Den oplevelse, Eva Andersen fortæller om, er noget helt særligt - og ikke så ualmindelig, heldigvis.
Jeg har selv været på ferie i min kajak denne sommer og tilbragte mange dage alene på vandet på min vej tværs gennem Danmark.

Når jeg dag efter dag var overladt til mig selv, blot med bølger, måger og skarv som selskab og med meget højt til loftet, kom Himlen meget nær. Så nær, at jeg fandt ud af, at min båd skal hedde Pilgrim.
Efterhånden oplevede jeg det nemlig som en pilgrimsrejse, hvor jeg på min vej gennem landet i virkeligheden var på en rejse i mig selv - en rejse ind i gudbilledligheden. Eller måske snarere en rejse, hvor min 'rejsekammerat' efterhånden blev mere og mere mærkbar.

Det blev til en meditationsrejse, selvom det var planlagt som en ganske almindelig ferie. Det har været en meget rig sommer.

Kære Eva

Jeg vill nu sige for mit vedkommende, at Faderen er min arkitekt med hvad jeg har af udgangspunkter.
Jeg går og nyder det dejlige vejr og ser op på skyerne og får de dejligste oplevelser ud af det og så koster det ikke nogen penge.
I gamle dage da havde mennesker ikke råd til så meget og fandt med fantasien ud af at fornøje sig.
I aften så` jeg lidt fjernsyn og blev meget dårlig, grunden var at det handlede på det ene program om unges menneskers fest og drikke gilde og på det andet program handlede om, at et sygt menneske ventede på ene donor som havde mistet sit liv på beklagelig måde.
Jeg blev erlig talt dårlig og tænkte , at nu går jeg op og ser lidt til Jesus dk.

Tak for jeres forskellige indlæg.
Jens