Hej Asbjørn

Nu har jeg jo længe vidst, at min Kirke (Romersk katolsk) har en lære om skærsilden. Jeg tror ikke på skærsilden, al den stund den kun er nævnt tåget to steder i Bibelen, mener det er i de deuterokanoniske bøger, som ikke findes i den lutherske Bibel (den fra Bibelselskabet). Jeg ved godt, at man som katolik sætter Traditionen lig Skriften, men jeg gør altså ikke i dette tilfælde.
Men så har jeg lige læst på nettet, at pave Benedict XVI har sagt følgende: Enhver katolik som drager til en af disse fem pilgrimskirker, lover jeg aflad.

Ja, sådan sagde han. Og læg mærke til, at aflad ikke er syndsforladelse, som en præst stående klar kunne tænkes at måtte give. Nej, det er lig færre år i skærsilden, vi taler om. Mit problem er, at med pave Benedicts udtalelse er det blevet tydeligt for mig, tyderligere, at Kirken her mener noget, som jeg under ingen omstændigheder kan acceptere og tilslutte mig. Der skete noget, da HAN sagde det (højt).

Hvad skal jeg NU gøre ? Jeg er jo ikke meget for at forlade Kirken, men samtidig må jeg jo finde ud af, hvad jeg gør med denne viden. At min Kirke lærer noget, som jeg slet ikke tror på. Jeg er indforstået med alt det andet, nej til abort, kun mandlige præster, præsters cølibat, Mariafromhed, helgendyrkelse (dumt ord), lukket nadverbord osv. osv. osv. Men lige dette, det kan jeg ikke forstå og tage til mig. Sådan er det bare. Det er virkelig et problem for mig, men vil der ikke altid være noget i en given kirke, som man ikke kan tilslutte sig? Har du det også på den måde min din kirke, Folkekirken?

Som sagt forlader jeg MEGET NØDIG min nyfunde kirkelige havn, som jeg jo ellers er SÅ glad for på alle måder.
Men er der ikke noget forkert i at man ikke mener, det som ens Kirke mener? Kan man være i en Kirke, hvis lære man ikke tror på eller bifalder eller accepterer? Er det ikke lidt falsk ? Eller er det kun hos Jehovas Vidner, man er enige om alting ?

Jeg håber, du kan skrive mig et par kloge ord, for jeg er ret meget i vildrede, som du kan se.

mvh Tau.
(Jeg ønsker ikke at være anonym, så du må godt sætte mit brugernavn, Tau i indlægget, det gør ingenting.)

Kære Tau

Jeg er nok ikke den rigige til at vejlede dig i dit forhold til den katolske kirke. Men jeg kan sige, at mit personlige forhold til den evangelisk-lutherske kirke (folkekirken) er bestemt af dens grundlag, som er Bibelen og de 5 bekendelsesskrifter. Jeg er enig i det som disse bekendelsesskrifter lærer (ikke i alt hvad Luther skrev!) For mig er det ikke afgørende hvad bestemte biskopper eller præster siger, men hvad der er kirkens formelle læregrundlag. Den dag der laves om på kirkens grundlag, så bliver jeg nødt til at revidere mit medlemskab.

I den katolske kirke er tingene mig bekendt en lille smule anderledes idet læregrundlaget løbende KAN justeres af kirken. Den katolske kirke - som institution - har en anden autoritet over troslæren end vi kender i den lutherske kirke. Derfor kan paven udtale som på en måde som forpligter alle katolikker. Det kan ingen den lutherske kirke. Her er jeg alene forpligtet på Bibelen og på de bekendelsesskrifter, som vi tror er en korrekt udlægning af den bibelske lære.

Om der er noget forkert i at du ikke kan stå inde for alt hvad den katolske lærer? Det mener jeg er et spørgsmål du må afgøre med din egen samvittighed. Det var det Luther og de andre reformatorer på hans tid gjorde og de kom til det resultat, at det var nødvendigt at gå åbent imod kirkens lære på en række områder. Bl.a. om aflad og skærsild. Den katolske kirke svarede igen ved at udelukke dem fra kirken og derfor blev de tvunget til at stifte en ny kirke.

Den situation er vi ikke i i dag fordi den katolske kirke ikke længere er enerådende, som den var i middelalderen. I dag kan vi frit tilslutte os den kirke og det trossamfund, vi føler os mest trygge ved. Der er også mennesker, der i dag forlader Folkekirken fordi de ikke har samvittighed til at være med i samme kirke som fx en Grossbøl eller andre "falske profeter". Men hvor grænsen går vil være forskelligt fra den ene til den anden.

Grundlæggende så er den sande kirke en usynlig størrelse, som ikke er identisk med noget bestemt kirkesamfund eller en bestemt lære. Kirken er dér hvor Jesus Kristus er til stede med sin Hellige Ånd. Og det er han overalt hvor der er mennesker som lever i sand og hengiven tro på ham.