som "repræsentant for et vranglærende kirkesamfund", så mener jeg, at du tager fejl. Det er sandt, at jeg er medlem af folkekirken, og at der finder vranglære sted i folkekirken, hvilken vranglære jeg ikke forsvarer, men tværtimod søger at bekæmpe. Men jeg har også været medlem af både Brugsen og Fætter BR - uden sammenligning i øvrigt - uden at føle mig ansvarlig for disse koncerners aktiviteter.)

Lad os tage noget konkret:
Hvis jeg f.eks. deltager i Gudstjeneste i ELF, så kommer jeg som kristen privatperson og ikke som repræsentant for noget vranglærende kirkesamfund.

Jeg har faktisk en gang deltaget i en ELF-gudstjeneste (i Martinskirken i Kbh.) og jeg blev skam budt velkommen og inviteret på en herlig kirkefrokost bagefter, selv og jeg ikke lagde skjul på, hvem jeg er, og hvad jeg står for.
Jeg blev ikke "genstand for evangelisation", som du skriver, og modtog ingen advarsler, men tværtimod en venlig opfordring til når som helst at komme igen ...

Men da jeg som ikke-medlem af ELF ikke kunne deltage i nadveren (hvad jeg naturligvis respekterer) vil jeg næppe komme igen, da jeg ikke vil undvære nadverfejringen.

Så hvem/hvad mener du helt nøjagtigt det er, "vi" skal "holde sig fra", og hvordan og i hvilke sammenhænge?

kristina

Hej kristina

jeg har også været til gudstjeneste i ELFK. Jeg blev modtaget med åbne arme af præsten og det meste af menigheden. Men en enkelt kunne bare ikke lade være med at se indigneret på mig og spørge; Beder du til Jomfru Maria? Jeg kunne mærke på tonen, at det var et meget misbilligende spørgsmål. Det brød jeg mig ikke om, det var næsten som et forhør, men resten af menigheden hilste pænt på mig, og jeg fik også en lille sludder med præsten, som da ikke havde advarsler parat.
Jeg mødte forresten også Chemnitz og heller ikke han brugte anledningen til at advare mig, så det var jeg da glad for, al den stund jeg jo ikke mener, at min Kirke gør noget forkert mht. lære og tro.

mvh Tau.

Hej Kristina

Jeg mener bestemt også der er forskel på medlememr af vranglærende kirkesamfund og ledere. SPørgsmålet er for mig at se også først og frememst om man kan have kirkeligt fællesskab med vranglærende præster, som jeg mener I, der bliver i folkekirken har qua jeres medlemskab og fælles prædikestole og alterborde.

Mht. Rom. 16,17 så taler den om dem, der er i strid med den lære I tiog imod og nævner ikke specifikt lærerne. Jeg vil medgive at det vigtgiste er lærerne og jeg har intet imod at spise kirkefrokost med mennesker, der tilhører vranglærerne kirkesamfund og vil da hellere end gerne være venlige overfor dem. Jeg ville for så vidt heller intet have imod at spise kirkefrokost med en folkekrikebiskop. Men jeg ville have noget imod at tage dem til alters, eller lade dem prædike fra prædikestolen, elelr for dens agas skyld lede gudstjenesten. Det kirkelige fællesskab er fællesskabet om ordte og sakramenterne. Ordet er for alle, som vil høre, så derfor er det åbent for alle at høre det, men jeg vil ikke dele prædikestol med vranglærere. Og fordi NAdveren netop er en af de ting, der gør menigheden til et legeme sammen med ordet -den rette lære- kavil jeg heller ikke have nadverfælelsskab med hverken "vrangdisciple" eller vrnglærere".

Jeg mener ikke at der er snadt at du kun er en kristen privatperson. Jesus har selv indstiftet menigheden som der hvor ord og sakrament forvaltes (Mathh. 18) og apostlene skriver igen og igen til hele menigheder. MAn er ikke blot privatperson i den synlige kirke, selvom man er privatperson i forholdet til Gud. Når man er medlem af en menighed og en kirke repræsenterer man også denne og qua sit medlemskab er man med til at legitimere, hvad der sker i den, da man ellers skulle forlade den i henhold til Rom 16,17.

mvh. magnus

Hej Magnus,

Jesus har selv indstiftet menigheden som der hvor ord og sakrament forvaltes (Mathh. 18) og apostlene skriver igen og igen til hele menigheder.

Ja, det gør de, men der eksisterede jo formentlig dengang også udelukkende hele, afgrænsede menigheder.
Jeg kan ikke tro, at det var meningen, at det skulle fortsætte sådan .. og det gjorde det jo heller ikke.

Er der noget galt med at være aktiv på kryds og tværs i flere forskellige kristne sammenhænge?

Og mht. at "dele prædikestol":
F.eks. ved jeg, at på Færøerne er der nogle steder flere forskellige trossamfund (baptistiske, lutherske, katolikker osv. osv.) som samles på skift i én kirke (der er nemlig kun én) hvor præster og prædikanter prædiker hver sit budskab.

Det vil altså sige at de deler prædikestol - dog står der nok kun én præst ad gangen ...

Og nogle kirkegængere på øen og naboøerne kommer glade til det hele, når ellers der er transportmulighed, medens andre holder sig til den forkyndelse, som de selv bekender sig til ..

Hvad ville du stille op med den situation, hvis du nu skulle være præst på et udsted på Færøerne?

Somme tider kan det af praktiske grunde være nødvendigt at give køb med hensyn til sine eksklusive og idelle fordringer til alt det ydre.

Så længe præsten forkynder sandheden om lov og evangelium ...
om synd og om Guds nåde og tilgivelse ...
og forvalter sakramenterne ret ...
og alt går værdigt til ...
... ja så kunne vi for min skyld godt holde gudstjeneste i en moské, og muslimer skulle også være velkomne i "menigheden" ! Måske kunne de lære noget ..

kristina

Hej Kristina

Det jeg talte om mht. at dele prædikestol var ikke den rent fysiske prædikestol. Den kan jeg gerne dele, hvis der er tale om at to forskellige menigheder af praktiske grunde bruger den samme bygning til hver deres gudstjeneste. Det jeg taler om er at dele prædikestol i gudstjenesten. Hvis jeg var på et udsted på færøerne, ville jeg heller ikke invitere en pisneprædikant eller en statskirkepræst til at prædike i min kirke og jeg ville formane min menighed til ikke at deltage regelmæssigt i andre trossamfunds gudstjenester, selvom jeg da ikke vil forbyde dem at observere en sådan.

Jeg har intete imod at alle mulige kommer til gudstjenste i menigheden og hører rodet. Tværtimod, jeg glæder mig hver gang vi har gæster til vores gudstjenester. Men jeg ville heller ikke invitere en imam til at prædike under gudstjenesten eller tage en muslim til alters. Hvis valget var mellem at holde gudstjenste i en moske og et forsamlingshus, ville jeg nu vælge forsamlingshuset.

Dette her handler jo for mig at se netop om, hvordan man forkynder ordet ret i lov og evangelium og hvordan man forvalter sakramenterne ret. At holde sig fra vranglærere er en del af guds lov og derfor noget der skal prædikes og praktiseres. Ikke at have nadverfællesskab med vranglærere eller åbenlyst ubodfærdige er også en del af at forvalte sakramenterne ret.

Ja, det gør de, men der eksisterede jo formentlig dengang også udelukkende hele, afgrænsede menigheder.
Jeg kan ikke tro, at det var meningen, at det skulle fortsætte sådan .. og det gjorde det jo heller ikke.

Er der noget galt med at være aktiv på kryds og tværs i flere forskellige kristne sammenhænge?

Af Pauli formaninger til at holde sig fra vranglærere og udstøde dem, samt f.eks. menighedsbrevene i Johannes åbenbaring og foramningerne i 1. Johannesbrev fremgår det for mig at se ret tydeligt, at der ikke kun var afgrøænede menigheder og at det netop også dengang var et problem at de "retlærende" mængede sig med vranglærerne. Men på trods af at det var et problem dengang og idag er det stadig HErrens ord at man skal holde sig fra de som er i strid med den sande lære og ikke have menighedsfællesskab med dem. Derfor anser jeg det for at være et alvorligt problem at være aktiv i flere menigheder som er uenige om læren. Det er sandhedsrelativisme og fører i yderste konsekvens til benægtelse af hele Guds ord.

mvh. magnus

Hej igen Magnus - hm ja, vi får udvekslet en del p.t.

Jeg er så nogenlunde enig med dig i det du skriver her, omend knap så nøjeregnende. Jeg ville heller ikke knæle ned ved Herrens bord ved siden af f.eks. en muslim eller en "åbenlyst ubodfærdig" ... men gerne ved siden af dig, selv om jeg godt ved (og respekterer) at du ikke accepterer mig i din kirke på anden måde end som tilhører.

Din menighed opfatter jeg som dit og de øvrige ELFers helt private åndelige hjem, hvor jeg selvfølgelig, hvis jeg kommer på besøg som gæst, vil rette mig efter de dér gældende regler uden vrøvl. Det manglede da bare!

Derfor anser jeg det for at være et alvorligt problem at være aktiv i flere menigheder som er uenige om læren. Det er sandhedsrelativisme og fører i yderste konsekvens til benægtelse af hele Guds ord.

Hvis det er mig, du mener, så har du misforstået mig. Det kunne ikke falde mig ind at deltage aktivt i flere kristne fællesskaber, hvis der ikke var enighed om den sande kristne lære. (Jeg bruger ikke gerne ordet "menighed", det er for mig ret diffust, da den eneste menighed, jeg formelt er medlem af, består af størstedelen af Danmarks befolkning!)

Men vi er vist i hvert fald enige om dette:
Sandhedsrelativisme er sandhedens største og farligste fjende.
Der er kun én sandhed, kun én vej til evigt liv:
Jesus Kristus.

kristina