Hej. Jeg er en pige på 16 år. Jeg er ikke rigtig kristen. (Kan lige så godt sige det med det samme.)
Jeg er lige startet på HTX (en teknisk gymnasiel uddannelse) hvor jeg er kommet i klasse med en dreng som er 100% kristen (han er 17). Han har lige været i USA i et år, hvor han boede hos en kristen familie og blev selv kristen. Og han lever helt efter biblen. Og han tror på Gud og Jesus. Jeg er så blevet forelsket i ham, men hans venner siger han har bestemt efter han er blevet kristen at han ikke vil indlede nogle forhold i øjeblikket. Han var til noget kristent arrangement i USA, hvor præsten gav dem en bold at jonglere med. Han sagde at det var Gud. Derefter kastede han ligeså stille en bold til derhen og sagde det var livet, eller noget i den retning, og så kastede han en bold til, hen til dem ret hårdt så de ikke kunne blive ved med at jonglere. Han sagde at dette var en kæreste................. Det har jeg lige fået at vide af ham.. Bare på et tidspunkt hvor han snakkede om sin tid i USA..
Ligger der meget i det her?

Siger biblen noget om at have kærester? At de kan ødelægge ens liv????

Han tror jeg tror en helt anden religion(det var et slags teenageoprør mod mine forældre), men sandheden er at jeg faktisk tror på Gud.. Men har bare ikke været rigtig kristen... Han har selvfølgelig snakket meget om Gud og pædiket om Jesus. Han vil selvfølgelig "omvende" mig..
Jeg er villig til at blive 100% kristen for ham!! Og leve et rigtigt kristent liv.. (Det bliver selvfølgelig ikke skuespil eller noget, for jeg tror på Gud og Jesus!) (Jeg har ellers levet et "normalt" teenageliv. Også med alkohol. Dog begyndte jeg først sidste år at drikke. Og har ikke gjort det særlig meget. Så det vil absolut ikke være noget problem for mig at stoppe med det.. Jeg er også stadig jomfru!..) Men jeg er bange for han kun snakker med mig for at "omvende" mig.. Selv om hans venner siger at han synes jeg er den mest interessante pige på skolen.. Og at han "absolut ikke har noget imod jeg er forelsket i ham". De kan jo selvfølgelig ikke sige om han er forelsket i mig eller ej, for de er jo trods alt mest HANS venner..

Hvad skal jeg gøre?
Håber i vil hjælpe mig..

Kærlig Hilsen
Kamilla

Kære Kamilla
Inden jeg prøver at besvare de spørgsmål du stiller vil jeg anbefale dig at søge og læse i svararkivet om fx kærlighed. kæreste, sex og ægteskab. Jeg kan også anbefale dig siden Værd at vente på.

---

Han var til noget kristent arrangement i USA, hvor præsten gav dem en bold at jonglere med. Han sagde at det var Gud. Derefter kastede han ligeså stille en bold til derhen og sagde det var livet, eller noget i den retning, og så kastede han en bold til, hen til dem ret hårdt så de ikke kunne blive ved med at jonglere. Han sagde at dette var en kæreste................. Det har jeg lige fået at vide af ham.. Bare på et tidspunkt hvor han snakkede om sin tid i USA..
Ligger der meget i det her?

---

Jeg ved jo ikke præcist hvad den amerikanske præst har ment og tænkt på og jeg ved heller hvilken slags kristen menighed han er kommet i. (Der findes mange mærkelige kristne kirker i USA). Jeg kan derfor ikke svare dig på hvad der ligger i det, jeg har ikke stødt på det billede før. Måske har præsten ment at det kan være svært at have mange bolde i luften - især hvis der også skal være plads til en kæreste :-) (gætværk)

---

Siger biblen noget om at have kærester? At de kan ødelægge ens liv????

---

Nej, kærester ødelægger ikke ens liv - tværtimod da. Der er masser af steder i Bibelen der priser kærligheden mellem mennesker højt. Men du kan også finde steder i Bibelen der advarer mod alt det som vil trække os bort fra troen på Gud - herunder en kæreste. Hvis den man er forelsket i modarbejder ens tro og kristne overbevisning, så kan det jo på et tidspunkt blive til et enten-eller, og her er Bibelen ikke i tvivl om hvad der er vigtigst. Men sådan som jeg forstår dig, så er du ikke ligefrem den der vil prøve at få ham til at opgive sin tro :-)

---

Men jeg er bange for han kun snakker med mig for at "omvende" mig..

---

Det er jo svært at sige. Men hvis han virkelig holder af dig, så vil det også være hans største ønske at I sammen kan dele det som betyder mest for ham. Men det synes jeg da at du skal opfatte positivt - især da du jo gerne vil være kristen.

---

Hvad skal jeg gøre?

---

Jeg synes du skal gøre det som man som forelsket gerne vil: opsøge hans selskab og finde en anledning til at få erklæret ham din kærlighed. Men bevar tålmodighed. Ægte kærlighed farer ikke for hurtigt frem, men har tid til at vente.