Kære Tau

Jeg kan kun bakke dig op i, at gerningerne er en helt selvfølgelig, for ikke at sige naturlig følge af, at vi har del og lod i Riget. De er som det Legeme vi udvikler og bærer Kristi gode gerning, som Guds Børn. Hvis ikke gerningerne er der, så er det fordi der ikke er noget helligt legeme som kan klæde sig i dem og man må gennemtænke sin kristelige situation endnu en gang.

Pax & Bonum

Vandrer

Hej Vandrer

mange tak for tilkendegivelsen. Jeg er helt enig med dig. Er gerningerne der ikke, må man sætte sig ned og overveje, hvad der er galt med ens (ikke) tro.

mvh Tau.

PPS. Forresten, det KAN jo være, at der de pågældende steder (kirker) stod præster parat til at give det omtalte aflad (syndsforladelse) ??? Så kan jeg bedre forstå. For selve det at tage til et bestemt sted for at få det, kan jeg ikke følge. Syndsforladelse fås ved bøn til Gud evt. gennem en præst. !!!

mvh Tau.

Jeg skrev, hvorfor gider jeg blive ved. Og jeg mente:
Altså, fordi vi er så UENIGE. Ikke fordi, der er noget galt med dig, Magnus!

mvh Tau.
PS. Jeg indså lige, at min formulering godt kunne lyde som om, der var noget galt med dig, og det mener jeg ikke, der er. !

Hej lre

jeg kan ikke huske, om jeg i denne lange tråd fik besvaret dit spørgsmål.

Men her er nogle ting vi har i den Romersk katolske Kirke, som I ikke har:
2000 års historie, Kirken blev startet og stiftet af Kristus selv. Pinsen er Kirkens fødselsdag - dette anderkendes dog ikke af protestanter, dette her med Kirkens 2000 år lange historie. De mener heller ikke, at den Romersk katolske Kirke er den samme som Oldkirken. Den første kirke.

Vi har en pave som øverste hyrde. Paven er med andre ord Biskop af Rom. Han vælges af lidt over 100 kardinaler, som er særlige Biskopper, der udvælges af den siddende pave til enhver tid.

Vi beder til helgener om forbøn, deriblandt den mest elskede Jomfru Maria. Men det fylder meget forskellig fra katolik til katolik. For mit vedkommende næsten intet.

Vi er en stor global Kirke med 1,1 milliard medlemmer i alle kontinenter.

Vi har ikke nadverfællesskab med andre kirker, hvilket vi er meget kede af.

Vores præster lever i cølibat til efterfølgelse af Kristus og den hellige Apostel Paulus. Præsterne er alle MÆND. Ingen kvindelige præster hos os.

Det var lidt af forskellene. Håber du ku bruge det.

Mvh Tau.

Hej tau
Jeg har intet imod at sige at gerningerne blot er et tegn på troen og at en tro uden gerninger er død. Og jeg er da glad for at du siger det samme, hvis du dermed mener at gerningerne på ingen måde bidrager til et menneskes frelse, men alene er føølger af troen, som tror at man tilgives alene for Kristi skyld.

mht. aflad, så er det ikke det samme som syndsforladelse iflg. romersk terminologi. Aflad er befrielse fra syndens følger i skærsilden, hvortil der kræves gerninger, som kirken befaler, herunder f.eks. pilgrismtur til de syv pilgrimskirker i jubelåret eller ofring af Jesu legeme og blod. Katolsk minileksikon på www.catholic-web.dk skriver:
Betingelsen for at opnå aflad er anger, bodfærdigt sindelag og vilje til omvendelse, samt bestemte handlinger, som Kirken foreskriver (f.eks. almisse, andre barmhjertighedsgerninger, faste og bøn).

mht. Romerkirkens syn på retfærdiggørelsen, så er det ikke nok at bruger ordene tro, nåde og retførdiggørelse, når man stadig forstår vidt forskellige ting ved begrebrne. For den romersk-katolske kirke betyder nåde indgydt nåde, som fornyer menensket, så det kan gøre gode gerninger. Det er den nåde man ser som udslagsgivende for retfærdiggørelsen. Retfærdiggørelsen forstås heller ikke alene som en domsakt, hvorved et meneske erklæres retfærdigt overfor Gud, men som en proces, hvorved menensket ved fornyelsen bliver mere og mere retfærdigt. Troen forstås som menneskets samarbejde med Guds indgydte nåde i lydighed mod Gud og ikke som at stole på evangeliet om syndernes forladelse for Kristi skyld alene.

katolsk minileksikon skriver under retfærdiggørelse:
Imidlertid er menneskets etiske stræben ikke uden betydning for trosretfærdigheden. Paulus siger, at "loven er blevet os en opdrager til Kristus, for at vi skulle blive retfærdiggjort af tro" (Gal 3,24; se: moral). I denne opdragelse af mennesket til Kristus er der en stigning i begrebet retfærdighed.
og videre:
Den skyldfri derimod, som er ren af hjertet, som ikke griber til løgn eller sværger falsk, han får velsignelse af Herren, en ny og højere retfærdighed fra sin frelses Gud (Sl 24,4-5). I virkeligheden er denne højere retfærdighed en praktiseret visdom, der udfolder besindighed og klogskab, retfærdighed og mod (Visd 8,7), de klassiske kardinaldyder altså, som åbner døren ind til hele den moralske verden (se: dyder). Der er således en vekselvirkning mellem menneskets retfærdighed og Guds og det fra første færd i Guds langsigtede frelsesplan.

under fortjeneste står der:
Kristi egen gerning var givet ham af Gud (Joh 17,4) og det var ved sin lydighed, at han fuldførte den og blev årsag til deres retfærdiggørelse, der adlyder ham (Hebr 5,9). Hans retfærdighed når de kristne i hjertedybet og sætter dem i stand til at indtage den holdning over for Gud, som han har krav på, arbejde for ham, og således gøre retfærdighedens gerninger, som det sømmer sig for Guds børn: "Vi er hans værk, skabte i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud forud beredte, for at vi skulle vandre i dem" (Ef 2,10). Det er i dette perspektiv af lydighed og effektiv troskab, at "arbejderen er sin løn værd" (Luk 10,7) og "Gud gengælder enhver efter fortjeneste" (Es 59,18)

Guds nåde er altså en kraft, der sætter menensket i stand til gennem lydighed at gøre retfærdighedens gerninger og fotjene Guds velbehag.
Det er præcis denne lære, Den Salige Reformator gjorde op med og fordømte som antikristelig. For lutheranere er nåde Guds velbehag og benådning, retfærdiggørelse en erklæring og tilregnelse af Kristi retfærdighed og troen en passiv modtagelse af Kristi retfærdighed. Fornyelsen har intet at gøre i retfærdiggørelsen og er alene en følge af den og retfærdiggørelsen består ikke i at mennesket bliver ebdre og bedre, men i at Gud erklærer den ugudelige retfærdig for Kristi skyld. Fælleserklæringen har ikke løst spørgsmålet om, hvad nåde, retfærdiggørelse og tro er, men i stedet fortåget debatten mellem lutheranere og romersk-katolske.

mvh. magnus

Denne tråd er nu, i løbet af én uge, nået op over de 100 indlæg, så derfor vil jeg, som vi plejer, lukke tråden snart.

Ud over det, vil jeg gerne sige, at jeg har fået private beskeder fra mere end én bruger, og tau har endda gjort opmærksom på det i debatten. Nogen mener, at Magnus' (chemnitz') debatstil er arrogant, skråsikker og ikke ydmyg nok. Jeg har også selv debatteret med Magnus i denne tråd og læst alle hans indlæg, men jeg finder ikke, at han er gået over stregen. Magnus har givet udtryk for sin faste overbevisning i skarpe vendinger, og jeg og mange andre er dybt uenig med ham i mangt og meget. Men uenighed og faste overbevisninger er ikke imod reglerne, om end de er beklagelige. Derfor ingen påtale.

- Nikolaj