Menu
Hvem er online
0 registrerede () og 6 gæster online.

Statistik
2536 Brugere
23 Fora
7153 Tråde
116397 Indlæg
JesusNet anbefaler
Muligheder
Gå til
#45198 - 15/04/2005 15:50 Petra
Henoch
Bruger

Reg.: 21/02/2005
Indlæg: 279
Sted: Sommersted
Jeg var til Petra-koncert i går, og jeg vil med det samme sige, at jeg synes, at det var en rigtig fed koncert. Petra er et rockn´roll band med en klar kristen profil, der gennem 80´erne og starten af 90´erne var et af de største bands på den kristne musikscene.
Mit eget forhold til Petra startede omkring, da jeg var 13-14 år. Jeg voksede op i Luthersk Mission, hvor lederne mente (og mange stadig mener) at al "rytmisk" musik stammer fra Satan uanset om man putter kristne eller irreligiøse eller okkultistiske tekster på musikken. Det synes næsten alle teenagere var åndssvagt, og derfor gjorde vi "oprør" ved at lytte til kristen rock og heavy på værelserne. De populæreste grupper havde navne som Stryper, Bloodgood, White heart, Whitecross, Jerusalem, Deliverence osv, men Petra var den gruppe, som alle måtte forholde sig til. Mange elskede dem og resten elskede at hade dem. De lavede udelukkende kristne tekster, og de har aldrig lagt skjul på, at de gik mere efter at evangelisere end at lave stor kunst. Men de har alligevel haft en stor evne til at tiltrække dygtige musikere, lave ørehængende musik og benytte de nyeste trends, som da de lavede en musikvideo i 1990 eller deromkring.
Jeg vil gerne høre, om der var andre herinde, der var til koncert i går. Hvad synes i om stemningen? musikken? teksterne? Holder Petra, eller lever de udelukkende på deres kristne image?
Jeg har været til livekoncert med både Metallica, Oasis, Beck, Kashmir, DAD, TV2 og mange flere, og jeg synes sjældent, at jeg har oplevet så god en stemning som til Petra-koncert i går.

Med venlig hilsen
Henoch

Til toppen 
#45199 - 15/04/2005 16:38 Re: Petra [Re: Henoch]
søgende
Bruger

Reg.: 24/09/2004
Indlæg: 660
Det var FEEEEEDT!!

Jeg stod næsten forrest sammen med et par venner.

Og så har John Schlitt (forsangeren) en meget tydelig stemme, så man kan høre teksterne. Det klare budskab gik tydeligt igennem i teksterne og imellem sangene.

Det var meget betegnende, at der var ret få mennesker som mig, der er under 23 år, til koncerten. Det siger noget om, at Petras storhedstid var i starten af 90'erne. Men med den seneste CD har de fået en ny og forbedret lyd, som stadig er klar, men som er lidt hårdere end tidligere.

Hvorfor Petra? Fordi de er kristne, eller fordi de er fede?

Jeg synes det er skønt med kristen musik, men jeg gider ikke høre dårlig musik! Det er helt klart, at det bærende i Petra er deres forsanger. Han er den som gør Petras lyd til noget specielt. Han gør Petras musik til kvalitetsmusik.

Desuden er deres guitarist meget dygtig, og gør vist også benarbejdet med at skrive sange. Kvaliteten af teksterne vil jeg betegne som langt over middel, men har dog hørt bedre ...

Jeg hører ikke bare Petra fordi de er kristne, men fordi de laver kvalitetsmusik.

Og ja, der var en fantastisk god stemning!!

KH Søren.

PS. man kan iøvrigt høre titelnummeret å deres nyeste CD her: www.petraband.com


Ændret af søgende (15/04/2005 16:43)

Til toppen 
#45200 - 15/04/2005 17:24 Re: Petra [Re: søgende]
Henoch
Bruger

Reg.: 21/02/2005
Indlæg: 279
Sted: Sommersted


Jeg synes det er skønt med kristen musik, men jeg gider ikke høre dårlig musik! Det er helt klart, at det bærende i Petra er deres forsanger. Han er den som gør Petras lyd til noget specielt. Han gør Petras musik til kvalitetsmusik.

Desuden er deres guitarist meget dygtig, og gør vist også benarbejdet med at skrive sange. Kvaliteten af teksterne vil jeg betegne som langt over middel, men har dog hørt bedre ...



Hej Søren

Jeg er enig i det meste, du skriver, men ikke helt med det, jeg har citeret ovenfor. Jeg synes helt klart guitaristen Bob Hartman er den bærende person i Petra. Som du også skriver, så skriver han næsten alle deres sange, og så har han været med hele vejen, undtagen en kort periode fornylig. Petra skiftede forsanger i slutningen af 80´erne fra en der hedder Greg X. Wolff eller sådan noget til John Schlitt. Jeg synes ikke, at det ændrede meget på stilen, og jeg synes at flere af deres bedste sange blev skrevet i 80´erne. "God gave rockn roll to you", "this means war", "he came he saw he conquered", "Judas kiss" m.fl. Men det kan også godt være, at jeg bare er nostalgisk. Jeg kan godt lide den rå lyd til mange af de nye sange. Det pyntede også, at de har smidt synthesizeren ud og givet det hele en lidt mere rå guitarlyd. John Schlitt gjorde det da godt, og det er ganske imponerende, at han holder, selv om han må være omkring de 50.

Med venlig hilsen
Henoch

Til toppen 
#45201 - 16/04/2005 10:26 Re: Petra [Re: Henoch]
KajQrd
Bruger

Reg.: 17/04/2004
Indlæg: 419
Sted: Herning
Jeg var også med torsdag til koncerten. Fed koncert, men jeg må nok indrømme, at jeg synes de trods alt var bedre sidste gang, jeg hørte dem for godt ti år siden i Vejle.

Jeg kan for øvrigt også godt genkende beskrivelsen af den modstand mange havde mod kristen rock og heavy metal. Jeg havde bl.a. en masse diskussioner med skoleinspektøren på den friskole, hvor jeg gik. Han modsatte sig for øvrigt af samme grund, at en elev kunne sætte en plakat op for en koncert med JA! Lidt af en kuriøsitet især på dette forum, da Asbjørn dengang var med der...


Til toppen 
#45202 - 13/07/2005 21:46 Re: Petra [Re: Henoch]
Lord_DACAL
Bruger

Reg.: 13/06/2005
Indlæg: 60
Sted: Ådum
Jeg har ikke været til koncerten, men jeg har købt deres nye cd (Jekyl and Hyde, hvis nogen skulle være i tvivl).

Jeg vil sige i starten at teksterne er det gode ved dem. Når vi går over i musikken kan jeg bedre lide det der er mere metalisk (Extol og Tourniquet), men jeg høre det når jeg vil havde lidt nyt.

Et meget godt band som jeg vil give karakter 3,5 ud af 5.

Må guds fred være med jeg.

Lord_DACAL

For det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg.

Til toppen 



Ordstyrer:  Kefas 

| Sitemap | Til toppen© 2001-2012 Indre Mission. Ansv. redaktør: Peter Guldager Dahl. JesusNet.dk må citeres efter aftale. Alle henvisninger til siden er velkomne.
Silkjær